Hestkjær

Igen mange tak for jeres søde ord og mange tanker:kys: Jeg fik i morges en rigtig god snak med den dyrlæge, som havde haft med Hayly at gøre i disse dage. Og hun forklarede meget fint forløbet, og hvorfor Hayly desværre ikke længere skulle være hos os. Det viser sig, at Hayly har haft et kraftigt mavesår, som desværre perforerede. Pga at størrelsen og beliggenheden (sad lige ved blodtilførslen til mavesækken), kunne de ikke lukke hullet. Årsagen til perforeringen vil man aldrig vide, men skyldes det kraftige mavesår. De har aldrig tidligere mødt en hund med så voldsomt et mavetilfælde, som ikke har vist tegn herpå tidligere i forløbet. Normalt ville man se hyppige opkast, efter noget tid blodig opkast og afføring, mistet appetit - Hayly havde kun en gang i mellem opkast, og derfor så ingen dette komme tidligere. Hayly har været alt for sej. Hun glemte at vise os, at der var noget galt. Som lægen sagde, så var hun for sej! Ikke en gang med hul i mavesækken viste hun, at hun havde ondt i maven. Enhver anden hund ville have reageret, når de rørte ved maven - dette gjorde Hayly ikke. Lægen var god til at forklare, hvordan ingen skal have dårlig samvittighed idag! Lægerne og vi så ikke tegnene på alvoren, før det var for sent, fordi hun ikke viste de klassiske tegn. Pga den volsomme mavereaktion har de indsendt hendes tilfælde til noget medicinal halløjsa - dem som registrerer bivirkninger. Det skal man åbenbart. Vi sidder nu tilbage herhjemme med en følelse af, at det hele har været sort uheld, og vi desværre havde en lidt for stærk og sej pige - hvilket desværre blev hendes død. Vi bebrejder ingen - hverken læger eller os selv. Alle har gjort, hvad der var muligt, og ingen skal have skyldfølelse. Vi savner hende! Og vi er kede af det! Men hun havde en god tid her, og vi har lært meget af hende. Nu tuder vi lidt mere, og om noget tid vil der være plads til en ny lille vovse til at overtage tomrummet herhjemme - men savnet til Hayly-tøsen vil altid være der.

Det gad jeg faktisk godt have haft billeder af:hjerte::hjerte::hjerte: Hun var en særling - ikke den klogste vovse, men med masser af charme:lun:

Tusind tak for jeres søde tanker! Vi har tudet hele dagen herhjemme - og gør det stadig i meget stor stil! Har ondt i kæber, hoved og kan ikke sove, men det er jo aldrig nemt at miste en, man holder af. Med tiden bliver det lettere, men lige nu gør det pisse ondt. Hayly havde desværre fået et perforeret mavesår, som sad så dumt og var så stort, at de ikke ville kunne lave det, så det blive godt. Derfor ringede dyrlægen, og sagde, at de synes, at hun ikke skulle have lov at vågne op fra narkosen. Hayly fik derfor fred. Vi var ovre at se sende og sige farvel - hun bare lige så fin, og lignede en som sov. Igen hårdt, men jeg ved, at vi senere vil have det godt med at have ordenligt afsked med hende. Vi kæmpede sammen en kamp, men vi måtte se os slået på målstregen. Hayly klagede aldrig - hun var den bedste!!!!!!

Hayly er desværre død:megaked::megaked::megaked::megaked:

Øv hvor har I bare meget bøvl med den mave:ae: Håber snart I finder løsningen til det! Vi troede også, at Hayly's opkast skyldes sneen, så vi havde hende i snor, hver gang vi var ude - har I også det for at afprøve, om det virkelig er snespisningen, som gør det? Sender jer en masse varme tanker, og håber om snarlig bedring:bighug::ae:

Hayly gik også super godt den første uge efter operationen:5up:, og så kom der en uge, hvor det nedad bakke:cry:, og nu er vi så ved at være tilbage igen. Så tror det er meget normalt, at man må forvente noget irritation i leddet. Vi var blevet advaret, at hun ville gå meget dårligere efter operationen, og da hun ikke gjorde dette tænkte vi også som du, at vi ikke var reglen men undtagelsen:-D. Men de kloge har jo altid ret:-D

