skipper-odense

Lidt blandet fra de seneste dage når nu jeg har problemer med at styre Skipper mens der er tæveduft i luften så er det godt jeg har en medhjælper der gider lufte ham

der er nu bestilt tid til d 3 april, så er vi begge hjemme i de følgende dage og kan holde øje med om han kommer til såret.

Jeg har Skipper en labrador der fylder 2 år på søndag :hjerte:

en ny kurv med høj kant og medfølgende hovedpude så herren kan ligge godt og så røg der en pose med 25 oksepenisstænger med i kurved (eller energistænger som zooplus så rammende kalder dem :slem:)

vi bruger lakseolie specielt til hunde og der følger sådan en doseringspumpe med hvor der står hvor meget man skal give. det er vel et par spiseskefulde til en labrador :hmm:

fiiine billeder :hjerte:

Men hittehund, hvorfor har de så en præcis fødselsdato? Altså det kan selvfølgelig bare være et gæt, jeg synes bare fx dyrenes beskyttelse så plejer at skrive 4-5 mdr. Jeg må også indrømme at gd/weimaraner ikke var mit første gæt men sød ser han ud

puha men hvor er det dog dejligt at han får nogle gode sidste dage og at han har haft et godt liv hos dig!

det er også lidt med fremtiden i tankerne. Vi kunne godt tænke os en hund mere på et tidspunkt. Og som han er nu så tør jeg ikke en hanhund af frygt for at der skulle blive problemer imellem dem. Men jeg tør heller ikke en tæve hvis han skal gå og beskytte hende når vi er ude af huset. ej nu lyder han vildt slem, det er han jo slet ikke. 95% af tiden er han den dejligste hund i verden :hjerte: han leger så fint med tæver, kastrater og kendte hanhunde og er generelt alt hvad vi kunne ønske os af en hund, minus det her ene problem.

det har vel ingen betydning for hendes evner som dyrlæge? jeg kender intet til damen og jeg tvivler ikke på dine oplevelser i det forrige indlæg, men om damen er scientolog, muslim eller buddhist det har vel ikke automatisk nogen indvirkning på hendes faglige evner.

jeg krydser alt hvad jeg kan samtidig så forstår jeg udmærket godt hvis i vælger at tage den tunge beslutning. Et hundeliv skal også være værdigt. Men selvfølgelig er det bare en lille ting der nemt kan fixes!!

yes jeg har læst tråden og synes erfaringerne derfra lyder ret positive. Jeg tror at vi er ved at være enige herhjemme om at det skal prøves. Jeg vil bare nødig sidde om 5-8 år og overveje om vi kunne have gjort mere. Igen så er det jo ikke ment som en quick fix, men som et (forhåbentlig) skub i den rigtige retning. problemet med den kemiske er vist også at den kun er testet på hunde op til 25 kg... så er der langt op til skippers 35 kg

ja og det er ikke noget vi ønsker. Jeg hører for blandede resultater af den sprøjte til at jeg ønsker at bruge den på min hund. Men selve ideen er bestemt tillokkende

nej og det er præcis også derfor vi ikke har fået bestilt tiden, fordi jeg er bekymret for om det kan forværre tingene. Det skal lige siges at adfærdsbehandleren ikke anbefalede kastration. Hendes vurdering var at det ikke ville forværre situationen, men at hun heller ikke troede det ville ændre ret meget. Det hun troede det kunne hjælpe på var at han måske blev mere modtagelig for træning når han ikke havde alle de hormoner flyvende omkring i kroppen. Træningen har som sagt hjulpet rigtig meget, og han er super dygtig og med på at fokus på mig giver en større belønning end den "tilfredsstillelse" han får ved at knurre af en anden hund. Man hører bare om de der magiske tilfælde hvor kastration rent faktisk virker, og så bliver jeg fristet han skal jo ikke bruges i avl eller noget. Det er en møgsvær beslutning at tage fordi det er så endegyldigt. Jeg er helt med på at andre har haft god brug af den kemiske kastration som en prøve, men jeg har også hørt et par skrækhistorier der gør at det er enten eller for mit vedkommende.

det bliver heller ikke kemisk, enten bliver det gjort rigtigt eller også gør vi det slet ikke.

vi har lidt delte meninger herhjemme stod jeg alene med ham så var det gjort...

