skade

Lige et side spørgsmål, ved ikke hvilken race din hund var, men hvordan reagerede din hund på kun at komme ud på meget korte ture, altså tænker motions mæssigt, men det klarede den måske i haven. Det er ikke fordi min hund kræver det store i motion og aktivering, men det er en hund med krudt i r...., og synes at han virker lidt rastløs når han ikke har været ude og løbe løs, det kan godt være det er noget jeg bilder mig ind men synes det er svært "ikke at gøre så meget"

Jeg tror også han reagere meget på mig, og jeg har været rigtig utryg ved at lufte ham. Jeg har også tænkt lidt i at vi måske ikke passer sammen, men hvad gør man så? Jeg prøver virkelig ikke at reagere når han tisser, hvis jeg høre det så venter jeg med at ordne det til han er gået fra det, men jeg har da fået sukket dybt eller sagt øv eller andet (ikke skældt ud) og det reagere han prompte på og gemmer sig, så forsøger virkelig ikke at blive irriteret og tælle til ti.

Zylkene fik han et par måneder i sommers og clomicaalm fik han en månedes tid i vinters, det blev anbefalet af en adfærdsbehandler jeg havde besøg af i november, jeg var så hos Gudrun (viby J) sidst i december og hun forslog noget urte medicin, jeg kørte det parallelt et stykke tid men der var ingen forskel at mærke og jeg har ikke mærket at det blev forværret efter. Jeg kan for det meste aflede ham, hvis vi bare kan ligge lidt afstand til f,eks. børn eller hund. Det jeg synes er det sværeste er at jeg aldrig ved hvornår han reagere, nogle gange reagere han ikke på den anden hund andet end bare lige at kigge på den, andre gange kører han helt op og skal bare væk fra situationen. Nogle gange genere børnene ham slet ikke, andre gange skal han bare høre et barn før han reagere. Men det er blevet meget bedre nu er det mest stressen jeg er fokuseret på, men det er svært for hvis han stresser over min familie som han kender og elsker, så skal han jo nærmest isoleres. Han har faktisk en god periode nu, i vinters og tidligere i foråret havde jeg episoder hvor han blev sløj kastede op og dagen efter ville han stort set ikke spise, efter bl.a. frokost besøg og gå tur med min søster og hendes hund, som han ser ret ofte da vi bor 2. min. gang fra hinanden.

Har prøvet Zylkene, uden virkning, jeg har prøvet forskellige former for foder inkl. barf, men da han har allergi, har utrolig sart mave (tyktarms katar) og haft urin krystaller så er foderet blevet ændret i forhold til det.

Det ville også være bedst for min hund bare at være i haven, og så korte ture, men jeg har ingen have og bor i et socialt bolig byggeri så her er en kort tur ned og tisse desværre ikke uden forstyrrelser. Jeg har skruet meget ned for turene, men f.eks. i går skulle han ned engang i timen og så er risikoen, for at vi møder børn og andre hunde stor. Jeg har prøvet Clomicalm samt noget natur urte halløj fra Gudrun i Århus, men det havde ingen effekt, han har også fået noget andet berogligende fra dyrlægen kan ikke huske hvad det hed, men der var heller ingen virkning.

Hvordan/kan det helbredes?

Undskyld men hvad går det ud på, har aldrig hørt om det:oops:

Jeg har været til anden dyrlæge, fået taget blodprøve, røntgen billeder og får taget urin prøver løbende, har også fået tjekket for hjerte lunge orm, han har fået forskellige former for medicin mod stress, angst og uro. Jeg er holdt op med at jævnligt at gå længere ture med ham, og undgå steder med mange løse hunde mm. Det skal lige siges at det går virkelig frem ad med hans adfærd ude, men tisseriet og det med at gemme sig når vi skal ud er kommet her efter jul og går meget op og ned. Det skal også lige siges at der aldrig er uheld om natten (8-10 timer)

Jeg har brug for nogle råd eller erfaringer i forhold til min hund. Jeg har haft skrevet en del indlæg om alle de vanskeligheder vi har, jeg forstår slet ikke de reaktioner jeg ser hos min hund, eller jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle dem. Jeg har trænet meget på at passere børn og fremmede hunde, det er blevet meget bedre, men det går stadig lidt op og ned i perioder, eller det vil sige at den ene dag reagere han stor set ikke den næste dag skal der ingenting til, jeg ved aldrig hvornår det kommer. (har haft adfærdsbehandler på) Jeg har også i lang tid kæmpet med renlighed, han tisser og laver uden problemer udenfor, men kan lige pludselig finde på at tisse indenfor, nogle gange bliver han urolig inden andre gange kommer det ud af det blå. Han får løbende lavet urin prøve hos dyrlægen, pga. der har været krystaller i urinen, men den sidste prøve var helt fri og der har været en god periode uden indendørs tisseri, men pludselig kom det igen. Jeg mistænker at det kan skyldes stress, har haft besøg af min mor nogle dage, men det var først de sidste par dage han tissede og da han tissede var vi alene, han er så forsat med at tisse to gange i går, selvom jeg var nede med ham næsten hver time og han ellers havde en super dag. Han har også i en længere periode ikke ville med ud når vi skal tisse, han gemmer sig under sengen og det er svært at lokke ham frem. Når jeg endelig får lokket ham frem er der ingenting, halen er oppe og han virker glad for at komme ned. Nogle der kan komme med råd?? Alle disse ting er sagt til dyrlægen men der er intet der viser at der skulle være noget fysisk der kan forklare det, dyrlægen har luftet at det kan være psykisk og at det kan være svært at undersøge.