Så er Hayly afleveret ved dyrlægen igen:megaked::megaked: Jeg har fået stoppet opkastningen - hun har ikke kastet op siden kl. 19.30 igår aftes. Vi har natten igennem givet hende vand ved hjælp af en sprøjte ind i munden, da hun ikke selv vil tage det. Og hun har fået noget mavemedicin - alt er blevet nede. Men hun slatten som en karklud, så hun kan næsten ikke rejse sig. Og hvis hun endelig kommer op, så går hun måske 5 skridt og så lægger hun sig igen, for hun har ikke energien. Her til morgen gav jeg hende hendes tørkost opblødt og blendet, så jeg kunne "proppe" det ned i halsen på hende - hun har nemlig ingen appetit, så hun vil ikke selv tage det. Det gik faktisk ok - det blev da dernede. Men hun er blevet meget dårligere på et døgn, og det synes jeg ikke kan være rigtigt. Så jeg ringede til dyrlægen, som gerne ville se hende. Jeg pakkede hende i bilen - lidt svært med en hund, som helst bare vil ligge og sove! Dyrlægen kunne godt se, at den var helt gal - altså at hun var helt slatten. Og da de jo havde set hende dagen i forvejen, blev hun ikke glad for, at hun nu var så dåræig på under et døgn. Så nu har det beholdt hende, og idag vil de igen tage billeder, blodprøver og give hende drop. Desværre er konklusionen at hun helt klart har mavesår - og desværre højst sandsynlig forårsaget af de smertestillende, så de er nu taget fra hende, og så må vi se, hvad vi kan klare os med, når maven er på ret køl igen. Spørgsmålet er så bare nu, om det "bare" er mavesår, eller om hun har gået med det så længe, at der er kommet en perforation på mavesækken (krydser virkelig fingre for, at det ikke er det sidste). Lægen ville ringe omkring middag for at give mig en opdate på, hvad de har fundet ud af. Nu er mit store dilemma så, har vi slebt Hayly igennem nok, så nu skal hun have lov at få fred, hvis det er en perforation:vedikke::vedikke:??? For hvad for et liv får hun efterfølgende, når hun ikke må smertestillende - og er det et liv, som er hende værdigt:vedikke::vedikke:??? Jeg er i syv sind, for vil ikke bare opgive hende, men synes måske også at det er synd for hende, hvis det liv, jeg kan tilbyde hende, vil være begrænsende for hende.

Super - har lige blandet lidt sukke og salt i vandet:5up:. Har ikke sådan nogle elektrolytter her i huset:-D. Hun hyperventilere ikke længere så meget, men hun får også lov at ligge i et koldt rum og så giver hende vandet. Men hun er ikke glad for at jeg kommer med sprøjten:-D - de kære vovser ved ikke at det er for deres eget bedste:-D

Hayly har det ikke så godt idag! Hun har kastet en del op - vand for det meste. Og da jeg kom hjem, kastede hun ude på badeværelsegulvet - og det var så meget, at det seriøst sejlede:cry:. Hun ryster en del og hyperventilere, så er sgu bange for, at hun bliver dehydreret. Så nu er jeg i gang med at give hende vand med en engangssprøjte - sprøjter simpelthen vand i munden/ned i halsen på hende, så hun får noget væske. Og meget ofte men lidt, så der ikke kommer for meget ned i maven. Så har jeg givet hende noget mavemedicin, og indtil videre er alt jeg har proppet derned blevet der - jeg startede projektet for lidt over 2 timer siden. Bliver simpelthen idiot af det - er bare så synd for hende. Hvis hun stadig kaster op i morgen, må jeg igen have fat i dyrlægen, for at sikre mig at hun ikke bliver dehydreret. Holder lige en pause med mad i 24 timer - tør ikke putte for meget ned i den sarte mave.

Ja pengene får hurtigt ben at gå på, når man har en vovse, som fejler noget! Så er det heldigt, at du ikke har så mange andre laster end din søde hund:-D. Jeg kan godt forstå dine bekymringer og måske også til tider frustration. Det er bare ikke sjovt, når hunden ikke kan fortælle, hvad der er i vejen. Og om det du gør hjælper. Heldigvis kender du jo din hund bedre end nogen anden, så du vil være den bedste til at vurdere, om tiltagene virker. Vores vovse er skam med papirer (og pæne endda), så det er skam ingen garanti for, at du får en sund og rask hund. Og mange siger, jamen så kan man klage - ja det kan man sikkert, men jeg vil sørme ikke af med hende, så jeg må tage det tunge læs:-D. Jeg vil sige, at mange af de ting, jeg går til med Hayly, har jeg også selv fundet frem til, og så fået ok fra dyrlæge. Så for mig er det meget almindeligt, at jeg laver forarbejdet omkring hundens genoptræning/velbehag - vores gamle dyrlæge vidste i hvert fald intet, så der kunne jeg ikke spørge. Men derfor er det også dejligt med dette forum, for herinde, er der altid nogen, som kan hjælpe:5up:. Jeg har i hvert fald fået mange gode råd og vejledninger her! Det vigtigste jeg har lært, er at stole på min intuation og så se på, hvad virker for hende - for hvad virker hjemme hos mig, er ikke nødvendigvis det bedste for din hund. Mht svømning så burde de have svømmeveste på stedet - det har de i hvert fald, der hvor vi svømmer:5up:. Hayly's diagnose er OCD, og det dækker en sygeforsikring ikke, så vi har intet fået dækket! Men jeg har heller ikke en sygeforsikring på hende, så det er jo lige meget. Men havde jeg haft, så havde den ikke dækket hverken guld, operation eller røntgen (har undersøgt) pga hendes diagnose.

