Isabelle

Jeg har lavet to hvalpe med et bitte lille navlebrok - som jeg ikke selv opdagede. Dyrlægen gjorde, og jeg ringede straks til de hvalpekøbere, der skulle have de to med navlebrok og fortalte om det. De skulle jo have mulighed for at sige "nej tak" til en fejlbehæftet hvalp.

Nu ER jeg jo lidt ny her på HF, så jeg har ikke helt styr på, hvornår man må skrive hvad i tråde :blink: Det er sikkert ingenting (dvs. ikke andet end foderskiftet), TS - håber jeg sørme.

Jeg opdrætter eurasiere, AnneMangetal. MÅSKE ved jeg en lille bitte smule om denne race. MÅSKE har jeg før hørt om symptomer a la TS's før. Kræft, tarmbetændelse, stofskiftet eller allergi tyder symptomerne IKKE på. Til gengæld ligner de EPI-symptomer - og EPI kan behandles, hvis man er ude i tide. DERFOR nævner jeg det.

Det er muligvis og forhåbentlig bare et problem, der handler om foderskift. Men da EPI findes hos eurasiere, og det helst skal diagnosticeres så hurtigt som muligt, finder jeg det passende at nævne, AnneMangetal. Hellere advare om noget en gang for meget end en gang for lidt - synes altså jeg.

Male fanden på væggen? Nej. Det gør jeg skisme ikke. Men EPI er desværre forekommende hos eurasiere, så jeg finder det ret relevant at nævne, når symptomerne ligner. Jeg har hørt om flere eurasier, hvor EPI ikke blev diagnosticeret. Det døde de af. Jeg vil altså hellere advare end senere blive klar over, at jeg burde have gjort det.

Jeg er SÅ ked af at sige det, men det lyder som EPI. Ring eventuelt til Christina Friis (Kennel Balule). Hun kan rådgive kvalificeret.

Det har du MEGET ret i.

Opdrætter skal oplyse ALT, hvad hun/han kender til vedr. hvalpen - både fysisk og psykisk. Jeg solgte fx en lidt forsigtig hvalp for et par år siden (snart). Her fik køber at vide, hvad jeg så i hvalpen - og at han havde brug for at blive støttet men også "skubbet til". Familien ønskede en udstillingshund, og jeg så mest udstillingspotentiale i denne hvalp, men oplyste selvfølgelig også om det lidt forsigtige sind. PS. "Min" Findus vandt sin klasse, da han blev udstillet - og han er en lækker frimodig hund i dag

Der er INGEN sammenhæng mellem navlebrok og andre defekter, PBC - såvidt jeg ved. Hvis du har dokumentation for noget andet, vil jeg rigtig gerne se det. Men, men - fair nok, at du fravælger en hvalp med navlebrok. Vi ønsker vel alle det perfekte, hvis muligt