Ulve og hunde får formerings dygtigt afkom, de er jo samme art. Heste og æsler er ikke samme art men samme familie derfor kan deres afkom ikke formere sig. Mener også at tiger/løve afkom ikke kan formere sig.

Tror ikke du skal satse på at de tager stand overfor katten, det er fugle vildt de er avlet til at tage stand overfor. Tror det er noget helt andet med en kat det er ikke samme knap der tændes.

Jeg tænker mere på at den kan være skyld i at nogle kører galt og mister livet, jeg ville til enhver tid aflevere/ringe til politiet hvis ejeren ikke ville hente den, jeg ville ikke kunne bærer hvis nogle mennesker blev skadet eller dræbt.

Min hund kan så ikke svømme og han er 1 år, han går bare til bunds. Han elsker vand så jeg skal lige holde øje ellers er jeg bange for han drukner.

Tak, jeg håber også jeg formår at få vendt bøtten, det kræver hårdt arbejde, det er jo lettere når de er hvalpe og vanerne ikke har så godt fat endnu.

Jeg tror det er vigtigt at se den enkelte hund, for at finde ud af hvordan man skal gribe tingene an, min hund er meget speciel, utilrenglig (ved ikke hvordan det staves) stresset, tager alt ind, forholder sig til alt, hysterisk osv. Hvis man har gået for hurtigt frem eller bare kastet ham ud i tingene så går det galt.

Der er vel ikke nogle kenneler der kan sige sig fri for at ha lavet en syg hvalp, og det gælder indenfor alle racer.

Jeg tænker at det er der det er gået galt, for ingen tvivl om at de har været med ude og set/oplevet en masse, men om det har været positivt for min hund, om det har været i dens tempo og i forhold til hvad den kunne overskue....

Ja adfærdsbehandleren mente det handlede om socialiseringen, at den er angst.

Jeg er enig i at det selvfølgelig gælder om at finde den rette race og præge den på det man får brug for. Men der er forskel på om hunden bare ikke gider/har tålmodighed til f.eks. at komme med på vandring på gå gaden og så have en hund man ikke kan gå ud af hoved døren med fordi den er angst/utryg/ mm. Jeg ville gerne ha trænet med min hund da jeg elsker træning, men det kan jeg undvære, men hunden skal jo luftes og jeg kan ikke bede alle mennesker i området om at holde stor afstand til mig og min hund. Jeg har arbejdet meget med den, haft adfærdsbehandler på/forskellige træner mm. og det går meget bedre, men jeg skal altid tage visse forholds regler.

Selvfølgelig kan det det, jeg kan ikke vide hvad min hund tænker, men den socialisering den har fået har i hvert fald ingen virkning, og det undre mig fordi jeg ved at opdrætter går rigtig meget op i socialisering og hvalpene kommer ud og oplever rigtig meget inden de kommer derfra.

Jeg tænker så om socialisering kan have en negativ side, min hund er blevet topsocialiseret hos opdrætter, opdrætteren gør i hvert fald meget ud af at fortælle om alt det hvalpene når at opleve/blive udsat for inden de kommer i deres nye hjem. Jeg har så bare fået en hund der tager alt ind, forholder sig til alt. Alt der sker omkring os når vi er ude forholder den sig til, det gør at den stresser helt vildt meget ved det mindste, kører op når vi passere andre hunde, børn, mennesker generelt og især hvis de f.eks. snakker i telefon. den tåler ikke at komme på træningspladsen, den bliver hurtigt træt, ukoncentreret og dens tolerence tærskel bliver minimal.

Selvfølgelig får man ikke alting foræret med en border collie, men du har altså et kæmpe forspring i forhold til mange andre racer, fordi borderen stort set er mindet på at arbejde fra fødslen, og mange border ser selve træningen som belønning. Der er en grund til at det altid (næsten) er borderer der vinder lydighed, agility mm. Selvfølgelig skal der træning til men hvis du vil ha en agility hund der kan klarer sig på konkurrence banerne vælger du ikke en gravhund.

Som udenforstående over for de anklager der kommer frem i denne tråd, jeg kender ikke baggrunden for uvenskabet mellem de to fronter der er i denne tråd, er det sådan det er indenfor opdrætter verden? Nu har jeg ikke en udstillings egnet hund, men hvis jeg havde ville jeg nok miste lysten hvis det var sådan man blev mødt.

Nu har jeg ikke læst alle indlæg men vil lige kommentere det med at tage billeder offentlige steder, det er helt lovligt og det er fotografen der har ret til at bestemme over billederne ligesom hvis det var en professionel fotograf, der er da ingen der brokker sig over professionelle fotografer der tager billeder til sådanne begivenheder. Da jeg løb agility blev jeg fotograferet (min hund) til et lokalt klub stævne, efterfølgende kunne jeg så købe billederne men fotografen havde rettighederne selvom det var mig og min hund der var på billedet.

Mener du bestemt indlæring f.eks. lydigheds øvelser eller indlæring i almindelighed for der synes jeg der er en forskel.