luckyluna

Først så synes jeg ikke det er et særsyn ved cocker at stressniveauet let stiger og at de karter ret meget rundt (også en del af deres søge måde). Jeg tror jeg ville prøve at starte turen meget roligt. Altså stille og rolig snor på og så bare udenfor døren og stå. Giv ham lidt snor og lad ham snuse det han kan nå mens du står stille. På et tidspunkt, og det kan tage tid, vil han begynde at kede sig på den plet og måske sætte sig ned, kigge på dig eller andet der er mere roligt end at karte rundt. Så roser du og lader ham komme fremad et par skridt. Han vil så sikker stresse op igen, men så er det bare samme procedure forfra. Du skulle så gerne se at han hurtigere og hurtigere henvender sig til dig for at komme fremad. Når han hurtigt er klar over at han skal kontakte dig for at få mere snor, så øger du kravet. Nu skal han kigge på dig i længere tid/være mere rolig før du går videre. Det tager tid i starten men det er som regel givet godt ud. Samtidig synes jeg du skal lære ham indendørs at tage øjenkontakt og forstærke med godbidder. Når han har lært øvelsen inde og er god til det, samt vandt til at få mad for det, så vil han være mere tilbøjelig til at tage imod en godbid ude også

Hvis du kan bruge mine piger, så kunne vi træne gensidigt om man så må sige;-) Det er jo lige nøjagtig sådan at jeg har fået vænnet sheila til hunde igen og de er meget, meget vandt til at følges med andre uden at hilse så de er stille og rolige og mestre i at ignorere. Og jeg hjælper gerne med at se hvornår Pajko er klar til at hilse på høflig maner. Jeg har bare ikke bil, så det kræver nok du er mobil?

og samme her, bare med 2 hunde;-) dog kun den ene der egentlig købes hjem til:genert: Og med hensyn til bæ størrelse, så er det min erfaring at de tit er lidt større i starten med et nyt foder.

kæmpe stort tillykke, glæder mig allerede til billeder, hvalpeskarnstreger og selvfølgelig at hun skal med på træf:klap:

Hexalid skulle være et angstdæmpende middel, brugt til hunde, er der nogen der har prøvet det som har erfaringer?

Da de var unge så nej.. Men kan en anti træk sele, som den hvor snoren sættes foran måske gøre at de kan holde ham? Så behøver i ikke at bekymre jer og kan generalisere gå pænt med alle i ro og mag;-)

Ja, det virker ret forskelligt hvad der virker. Vores aftentur gik ok, hun blev lige utryg ved nogle mennesker fordi jeg trak væk fra dem, da jeg talte i telefon. Men så stod vi lidt og kiggede på dem og så var hun ok og vi gik hen og udryddede en musefamilie;-) Til morgen var det værre. Hun bliver utryg når hun skal passere det første græs stykke langs vejen, så er hun ok, så længe hun går i vandkanten. Men hun går og kigger på vejen hver gang der kommer noget. Vi forsøgte os så med at stå stille og lave lidt øvelser og hun er jo så "drilsk" at hun virker helt ok så. Det er bare ligesom hun går og forventer at blive bange og så ligesom "argh, der var en lyd, hjælp", for er hun rigtig optaget af noget så opdager hun ikke bilerne:vedikke: på vej hjem over græsstykket igen, ryger halen så ned igen og jeg prøver at stå stille lidt og lade hende se at hundene ikke er ude, men så kommer der selvfølgelig en trailer og så vil hun bare hjem!

ja, hun har godt nok taget det til sig:cry: jeg ved ikke hvor rigtig jeg handlede ved at forsøge at fjolle lidt med hende feks, men det har bare virket før... Jeg er meget i tvivl nu hvordan jeg skal reagere på at hun smasker, kigger tilbage og lige dutter mig ved en lys eller andet hun måske lige savner bekræftigelse i ikke er farligt? Ved skud feks gør hun det samme og der virker mit møjsommeligt indlærte "det´ok" og hun fortsætter. Men nu virker det næsten som om at de ord bare gør det værre:vedikke: Jeg må prøve med en god musemark, hun sagde jo intet til beder landevej i weekenden mens hun var på musemarken, det koksede bare for hende igår, håber hun er bedre her til aften.