Sakset fra FB "I opslagsbogen "Vestens sygdomme" fandt jeg en beskrivelse af den alment forekommende sygdom "Hundeejer", latin: Hundus Idiotus - en sygdom med et langt forløb. Hundus Idiotus kan ramme alle uanset køn, alder eller tidligere status i samfundet. Tendenser tyder på, at den i visse tilfælde er arvelig. Langtidsstudier har vist, at heldbredsprocenten er meget lav. Første symptom er et ofte skjult ønske om hund, mange gange med en diffus baggrund. Sygdommen slår for alvor ud, når patienten har købt hund. Da ses de ude uanset vejr; regn, hagl eller sne. Under den bedste sendetid på TV, vandrer de omkring som zombier med deres hunde. Et andet symptom, der er meget almindeligt er, at personen ses springende rundt i skoven med et tomt halsbånd i hånden samt et ansigtssprog som skifter fra en højrød til en blålig nuance - vildt skrigende "kom heeer!" Erfaringer siger, at man ikke skal forsøge at få kontakt med den noget hysteriske hundeejer, da dette er totalt meningsløst i situationen. Ellers ses hundeejere ofte på gadehjørner eller lignende i nær samtale med andre hundeejere trods det, at de beviseligt aldrig har mødt hinanden før. Til højtider køber patienten ofte kødben og hamburger i plast (men indbygget pip) for at pakke det smukt ind i gavepapir, for derefter at gemme dem til jul. Da tages pakken frem under højtidelige former for at foræres til en, begribelig nok, uforstående hund. Meget tid og mange anstrengelser lægges altså i gaverne til jul og til hundens fødsels- og evt. navnedag. På et senere stadium ændres sygdomsbilledes til bl.a. at omfatte søvnvanskeligheder samt en mere letsindig indstilling til penge. Tidligt om morgenen, fortrinsvis på lørdag og søndage, kan patienter ses pakke deres biler med madkurve med ekstra meget mad, rygsække, små sammenklappelige stole, hundetæpper, hunde, søvnige børn, samt modvillige ægtefæller. Efter varierende timers bilkørsel tilbringes dagen som fx: A: Siddende på de medbragte teltstole i flere timer, intensivt opmærksom på andre patienter, som springer rundt i en firkantet ring. Derefter springer de selv et par runder og får forskelligt farvede bånd, som de viser frem på forskellige måder - enten i glæde, sorg, vrede- eller skuffelse. Værdien af båndene er ca. 10-15 øre, og udgifterne til sådan en dag ligger mellem kr. 800 - 1000. B: Siddende på teltstole i flere timer, intensivt opmærksomme på andre patienter. Som robotter går de på fx en græsbane og gør umotiverede stop eller små spring og hele tiden stift stirrende fremefter. Derefter går de med egen hund frem og tilbage på ovennævnte græsplæne nøjagtigt i samme fodspor, selv om de har gået der før. Også her er indtægter og udgifter meget ujævnt fordelt. Behandling: Når ovennævnte beskrivelse af symptomerne genkendes, findes der ingen tvivl om, at sygdommen har fået fæste og behandling kan være resultatløst. For størst mulig effekt af behandling af en person, der er ramt af Hundus Idiotus, bør samtaleterapi sættes ind allerede ved første symptom. Umyndiggørelse er ikke at anbefale, på trods af at det har været almindeligt frem til vore dage. Videnskabelige undersøgelser har vist, at hundeejeren yderst sjældent udgør nogen fare for samfundet og at patienten ikke selv oplever sin sygdom som noget særligt. Da de jo som regel er ganske glade og velfornøjede, kan man med god samvittighed lade dem røre ved en og se på dem som et hyggeligt indslag i vort samfund."

- Og i anledning af min Kelas 8 års fødselsdag i morgen, tog jeg lige nogle billeder. Nedenstående er jeg RET vild med. To tanter (mor og mormor) der rynker på næsen af DEN LILLE VILDE (yf irriterende type)

Jeg VAR da også glad for dyrlægens ord om, at mine to "brok-hvalpe" havde så lidt brok, at de aldrig ville få brug for operation. Det var faktisk så lidt, at jeg ikke selv havde mærket det.

Skrumlet (der fyldte 11 den 1. april), modellen og den lille vilde nyder forårssolen i haven

Nu er der jo forskel på størrelsen af et navlebrok. Er det af en vis størrelse, kan det ikke masseres væk. Når hvalpene bliver sundhedstjekket, vil dyrlægen komme med en vurdering. At navlebrok skulle indikere alle mulige andre sygdomme, har jeg godt nok aldrig hørt om. Mine to "brok-hvalpe" (på fire år) fejler ikke det mindste og har perfekte sundhedsresultater (HD, AD og Patella).

Jeg tror ikke, man opererer navlebrok hos hvalpe, medmindre det er VOLDSOMT. Men du må spørge opdrætter, hvad hun mener med "ordner", og hvad hun vil give i nedslag.

Du har min fulde forståelse, Marie. Jeg er sikker på, at I valgte det bedste for Alba og for jer.

- Og så kommer hvalpekøberen på besøg og skal vælge ................

