Audrey

Salmon skin roll!

Jeg fatter faktisk også mere og mere sympati for ham...

Jeg har nok nævnt dette et par gange før, så undskyld mig lige... Jeg overvejede jo meget seriøst en kromi, og var også ude og besøge en familie, som havde tre. De var ikke helt lydløse, og især tæven gøede en del. Det er en lettere reserveret race, og de tre hunde jeg var ude og se, holdt sig til enten konen eller manden, og var altså ikke lige begejstrede for alle i husstanden. Da jeg snakkede med en fra kennelklubben, blev hun lidt overrasket over, at jeg havde fået at vide, at racen ikke havde noget jagtinstinkt. Hun mente bestemt, at racen er meget terrier-præget. Jeg har selv en blandingshund (Flatcoat og Labrador), så jeg er ikke imod blandinger, dog er det nok heller ikke noget, jeg direkte vil anbefale jer. Jeg valgte min hund netop ud fra, at jeg vidste hvilke racer, hun bestod af, og dét, at racerne tilhører samme gruppe, gjorde mig tryg ved, at jeg følte mig rimelig godt forberedt på, hvordan hun ville udvikle sig. Hvis I kigger på blandingshunde, skal I huske, at man aldrig kan vide, hvilke egenskaber hvalpen adopterer fra de forskellige racer, selvom mange af sælgerne lover det ene og det andet. I skal også være klar over, at det begrænser jeres muligheder for træning, hvis I nu alligevel skulle blive interesserede i hundesport. Jeg tror såmænd ikke, at en Toller har behov for mere motion end (de rigtige ) retrievere. Konsekvensen ved understimulering er nok bare værre, men jeg er klart af det indtryk, at man ikke skal have en retriever, hvis en Toller er for stor en mundfuld rent motionsmæssigt..

Men så vil du jo heller ikke havne i en situation, hvor nogen vil prøve at få din hund fra dig, medmindre den overfalder og skambider en anden hund. Hvis du havde en blandingshund, som lignede Thor, ville du nok godt kunne regne ud, at den ville være udsat i forbindelse med et overfald, og dermed sikre dig så godt som muligt, for at kunne bevise dens ophav i samme situation. Jeg har stadig ikke helt fanget, hvorfor Thors ejer ikke har redegjort for hundens biologiske baggrund, men det må da være det bedste forsvar, idet politiet jo så ikke kan kræve den aflivet. Så forstår jeg ikke din pointe med at lovovertrædelse skal føre til ophævelse af loven..

Jeg forstår godt din og andre ansvarlige hunde-ejeres frustration omkring loven. Men at I bryder loven, og går uden snor og mundkurv på jeres hunde, ændrer jo ikke på, at dem hvis hunde udgør en potentiel fare for andre også gør det, og dermed kan I ikke rigtigt bevise noget, da problemet (fra regeringens side) jo så kan vises tilbage til, at loven ikke fungerer, fordi den ikke bliver overholdt. Hvis du havde en Amstaff-blanding eller en kamphund-lignende blandingshund født efter hundelovens ikrafttrædelse, hvordan ville du så forhindre (måske ligefrem forebygge) at du havnede i en lignende situation, som den Thor og hans ejere befinder sig i?

Dit link fører til Hunde-forum... Jeg synes, at det er lidt ekstremt at sammenligne en hundelov om raceforbud med Apartheid og menneskeundertrykkelse. Jeg er ikke for hundeloven, som den er nu, da det for mig er ret åbenlyst, at dem, der udgør et problem, ikke har nogen som helst interesse i at følge den. Men jeg er blevet meget utryg ved Amstaff/Ambull, og jeg er faktisk ikke interesseret i at møde flere hunde af disse racer i parken, end jeg allerede gør. Der er for mange med disse hunde, som ikke har sat sig ind i, hvad det er, de har med at gøre, og så længe det er dem, min hund og jeg møder, har jeg nok lidt svært ved at ønske en decideret afskaffelse af raceforbuddet. At en hund UANSET race skal sidde i varetægt i flere måneder, er skrækkeligt og en rigtig flov situation for Danmark.

Hvis jeg havde bil, ville jeg nok have en begrænsning på ca. 1 time, når vi snakker ugentlig træning. Træner desværre ikke for tiden, da jeg ikke rigtig har motivationen til at betale 700 kr for to måneders træning, som kræver omkring 1 times offentlig transport pr. vej. Da Audrey var hvalp, trænede vi forresten i Ballerup. Vi havde halvanden times transport inklusiv ca. 20 minutters gang fra busstoppestedet til træningspladsen. Det var ikke ret sjovt med en lille hvalp, og vi var først hjemme kl. 21 om aftenen. Det er mere tid og (ikke mindst) energi end jeg kan bruge på transport.

