Tullemus

Ja, vi er nogle der har fået nogle pædagogiske røvfulde i vores barndom, ønsker heller ikke den tid tilbage, men undre mig nogen gange over den vattede holdning mange forældre i dag har vedrørende opdragelsen af deres børn. Det virker nogle gange som om, de er bange for, at sætte grænser og være konsekvente.

Fuldkommen enig :5up: Havde skrevet næsten det samme i mit slettede opslag.

Slettet

Hej og velkommen til

Stort tillykke med ham ...hvor er han smuk:hjerte:

Hmmm....tænker også lidt, hvem gider rende ud af døren først, sommer og vinter, om natten i bar r.. , hvis hunden skal ud og tisse i haven/ terrassen?

Jeg ville sende et brev til de hundeejere, der lader deres hunde løbe løs og forklare dem problemet, men samtidig også skrive, at hvis de ikke gør noget ved det, så vil der blive klaget. Så har I ligesom meldt klart ud og der er da temmelig sikkert nogen, der bliver sure, men omvendt, så kan det jo ikke være rigtigt, at andre ikke kan lufte deres hunde uden, at blive rendt over ende af løse hunde. Det andet problem har jeg ikke noget bud på andet end stress og måske Uma er ved, at komme i løbetid

Ja, men en ret så dyr uvane

Tulle gør det samme af kedsomhed og tager det for lang tid, at tale med de mennesker vi møder, bider hun sin hundesnor over ( er sket 3 gange ), hvis jeg ikke lige er opmærksom på hende.

Kender heller ikke noget til racen som sådan, men hvis der er hyrdehund i ham, så er det jo vigtigt, at man ikke fejlfortolker hundens normale reaktioner i de givende situationer, som værende usikkerhed. Efter beskrivelsen af en Rumænsk hyrdehund at dømme, så er det en yderst stærk race, både fysisk og mentalt og jeg hæftede mig netop ved, det markerede. Men vil også tro, at den manglende socialisering ikke har gjort det bedre. Beskrivelse af Rumænsk Hyrdehund Carpatin Carpatin - også kaldet Rumænsk Hyrdehund - er en hunderace, der først blev anerkendt af FCI i 2003. På grundlag af arbejde som blev gjort i "National Club of Carpathian Shepherd Dog Breeders" (stiftet i Rumænien i 1998), havde man fundet ud af, at en del af de hyrdehunde, der fandtes i nogle nord-østlige regioner af Rumænien var i familie med den original Carpatin- en ulvelignende, vogtende hyrdehund, som havde været udbredt i området i mange tusinde år. Man har nemlig igennem mange år, arbejdet aktivt blandt rumænske hundeavlere, for at nedfælde en standard for "den nationale, rumænske hyrdehund"; hvor den første version blev udgivet allerede i 1934. Man formoder, at Carpatinen opstod - som de øvrige hyrdehunde fra regionen - for cirka 9,000 år siden i Mesopotamien, i forbindelse med at får og geder blev domesticeret i samme område. Her havde man brug for en stor og stærk hunderace, som kunne vogte hjordene mod indtrængene vilddyr, som for eksempel bjørne, losser og ulve. Temperamentet på Rumænske hyrdehunde, afspejles tydeligt af deres oprindelige arbejdsopgave som vogtende hyrdehund. Modige, selvstændige, reserverede og viljestærke, en høj smertetærskel og et stærkt vogtende instinkt, er ord der kan sættes på en ægte Rumænsk Hyrdehund Carpatin. Carpatin beskrives nogle steder som "stolt, stærk, trofast; men på grund af dens indelukkede natur er den ofte udstyret med et temperament som en ulv. Dens øjne og holdning, når den er rasende, har lighed med et vilddyr. Men dette kan forklares med dens levevilkår, langt væk fra mennesker og samfund, og altid kæmpende mod den fjender - de vilde dyr." Der er altså tale om en stor, stærk og reserveret hunderace; som er forholdsvis sjælden uden for Rumænien. Hundeejere, der påtænker at anskaffe en Carpatin, bør have stor indsigt i hundeadfærd og have mulighed for at give hunden frie rammer i dagligdagen. Den Rumænske hyrdehund er både meget vogtende og yderst selvstændig, og man bør derfor kun have racen løs bag forsvarlig indhegning, på steder hvor der ikke kommer uventede besøgende. Pelsen på en Rumænsk Hyrdehund Carpatin er halvlang; men kræver ikke ret meget pleje. Man skal dog forvente, hunden tager en masse skidt med sig ind via pelsen. Vægten på Rumænsk Hyrdehund Carpatin er ikke angivet i racestandarden, men hundene skal give indtryk af at være massive, kraftige og stærke, uden at de virker tunge og klodsede.

Men jeg tænker også, at han har stået på internatet i de første vigtige 4,5 måneder af sit liv. Det er jo der hvor en "normal" (ikke negativt ment ) hund bliver socialiseret og lærer at møde nye mennesker, lyde o.s.v. På internatet har der nok kun været sporadisk kontakt til andre mennesker og bestemt ingen socialisering af nogen art. Hvis der er rumænsk hyrdehund i ham, kan det måske også være derfor, at han er reserveret overfor andre mennesker.

