Doberfan

Havde sidste officielle træning i dag inden stævne næste weekend. Leah bliver bare bedre og bedre - så må tiden vise, om hun også er blevet modig nok til at fuldføre hele banen, når vi kommer i ringen.

Det lyder godt. Jeg havde tænkt at prøve med kokosolie, men det her lyder jo som om det er perfekt til formålet.

Tak for tippet og tilbuddet, PP! Jeg skal forbi apoteket i dag, så må jeg lige tjekke.

Det må være af at ligge på hårde underlag. Jeg har set sådan noget på albuer før, men aldrig noget ii den her grad.

Fjolleøret er vist ved at føle sig hjemme. Og ja, han har hård hud på albuer, haser, røv og halestump, lille stakkel.

Den 26. er sidste dag af vores stævne. Du må afsted PP, så der er nogen til at redde æren for HF hvis vi er ligeså "gode" som sidste gang. Fortæl du bare Martin, at du skal afsted.

Godt kæmpet! :klap: Og hun blev da vildt dygtig. Men sindssygt så højt hun skulle springe i den første!

Ja, det mener min træner også. Det skal godt nok fejres når (hvis) hun engang kommer igennem en hel bane til stævne! Tak igen for al jeres input.

Det gør Leah også. :ae: Ufrivillige pauser er bare skod.

Det giver fint mening, og jeg synes allerede vi gør alt det du foreslår. Vi har været ude til flere stævner og bare kigge og lege og tage opvarmningsspringet med belønning og legetøj. Til hendes første stævne kom vi dagen før og brugte timer på bare at gå rundt og indsnuse atmosfæren. Hun virkede fint tryg ved det hele. Hun løb super fint de første ca 8 spring, men så så hun dommeren i den anden ring fægte med armene, og det var det der hylede hende ud af den. Jeg retter aldrig på hende, heller ikke til træning, det er hun alt for følsom til. Hvis hun fornemmer at hun har udført en øvelse forkert står hun af, og så skynder jeg mig at lave noget helt andet. Jeg har tit lidt lyst til at smadre hendes "opdrætter" - der er ingen tvivl om at hendes svære start på livet stadig præger hende noget. Men hun er jo kommet ufattelig langt, så jeg er bare glad for hvert lille skridt fremad.

Tak for svar. Leah er ikke utryg ved nogen forhindringer, det er mere al aktiviteten og de mange fremmede mennesker. Specielt høje mænd med store armbevægelser. Det var nok uheldigt at hendes allerførste stævne var stort, med to ringe ved siden af hinanden i en kæmpe hal og en million mennesker og hunde alle vegne. Dette her er mindre med kun en ring og det er et sted hun har været før, som tilskuer. Min træners mening er, at det lidt er en balancegang. På den ene side vil man jo gerne at hunden skal igennem hele banen og ikke bare kan få ind i hovedet at hun kan smutte når hun vil, på den anden side skal det jo være lysten der driver værket. Lysten er der, det er mere modet, der kan briste. God ide at informere dommeren om at man måske disker sig selv - det er jeg sikker på de har fuld forståelse for. Dem jeg har mødt virker meget sympatiske og ønsker kun at alle får en god oplevelse. Tror det bliver noget med overdrevet begejstret ros for hver forhindring, og hvis hun begynder at tøve, så lokke hende over et spring mere og så slut.

Vi skal til vores 2. nogensinde konkurrence næste weekend. Første konkurrence havde vi to løb og Leah forlod banen efter 7-8 spring begge gange. Hun var bare overvældet over al den aktivitet der fandt sted og fremmede mennesker alle vegne. Til træning er hun totalt selvsikker og laver virkelig sjældent fejl - og når hun gør er det uden tvivl min fejl. Nogen råd til hvordan jeg kan gøre det til det sjoveste hun nogensinde har oplevet? Jeg kan jo åbenlyst ikke bruge godbidder. Jeg var noget overrasket over at hun forlod banen, da jeg som regel er hendes "sikre sted" men måske fornemmede hun at jeg også var usikker/nervøs da det var vores første konkurrence? Så jeg tænker lidt, hvis det sker igen skal jeg så se bort fra reglerne og bare opmuntre hende til at fortsætte (og undskylde med uvidenhed tdommeren) eller bare give op og håbe på bedre held næste gang?

Må lige følge med her. Lydighedstræning er ikke noget problem, men til agility kommer jeg nok til at mangle noget når/hvis det bliver koldt. Sidste vinter kunne jeg snildt løbe i jeans, da vi stadig havde virkelig korte segmenter, men efterhånden som vi løber længere baner, hurtigere, og forhåbentlig stævner, skal der nok lidt andet til. Skal til agility stævne næste weekend og det ser ud til at shorts stadig er OK, men det varer nok ikke ved.

Leah har for ikke så længe siden holdt sig i næsten tre døgn. Eller, hun har tisset som normalt i den periode men ikke skidt. Overhovedet. Hun skulle holdes i ro pga en skade, og da vi var væk en weekend, passede min hundesitter dem. Hun tog hende ud mange gange, men hun nægtede at skide i kort snor med hundesitter. Så da jeg kom hjem og tog hende ud, sked hun 3-4 gange indenfor 10 minutter. Stakkels lille blufærdige Leah.

Den hedder Ford 4000 og er fra engang i 60'erne, det er alt hvad jeg ved.

Dejlig træning i dag. Vi arbejdede meget med forhindrings-diskriminering. Leah har tidligere tit haft dage hvor hun ville tage tunnelen HVER gang i stedet for A brættet, eller omvendt. Som om hun nogen dage foretrak den ene frem for den anden. I dag valgte hun rigtigt hver gang, det var virkelig fedt. Ved et andet segment skulle vi skifte mellem at tage en u-tunnel fra højre og venstre. Der har hun nogle gange holdt sig til den side vi først øvede, da hun jo fik ros, og så måtte det være sådan den skulle tages, men i dag fjorde hun det rigtigt hver gang. :banan: Er bange for at jinxe, men det virker som om hun er blevet lidt mere opmærksom på mine signaler frem for at gætte hvad hun skal, eller gøre det hun helst vil. Håber det holder ved!

: : for at Iso får lov at beholde neglen. Er agility virkelig no-go uden en enkelt negl - eller mener du hvis hele tåen skal amputeres?

Monster

Sørme godt vi har hundesenge liggende alle mulige steder. Hahaha, har først nu bemærket at jeg har fanget Leah midt i slik-om-mund

Er du vild, hvor er det smukt! Men forår...? :hmm:

Ham Dexter lyder altså som lidt af en drømmehund!

Officielt, ja. Jeg hader navnet men synes ikke vi kan tillade os at ændre det, indtil vi ved om han skal blive her altid.

Her er min havetraktor Den fulgte med huset, da vi købte det. Dog bruger jeg nu mest denne her (modelfoto) Med et skær på 182 cm går det rimelig hurtigt.

Nej, græsset er mit job.

Ejerne fortalte mig, at han er madglad. :stupid: De vidste så ikke, at han har en underaktiv bugspytkirtel. Det er han nu på medicin for, samt han får noget ret kalorielet foder, så burde han tabe sig. Vi har 7 tdr. land.