Hop til indhold

Isabelle

Members
  • Antal indlæg

    287
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Isabelle

  1. Fødselsdag? NEJ. Flagene var bare det eneste, jeg lige kunne finde til at sætte ovenpå hegnets forhøjninger, fordi unghunden Fie fandt det rigtig rigtig sjovt at hoppe over og gå på opdagelse uden for haven. Forhøjningerne var lavet til Fies mormor, der sprang over det lille stykke lave hegn, når hun var i løbetid. Virkede det med flagene? Nej. Så blev der monteret plastik på forhøjningerne. Virkede det med plastik? Ja. Men Fie fandt et ANDET sted............. Det tog os noget tid at finde ud af, hvor møghunden NU kom ud. Godt nok er raftehegnet 180 cm højt, men liiiige der ved fyrretræet er der en lille høj. Jubbiiii - kun cirka 160 cm. Piece of cake. Der blev monteret "hylder". Virkede det med hylder? JAAAAAAAAAAAAAAAAAA I dag er Fie 22 måneder og sådan lidt voksen. OK, jeg må stadig jævnligt hente sutsko, T-shirts, underbukser og strømper i haven - som er udstyret med et utal af mindre kønne huller, fordi Fie holder af at grave - men ellers .....
  2. Det kan være så svært så svært, hvis man ikke har overskud overhovedet - men hvordan have det sådan OG så tænke på at anskaffe sig en ny hund? Vær taknemmelig og glad for den hjælp, jeg ved, du får, TS - men du skal altså selv tage ansvar for det/de dyr, du tager til dig.
  3. En af mine hvalpe fik hoftediagnosen B/E, da han var omkring 1½ år. Han havde ingen symptomer, før han som 3-4 årig fik problemer med bl.a. at rejse sig. Han blev opereret og lever et godt og aktivt liv nu som 7-årig. Har du talt med dyrlægen om mulighed for operation, Vinhou?
  4. Jeg tror faktisk ikke, at det handler om hundehår i gangen. Det kunne jo løses temmelig nemt. Der er noget uldent ved den sag. Også det, at udlejer kalder det en husdyrfri ejendom, når der rent faktisk er givet tilladelse til kat. Problemet for TS er, såvidt jeg forstår, at hun ikke har det overskud, der skal til for at finde en boligløsning her og nu. Selv stod jeg med problemet for en del år siden. Jeg satte mit hus til salg og regnede med, at jeg havde fin tid til at finde et nyt sted at bo. Men huset blev skisme solgt på en uge, så jeg fik pludselig travlt. Jeg havde 1 stk hund og 2 stk katte, så det var ikke bare lige at finde et sted - og slet ikke, fordi jeg helst ville bo i Farum. Men jeg VILLE finde .............. og så dukkede der pludselig et sommerhus op, jeg kunne leje PS. Da jeg, på et tidspunkt, var ved at blive lidt desperat, sagde min datter: "Du skal vide, PRÆCIS, hvad du ønsker at bo i - og så visualisere". OK - et super hyggeligt hus med loft til kip og en indhegnet have til Lina. Og sådan et fandt jeg så
  5. Jeg må erkende, at jeg er noget chokeret over, at du taler om en ny hund, TS.
  6. Åh, hvor er det bare en rædsom og svær situation, Eva. Jeg HÅBER, morfinen virker. Selv har jeg jo Lina med gigt (ikke voldsomt) og spondylose. Jeg lader hende selv styre farten på ture. Nogle dage lunter hun. Andre dage (de fleste) lunter hun lidt OG tager sig nogle spurteture og legeture med Fie på marken - op ad bakke og ned ad bakke. Jeg kan da godt tænke på, om det mon er godt for hende, men det er livskvalitet, og så må hun holde, så længe hun kan. Forskellen på hende og Gustav er så selvfølgelig, at Linas skavanker er kommet i en sen alder. Hun var ni, da gigten og spondylosen blev konstateret og er nu et par uger fra at være 11.
