luckyluna

Har tænkt på at ringe - men selv det synes jeg vil være over pylret, hehe Og jeg har ellers snakket med ham en gang hver tiende dag hele sommeren hvor hun fejlede det ene, et andet og det tredje og som så endte md operation sidst i august. Men mindre bekymret nu, hvor jeg har talt med dem hos byens dyrlæge. Hendes hjerte har altid lydt tip top og alt andet der kunne måles inden hun blev opereret var perfekt for hendes alder.

Godt at tjaldur er i bedring! Det er jo slet ikke så slemt det jeg oplever hos sheila. Som sagt er det ikke rigtig hosten men mere et luft host og hun har hverken haft dårlig mave eller kastet op. Hun spiser en masse græs, men så lokker jeg mad i hende og så gå kvalmen væk og hun spiser sin mad.

ja ikk? Fisk er adr adr for det meste. Ville give hende skånekost bestående at kogt ris og fisk - hun vil bare ikke røre det! Rynker totalt på næsen, adr adr. Og mysla står og hopper for at må få det. Må prøve at varme det op i morgen, så kan det være det er sagen, hehe

du rammer lige hovedet på sømmet;) Var hun 5 år gammel havde jeg ikke skænket det en tanke at tage til tjek for disse små ting. Faktisk er jeg ret sikker på jeg slet ikke vile have opdaget det der mini "host", som jeg kun er ekstra opmærksom på nu, da jeg ved at hvis hun har kræft i kroppen der spreder sig så er det til lungerne først. Og selvom jeg gerne bruger mange tusind kroner på hende (og lige ha gjort det), så er der bare andre ting der står i kø, så hvis det reelt ikke er nødvendigt (læs jeg overhoevdet ville få noget ud af det), så er det vist lidt omsonst at tage derhen. MEN, jeg gik hen til vores lokale dyrlæge idag og fik lidt dåsemad og vejet mysla og snakkede faktisk både med veterinærsygeplejersken og lidt med dyrlægen om det. De roste hende meget for at se så fantastisk godt ud af en snart 13 årig hund at være:hjerte: Og gav mig en fiberrig dåsemad jeg skulle prøve som natmad og gav mig navnet på nogle piller der kunne tage mavesyren, hvis natmad ikke virkede. Og så sagde sheila vov for at få guf, så dermed fik jeg også lejlighed til at spørge om hendes hæse gøen var normal (ja det var det) og dermed spugte sygeplejersen om hun hostede. Men det lille luft host hun kommer med en gang imellem synes hun ikke lød alermerende overhovedet. Så vi var lidt ved dyrlægen uden at være det rigtigt og så har jeg tænkt på om hun skal have et 13 års tjek hos dyrlæge gudrun (når hun starter op) i fødselsdagsgave:) Hun har også været artig og spist både morgen og aftensmad idag - dog stadig uden den store appetit.

nej, men e rugbrød kan jeg få hende til at spise kl sent;) Og mysla er klart et madøre og det ville derfor være hende der ville tage evt mad der dumpede frem om natten;) Sheila gider slet ikke spise hendes foder uden vand og dåsemad/leverpostej i:)

Nogen der har en god idé til mad der bliver længe i maven? Sheila døjer med for meget mavesyre hvis hendes mave bliver tom over natten. Hun plejer derfor altid at få en aften snack i form af tygge ben af en slags. Og ret sen aftensmad. Men de mad hun får nu er meget let fordøjeligt og derfor hurtigt ude af maven igen og hun har lidt problemer med det for tiden. Vil helst ikke skifte foder da hun på alle andre leder trives og det har været svært at finde noget hvor hun gjorde det Overvejer om en rugbrøds mad til nat ville være godt? Eller andre ting der ligger tungt?

Ok. Har ikke hørt den hosten i flere dage, men til gengæld er appetitten ikke ret god. Men det kan som sagt sagtens være hendes mave syre der driller. Det har altid været et problem at hun ikke må gå tom i maven. Jeg må prøve at huske natmaden igen og se om det ikke hjælper.

Hvordan reagerede hun så på aftenen? Blev hun bange alligevel? Hvis hun har været bange hele aftenen, så er hun jo voldsomt stresset nu og dermed ville jeg sørge for b vitaminer og gøre noget hun elsker samt masser af hvile.