Nej den bliver aldrig som ny, da hun jo har gigtforandringer i hasen, så hun vil altid være gigtpatient. Men operationen skulle gerne gøre, at irritationen i leddet bliver mindre, hvorved udviklingen af hendes gigt nedsættes. Det er i hvert fald målet:-D

:kys:hvor er du sød! Tak for de søde ord:bighug:

Hvor super at hun er glad for sin dejlige - men kostbare:mrgreen: - madras:5up:. Ja altså den helt store er ret stor, så hun må dejligt med plads at brede sig på! Hvornår må I komme i gang med svømning? Det vil hun nemlig blive træt af:5up:. Har desværre ikke hørt om nogen steder, hvor man kan leje spillene. Jeg var så heldig at kunne låne dem, for ja de er ret kostbare - men også et hit:5up:. Håber den positive udvikling fortsætter hjemme hos jer!

Nå ja forresten pt holder vi pause med kosttilskudene for de dårlige led - indtil maven er oppe at køre igen. Det mente lægen ikke, at der skete det store ved - det er jo vigtigere at maven får helt ro:5up:

:banan::klap::5up::banan::klap::5up::banan::klap::5up::banan::klap::5up: Spiserøret er ok:5up:, så puha det kan nu udelukkes! Men de kan på røntgenbilledet se, at hendes slimhinde i mavesækken er fortykket - altså irriteret, så det er årsagen til, at hun kaster op. Årsagen er jo svær at gætte sig til, men enten er det de smertestillende eller også allergi. Og blandet med en lidt sart mave, så har vi balladen. De smertestillende vil vi helst ikke af med endnu - det er for tidligt efter hendes operation. Men med tiden er planen, at hun selvfølgelig skal af dem. Planen er nu, at hun skal have nogle andre mavesyre/sår piller - og dosis øges. Hun skal fortsættes med kvalmepillerne med dobbeltdosis. Og vi rører i første omgang ikke ved de smertstillende. Så skal hun på RC Hypo - gerne mad 3-4 gange dagligt. Dette skal vi så prøve i 3 uger - og nul godbider eller gode ting i maden udover tørkosten. Behøves ikke koge drikkevandet. Og hun må ikke få A38 - dog må hun gerne få mælkesyrebakterietilskud, hvis jeg synes, bare ikke selve A38. Hvis jeg inden for den første uge ikke kan mærke en fremgang, så må jeg gerne øge hende i mavesyrepillerne, da den dosis hun får nu er lidt lav ifht hendes størrelse. Om 3 uger skal vi så vurdere, om vi evt kan sætte hende ned i de smertestillende, og derved måske også tage mavesyrepillerne fra hende igen. Men lige nu er det vigtigste, at slimhinden får ro til at hele, så hun ikke får trangen til at kaste op. Så nu begynder vi ligesom forfra!

Skal nok give besked, når jeg ved noget:5up:. Hun blev afleveret kl 9, og de ringer, når de er færdige. Jeg har bedt dem ringe straks, da hun ikke skal være derover længere tid end nødvendigt, når nu manden er hjemme. Vi har desværre haft en rigtig dårlig nat. Hun skulle ud og tisse kl 2, prutte en ordentligt prut kl 3 og fra kl 4 og frem til, jeg afleverede hende, kastede hun op. Dog er opkasten idag bare vand - og ikke mad, som det ellers plejer. Så hun har i hvert fald fordøjet toasten og leverpostejen, hvilket prutten også tydede på. Desværre har hun tabt sig, men det er jo forståeligt, når der er problemer med maven. Hun er nu på 70kg, så vi skulle have lidt på hende igen senere. Håber snart at høre noget!

Der var ikke noget i prut-prøven:hmm: Dyrlægen har lige ringet, og det ser fint ud. Så nu må vi bare vente til at se i morgen, hvad røntgenbilledet viser:x::

- små pølser - hakket oksekød (så kan man selv lave mini burgere) - marineret kylling - tigerrejer - div. grøntsager - evt æggemasse, så man kan lave omeletter Dertil blandet salat - gerne i delte skåle, så man bruge noget af det på grillen også:5up:

Øv øv øv - synes ikke rigtig at vi kommer fremad herhjemme for tiden:megaked:. Jeg har idag været over ved dyrlægen for at få en snak om Hayly's opkastning. Og desværre skal hun i morgen have taget et røntgenbilled af sit spiserør for at se, om der er fuld passage, da de bliver nød til at udelukke, at maden ikke står i spiserøret. Årsagen er, at det hun kaster op ikke er særlig fordøjet -selv efter 12 timer, derfor mener dyrlægen, at det måske står i spiserøret uden at passere videre:cry:. Så nu skal der krydses fingre for, at det ikke er det. For den diagnose er ikke videre optimistisk:megaked:. Har også afleveret prutprøve som idag bliver testet for parasitter - det svar får jeg senere idag! Det er lige, før jeg håber på, at det er en parasit fremfor nooget med spiserøret.