Jeg gætter på, at hvalpen har været udsat for bunker af grænseoverskridelser i sit tidligere hjem, så den simpelthen ikke har tillid til mennesker. Det kan der arbejdes med, og da den ikke er så gammel, skulle det ikke være så svært - MEN - en to-årig kan ikke forventes at forstå, hvad man må og ikke må med hvalpen. Han kan ikke forventes aldrig at komme til at overskride hvalpens grænser. I forældre vil være utrygge, og dette vil hvalpen fornemme. Jeg ville skynde mig at finde et nyt hjem uden mindre børn til hvalpen.

Jeg har ikke læst alle svar, så jeg beklager, hvis jeg gentager noget allerede skrevet: Mht. navlebrok skal du have nedslag i prisen. Jeg har lavet to hvalpe med et lille, ifølge dyrlægen, ikke operationskrævende navlebrok. Jeg gav omkring 12% nedslag i prisen og skrev i købsaftalen, at skulle der mod forventning være behov for operation, betalte jeg differencen mellem nedslaget og operationsprisen. Begge hvalpes navlebrok er væk i dag - måske fordi familierne masserede jævnligt, som jeg anbefalede. Men det ER en fejl, så der SKAL nedslag i prisen. Mht. valg af hvalp ville jeg samarbejde meget med opdrætter, der jo kender hvalpene. Fortæl om dine ønsker til sindet, og bed opdrætter udpege den/de hvalp(e) der matcher dine ønsker bedst.

Ken Lindeblad fra Faxe dyrehospital siges at være super dygtig både til at udrede og til at rådgive.

Første gang min Lina tog en spadseretur i ildelugtende mosevand, kom hun i lunt brusebad efterfølgende. Jeg TROEDE, at jeg havde fået hende ren. Hun VISTE mig, at det havde jeg ikke. Gulv, vægge, gardiner etc. var fint dekoreret med sorte pletter, da Lina rystede sig efter badet. Næste gang Lina tog en spadseretur i ildelugtende mosevand var en kold novemberdag. Jeg smed sko og strømper, smøgede bukserne op og hev madammen ud i det kolde søvand. Her blev hun vasket :slem: Almindeligt skidt efter våde skovture får lov at tørre og falde af. - Og her er så lige en Kela, der måtte i bad efter en soppetur i en skovsø.

Jeg ville redde barnet, er jeg ret sikker på - og tænker på, da jeg selv som barn fik lov til at gå på isen på Farum sø. Min mor gav mig bare en skruetrækker med, så jeg kunne hugge mig op, hvis jeg røg igennem. Har du set "Sophies choise", Lenschow?

Fie gav mig virkelig et par ekstra grå hår dengang - for HVOR var hendes udbrydersted? Jeg gennemgik raftehegnet bid for bid. Ingen huller. Jeg var hos naboen for at se, om jeg hér kunne finde stedet. Det kunne jeg ikke. Til sidst fandt vi på, at min mand tog Fies mor og mormor på tur - ud i bilen og så køre laaaaaaangsomt forbi haven, hvor Fie befandt sig - dybt frustreret over ikke at komme med - og jeg stod og holdt øje. BINGO! Den lille fræsede til fyrretræshøjen og sprang op på hegnet. Det var faktisk ret imponerende at se hende stå og balancere deroppe. Jeg kaldte hende ned - og så var der lukket for haveadgang, indtil hylderne var sat op. Sgu!!!

Jeg tænkte, at jeg måtte finde på noget, som måske forvirrede Fie - eller noget i den retning Det eneste jeg havde var flag. I øvrigt HAVDE vi faktisk udbryderproblemer efter første omgang plastik. Dette blev sat hen til en stor busk, for Fie kunne jo ikke tage afsæt ved busken.......... men hun kunne KRAVLE op ad hegnet bag busken - fandt vi ud af Indtil mere plastik blev skaffet gik jeg i gang med at barrikadere busken Plastik blev skaffet, og manden i huset masede sig ind bag busken og gik i gang med at sikre dette sted også. På et tidspunkt kiggede han ud gennem hegnet - og så en Fie, der kiggede interesseret på hans arbejde - fra den FORKERTE side af hegnet!!! Det var før, vi fandt hendes spring-over sted ved fyrretræet.

Hvorfor kommer der egentlig sådan et miniaturebillede???