Tak umulia, det hjælper lidt at andre har hørt det samme. Hun har i august fået lavet sådan en blodprøve og alt var perfekt. Og Anne, hvilken blodprøve kan teste for orm?

Det kommer jo an på til hvad race? Største generelle forskel er at der er led tilskud i alle race varianterne. Og så er de jo ellers tilpasset det generelle foder behov for en bestemt race. Så der for eksempel er lavere kalorie indhold i labrador foderet end i den almindelige voksen foder.

Ja, lyder måske dumt, men lige nu synes jeg det er svært. Jeg oplever nogle få og meget vage symptomer hos Sheila, som jeg ikke rigtig føler jeg kan gå til dyrlægen med. Det drejer sig om at hun en gang i mellem lige laver et mikro host. Har kun observeret det når hun lige er vågnet. Lille host og så retter hun tungen ud, smasker og sover videre eller står op. Det er faktisk bare at hun næsten puster luft ud. Og har ikke hørt det hver dag overhovedet. Måske har hun altid gjort det og jeg bare hører det Nu fordi jeg er overdrevent opmærksom på om hun skulle blive syg. Og så harhun mistet appetitten lidt. Mest om morgenen og det kan skyldes for meget mave syre og dermed kvalme. Men hvad nu hvis det ikke er derfor? Ellers er hun frisk og glad og meget kælen:-D Har vildt meget lyst til at dyrlægen lige gik hende igennem, men er ret sikker på han intet finder udenpå og på så vage symptomer synes jeg ikke at hun skal udsættes for røntgen. Jeg har selv mistanke om lunge orm, men plejer der ikke være flere symptomer end dette?

Er tung nem ikke igen noget som er individuelt specifikt og ikke racerspecifikt?

Alle siger man skal fjerne det, men jeg ved ikke om nogen ved om det reelt forkorter perioden. Jeg har ikke fjernet det. Sheila havde en bestemt piv bold og før den en anden. Hun passede fint på den og virker faktisk ikke til at stresse så længe den ikke pev og det passede hun meget på den ikke gjorde. Hun fik mælk men ikke i samme mængde som mysla får og mysla passer ikke hvalpe. Idag ville jeg klart sterilisere sådan en tæve. Det bliver kun værre og hun har en endnu højere risiko for knuder i mælke kirtlerne og sådan et forløb ønsker jeg ikke for nogen.

jeg er generelt ret begejstret for anxicalm. Synes det hjælper godt på den måde at hunde der stresser jævnligt op, får noget hjælp til at slappe af og findes glædesfølelse frem efter en dårlig oplevelse.

Til samme problem har jeg også prøvet forskelligt. Problemet er bare at til de ting hvor hunden bliver pludseligt overrasket, så synes jeg ikke rigtligt der er noget der virker sepcielt godt. Men Ved sheila så jeg effekt af DAP. Baldrian har haft kæmpe effekt på sheila i forhold til miljø angst da hun var ung. Men jeg husker ikke nogen speciel effekt på de pludselige forskrækkelses reaktioner. Mysla afprøver jo anxicalm lige nu pga nytår , emn jeg synes ikke lige umiddelbart at det gør nogen forskel overfor hunde. Men da hun den anden dag var med inde i århus om aftenen, var jeg bange for om der ville bliver skudt af, så jeg gav hende en stesolid (totredjedel dosis) og hun var temmelig cool med flere hunde vi så, så det gav mig da en ide om at hendes problem virkelig skyldes angst/usikkerhed.

Ja, men han havde virkelig sat hunde i boks. Det var også kun bestemte racer der ikke kunne lide andre hunde, de angreb per automatik. gravhunde gøede helt vildt og store hunde var altid rolige, jo jo

Da jeg var i københavn for nylig fik jeg alletiders oplevelse med hjem. Ældre herre kommer forbi og vil gerne klappe mysla, det får han lov til og mens han så snakker med hende , så begynder han at forklare mig en masse om hunde og racer. Så siger han pludselig at han havde mødt en rigdeback i parken og at han havde sagt til damen at, sådan en hund BLEV aggressiv som voksen. Den angreb nemlig negere (hans ord)! Jo jo, det var den avlet til og det lå i generne, når den blev gammel nok, så så den sig gal på negere. Det hjalp ikke at jeg prøvede at forklare ham at det altså var en race fra afrika og at den havde været brugt som jagthund af lokale stammer. Så gik han bare og rystede på hovedet, hehe

