søster lagkage

det bliver SÅ fedt! fangede du, hvornår det begynder? jeg glæder mig UENDELIGT meget, der er så mange af mine gamle favoritter med, hurra!

ja, vi er jo begyndt til agility. eller snarere præ-agility. jeg synes, at halfdan er dygtig og meget koncentreret og han gør sig VIRKELIG meget umage og har utrolig meget fokus på mig, når man tænker på, hvilket mareridt han var at træne med som hvalp og unghund. i dag gik det endda rigtig godt med nogle af de ting, som det ikke gik så godt med sidst, og som vi havde øvet hjemme. men jeg ved ikke... han bliver så lynhurtigt træt. og vi har gået til alt mulig træning før, hvor det slet ikke var noget problem. han piver også sådan lidt on-off, og er i det hele taget ... hæmmet. han gav sig til at græsse med ryggen til de andre hunde f.eks., det var totalt stress-afladnings-agtigt. jeg synes aldrig, han har været sådan før, jeg ved ikke, om det er fordi, at det er i en lille indhegning og mange af de andre hunde gør og larmer en del? så blev det selvfølgelig heller ikke bedre af, at en rimeligt arrig satan af en jack russell kom fri fra sin ejer og styrtede lige i flæsket på halfdan, bagefter var hans hjerne ligesom bare helt udsplattet, og så gik vi mest bare og hyggede lidt og kælede og trænede ganske kort tid ad gangen, men han vendte aldrig rigtigt tilbage og jeg forudser, at han nu sover til i morgen. jeg håber virkelig, at han vænner sig lidt til det! for jeg nyder at træne igen, og det virker han egentlig også til at gøre i de perioder, hvor der er nogen hjemme i hovedet.

åhja, hvor er han skøn! kan slet ikke helt forestille mig, at han er så stor.

tja, hvadvedjeg. det er også svært at finde ordentlig oplysning om dens oprindelse, men den er vist omkring 200 år gammel og blanding af mange racer - også engelsk mastiff, ddb, blodhund og andre - og fra start avlet til show og sådan. på koreansk har de åbenbart dosa "beauty dog" og tosa "fighting dog" - ikke lige min opfattelse af beauty. men jeg gengiver bare, hvad jeg læser, doven skødehund, finder intet om feistyness.

ok. der kom i en periode en sort blandingshund (lab/rotte gættede jeg på dengang) i området omkring de gamles by - den havde fat i flere af de små hanhunde helt uprovokeret og skadede flere af dem. jeg meldte ham til politiet og har ikke set dem siden, og hører fra andre, at han ikke lufter i området mere. måske det er samme hund. jeg kan ikke længere huske, hvad den hed, men han gik løs med den alle steder - også da vi var så uheldige at møde dem i møllegade

nu læste jeg lidt på den hjemmeside jeg kunne finde om dosa'en - faktisk lyder den til at mest være en showhund, den beskrives som "docile and friendly" - men mon ikke det også har en del at gøre med, at den er så skamavlet, at den rent fysisk er meget begrænset. jeg fandt også nogle tilsyneladende lidt ældre billeder af dosaer, stadig heftige, men ikke lige så groteskt: men altså addr for en race!

jeg har altså tilgengæld også oplevet voksne hunde, der løber ind midt i en slåskamp for at dæmpe den. men ja, det andet har jeg også oplevet, især blandt gejlede hanhunde omkring en tæveressource el.lign. louise, sikke noget. jeg kender ikke jugger, og jeg kommer ikke på guldbergs plads. jeg tør ikke gå derind med en intakt hanhund, som ikke er vokset op med de andre. ved du tilfældigvis, hvad den sorte hund hedder? jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er den samme som overfaldt halfdan på møllegade engang, det var virkelig grimt.

godt at høre stella, og din dyrlæge lyder (igen) som et dejligt menneske. du må lige opdatere os så meget du orker.

