Siri

Det er helt rigtigt, dog er et støbt fundament ikke nødvendigt. Man kan sagtens nøjes med at lægge fliser som bund for hundegården. Så er den også nem at gøre ren igen.

Tjaa.. sådan nogenlunde! :blink: Jeg tror jeg har forstået det nu... Tak for forklaringen!

Hold nu op altså - tænk at man kan være SÅ dårlig til at forklare ting, som mig. Jeg har tydeligvis lidt at lære inden for udstilling . Nå, men jeg fik tre bånd til skuet og på papiret stod der: "Godt hovede og udtryk, korrekt bid, god hals og overlinje. En anelse kort kryds, passende krop og benstammer for alder, normal vinklet for og bag, bevæger sig momentvist godt, god pelsstruktur og herligt temperament" Nedenunder er der krydset af i boksen "excellent" og under PLAC. står der "2" og under bedst i køn står der "3". Håber det giver mening Dommeren sagde desuden at jeg skulle udstille ham rigtigt, når han engang er mere færdig om et halvt års tid, da han syntes han var vældig fin (også på trods af det smækkys Otto gav ham). Så det vil vi prøve. Næste gang springer vi dog nok badet over - sikken et mareridt!

Ja, det er fandme ikke til at finde rund i - jeg kan heller ikke gennemskue det (og jeg kendte altså ikke engang det gamle system...):blink: Men han fik excellent - og rødt bånd. Og det er det bedste, sagde dem jeg spurgte. Og så vandt han i mellemklassen over en anden hanhund, som fik blåt bånd.... ergo må rød være bedre end blå??

Alle seler jeg har prøvet på min coton giver filtret pels, med undtagelse af Puppiaselen. Der er vist også andre mærker der laver en tilsvarende, men den ser cirka sådan her ud: Ellers er den eneste løsning vist at droppe selen til fordel for et rundsyet halsbånd.

Mine forældres labrador har også været deri - før der kom tag på, og det var intet problem! Til nogle af hundegårdene, kan man købe tagbøjler. Så er det ligetil at lægge et par lægter på tværs og smide tagplader ovenpå :)Alt afhængig af hvordan hundegården står ift. sol og skygge kan man også hænge et solsejl op for at give god skygge.

Jeg har en der ligner den på billedet meget og jeg kan garantere dig at hverken min border collie eller mine forældres lab kan komme ud! Jeg tror simpelthen næsten at det er umuligt. Vi har valgt at lægge tag på, både for læ for regnen og som skygge om sommeren. Bare et helt let plastictag. Det virker rigtig fint.

Haha - totalt spot on! Jeg tror heller aldrig at jeg personligt ville kunne omplacere en hund, jeg ville netop finde alternative metoder at arbejde med den i stedet;-). Men jeg har fuld respekt for folk, der kan træffe det valg! Det er fandme sejt at træne LP med en Airedale. Så har man hårde odds, ligesom når man går med en tæppetisser! Men det fedeste ved at have hårde odds, er jo når man kan modbevise dem

Det er da også fair nok at have det princip - vi er jo alle forskellige;-) For mig tror jeg bare, at samlivet med min hund i høj grad er træningen. Altså at træningen fylder så meget for os sammen, at jeg har svært ved at forestille mig en hund, jeg ikke havde lyst til at træne med. Eller en hund, som jeg bare ikke "svinger" med rent træningsmæssigt. Jeg ved godt hvordan det er at have en hund, der stemples som "underdog" i konkurrencer - og hvordan det er at skulle arbejde lidt hårdere end alle andre, fordi ens hund ikke har de helt samme forudsætninger. Du skulle se lydighedsfolkene i hovedet, de første gange jeg kom trissende med min tæppetisser :blink: Men jeg synes så tilgengæld at jeg har lært enormt meget af sådan en hund og som lærehund er hun uvurderlig. Så hende vil jeg ikke bytte med noget!

Jeg er helt enig! I min verden betyder det at man har ambitioner på sin hunds og sine egne vegne, ikke at man elsker hunden mindre. Og omvendt betyder det at man "bare" vil have en familiehund, heller ikke at kærligheden til ens hund er mindre. Jeg tager virkelig hatten af for de folk, der omplacerer deres hund, fordi den ikke passer ind i ambitionerne eller i livet generelt. Jeg synes det er uselvisk at omplacere hunden, for at den skal få et bedre liv og jeg er ikke sikker på at jeg selv kunne træffe beslutningen.

Jeg synes også der er stor forskel på at få en hund til et formål og så opdage en passion for eks. en hundesport, og så købe en hund specifikt til et formål, som den ikke kan leve op til. Der er i hvert tilfælde forskel for mig Min tæppetisser er købt som hyggehund og det viste sig jo så at hun var en Border Collie i forklædning og jeg blev så grueligt bidt af lydighed. Hun får aldrig tempo som en border, men jeg kunne ikke drømme om at bytte hende ud. Min border collie er købt specifikt med henblik på LP og viste det sig nu eks. at han havde enormt svært ved at samarbejde med fører, så kunne jeg godt finde på at omplacere til et hjem, hvor han kunne bruges til noget andet. Det er jo netop af kærlighed til sin hund at man omplacerer den, i sådan et tilfælde. Det er ikke fair at stille høje krav til en hund, hvis den ikke har de genetiske forudsætninger for at kunne klare disse.

