luckyluna

Tillykke med hvalpehjmekomst, det er sådan en stor dag:) Glæder mig til at følge historier om hende.

Udover lækkert mad, så kan hunde savle når de har kvalme, hvis de stresser voldsomt, eller har et tand problem.

Tja, noget møder man jo altid - men jeg tror efterhånden jer er immun...Måske det også hjælper lidt at jeg tjener penge på det der hunde tosseri, så folk bliver mere nysgerrige. Men angående det at have hunde med specielle behov det har folk rigtig svært ved at forstå. At mysla feks ikke bare kan være alene hjemme flere gange på en dag, at hun ikke kan sidde i bilen og vente, komme i hundepension. Og sheila kan ikke bare komme med på besøg hvor der er en fremmed hund eller at fremmede mennesker ikke bare kan gå ind til hende. Min mor har sjovt nok stadig svært ved at huske og fatte det. Hun kunne ikke forstå at jeg ikke kunne tage hundene med ud og holde jul hos noget familie sammen med en hund de aldrig nogensinde har mødt. Det ville sikkert gå fint for mysla, men sheila er ikke så hurtigt til at stole på en fremmed hund at hun kan være under samme tag med den samme dag. Og sådan har hun jo været det meste af sit liv - med undtagelse af hvalpe og unghunde, så det er utroligt at min mor ikke kan huske det. Men generelt prøver jeg at undgå at hunde plapre for meget til folk der ikke interesserer sig for hunde, så undgår man meget af det. Folk der kender mig ved også godt et jeg er dyretosse og det har jeg altid været, først var det hest og nu er det begge dele men primært hund:)

En ny lige opdatering for dem der måtte være intresseret. Jeg synes sheilas hoste blve oftere og oftere og i tillæg fik hun sådan en besværet vejrtrækning når hun blev ophidset og glad, feks når jeg kommer hjem fra arbejde. Udfra hvad dyrlægen sagde sidst har jeg så googlet og da jeg begyndte på det på engelsk fandt jeg hurtigt en lidelse der hedder strube lammelse, som passer på alle symptomer. Og i tillæg ikke er usædvanligt hos ældre labradors. Det ringede jeg så tl dyrlægen og spurgte om kunne være rigtigt. Jeg sendte ham en video af hende når hun fik den vejrtrækning og ud fra det og at det ellrs passede perfekt på symptomerne og andre lidelser er blevet udelukket, så mente han bestemt det var sandsynligt. Desværre. For en sikkerhedsskyld var vi så ved dyrlægen i onsdags og få taget en udvidet blodprøve som han ringede med svaret på idag. Der er heldigvis intet unormalt overhovedet. Det kunne være en prøve fra en ung hund. Det betyder at hun kan tåle at blive sat på binyrebarkhormon hvis vejrtrækningsproblemet bliver værre. Det er desværre den eneste "behandlingsform" udover operation. Og det sidste er der så mange risikofaktorer forbundet ved at jeg ikke vil udsætte hende for det. Så vi håber at det ikke udvikler sig hurtigere end det har gjort indtil videre og hun klarer at være her længe endnu. Hun er heldigvis glad og fjollet og temmelig upåvirket af det. Varme tåler hun dog dårligere, så jeg prøver at holde det så koldt som mulig herinde, specielt om natten. Da hendes blodværdier er så gode, aftalte jeg med dyrlægen at jeg endelig bare skulle give hende smertestillende ved behov, da hendes spondylose i ryggen tilsyndeladennde er begyndt at drille hende en smule. Det har hun fået her den sidste uge og det har sat skub i damen, så der igen er mere fart på hende på ture. Der er sikkert nogen der synes at det er "for meget" at gøre for en gammel hund, men fred være med det, jeg er helt overbevist om at ingen der så hende live ville gætte at hun var så gammel og ej heller gætte at hun fejlede noget som helst, hun er i meget god form for sin alder og race;)

Idag havde jeg en lang dag, så det blev vist kun til 20 min morgentur fordi jeg kom lidt fo sent op. Så 9 timer alene hjemme sammen med frosne marvben og da jeg så kom hjem, så gik vi en time. Så fik de mad og sheila ville have et tyggeben, så det fik hun. Nu sover de igen. Meget mere bliver det vist ikke til idag.

Dem jeg kiggede på kunne hun ikke tåle desværre. Tjekkede liige igen. Der er kylling i alle varianterne og det går ikke. Men ellers ser det nemlig godt ud.

Dejligt han er mad glad, så kan det blive meget nemmere at ændre han opfattelse af høje lyde Jeg har selv to hunde og det kan sagtens lade sig gøre at aktivere på den måde. De kan være i hver sit rum hvis de ikke kan dele. Eller lære at vente på tur. Eller aktiveres på skift, mens den anden luftes. Så kunne det godt tyde på at han havde det problem. Prøv med mange små måltider og især vigtigt med lidt natmad.

Øv øv, hvor var det træls at det ikke gik. Men kan godt forstå det, hun lød til at stresse helt enormt.

Status på dåsemad indkøb er at rocco er super lækkert, kødstykker und alles. Lukkules er mere blødt i strukturen, men perfekt at blande med ris og så servere i lun tilstand ofr den kræsne pige der slubre det i sig:)

Kan din terrier lide af for meget mavesyre? Hvad kaster ham op? mad eller bare galde? Det sker nemlig typisk hvis de bliver helt tomme i maven. I så fald kan du prøve at fodre ham i mange små måltider om dagen. Angående vinduet, så vil jeg anbefale at du ruller for i en periode. Eller stil noget der så han ikke kan komme til. Han skal lige ud af mønsteret med at søge det vindue og stresse over det. Og så senere kan du lære ham at kikke roligt ud på folk ved at belønne når han gør netop dette.

Undskyld det kortfattede svar tidligere. Jeg var på fra mobilen. Lyd angst er det angst form der lettest spreder sig til andre ting, som i har set det ved jeres hund. Han kan blive så bange for at blive bange at han helt lader være at gå ud. Så i skal klart forsøge at gøre noget. Nu ved jeg ikke om i prøvede at træne på det, samtidig med at han fik beroligende fra dyrlægen, men hvis ikke, kan det være grunden til at i ikke så effekt. Uanset hvad beroligende de får, så skal der adfærds træning til samtidig. I hans tilfælde desensibilisering. Og dette kan være meget svært at udføre alene uden risiko for at gøre det værre. Er han mad glad? (det håber jeg) For så ville jeg nok starte med at lade ham bruge en masse tid på aktivitetes legetøj, gerne noget der larmer lidt. Men han må IKKE blive bange for det. Så det kan være en plastikflaske med lækre godbidder i og når han skubber rundt med den, så larmer den lidt. Ros ham meget for at lykkes og gør gradvist opgaven sværere. Lær ham et eller to tricks, hvis han ikke kan i forvejen. Noget han elsker at gøre, fesk give pote eller dutte din hånd med snuden. Det skal være en let ting. Dette hygge trick kan du så bruge til at hjælpe ham ud af hans angst når han bliver bange for lyde. Sæt dig ud til ham på badeværelset og prøv med lækre godbidder at få ham til at udføre sine tricks. Det er klart du du i starten ikke skal forsøge dette lige mens torden vejret brager løs, men når du fornemmer at han ikke er helt så nervøs igen. På den måde kan du forhåbentlig lære ham at han kan komme til dig når han er bange for noget og at du kan hjælpe ham over det. Og ved at forbinde lydende med noget han normalt synes er vildt hyggeligt og rart så KAN lydende blive mindre farlige. Det er i hvertfald en start ting du kan gøre. Du skal vide at det er hårdt arbejde at arbejde sin hund gennem lydangst, det er ikke gjort på et par uger. Eller måneder for den sags skyld. Giv ham meget gerne en form for beroligende i en periode. det kan gøre træningen lidt lettere at få startet på. Hvis dette virker, så vend endelig tilbage, så hjælper jeg dig derne videre. Min kommentar om dyrlæge handlede faktisk bare om at det ikke behøver være dyrere end en tur til dyrlægen at få hjælp til adfærd til sin hund. Det afhænder selvfølgelig lidt af hvor man bor.

Jeg mødte sent idag, så vi gik knap halvanden time i morges, bla hen forbi byen ene dyrlæge for at kontrol veje mysla og den siger stadig 16,1, yes yes:) Så tog jeg på arbejde og da jeg kom hjem var vi en halv times tid i haven og så gik vi knap en times tur. Så fik de og jeg mad og de sov lidt og så halv ti blev sheila fjollet og gad faktisk træne lidt tricks og så ville hun sørme på en ekstra tur, der var vist noegt der trykkede. Så ret aktiv dag i dag for pensionisterne;)

Puh ha. Stakkels din retriever. Først og fremmest synes jeg du skal få noget beroligende til den. Det kan være i form af kost tilskud som zylkene eller anxicalm eller det kan være dyrlæge ordineret. Jeg forstår ikke altid det der med ikke at have råd til adfærdsbehandler. Har du råd til dyrlæge? Hos både dch og dkk er der gratis rådgivning med personer der har meldt sig til den tjeneste. Jeg fornemmer at i kunne hjælpes meget bare gennem et andet syn på både jeres hundes relation og relationen til jer. For eksempel kaster en hund aldrig op i protest. Men den kan gøre det fordu den bliver voldsomt stresset. Hurtige råd til sådan noget er lidt svært, da vi ikke kan se jer.

Beklager jeg kan ikke huske hvad dosis hun var på længere. Om nogle uger bliver jeg måske klogere, hvis hun skal på den igen.

Det har jeg bestemt ikke opfattet det som Min hund har ved beroligelse været klar over hvad der skete og kunnet gå, men ret ligeglad med alt. Det er den der får inden de får lagt narkose. Så de er rolige når det får sat luft tuben i halsen En beroligelse kan også være kraftig, så de ligger helt stille, vil ens eksempel røntgen.

Lyder som det eneste rigtige at bedøve ham, men kan han ikke klippes i bund, så det holder lidt længere så?

Kan han nøjes med en lettere bedøvelse tænkte jeg på? Når Sheila har slukket opereres, så har hun bare fået en beroligende, der er de jo slet ikke så langt væk, men måske nok til at kunne klippe ham. Og så måske med tiden han kunne få mindre og mindre?

Jamen hvis man har været vandt til noget bestemt, så kan man meget nemt tro at det er sådan det generelt er. Så op på hesten og lær din hvalp at kende. Du skal nok forvente en noget mere selvstændig hund end din gamle islænder.

Nej en tryg og glad hvalp skal ikke underkaste sig fordi man bøjer sig over den. Min islandske fårehund er dog også så sensitiv at hun meget nemt underkastes sig og lægger sig på ryggen. Det har hun gjort fra hvalp. Men det er altså ikke standard for alle hvalpe og det skal det heller ikke tage. Brug et hellere tid og kræfter på at lære din hund at den altid kan stole på dig og at du aldrig er urimelig eller uretfærdig. Samt at du er sjov at være sammen med.

Ja Sheila blev ret små tosset af det. Ustabil og hyperaktiv. Måske hun snart skal langvarigt på det, det frygter jeg lidt.

Min ugentlige fridag. Så den startede med en 20 min tur og så blev vi samlet op af veninde som kørte os til dyrlægen. Da sheila var færdig der så kørte vi i skoven og gik en times tid. Så hjem og være i haven et par timer i det dejlige vejr. Mig med en bog og pigerne med at sove. Eller det er jo så mest sheila der sover, mysla ligger mest og kigger. Så har mysla været med ovre og hente en kommode fra et garage salg og jeg har været nede og ride og så har de lige været på en 15 min aftentur.

Og hvis hun begynder på det igen, kan i jo tale med dyrlægen om at fjerne den.

Åh. Dont get me startet. . . . Sheila har en masse forskellige vorter, buler og knuder rundt omkring. Hun er en rigtig heks. Hun har nemlig tre små på hagen, en på numsen, albuen, låret og den sidste nye mellem tæerne. Den på albuen er stor og rigtig slaske vorte agtig. Den har hun haft i 5 år uden den har ændret sig. En ny på låret bed hun lidt i og jeg synes det lignede en stoppet talg kirtel men den sprang aldrig og nu ligner den den hun har på numsen, som også har været der i flere år. Og hun bider ikke i den mere. Min holdning er klart den at hvis en knude i huden ikke er rød, virker irriterende på hunden, vokser eller gør andet mistænkeligt, så er det ikke det værd at putte hunden i bedøvelse. Men skal de bedøves af anden vigtigere grund, så kan vi overveje at tage mere med.

Få dyrlægen til at tjekke de små knuder og uanset, skal hun steriliseres alligevel og dermed i narkose, så kan de lige så godt førs som sidst fjerne de knuder også.