åh, sikke noget stella. i har godt nok kæmpet meget. rigtigrigtig mange tanker herfra, din sorg lyser ud af indlæggene, men stol på din egen fornemmelse.

jeg tror bestemt ikke, at de ikke må - men jeg har det mistænkt for at forværre tårestriber og pelsen omkring munden, uden at jeg har noget at have det i. jeg synes bare, at jeg observerede, at min egen hunds blev værre, da han fik foder med fisk/laks. men i kan jo bare prøve jer frem og så stoppe, hvis det skulle blive et problem.

øjøjøøøøøj, hvor er de bare blevet kære :hjerte:

min farmor havde en boxer som barn - den lignede faktisk mest dem på billederne fra 1890'erne, og så sletslet ikke ud mod moderne boxere. ærgerligt at jeg ikke har billederne liggende digitalt. löwchens fra halvtredserne: og en 16hundredetals löwchen:

som amocca siger lå den bare og hvilede - det gjorde den anden brune i øvrigt også før hvalpen kom. den deltog i kælefesten lige efter, jeg tror den havde det ok. i den del af indien så jeg kun meget få gadehunde der var tydeligt undervægtige eller skadede, heldigvis. jeg tror, at de fodres lidt af butikker osv., og så er der jo generelt meget skrald i gaderne og den slags, som de kan leve af.

se, jeg fandt billederne: det er ikke for at glorificere livet som gadehund, jeg ville bestemt ønske, at de slet ikke fandtes. men heldigvis har jeg mødt en del der både fysisk og psykisk virkede relativt "sunde".

ja, det er vist lidt det samme. olivers donerer f.eks. foder til græske hunde, som de bruger i fodergrupperne. men jeg ved ikke SÅ meget om det igen. der står en del på deres hjemmeside. men for mig er der ingen tvivl om, at det ikke er alle hundene, der vil få højere livskvalitet af et hjem i danmark - det er så også kun et lille fåtal der er til adoption. det man i virkeligheden skal ønske er jo, at de slet ikke bliver født til et liv som gadehunde til at starte med. det arbejdes der jo heldigvis også på med neutraliseringer osv.

nej, det tror jeg heller ikke, et helt liv på internat kan ikke være rart. og når man læser historier på græske hundes hjemmeside, synes jeg også ofte, at man læser om hunde der "trives godt" på gaden - men selvfølgelig stadig en usikker tilværelse. i øvrigt har jeg set 2 voksne hanhunde lege meget kærligt med en stor tævehvalp, det var så gadehunde i indien. jeg har vist også billeder af det. bare lige for at komme med et eksempel på, at de altså ikke løber stressede og ulykkelige rundt non-stop.

i grækenland bliver en del af de "velfungerende" hunde på gaden, i fodergrupper hvor de fodres og der ses til dem og de neutraliseres. men ja, det er en usikker tilværelse især pg.a. forgiftninger, fordi de bliver kørt ned og den slags. jeg har indtryk af, at det mest er hunde der ikke trives i fodergrupperne eller som smides på gaden/smides over hegnet til internater, der tages ind - internaterne er jo overfyldte. og så hvalpe og sådan noget og hunde der kræver behandling osv. det er i hvert fald mit indtryk, de har jo slet ikke mulighed for at fjerne hundene fra gaden, der er simpelthen alt for mange - og mange af dem er ikke egnet til adoption alligevel, og så er et langt liv på overfyldt internat nok ikke meget bedre, end det liv de lever allerede.

og med den lille afskedssalut synes jeg, at vi (igen) skal forsøge at finde tilbage på det usmagelige spor. aftenens gode nyhed er, at skipper som jeg har fulgt på græske hundes hjemmeside i flere år og drømt meget om, har fået et hjem i danmark, det gør mig virkelig varm om hjertet: desværre er hans veninde og min anden "hjertehund" fra foreningen, alexandra, ikke længere egnet til adoption, fordi hun har været for længe på internat. hvis alt var anderledes, ville jeg gerne have haft dem begge.