Hvad nu hvis du har ambitioner om at dyrke hundesport på højt plan og den hund du har anskaffet dig viser sig ikke at kunne indfri de ambitioner? Jeg ville personligt ikke tøve med at omplacere sådan en hund, hvis den kunne få et godt hjem et andet sted. Jeg har flere gange set hunde blive "tredje hjul", fordi de ikke kan leve op til kravene. Så vil jeg helt sikkert mene at det fornuftige er at omplacere.

Jeg sad faktisk lige og kiggede på foderet i går på zooplus. Det ser rigtig godt ud - jeg kunne godt overveje at prøve det..

ØV - krydser fingre for at det ikke er noget! Desværre kan hunde også være hårdt angrebet, selvom de er helt symptomfri. Kender desværre til flere der har mistet deres hunde på den måde.

Haha - du drømmer vist, Karina Det første år jeg var træner havde jeg ingen bil, så jeg tog bussen frem og tilbage og betalte rent faktisk penge for at træne andre folks hunde

Ja, det kan der jo være noget om. Men der er lidt to sider af netop det med at afindlære stress. (forudsat at hunden er sikker i øvelsen!!) For man jo enten vælge at få mere ro på øvelsen, eller rent faktisk at stresse hunden, for at lære den at håndtere et øget stressniveau. Eller måske kombinere de to/sætte dem i forlængelse af hinanden? Jeg siger ikke at det er det rigtige, men jeg ser bare tit folk der laver et utrolig roligt og ustresset træningsmiljø. Når de så kommer til konkurrencer, så ændrer de kropssprog og stemmeføring og atmosfæren er en helt anden. Det aflæser hunden naturligvis, og så får man ofte problemer. Så indimellem mener jeg det kan betale sig netop at stresse hunden for at lære den at håndtere stress, i stedet for at undgå det.

Jeg elskede både Carla og Otto i samme øjeblik jeg så dem - ingen tvivl om det. Men for mig personligt går der lang tid før jeg får den der "jeg-kan-aldrig-leve-uden-dig" følelse i maven, når jeg kigger på mine hunde. Jeg er for alvor ved at få det med Otto nu og har det med Carla, som jeg jo også har haft længere. Så altså pointen var vist, at selvom jeg elsker mine hvalpe, når de er små, så synes jeg der går lang tid før jeg får det helt specielle bånd til dem. Jeg tror det specielle forhold kommer igennem de oplevelser man har sammen og de mål man træner hen imod;-)

Det er da altid noget at det ikke står så galt til. For hos borderen er man slet ikke i tvivl. Den der vandt har aldrig nogensinde lignet en border collie! Den lignede nok mest en tung og langhåret aussie.. Men vi fik vores fine røde bånd, så jeg er glad - også selvom vi ikke vandt klassen. Nu var mine forventninger jo også helt utroligt lave, så der skulle altså ikke meget til at gøre mig glad

Enig! En del hunde er lynhurtige til at danne kæder og så får man yoyohunden, hvilket er ret uhensigtsmæssigt. Hvis Otto eks. ligger i dæk og jeg beder ham om en sit (han kender øvelsen og kommandoen). Han forbliver så i dæk og som konsekvens heraf går jeg hen og sætter ham op. Dette får han ingen belønning for. Næste gang gentager mønstret sig måske. Tredje gang rejser han sig op i sit og så bliver han simpelthen rost til skyerne! De to forgående sit-kommandoer, som jeg er blevet nødt til at korrigere, belønner jeg ikke for!

Ja, det er åbenbart normen hos mange racer, har jeg forstået... er det også sådan hos berneren?

Hov - lige en totalt forsinket opdatering! Det gik super. Jeg følte mig dog lidt dum, da jeg dagen inden brugte halvanden time på badeværelsesgulvet med en håndføntørrer.. og Otto var vist enig i min tanke! Men vi fik excellent og rødt bånd. Det er vist godt. Og så blev i nummer to i hanhundene. Den der vandt racen var naturligvis en overtypet, tung og pelset BC - trist syn. Otto opførte sig som en engel og gav dommeren en ordentlig tungeslasker :blink: I kommentaren stod der også "herligt temperament", men det havde han nu ikke behøvet at skrive.. det vidste jeg jo i forvejen

Jeg er helt enig! Det er fint at folk ikke vil lære deres hund en bestemt øvelse, men jeg vil altså have begrundelsen. For al læring giver jo hund og fører noget nyt. Eksempelvis giver jeg nogle gange mine elever opgaven at indlære et selvvalgt og nyt trick til ugen efter. Det er da ikke noget de på nogen måde skal bruge til noget, men i stedet noget der giver dem mulighed for at kigge på en indlæringssituation og overveje hvordan de træner og samarbejder med deres hund.

Vi har lige været så heldige at få to nye elever - gud ske tak og lov, for de hænger sgu ikke på træerne Det er jo i bund og grund et hårdt arbejde, der ikke rigtig lønner sig - økonomisk i hvert tilfælde. Så man skal sgu virkelig gide det og synes det er sjovt. Så ja tak - flere instruktører

Nej, det kunne mine katte sådan set heller ikke. Men man kan desværre være uheldig at møde en omstrejfende kat, som udløser den samme jagtadfærd hos hunden. Og jeg er helt enig i at katten skal kunne hygge sig, hvor den har lyst. Det svære er, at jagtadfærden tilsyneladende er ret stærk hos din hund og når den er i "jagtmode", kan det være enormt svært at få den til at skifte til social adfærd (altså kontakt til dig). Derfor synes jeg idéen med at have snor på er rigtig god.

Ej en sjov øvelse - især når man har en hund, der er meget lidt "logrende". Den hugger jeg med til mine hold :blink: