Audrey

Hende kunne vi da godt lige finde plads til herhjemme.

Det kommer meget an på, hvornår vi skal mødes. Men skal nok snart bestille plads på færgen, så hvis vi bare kan aftale et ca-tidspunkt, ville det være fint.

Vi skulle måske også lige ind på et tidspunkt? Vi skal gerne være i Brovst senest ved 18-tiden. Nu er det jo en hverdag, så folk har vel først mulighed for at mødes om eftermiddagen?

Havde da helt glemt denne tråd. En lille update herfra kan da lade sig gøre.. Det er ca. 7 måneder siden, jeg startede tråden. Audrey har i mellemtiden lært at gå pænt i snor, og vi bruger nu udelukkende halsbånd. :5up: Men lad endelig tråden fortsætte, hvis andre har brug for den.

Det har jeg faktisk aldrig hørt før. Det giver da en helt anden forståelse af sammehængen! :5up: Se det VAR jeg sådan set klar over, så hvorfor det andet har været mit indtryk så længe, kan jeg slet ikke forstå nu. Måske har det lidt at gøre med, at jeg først sidste år overhovedet blev klar over, at der er noget, som hedder "udstillings-linjer". Før det har jeg faktisk ikke været klar over, at man avlede en race med henblik på udstilling. Og jeg ved jo så udmærket, at en Labrador er en brugshund... :hmm: Puha, møtrikkerne trænger vist til en afrustning... :nar: Da jeg nu har forstået sammenhængen, vil jeg fremover undgå udtrykket F1. Jeg siger mange 1000 tak for lektionen. ... Desuden er Audrey jo en specialdesignet Flabrador.....

Okay. Det må være pleasergenet og tænd/sluk-knappen jeg mener med 5. gear. Det er bare det udtryk, jeg har fået serveret så mange gange. Skal altså lige have skåret ud i pap her. Det betyder ikke andet, end når en tavlehund kommer fra bestemte linjer, når en Lab betegnes som F1? Jeg ved godt, at en F1 er en Labrador retriever NU, men da jeg skulle gøre mig overvejelser om min kommende hund, var jeg af den opfattelse, at en F1 var en slags Labrador-hybrid, altså en moderniseret type Labrador, og ikke som sådan samme race. Når jeg skriver klassisk, er det igen fordi, det er sådan jeg ofte hører den type omtalt. Da jeg først er stødt på de lette typer som voksen, har jeg indtryk af, at det er den tunge type, som var her først, og at de andre (som jeg tænker: "avlet med henblik på jagt" om) er kommet til senere. Kan en Lab af jagtlinjer være tung af type? Eller er det en Lab af udstillingslinjer, som kan være slank af bygning? Please edducate me! Jeg forstår godt logikken i, at følsomme hunde kræver mere finesse mhp. træning. Jeg har jo selv fået en hund med en fantastisk arbejdsiver, som er enormt følsom overfor mine signaler, og fanger de fleste ting efter meget sparsom præsentation, og det er en (fed) udfordring for mig, at skulle formidle mine signaler på hendes niveau. Det er sket før...