Det kunne du sikkert nemt bilde dem ind. Da jeg passede venindes corgi, så satte jeg hende i to sekunder ved fakta og da jeg kom ud igen, så stod der en mand og skrald grinede ved hende. (gizmo synes det var en fest, hun er meget social) og da jeg så kom, så spurte han om det var en schæfer der var blandet med en gravhund. Da jeg så sagde nej, det var en welsh corgi, lignede han bare et stort spørgsmålstegn og sagde så at det da vist bare måtte være et sjovt navn for en blanding, hehe

Præcis, Jeg oplever også mange der henviser til at det har opdrætteren sagt omkring noget ved deres hund, som slet ikke er racespesifikt men bare hundsk;)

måske det handler om at vi skal prøve at skelne mellem arbejdsegenskaber og personlighed. Der er selvfølgelig nogle generelle træk ved en bestemt race, der er ønskeligt for netop den race og så der er arveligt og som derved er tilfælles hos mange af hundene i den samme race. Men også her ER der jo variationer - ellers ville der jo ikke være noget at selektere efter. Personlighed er jo et produkt af gener OG miljø og der kan jo så være himmelvid forskel på to hunde af samme race. Det er lige nøjagtig derfor jeg ikke har låst mig fast på en race jeg kan kalde MIN. Jeg har en hundepersonlighed jeg gerne vil have og denne personlighed har jeg fundet i alt muligt lige fra yorkshire terrier til Rottweiler. Men eftersom jeg har mødt endnu flere af samme racer som ikke havde den personlighed jeg gerndig meget e vil have, så kan jeg jo konkludere at det for mange af racerne ikke er sådan denne race ER som oftets. Og derfor har jeg fundet nogle få racer, hvor den personlighed jeg kan lide oftets optræder og dermed også større sandsynlighed for at jeg får det jeg vil have;) Af samme grund er jeg stadig meget hooged på at få en unghund næste gang igen, da jeg så netop kan vurdere personligheden bedre;)

Prøv dyrlægerne i morgen.

Super gode erfaringer. Da Sheila gik ned i sommers og blev bange for mig, så blev hun næsten sig selv efter en dosis anxicalm. Og da jeg afprøvede det på mysla idforhold til alene hjemme, lod det også til at have effekt, hvilket er det eneste der har gjort det på hende. Så begge piger får det her til nytår.

Jeg har tyv stjålet et citat fra en klog træner, hvis navn jeg lige har glemt. Der er større individuelforskel på hunde end der er race forskel. Og dette synes jeg passer meget godt Hunde er meget, hunde. Heldigvis. Og selvom der er mange ligheder hos individerne i en race, så kan der være lige så stor forskel Jeg kender en schæfer og en Jack russel som faktisk ligner hinanden meget af personlighed. Med hver sine egenskaber godt nok. Også det der er dejligt ved gade kryds, de kan ikke sættes i den bås som at være en race kan være og er dermed lige præcis deres eget hunde individ, som de alle er:-)

Så ville du nok få dit hyr med at få Sheila til at tisse, hvis du havde hende på besøg trai;-) Godt nok kan hun kommanderer til at tisse, men hvis hun ikke vil, så er det to dråber og hun vil ind igen,mog det er jo så, hvis man har fået hende lokket med ud. Jeg tror faktisk meget sjældent jeg har oplevet dem bede om at komme ud fordi de skulle tisse. Det plejer kun at ske hvis de skal noget mere. Nytårsaften ender Sheila nok med at holde sig op mod 16 timers,, da jeg næppe får hende ud når der er skudt af.

Så synes i sikkert jeg er ond ved mine gamle piger, men de klager over ikke. . De holder sig 12-13 timer hver nat. Sover så dog i ske med mig. Men de er typisk ude at gå tur mellem 19 og 20 og aftenen og Sille vil ikke længere ud senere. Og så går vi morgen tur kl. Halv otte hvis jeg skal på arbejde. Jeg kan godt sove en time længere hvis jeg vil. Men kl 9 er Sille helt sikkert morgen frisk og vækker mig, uanset hvornår hun var ude om aftenen. Mysla sover til nogen vågner.