Vi går lidt og overvejer om vi skal få kastreret Skipper. Han har jo haft lidt hanhundeproblemer som vi fik professionel hjælp til. Det var bestemt brugbart og det har hjulpet rigtig meget. Problemet er nok bare at det går mere og mere op for mig at det er symptombehandling vi har gang i. Jeg kan aflede ham når han ser en hanhund og få ham til at fokusere på mig, men hvis ikke jeg havde lommen fuld af frolic så ville han stadig vælge at knurre af hanhunden. Jeg ved godt at kastration ikke er noget mirakelmiddel, og måske vil han altid være sådan, men jeg synes bare han og jeg fortjener at alt er afprøvet før vi affinder os med situationen. At der skal fortsat træning til er selvfølgelig klart. Adfærdsbehandleren vurderede ham ift kastration og hendes holdning var at det ikke ville forværre situationen. Han er ikke nogen usikker hund. Han er bare ret meget en karl smart type. Han puster sig også klart mere op når vi følges med intakte tæver og der kommer en hanhund forbi. Oveni er han ret plaget af nabohundenes løbetider. Det er ikke noget større problem og jeg ville aldrig vælge kastration kun pga det, men det er da en bonus hvis han ikke skal ligge ved døren og pive hver gang de er i løbetid Vores største bekymring er nok om det vil ændre hans personlighed udover på det ønskede område. Han er jo helt perfekt ellers :hjerte: Pelsen nægter jeg at tro kan blive værre end den allerede er ift underuld og fældning og evt vægtøgning skal vi nok kunne kontrolere. Han bliver for øvrigt 2 om et par dage så det er vel også nu beslutningen skal tages hvis vi skal håbe på en effekt...

jeg fik lige genlæst dit oprindelige indlæg. og jeg tror egentlig ikke vi fodrer så forskelligt fra hinanden. Jeg ser intet galt i rester som supplement til tørfoderet og det tror jeg mange hunde (minus allergihunde) kan trives ganske glimrende på. Det er mere de personer, som fx min mormor, som stak hunden et stykke kage/slik/chokolade for hver gang hun selv tog en bid. Det mener jeg er misforstået godhed.

lige for at tage det sidste spørgsmål. Så er forskellen vel at DU vælger at spise chips velvidende at det er usundt for dig. Du tager et valg på din hunds vegne om at han også skal være usund. Jeg er ikke hysterisk med mad, han får lidt rester af og til, men jeg kan ikke se hvad han skal spise chips og slik for. Jeg spiser absolut ikke altid sundt, men jeg har ansvaret for min hund (og mit barn) og de kan ikke selv vurdere hvad der er godt for dem.

den der gd/pincher blanding i odense havde jeg godt hørt om fra en veninde. Jeg kan bare slet ikke se det for mig, og kan slet slet ikke forestille mig parringen

skipper har en veninde der er alaskan malamut/shih tzu. Sådan ca corgi størrelse, halvlang pels,lang robust krop og små kommodeben

Reglerne her i huset er: Man må ikke lege (alt for) vildt, man må ikke tage barnets legetøj, man må ikke tigge (det ødelægger alma nu hun har lært at håndfodre hunden ), man må ikke slæbe pinde med ind, man må ikke gø mere end 2-3 bjæf og man må ikke være i sofaen. Ellers er alt vist ok. Ej man skal respektere hvis gæsterne ikke gider have 30 kg hund hoppende omkring. Når vi er på besøg skal han overholde værtens husregler. Hvis de er for strenge så bliver han efterladt hjemme. Udenfor må han ikke trække, det overholder han 90%.

jeg valgte at svare nix. han har gjort det én gang, men det var ved dyrlægen og han var vildt stresset så jeg synes ikke det tæller med jeg tror dog godt han kunne finde på det hvis andre har gjort det først så jeg er meget over ham hvis vi fx er i en dyrehandel eller andre steder. Vi besøger vist næstren udelukkende hjem med hanhunde så jeg ved faktisk ikke om han kunne finde på det hvis der duftede rigtig godt af tæve

jeg kan godt have mine tvivl til tider, men stamtavlen siger det

skipper æder gladeligt alt mad han finder, men han er måske bare sippet for afføring og den slags hører ikke til blandt spiselige ting i hans verden