Århhh hvor er han dejlig - og voksen :lun::lun::lun:

Hmmm:hmm:Måske - hun har bare aldrig haft det sådan tidligere. Men det er faktisk blevet værre efter, hun har været indlagt under sin operation. Altså før operationen kastede hun også op en gang i mellem. Men der var der ikke så meget natteroderi, som der er nu - eller var der??? (kan ikke huske det rigtigt). Men har overvejet her til aften, om hun måske kan have forstoppelse også. For hun prutter jo næsten ikke, og det hun kommer af med er ikke meget - men så igen det meste ryger jo ud den anden vej. Men forstoppelse kan jo give nedsat appetit og opkast:vedikke:

Altså hendes mave er slået i stykker, efter hun var på Metacam tilbage i oktober. Dette kunne hun ikke tåle, men siden da er hendes mave meget sart. Hun får pt medicin mod kvalme og mavesår - og alligevel kaster hun op. Hun kaster ikke konstant op men i perioder - hun kan gå en uge uden noget, og så pludselig have daglig opkast (hun kaster dog kun op 1 gang i døgnet). De sidste 4 dage har hun kaster op på 3 af dem. Dyrlægen mener, at det er sneen og hendes sarte mave. Men det mener jeg ikke længere, da hun kan kaste op på dage, hvor jeg ved med 100% sikkerhed, at hun ikke har spist sne. Så enten kaster hun op pga foder, medicin eller noget psykisk:vedikke::vedikke: Jeg har overvejet, om det er et psykisk problem - ligesom overskriften antyder:-D. Men ved ikke hvorfor - for de dage hun kaster op, så er det typiske forløb, at hun først har været ude 2-3 gange (altså hvor jeg reageret på hendes henvendelser, og hun har tisset og pruttet), og hvis hun så kommer en gang til, så kan jeg vælge at ignorere hende, hvilket resulterer i opkast. Forstår hende ikke, og kan ikke knække koden på det her problem:vedikke:.

:ae::ae::bighug:til dig og din hund for den ubehagelige oplevelse! Synes det lyder som en god ide, at du vil skifte dyrlæge - både for dig og din hund! Selvom stedet måske har andre dyrlæger, så forbinder din hund jo nu kun det sted med noget ubehageligt, og det tror jeg bliver meget svært at træne væk. Vi skiftede dyrlæge for et par måneder siden, og hos den gamle dyrlæge hyperventilerede vores hund altid - har dog aldrig snappet, men var klart utryg. Men efter vi har skiftet, så forbinder hun ikke den nye dyrlæge med noget ubehagelige, og derfor kommer hun der gladeligt. Så jeres begge skyld, vil jeg kun anbefale skiftet. Det er jo desværre sådan med læger - både dyre som menneske - at de jo ikke alle er i stand til at føle empati. De er ofte knalddygtige til deres erhverv, men mangler mange gange evnen til at kunne sætte sig ind i, hvad andre føler. Og derfor kan der opstå nogle meget uheldige situationer, som I jeres tilfælde! Jeg gjorde ikke så meget ud af skifte - jeg skrev bare til den gamle dyrlæge, at jeg ikke længere mente, at hun var den bedste til at varetage vores problem, og så var det det. Hvis du ikke længere har tiltro til dem, så er det bare om at komme videre - du skylder ikke dem noget! Og ærligt så er det min erfaring, at de ikke nødvendigvis lærer af din situation, da dyrlægen sikkert ikke mener, at hun har gjort noget forkert - hvorfor skulle hun ellers forsøge 2 gange at nærme ham sig igen? Håber din hund får en bedre forhold til næste dyrlæge! Her ville jeg nok gøre den nye dyrlæge opmærksom på, hvad hunden har oplevet hos den tidligere, så de ved, at de skal give hunden plads og ro. Og så evt betal for en konsultation, hvor de ikke gør noget ved ham, andet end han får lov at snuse og så mærke, at man godt kan komme her, uden det gør ondt:-D. Øv en oplevelse for jer!!! Stort kram her fra:bighug:

Jamen vores dyrlæge er ikke den billigste:lol:, så passer nok meget godt med Sjællands priserne:lol:

Tusind tak:5up: - prøvede at søge, men fandt ikke lige noget. Men du skal have mange tak, fordi du fandt tråden:kys: Ja jeg vil også hellere have en svar for meget, end et for lidt:-D