Velkommen til Jeg har ikke det helt store kendskab til de racer du nævner. Har dog en slags sekundær erfaring med den Franske Bulldog, da min nabo har en. Hunden er såmænd sød nok, men den gør ofte (synes jeg), både når den hører folk i opgangen, og når den selv er i opgangen. Den kaster også slim op en gang imellem, hvilket jeg tror, skyldes racens vejrtrækningsproblemer. Den er meget egenrådig, og kræver nok en mere strategisk træningsplanlægning, hvor der ikke er meget plads til at begå fejltagelser. Jeg mener dog ikke, at det kun er en race for rutinerede hundetrænere, men man skal jo være indstillet på den slags ting. :blink: Hvis I beslutter jer at kigge mere på Cavalieren (som også er en rigtig skøn race), så husk at være opmærksom på de helbredsproblemer, racen døjer med. Især hjertefejl. Hvis I ikke har noget imod en hund, som skal trimmes (hvilket en Löwchen jo også skal), skulle I tage og læse om Pudlen. De findes i flere størrelser, og de to mindste (Toy- og Dværgpudel) passer til jeres ønske om en lille hund. Pudler er meget lærenemme, allergivenlige, kærlige og er generelt en rigtig sund race.

TAK :blink:

Vivir con miedo es como vivir a medias...! :slem:

Iiih hvor er jeg priviligeret. Jeg har aldrig haft behov for at få at vide, at min hund er smuk. Bevares, det er da altid fint at høre, men jeg ved jo, at jeg ejer verdens dejligste, smukkeste, sjoveste, mest fantastiske hund, så det kan jo ikke forbavse mig, når andre også kan se det. Ej heller betyder det noget, hvis folk uden forstand ikke kan se det.. Hvis man køber en tavlehund, som ikke lever op til standarden, går jeg da ud fra, at man overfor opdrætter har givet udtryk for, at man ikke har planer om udstilling og avl, og derfor ikke har behov for en hund, som vil klare sig godt i en udstillingsring. Bliver alle hunde bedømt i samme klasse? Eller bliver alle Labrador/Schæfer/Samojede-blandinger dømt for sig, og alle Border Collie/Labrador/Husky-blandingerne for sig? For mig dækker ordet "opdræt" over gennemtænkt, planlagt, seriøs avl, og det er vist de færreste tavleløse hunde, som er et resultat af den slags forarbejde. Ikke hvis Audrey deltog

Rart med flere mænd... :blink: Velkommen til og tillykke med prinsessen skal det da også lyde fra Nordsjælland af...

Vores CKCS gøede også en del, men det var mere sådan: "Her regerer jeg, og jeg er faaaaarlig, så du kan lige så godt holde dig langt langt væk, og for øvrigt hader jeg katte!" Når vi stødte på en eksempelvis Golden Retriever, som ikke lige forstod budskabet, havde han held med at springe op i klapvognen til min lillebror... Så var man heller ikke farligere...

Den virker ellers til at være meget frembusende og selvsikker. Hun er en rigtig vildbasse. Har tænkt, at det måske bare ligger til den race at være lidt rappenskralde i det... :blink:

Audrey gør sjældent, og det kan være ad en havetraktor i mørke... Men min nabos Franske Bulldog har en småirriterende vane. Stort set hver dag, når de skal ud og gå, starter den turen med at fare ud i opgangen og snøvle og gø ad ingenting! I wonder why... :hmm:

Jeg oplever noget lignende med Audrey, men det er primært i forbindelse med hendes forhold til mig. Min mor købte for et års tid siden en bog med titlen "Alle hunde har ADHD" Der er ikke ret meget tekst, men fungerer mere som en billedbog med kommentarer, som måske kan sætte en "uvidende" ind i nogle af de største udfordringer man har, når man har ADHD. Da jeg blev klar over, at jeg har ADHD, begyndte jeg at lægge mere mærke til min egen men især Audreys adfærd. Audrey afspejler for det meste min sindstilstand. Hvis jeg er stresset, er Audrey stresset. Jeg tror faktisk, at det var der, hele problemet lå, dengang vi ikke kunne få alene hjemme-træningen til at fungere. Hun vil ikke skilles fra mig, hvis hun kan mærke, at jeg ikke er okay, og det har været sådan fra første dag. Når vi har været hos mine forældre et par dage, og jeg begynder at trænge til at komme hjem, kan jeg se det på Audrey. Når jeg er glad, er det som om, hun er lettet, og når jeg bliver gal over noget, føler hun sig ansvarlig. Jeg kan altid mærke det på Audrey, hvis jeg bør gøre/ændre noget ved min egen situation, og jeg bliver stadig bedre til at lægge mærke til det. Audrey er heller ikke bange for fyrværkeri, så jeg er meget glad for at blive opmærksom på, at hun stadig kan være påvirket af det, og måske har brug for ekstra ro.