Jeg har sendt dig en pb, for noget tid siden, men ved ikke, om du har set den. Vi har også haft problem med vores ene gadehund og var ved, at opgive, men det er simpelthen blevet trænet væk, med tålmodighed, kærlighed og masser af godbidder. Derud over, er der så bare nogle ting, som vi må acceptere, at sådan er vores hund. Man skal virkelig gå helhjertet ind i kampen og ikke opgive eller miste modet, hvis man ryger et par skridt tilbage. Husk, at det ikke er nok, at vise, at I passer på ham, hvis I ikke også selv føler det. Han kan mærke jeres energier. Så hvis I udstråler usikkerhed, så bliver hunden også usikker. Nu ved jeg godt, at det kan være svært, at se hvilket mix en gadehund er, men måske ligger det også i hans gener, at være vogtende. Til sidst, vil jeg bare sige, at det er altså ikke nogen skam, at aflevere ham tilbage til den respektive foreningen, hvis I må kapitulere. En gadehund kan som sagt, være en stor udfordring og især hvis udfordringen er større end ressourcerne, så kan man hurtigt løbe sur i det ...men håber da, at problemerne løser sig til alles bedste. Ellers så ring til foreningen og forelæg problemerne for dem, de fleste vil hellere end gerne hjælpe, hvis man har problemer.

Først et kæmpe til jer allesammen. I er virkelig en bemærkelses værdig familie :hjerte: I har kæmpet med næb og klør for lille Thor og været derude, hvor mange andre ville have givet op...men nej, I blev ved på trods af alt. At I nu har valgt, at omplacere Thor er der vist ingen, der bebrejder jer. Jeg tror så ikke, at det er jer der er noget i vejen med,eller som gjorde noget galt, men nok snarere Thors vanskelige start på livet, der har sat sine spor på en eller anden måde. Håber det bedste for Thor og jer allesammen.

Hvordan går det med Thor ?

Jeg har altid stavet det med 2 d`er ...men jo, fik det også til, at det kan staves på begge måder

Synes lige, at du skal læse linket her : puddelhund — sproget.dk

At han har et stærkt ressourceforsvar over for mad, er der ikke noget mærkeligt i. Han har jo måtte kæmpe for sin mad på internatet, siden han var hvalp. Det tager nok lige et par dage, at ændre den adfærd. Man skal møde hunden på dens præmisser og ikke forcere noget. Det gjorde vi, da vores gadehunde flyttede ind. Gav dem tid til, at falde til og vænne sig til, at være en del af en familie. Når I også, som du skriver har nogle personlige problemer, som I kæmper med, så kan det hurtigt gå hen og hobe sig op, med vrede og frustrationer. Så husk også, at tænk på, at hunden kan mærke jeres sindsstemninger og den energi eller mangel på samme som I udsender i forbindelse med træningen af ham.

Tak ...sådan går det, når man ikke kan se skoven for bare træer.

Hvor gammel er han ?

Masser af tanker og herfra.

Hvornår bliver billedet skiftet til juli månedes hund ?

Altså...vi prøver jo på, at hjælpe dig så godt vi kan, men er da nød til, at vide nogle grundlæggende ting, så som alder, baggrund og så videre. Hundens livshistorie er jo med til, at give et fingerpeg i hvilken retning, der skal sættes ind og så længe vi ikke kender hundens historie, så er det altså svært, at vide hvordan vi kan hjælpe. Jeg spurgte dig, om det var en gade/internathund, siden der var kontrakt på ham, for det er der nemlig når man overtager en gadehund og dem må man ikke selv videreformidle. Hvis det er en gadehund, du har overtaget, så kan det være en meget stor mundfuld, for den kan have rigtig meget med i rygsækken. Jeg har selv gadehunde, så ved hvad jeg snakker om

Det er utroligt, hvordan hunde kan forandre sig, hvis de får den rette omsorg og forståelse. Ønsker alt det bedste for dig og Lucky.

Det skal nok komme det hele. Giv den den tid den behøver for, at blive tryg ved dig i første omgang og når så der er skabt et tillidsforhold, så gå langsomt igang med træningen. Husk, at tænke på hunden, hvis/når du har gæster og specielt børn, så der ikke er nogen, der overskrider hundens grænser og kommer til skade.

Må jeg spørge om, du har hentet den hos en kennel eller hos en privat opdrætter ? Det lyder til, at der mangler en del socialisering af hunden, men alligevel du kan ikke forvente, at den bare indtager sit nye hjem, som om den aldrig havde kendt til andet. Det er nyt sted, nye lugte og nye mennesker og så er den blevet skilt fra sin flok. Giv den tid til, at falde til og mht. halsbånd og sele, så gå langsomt frem, med masser af tålmodighed og godbidder. Hvis den ikke har været vant til nogen af delene før, så kan det godt tage lidt tid, inden den er tryg ved det.