Jeg kan jo kun prøve at forklare for mit eget vedkommende. Jeg vidste ærligt talt ikke ret meget om forskellen på Formel 1 og (hedder det klassisk?) Labrador før jeg blev medlem herinde. Nu ved jeg en bitte smule mere, f.eks. at det reelt kun er en F1, hvis hunden er af specifikke engelske eller irske jagtlinjer, og at der findes almindelige Labradors, som markedsføres som/forveksles med F1, fordi de er avlet mindre/slankere. Så vidt jeg har forstået, har F1 Labradors et større drive - et såkaldt 5. gear- end Labradors af udstillingslinjer, da de er avlet specifikt med henblik på jagt? Labrador var den race, jeg tog udgangspunkt i, da jeg skulle finde min hund. Jeg vidste, at jeg ikke ville have en ren Labrador. En F1 ville nok være for stor en mundfuld og måske lidt fjollet at anskaffe mig, da jeg ikke ville komme til at bruge den til jagt. Den klassiske type (som jeg på daværende tidspunkt kun troede, fandtes som sværvægter ) er altså bare ikke mig. De fleste jeg har mødt, at været meget anmasende og 'bulderbasse' i deres væremåde, og fysisk foretrækker jeg (såvel som med heste) en let type. Mit indtryk skyldes højst sandsynligt blandt andet, at der findes rigtig mange Labradors i Danmark, som ikke bliver stimulerede (eller opdragede) efter deres behov. Dette faktum havde jeg dog ikke med inde over alle overvejelser ift. racevalg. Da jeg valgte det kuld, som min hund kommer fra, havde jeg forberedt mig på, hvordan de iblandede racer var ift. standarden. Kunne jeg havde gjort mere for at sætte mig ind i typerne hhv. Labrador og Flatcoat? Helt klart! Snakkede faktisk hverken med folk fra specialklubberne, eller besøgte folk med velstimulerede eksemplarer af racerne. Min viden kom fra diverse sider på nettet og bøger om racebeskrivelse, samt min egen erfaring med racerne. Flatcoaten var nok den af racerne, jeg havde det mindste kendskab til, men også den som betagede mig mest. Jeg læste mig frem til, at en Flatcoat var mere skarp i det end en Labrador, og krævede en mere rutineret træner. På baggrund af dette, og så frygten for at miste en hund til kræft, besluttede jeg, at jeg ikke skulle have en Flatcoat som min første egen hund. Blandingen af Labrador (far skulle efter sigende være F1 med tavle, mor ½ alm. Labrador) og Flatcoat fandt jeg perfekt til mig. Jeg var klar over, at hvalpen kunne falde ud til begge sider, men med to racer fra samme gruppe, samt to slankt byggede forældre, følte jeg, at jeg nogenlunde kunne forholde mig til, hvilken type hund jeg ville få. Forældrenes temperamenter var naturligvis afgørende faktor. Inden jeg får en masse høvl, så vil jeg gerne understrege, at jeg godt er klar over, at mange af mine opfattelser skyldes/skyldtes uvidenhed, men jeg har på den anden side heller ikke valgt min hund med hovedet under armen. En lille tilføjelse: Jeg ringede faktisk til DKK for at forhøre mig om, hvilke racer jeg kunne se nærmere på. Da jeg havde sagt, at jeg foretrak store hunde, men at jeg boede på 2. sal, var damen i røret klar til at foreslå mig en Labrador. Jeg blev enormt skuffet over, at man selv hos DKK anbefaler racen til hvem som helst, uden det mindste fokus på hvad racen har brug for.

Om forladelse. Burde afstemningen egentlig ikke være åben til og med i dag?

Tror du, at den metode kan indlæres hos en hund, som desværre er blevet meget lidt glad for at få klippet negle hos dyrlægen? Har efterfølgende selv kun prøvet at klippe én negl, men turde ikke tage den anden også, da hun blev ret utilpas. Sidst hun fik dem klippet, var hun i narkose. Hun slider heldigvis de fleste selv. Ja/nej har vi tjek på.

Nå, nyt kapitel i logbogen. Sidste tirsdag var ikke den bedste træning, vi har haft. Vi var vist begge meget påvirkede af varmen. Audrey var ret ukoncentreret, og jeg havde et par tilfælde af utålmodighed :stupid: Men vores træner var godt tilfreds med vores indsats, så der er nok bare én, som skal lære ikke at være så perfektionistisk! I går gik det supergodt! Vi har (næsten) helt tjek på apporten, og det er så fedt, at jeg kan have Audrey løs og stadig fuld kontrol over hende. Plads er jo helt naturligt for hende, og hun bliver siddende ved min side, til jeg sender hende afsted. Hun er så dygtig! :klap: Vi skal i gang med at træne med to apporter. Kan jeg mon bruge et reb, som hun har leget med (dog for lang tid siden) som dummie? Har ikke lige pengene til at købe endnu en rigtig dummie lige nu. Vi trænede spring i slutningen af timen. Audrey er jo en rigtig lille skovagility-hund, og hun er en virkelig elegant springer, men det er ikke noget vi rigtigt har trænet, så jeg skulle lige have styr på timing af signal og tempo. Da jeg havde fået overblikket, kom hun perfekt over to gange, og der var stor ros for vores gode kontakt og min lineføring. Det er lidt interessant for mig at observere de andre på holdet. Jeg tror, at jeg er mere ambitiøs, og det hander ikke kun om, at Audrey er lidt ældre end de andre hunde. Rigtig mange af de øvelser vi har lært på holdet, har vi allerede været igennem hjemmefra, og jeg har på fornemmelsen, at de andre ikke træner så meget, som vi gør. Det kan godt blive en lille smule kedeligt en gang imellem, men vi har heldigvis mulighed for at bygge videre på øvelserne individuelt, og det er klart bedre end at være bagud. Der er da også flere ting, som vi har lært fra bunden, og andet igen som jeg er rigtig glad for at have fået styr på. Jeg er begyndt at overveje, hvad vi skal fokusere på i fremtiden. Regner med, at vi også lige tager det øvede unghunde-hold, inden vi går i gang med andet, men er vendt lidt tilbage til ideen om LP. Jeg tror, at vi begge ville få rigtig meget ud af det. Audrey er jo glad, uanset hvad vi laver sammen, og det tiltaler mig meget, at se hvor langt vi kan nå på det område. Tænker, at det også er et rigtig godt sted at starte. Hvis vi har tjek på lydigheden, åbner det jo for mange andre kategorier.