  7. Buller SER altså også sådan lidt træt ud i fjæset over alt det sit, bliv, stå, plads. Hvad er forresten fidusen i at sige stå, når hunden står? Jeg tror egentlig, at mine hunde ville blive lidt forvirrede, hvis jeg sagde sit, når de sidder - sådan lidt "øh, hvad mener du, dame???" :blink:
  8. "Nu er han selvfølgelig god til det (Buller) og trækker ikke, men det har han jo lært igennem rigtig rigtig mange år" - Og jeg som troede, at HL kunne lære hunde at gå pænt uden at trække på 48 timer.
  9. Tak, Maj-Britt. Det er humor på højt plan
  10. Især med husets sidst ankomne hund, Fie, oplevede jeg vilde ulvetimer ved 18-19 tiden, da hun var hvalp. Hun bed heldigvis ikke af betydning (og kunne standses, hvis hun gjorde), men hun TONSEDE rundt - ind i stuen, op i sofaen, ned igen og ud i haven for at drøne rundt - og så ind igen og forfra.
  11. Jeg har faktisk mange gange oplevet hundemor trøste en hylende hvalp - altså først give en skideballe og så efterfølgende trøste. Her er det Lina, der har været efter kuldets ballademager. Om han siger undskyld, skal jeg ikke kunne sige, men han siger ihvertfald "jeg skal nok være artig nu, mor"
  12. Jeg gætter på, at TS har brugt en del af de 17000 kr. til rejseudgifter - kender ingen steder eller lande, der tager så meget for en eurasier.
  13. Nej, morhunden bider IKKE hvalpene. Hun løfter overlæben, knurrer og giver højst et VOV, når ungerne skal opdrages. Men på hvalpene lyder det gerne som om, hun har plantet op til flere tænder i dem Her er det så mormor, der lærer børnebørnene at holde sig på afstand, når hun har et kødben
  14. Tillykke med din hvalp. Det var godt nok en ordentlig bunke penge, du har brugt på ham. Har du købt ham i udlandet? DKK's hvalpehold er ikke ret dyre, og jeg vil varmt anbefale dig at finde pengene til sådan ét. Du lærer det grundlæggende, får en masse anden god viden om hundehold, og din hvalp møder andre hvalpe. Derudover kan din opdrætter helt sikkert hjælpe med en masse gode råd, og du kan låne bøger på biblioteket - Turid Rugaas "På talefod med hunden - de dæmpende signaler" er rigtig rigtig god at læse fx.
  15. Jeg er helt bevidst om, at der er en verden til forskel mellem hundemor og menneske - men, men - en hvalp mister altså ikke tilliden til mor ved at få en temmelig rå irrettesættelse, og jeg tvivler på, at en hvalp mister tilliden til sit menneske ved at få en lille sjat forstøvet vand sprøjtet på sig - og bemærk gerne, at jeg skriver "hvis alle andre (foreslåede) metoder glipper". Jeg tror altså ikke, at alt kan løses med godbidder - og at nægte hvalpen samvær er faktisk værre end at give den lidt vand. Jeg har en meget blid og sensitiv race (eurasier), men gør de noget, jeg IKKE vil have, får de skisme et NEJ, der kan høres. Det lærer de, så jeg fremover kan nøjes med et fredsommeligt "lad være med det pis" eller "nixen, min ven" (når min Lina fx føler for at humpe en anden hund, eller Kela føler for at fise efter et egern på villavejene
  16. Hvis en hvalp opfører sig for upassende for hundemor, får den saftsuseme klar besked om at skrue ned for charmen. Et sprøjt med en planteforstøver er harmløst - men overraskende. Jeg ville altså prøve det, før jeg tilkaldte adfærdsbehandlere.