nu er sheila jo 10 år og det er hendes værste chok oplevelse hidtil og hun har da ellers været udsat for lidt af hvert, så at det bliver bedre med alderene kan jeg nok ikke håbe på Men tak for dine erfaringer, det lige netop de reaktioner vi er ude i! Da hun fik stød bevægede vi os lidt væk fra vejen, gik desværre ind i en hund der gøede så meget at hun gik helt i panik og så ikke kunne gå længere, så der blev vi en halv times tid indtil hun ville spise igen, rullede sig i græsset og virkede rimelig ok. Straks vi gik videre var hun desværre bare bange igen:cry: Og det var lidt det samme igår. Hun blev bange, vi fandt et roligt sted hun blev ok og straks vi gik videre røg halen ned igen..

Ja, jeg forstår det godt, bryder min hjerne med hvordan det er praktisk muligt;-) Hvis det bare var bestemte steder, men det kan jo være alle steder fra lige udenfor havelågen til langt væk. og især at komme hjem med en rolig hund er nok et problem, da markvejen hjem kan byde på løse hunde og hun derfor ikke har de bedste associationer med at gå der og derfor er obs nu, hvor hun trods alt plejer at kunne slappe af og se det som en mulighed for at score mange guffer.

ok, men her er jeg så bange for at forstærke angsten istedet?? Jeg tænker at ved angst for fyrværkeri vil jeg jo heller ikke tage en utryg hund ud og kigge på det, ikke engang på afstand. Hvert brag vil bare føje yderligere angst til i stedet for det modsatte. Der skal i hvertfald være kæmpe afstand så. Hun var som sagt utryg bare på vores almindelige morgentur langs stranden i helt fredelige omgivelser.

Men hvor alvorlige forskrækkelser virker det. Jeg synes jo der er forskel på en forskrækkelse og et chok. Sheila har fået stød før feks hvor det slet ikke har haft samme indvirkning på hende.

lige stedet bliver svært at besøge igen, da vi var på vandretur. men måske jeg kan lave afreaktion andre steder?

Men virker det?

Sheila var så uheldig på vores sidste langtur for knap en uge siden at få stød af et elhegn:cry: Hun sprang ind i det fordi der kørte en trailer forbi (dem vil hun gerne jage) og efterfølgende af mig da jeg ville hjælpe hende. Så for at gøre en lang historie kort, så blev hun rigtig bange. Resten af turen (der gik jo nok 5 timer fra det skete til vi var hjemme med transport ovs) var hun mere eller mindre utryg. Især når der kørte bare lidt larmende trafik forbi. Straks vi kom hjem fik hun baldrian samt nødhjælpsdråber og ellers fået lov at sove en masse de sidste dage. Hun er meget træt. Jeg henter zylkene samt vitamin tilskud til hende idag. Hun har så virket rimelig ok over weekenden men igår ville vi lige på tur med en hundeven og skal over en vej, hvor der så kommer mange biler med trailere i træk.. Det blev for meget for sheila som selv efter vi var komme væk og hun tilsyneladene var ovre det lynhurtigt blev bange igen:cry: og på morgenturen varn en lastbil et stykke væk på vejen nok til at hun var utryg resten af turen.. Hun har alle de klassiske tegn på chok. Følsom overfor lyde/indtryk, træt, forsigtig ved nyt, overreaktioner og så har hun lavet en hel masse koplinger inde i hovedet af hvad der er farligt:cry: Hun kan feks ikke lide jeg løber, hun er bange for flexen nogengange når den ruller ind, det meste trafik, hegn, bestemte vendinger jeg siger med mere.. Det er noget rigtig ged og jeg tror lidt mine følelser kommer i vejen for at jeg kan tænke mig til hvad der er det rigtige at gøre for hende i de situationer hvor hun bliver bange. Jeg bliver i tvivl om jeg skal opmuntre hende med stemmen og give guffer som jeg har gjort hidtil eller om det feks bare er bedre at gabe og lade mere som ingenting.? Hun søger mig hver gang, med kæmpe tungeslik om snuden, halen nede, ørene ind til hovedet og så lige hen og dutte min hånd. Hun dæmper ikke mig (tror jeg ikke) men udtryk for hendes eget ubehag i situationen. Nogen der har nogle kuldkorn er nogen slags? Eller hvad virker for jer hvis hunden bliver bange for noget?