Og dine venner griner med, når du fortæller dem, at folk synes, hun ligner en Weimaraner!

Det specielle forhold du har til Karla, oplever jeg også med Audrey. Vi er netop i symbiose, tunet ind på hinandens frekvenser (især hun har tjek på mig), og jeg har hende i mine tanker on/off hele dagen. Jeg kan sagtens forstå, at perspektivet ændrer sig, når man får børn, og nogle mennesker (tænker altså ikke specifikt herindefra) har det med at reducere barnløse mennesker til stakler, som ikke har oplevet meningen med livet, fordi de ikke har fået børn. Jeg er single, og har da også fået at vide et par gange, at enlige tit får kæledyr, fordi de er ensomme. Selvfølgelig udfylder Audrey nu en meget vigtig plads i mit liv, men jeg er ikke ensom (ikke fuldtid i hvert fald), og jeg har fået hund, fordi det har været mit ønske siden jeg var 5 år gammel. At vi har det forhold, vi har, skyldes naturligvis dels, at vi kun har hinanden at forholde os til herhjemme, og at vi ligner hinanden på mange områder, men der er også noget helt andet, som gør, at Audrey faktisk fungerer som en slags servicehund for mig. Mht spørgsmålet som startede tråden, så tror jeg ikke, at jeg ville tænke "livsfare". Sitto skriver det meget præcist. I krisesituationer tænker jeg ikke over, hvad jeg gør, jeg gør bare! Bliver sgu helt ked af det af at læse denne tråd, da jeg simpelthen ikke ville kunne tage stilling til, om min elskede hund skulle lade livet uden en indsats fra min side. Jeg er meget styret af mine følelser. It all comes down to instinct and adrenalin!

Har du evt. hørt om ventilation og vinduer, som kan rulles ned?? :hmm: Hvis ideen med at dele sig op og mødes senere i snor kan realiseres, så synes jeg helt klart, at det er noget vi skal satse på. Virker jo som om, der er lige mange på hvert hold.

Nåh troede du kom fa sjælland. Aalborg er da ikke så langt?

Haha, vi skal måske også oprette en afstemning? :blink: Hvis flertallet kun vil mødes med snor på, går jeg gerne på kompromis. Vil jo så gerne møde jer og jeres hunde, nu hvor chancen byder sig. BTW Therese, den dér kage står du altså selv for! :5up:

Jeg havde faktisk tænkt, at det skulle være noget hundeleg uden snor. Men hvad er stemningen? Hvor bor du? Du kan godt køre med derhen, men vi skal først hjem søndag, så kan desværre ikke tage dig med tilbage.

Bare du holder min herlighed uden for, så hjertens gerne! :blink: Tager nok også selv kamera med.

PitStop for Pets Fair priser, rigtig god service og har du bil, ligger deres butik i Hillerød. Det er helt klart en af mine foretrukne butikker!

Du skal da have en Whippet så! :5up: Hvad træner man egentlig med sådan en størrelse? Synes, du lyder helt vildt fornuftig, og med den forberedelse du gør dig, vil det bare blive endnu mere fantastisk for dig at få en lille hunde-bebbe hjem! :hjerte: Et vennepar af mig har faktisk to ildere sammen med deres Labrador. De er så søde sammen, og når Audrey bliver passet hos dem, er hun vildt facineret, og vil så gerne lege med dem.

Er det Lucky, som agerer madras?

Man skulle altså ikke tro, at de billeder er taget med en mobiltelefon! :5up: Vi siger tak for en superdejlig tur. Min lille prinsesse har sovet siden 13.30. Jeg vil også møde Buzz Buzz Buzz Buzz Buzzzzzzz! Og Missing med den fede humor! :banan:

