søster lagkage

godt at han har det bedre! og dig også.

åhnej hvor forfærdeligt, det er jo næsten ikke til at bære for jer og stakkels albert, men godt du tog hånd om det, selv om det selvfølgelig er en stor sorg.

det er godt at høre! der burde findes sådan et internationalt dyrlægeforum, hvor dyrlæger kunne beskrive deres uforklarlige cases, og så ville nogen måske genkende det som et eller andet vildt sjældent. men ja, selvfølgelig kan det også være uheldige sammenfald. jeg kan huske, at jeg mødte en sindssygt syg på tusind måder grand danois hvalp hos min dyrlæge. de havde taget TUSIND prøver uden at finde ud af, hvad der var galt, ejeren var bare helt desperat, det var så synd. jeg tænker tit på at spørge derude, om de nogensinde fandt forklaringen, men vil næsten ikke være bekendt at være så nysgerrig.

med hans symptombillede ville jeg nok også tænke samlet diagnose. han kan selvfølgelig bare være uheldig at fejle altmuligt forskelligt, men det virker alligevel næsten for utroligt til at være sandt. jeg håber virkelig, at i kommer tættere på en opklaring. eller/og i hvert fald kan holde ham symptom- og smertefri.

men vil du ikke give mig ret i, at han er/har været usædvanligt hvalpet usædvanligt længe? på en måde nyder jeg det også lidt, at der er så meget pjat i ham, og at han er så utrættelig i sin begejstring for andre hunde. nu synes jeg næsten, at det er helt trist, når han bare lige hilser og så fortsætter med at snuse rundt, har jo vænnet mig til amokbegejstring ved enhver lejlighed.

jeg håber virkelig, at det ikke bliver for dyrt

næh, det er præcis det samme jeg mener med hvalpet. det er helt som at høre om halfdan, og i en flok af hunde, finder han stadig ALTID sammen med en hvalp eller til nøds en unghund. det var særligt tydeligt i hans omgang med jævnaldrende/unge hanhunde, hvordan han virkede totalt blank, når de truede lidt eller spillede op, og bare gik helt i hvalpespas. jeg kan huske priceman sige, at han virkelig gav den gas med hvalpepasset - og det var altså i sommer, hvor han jo har været tæt på halvandet. han er blevet meget bedre det sidste halve års tid, særligt de sidste par måneder, og mange flere voksne hunde gider ham nu. han var virkelig grænseoverskridende og ustoppelig og uhøflig, det er han til dels stadig, og alligevel har han sjovt nok aldrig fået tæsk, ud over et par fortjente trusler fra skrappe tæver. med ham er jeg ret sikker på, at det er en medfødt senmodning. nu er årsagen selvfølgelig også mine manglende evner, men jeg vil vove den påstand, at hans umodenhed også har haft meget at sige ifht. mine problemer med træning, kontakt, indkald osv. - han er bare blevet SÅ nem at træne med, SÅ god til at holde fokus, så god til at ikke glemme mig på gåturene og hans indkald er forbedret 3000% siden før jul. så der er håb

næh, så ved jeg det ikke. sengehest? jeg forstår virkelig alle dine tanker og bekymringer, jeg tror altså, at det er helt normalt at have det sådan.

ja, jeg grinede selvfølgelig heller ikke af, at han faldt ud af sengen, du beskrev det bare meget varmt og humoristisk. kan du ikke have ham liggende på indersiden af dig, så han ikke kan falde forbi dig og ned? det må være så vemodigt at se sin hund blive gammel, men det hører jo med. det er godt, at du passer godt på ham.

:ae: stakkels gamle thailo. jeg vidste ikke, at han var dement, er det nyt? men så længe han trives i sine vante omgivelser, det er jo det vigtigste, og godt at i kom sikkert hjem igen. lyder i øvrigt lidt dramatisk med de der styrt ned fra sengen

jeg kender selvfølgelig ikke årsagen til, at hun er meget mere hvalpet end karla - men halfdan var på præcis samme måde. han var langt over et år, før jeg så ham omgås andre hunde på en "voksen" måde, indtil da var han grænseoverskridende hvalpet og slap underligt nok afsted med det. altså som i VIRKELIG en babyhund. mon ikke bare, at der findes tidlige og sene modnere? dog synes jeg oftest, at tæverne bliver voksne først, men nu har hun jo heller ikke været i løb endnu, vel? mon ikke der kommer til at ske en del efterfølgende.

