Selv om det ganske vist er temmelig langt fra emnet "menneskeliggørelse" så vil jeg da godt lige støtte Dipy lidt, forstået på den måde, at der jo altså ER hunde som er skøre i bolden og som bider (forholdsvis) umotiveret Vi havde selv en af slagsen da jeg var barn, en berner faktisk , som havde "knald i låget" fra dag 1 Det er en lang og kedelig historie, han var enormt svingende i humør og den eneste han accepterede fuldstændig var min far. Havde min far boet alene, havde han haft verdens bedste vagthund! Men det gjorde han jo ikke og for at gøre en kort historie lang, så endte Nicky med at bide min legekammerat som stod sammen med sin far uden for da min mor kommer ned af trappen med Nicky. Lars (legekammeraten) smiler (ikke så smart åbenbart) og siger "hej Nicky" hvorefter hunden går lige i flæsket på ham Selvfølgelig er det ikke fuldstændig umotiveret, men tæt på og i hvert fald uacceptabelt. Det skal siges at der havde været mange episoder med ham hvor han havde markeret, så han havde fået de chancer han skulle have. Nicky blev ikke engang 2 år Jeg har her for nyligt lært nogle at kende som har haft flere bernere i deres liv og de siger at der bl.a. hos den opdrætter, har været tilfælde hvor hundene blev kugleskøre når nogle bestemte linier krydsede hinanden og vores historie ligner mange andres, så der har altså været noget der som ikke har været så godt. Jeg ved selvfølgelig ikke om Nicky var af de linier, men noget kunne jo tyde på det.
Som en lille lidt sjov sidebemærkning kan jeg så fortælle at mine forældre fortalte mig at Nicky var blevet afleveret hos et ældre ægtepar i Jylland som ikke havde børn og børnebørn og sjældent fik gæster. De nænnede ikke at fortælle at han var blevet aflivet, men det havde nok været smartere, for jeg gik i flere år og regnede på om han mon ikke var død efterhånden, for før skulle jeg bestemt ikke til Jylland! Og det var først da jeg var flyttet hjemmefra at jeg fik sagt til min mor at jeg syntes at det var dybt uansvarligt at give sådan en hund videre og hun fortalte mig sagens rette sammenhæng. Utroligt som man tror på det man får at vide af sine forældre som barn Ikke lige den historie jeg er mest stolt af...