Hvis du ikke var klar til en Border, hvorfor valgte du så en hvalp iblandet denne race? Du må altså undskylde, men det lyder som om, du forventer/har forventet det samme af denne opdrætter, som du ville af en tavleopdrætter? Hvis hunden er raceren, er det jo nemmere at "forudse", hvordan hunden vil udvikle sig. Afvigelser fra racestandarden forekommer, men det kan jo stadig ikke stilles parallelt med et blandingskuld, som i princippet ikke er en race. Hvad har det med sagen at gøre, at du var syg? Når du skriver problemer, så tænker jeg i forhold til sygdomme osv, ikke i forhold til om en Borderblanding falder efter en Border Collie. Tidligere hvalpe kan da sagtens have det godt, selvom de har egenskaber fra både Labrador og Border Collie? Jeg forstår altså ikke helt, hvad du klandrer opdrætteren for her? Jeg vil da mene, at både du og opdrætter kunne have gjort tingene anderledes. Opdrætteren skulle ikke have "lovet" dig (hvis hun altså gjorde det) en hvalp uden egenskaber fra Border Collieen, og kan helt ærligt heller ikke se idéen i at gøre det. Jeg siger ikke, at jeg tror, du lyver, men at det er idioti at avle på en blanding, man ikke vil stå ved. På mig lyder det som om, hun bare ville sælge, og ikke som om hun ønskede at finde bedst mulige hjem, som ville være omstillingsparate til både Labrador og Border Collie. Du skulle have valgt dette kuld fra, når du nu var så bekymret for blandingen. Der findes tonsvis af tavleløse Labradorhvalpe, som du kunne have valgt ud fra, og med større sandsynlighed for at få en hund i besiddelse af en Labradors egenskaber (hvilket var det, du gerne ville have på daværende tidspunkt?). Jeg forstår ikke, at du valgte denne hund af racer, som du var utryg ved. Da jeg skulle finde min hund, tog jeg udgangspunkt i, at det skulle være en Labradorblanding. Jeg elsker Schæfere, og havde disse to racer i tankerne, men jeg turde simpelthen ikke vælge en blanding af disse to. De ligger meget langt fra hinanden, og jeg følte mig ikke i en situation, hvor det ville være hensigtsmæssigt at stå med en hund, som primært var Schæfer. Jeg nåede frem til, at en blanding som holdt sig inden for retriever-gruppen, var det, jeg ville være mest tryg ved, da sandsynligheden for at hunden ville falde helt uden for denne kategori, ville blive mindsket en hel del.

Er det ikke lidt dobbeltkonfekt, det du siger? Hvis din hund falder helt uden for begge racestandarder, hvordan skulle opdrætter så bedre end dig kunne forudse, hvordan din hund ville blive? Det er jo der, man gambler, når man køber en blandingshund. Audrey er en blanding udelukkende af retrievere, men jeg kunne jo i princippet have været uheldig, og have fået en hund, som ikke var til at kategorisere, som værende fra retrievergruppen. I sidste ende er det vores eget ansvar at have gennemtænkt beslutningen, inden vi tager hen og henter vores vaps. Kan da godt forstå, at du gerne ville have været bedre forberedt, men med din beskrivelse af Dupond, kan jeg ikke helt se, hvordan opdrætteren skulle have kunnet forudse den afvigelse.

Undskyld til Hopsa for OT Unge Therese har da lige overtaget en hund fra en ikke-ung mand, som sikkert kommer til at skille sig af med næste hund også. Som Fluffykins er inde på, så kan man vel ikke dele folk op i aldersgrupper i forhold til ansvarlighed? Jeg fik hest, da jeg var 18, og tog ansvaret for den. Det kan godt være, at mange unge er uansvarlige, men at udelukke købere pga. alder, synes jeg, er at snyde sig selv for potentielt gode ejere til sine hvalpe/omplaceringshunde. Det handler om personens indstilling til hunden og vilje til at udvikle sig selv og sin viden, og jeg kan sagtens følge dig i, at hjemmeboende og unge som ikke ved, hvordan deres liv vil forme sig, er en chance at tage i forhold til formidling af hunde, men den gælder jo hele vejen rundt. At jeg skulle være et ringere sats, end en familie med færdiguddannede forældre til et eller flere børn kan jeg overhovedet ikke forstå logikken af, og nu er det ikke kun henvendt til dig Ulla, men generelt til de som udelukker købere pga. ting som alder, civilstatus, boligforhold etc. Men vil egentlig gerne vide: Hvornår er man ung? Og hvornår er man ansvarlig nok til at blive godkendt som hvalpe/hundekøber?

Der var en bruger herinde for noget tid siden, som var af den holdning. Hun arbejdede med omplaceringshunde, og ville aldrig godkende studerende, enlige, unge mennesker, og folk uden have. Hvis man er ung, når man er 24, så var jeg en fusion af ALLE situationer, hvor hun ville afvise en interesseret køber. Dare I say, jeg blev ret trodsig. Forstår faktisk ikke helt, hvorfor det er en dårlig ting, at man er studerende. Man har jo masser af tid (og der bliver skåret flere og flere timer af ). Den eneste logiske (for mit vedkommende) årsag, jeg kan komme i tanke om, er, at det er fordi, fremtiden kan være uvis ift. arbejdstider osv. Hvordan i hele hulen skulle man så få fat på den første? :hmm: De er skøre de opdrættere...