  17. Opdrætteruddannelsen har altså ikke noget med stambøger at gøre. Den kræves for at man kan få kennelmærke.
  18. Hvis alt andet glipper: Køb en vandforstøver til planter og giv ham et sprøjt, når han bider i arme og ben.
  19. "og hvilken forskel gør det om man har den ene eller den anden stambog fra dkk?" Forskellen ligger i opdrætterens grundighed. Hvis vi nu tager eurasieren, har det betydning, at opdrætteren har fået lavet de anbefalede sundhedsundersøgelser på forældredyrene, så hvalpekøberen kan tjekke, at der er brugt sunde og raske hunde. Anbefaling af udstilling sikrer, at forældredyrene opfylder racestandarden. Hvis specialklubben ikke har nogle anbefalinger, er det fuldstændig ligegyldigt om det er den ene eller den anden stambog. Jeg ved i øvrigt ikke, om man overhovedet kan få en plus-stambog, hvis der ikke er avlsanbefalinger.
  20. "Basis stambøger gives til afkom hvor begge forældre opfylder racens avlsrestriktioner. Det kan f.eks. være krav om kendt status for HD (hofteledsdysplasi) eller undersøgelse for arvelige øjensygdomme. Basis Plus stambøger gives til afkom efter forældre der, udover avlsrestriktionerne, også opfylder racens avlsanbefalinger. Avlsanbefalinger kan f.eks. omfatte yderligere sundhedskrav, vurdering af hundens eksteriør og mentalitet eller præmiering på relevante brugsprøver. En Basis Plus stambog bærer påskriften: "Denne hund er avlet efter [specialklubbens navn] og DKK's avlsanbefalinger" Når du klikker ind på de enkelte racer på DKK's side, står der "Avlsrestriktioner" Hos en del racer er eneste avlsrestriktion følgende: "Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads." Mere er altså ikke nødvendigt for, at fx eurasierhvalpe kan få en stambog hos DKK. Under avlsrestriktionerne står "Avlsanbefalinger". Dette er specialklubbens anbefalinger, og disse skal følges for at hvalpene får en basis plus stambog. For at få en plus-stambog på fx eurasieren skal følgende opfyldes: For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Eurasier Klub Danmarks og DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende være opfyldt: 1. Begge forældre skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK. Hvis den ene af forældrene har HD status C, skal gennemsnittet af forældres HD indeks på parringstidspunktet være mindst 100. 2. Begge forældre skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK. AD status 1 må kun parres med en AD status 0. 3. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good. Indført for stambogsføringer fra 1. januar 2014 4. Begge forældredyr skal før parring være undersøgt for Patella Luksation (PL) og have en status 0 eller 1 registreret i DKK. PL status 1 må kun parres med PL status 0. Ved parring med en udenlandsk hanhund uden PL status kan afkommet få stambog med påtegning, såfremt den danske tæve har PL status 0.
  21. Hygger jer? Ja, ja - og folk, der advarer om hvalpefabrikker hygger sig sikkert også gevaldigt. Det er lige til kaffe og kage at se den slags - eller måske ikke. Det er lige til kaffe og kage at høre om angste hunde, der skal i hesteboksen - eller måske ikke.
  22. Jeg forstår heller ikke helt, at det er lidt fy at kommentere og have holdninger til de videoer, HL selv lægger ud i offentligheden. PBC bliver ved med at tale om formodninger, men det er jo lige præcis IKKE formodninger. Det er lidt at sammenligne med, hvis jeg skriver på FB, at jeg synes, at Lars Løkke er dum - og andre så skriver, at ingen skal rende rundt og formode/gætte på, at jeg synes, Lars Løkke er dum
  23. Man kan også undlade at advare om hvalpefabrikker og i stedet skrive noget om, hvordan hvalpe bør opdrættes og så håbe, at hvalpekøbere li'som selv finder ud af, at hvalpefabrikker er noget rigtig skidt. Eller kan man og bør man? HL laver muligvis udmærket holdtræning, men jeg mener, at der skal advares kraftigt mod hans brug af isolering i behandlingsøjemed OG hans hang til at omtale normal hundeadfærd som problematisk.
  24. Nej nej. Man kan bare kun få plus-stambogen, hvis man følger de avlsanbefalinger, specialklubben har fået accepteret af DKK. Disse står på DKK's hjemmeside (klik på "For opdrættere", "avlsrestriktioner og sundhedskrav", "Find de enkelte racers avlsrestriktioner og avlsanbefalinger her."
  25. Desværre - for en del racer.
×
×
  • Tilføj...