vi plejer at sige om halfdan, at den forhåbentligt kommer, når han fylder 3

tillykke til smukke skipper :hjerte: ak, de blir så hurtigt voksne

jeg synes, at det på en eller anden måde lyder logisk, at alle teiturs rigtig alvorlige og forskellige symptomer hænger sammen. og sådan noget autoimmunt kan vist tit give udslag på forskellige måder. jeg synes, at det er en rigtig god idé med testningen, det er jo også svært at "komme videre", før han er ordentligt udredt. jeg håber det bedste for jer :ae:

nej, og i har jo også fået hende i den allerfestligste alder unoder er vist bare en del af pakken - men det blir heldigvis bedre. hun ser rigtig meget ud til at trives, det er et dejligt billede!

jaaa :hjerte: (og tak :kys:)

hun ser i hvert fald virkelig skøn ud - går det godt med at have hende i familien?

du har jo set det live - han har rimeligt meget optur over sig selv

vi har været på stranden med sonja og tyson, vejret var slet ikke godt nok til mit kamera, men i slipper ikke alligevel halfdan elsker både strand og tyson, man ved, at halfdan er lykkelig, når han umotiveret går i gang med at maniskgrave et kæmpe hul: tysons begejstring for halfdan er mere begrænset, halfdan er jo tysons hadeven de kan godt hygge lidt sammen: tyson tigger sonja om hjælp til at holde halfdan den ækle på afstand og stakkels halfdan vil bare så gerne :ae: men se, så sker det magiske og dybt mærkelige: glad type: og så hjem og sove op ad yndlingshovedpuden :hjerte: tysons halfdanhad hænger i en tynd tråd, og nu har jeg fotodokumentation for the world to see

vi fik vores hvalp, 12 uger gammel, da jeg var ved at færdiggøre den sidste skriftlige eksamen. det gik fint. det største problem var mit fokus, hvalp er jo meget mere spændende. og så skal man jo på gaden mange gange om dagen, så man får ikke helt samme skriveflow. men jeg tror da nok, at jeg sad ved computeren 8 timer dagligt - mange af dem så i sofaen, så hvalpen kunne sove ved siden af mig. en hvalp sover altså VIRKELIG meget. det skal så siges, at jeg jo har en kæreste, som kunne stå lidt for indkøb og madlavning og sådan noget, så jeg var kun eneansvarlig i dagtimerne. skulle jeg være alene med en hvalp, ville jeg nok vente til eksamen var helt overstået. men altså helt ærligt, det var problemfrit, jeg synes først, at hvalpe blir rigtigt pestagtige omkring de 5-6 måneder.

findes amstaffen ikke i sølv? for så er det vel trods alt mere nærliggende end pit, de må da være sjældnere, selv om jeg godt ved, at der findes en del af dem derude. hvis jeg ikke havde intakt hund af samme køn og ikke kom i hundeskov osv., ville jeg som udgangspunkt ikke være spor "bange" for at tage ham. selv om jeg nok ville vægre mig lidt mod at støtte et sted med den slags omgang med sandhed og gætterier. jeg ville være noget mere bange for en weimaranerblanding, de forekommer mig at være helt dingdong og i øvrigt mindst lige så ofte egetkønsaggressive som de amstaffer vi møder.

lykken, jeg ville ikke være bange for at få en hanhund, hvis den og diesel introduceres fornuftigt, halfdan går helt problemfrit med mine forældres hanhund (og alle andre hanhunde i øvrigt), og løver er altså generelt ret pacifistisk anlagt. undskyld for ot, og jeg har desværre ikke så meget at bidrage med til den egentlige problemstilling, det lyder noget mere komplekst end at kunne løses sådan lige online. men jeg håber da for jer, at i finder en holdbar håndteringsfacon. og så synes jeg egentlig ikke, at det lyder som klassisk kønsbetinget på den måde, når det startede længe før charlie og måske endda også før freddie overhovedet var kønsmodne.

halfdan knurrer ikke af andre hunde, men andre hunde, gæstehunde og hunde i familien, må gerne knurre af ham. det er primært i forbindelse med ressourcer eller når han bare ikke vil stoppe. når det ikke trænger ind () støtter jeg deres henstilling og fjerner ham. han må ikke være grænseløst irriterende, en eller anden dag håber jeg, at han lærer det

erik, den mandlige dyrlæge, har jeg aldrig mødt. han har et enormt godt ry, og jeg har talt i telefon med ham, hvor han var virkelig behagelig, jeg tror, at han er en rigtig sød mand.

min hvalp var til sit første tjek der. jeg syntes, at de havde for travlt med at få os ud af døren igen, så siden har jeg brugt en anden dyrlæge, som jeg er meget meget glad for. langt de fleste hundeejere jeg kender på nørrebro, bruger blågårds og er meget glade for dem, så jeg var sikkert bare uheldig eller fintfølende. god fornøjelse med praktikken