tak for at i kom så jeg kunne nusse martha:lun: Sådan en hvalp laver altså mange sjove ting, så som at bakke væk fra vandkanten, når man egentlig gerne vil ind:mrgreen: Men fine billeder, selvom mysla mangler;-) Hun var jo så godt nok også lidt tilbageholdende igår, træt;-)

hvordan skulle du kunne det? Hvis du har mulighed for at få nummeret så er det da oplagt at ringe og sige undskyld og at de endelig skal kontakte jer ved problemer? Og fortælle at ved fremtidige besøg er haven hegnet ind.. Selvom det da er svært at ringe om...

smukke, smukke jaroff, stort tillykke med dagen:hjerte:

øv altså!! Skal vi ikke satse på de er helt almindelige fornuftige mennesker, der kontakter dine forældre igen hvis hunden trænger til dyrlæge? Jeg kan ikke forestille mig at i i allerværste fald kan få andet end en påtale i så fald de melder det..Når begge hunde var løse er det jo meget svært at placere skyld..

også tak for turen herfra, super hygge:klap: Ved altså ikke rigtig om qairo på billede 3 mest ligner en whippet eller et sø uhyre:lol: kroppen kan i hvertfald sno sig;-) Men skøn og læææææækkkker hvalpeblød:lun:

Interessant debat og jeg kan sagtens kende det! Ikke så meget fra egne hunde, men fra andres;-) Sheila har lært mig at hun vil have meget tid til at være hund når hun er på tur! Jeg stressede hende simpelthen enormt i min iver efter at gøre det så godt og "træne" hele tiden i stil med hvad Lenschow skriver. Det var positiv træning men nok med for mange henvendelser fra min side af. Jeg har fået en meget mere opmærksom hund på tur ved at lade hende være i fred og i stedet roligt forstærke hendes egne initiativer til kontakt, samt går op i de aktiviteter hun syntes om:5up: Hvis jeg træner meget med Mysla i en periode på tur, så bliver hun sådan ret klæber agtig også, men det går nu hurtigt over, man er vel spidshund:lol: Til gengæld har vi en hundeven som i den grad har fået lov bare at være hund. Han har ikke fået den store træning, socialisering eller opdragelse i noget som helst, været rigtig meget fri (og kan ikke altid administrere det) og han er altså bare en herlig hund! Han har et enormt naturligt forhold til andre hunde og mennesker og takler rigtig mange ting så flot på egen pote og det i sig selv er tankevækkende... Jeg tror han bliver et pragteksemplar af en hund der har stor forstand på livet, fordi han selv har fået lov at drage sig sine erfaringer;-) Lidt som vores gamle hund egentlig.. indkald og kontakt fungerede kun til husbehov, men hun var en hund man kunne "regne" med på den måde at hun var meget klog på livet;-)

Mysla og jeg er også klar, så vi ses om snart:)

måske i kan bruge dette.. Jeg klippede engang sådan en halvt afrevet negl af med en lille negleklipper, mini stykke for stykke. kun klippe i selv hornlaget og ikke bare tværs over. Så kunne jeg trække neglen af roden indeni og rense og forbinding på

Hejsa, bliver lidt nysgerrig:genert: Nu ved jeg godt cujo nok kan virke lidt voldsom på en gæst i sin glæde, men har i prøvet at gæsten simpelthen ignorerer ham fra start til slut? Simpelthen vender ryggen til ham og overser ham hver gang han hopper.. (og altså heller ikke ser på ham indimellem) For på den måde at bygge et nyt mønster op der hedder : gæster = ganske kedeligt og jeg skal bare give mig til noget andet. Og først når det er indlært begynder gæster at henvende sig roligt til ham. Og var der ikke noget med en dap der virkede?

Jeg trækker Sheila fra turen, men satser stadig på at komme med med lillehunden:klap: