Jeg er nok, hvad nogle ville betegne som et skarn, idet Audrey kun nåede at komme igennem en enkelt løbetid, som i øvrigt forløb uden problemer for hende.
Grundene til at jeg tog beslutningen var primært en mindsket risiko for brystkræft og livmoderhalsbetændelse, og for at vi kunne slippe for at ændre på vores gåturs- og legerutiner de tre-fire uger ad gangen. Audrey sover i min seng, og de ca to uger hun blødte, måtte jeg rense madrassen hver dag. Da jeg hele tiden har vidst, at hun ikke skulle have hvalpe, nåede jeg frem til, at den bedste løsning for os begge var sterilisering.
Da jeg snakkede med min dyrlæge om det, luftede jeg også mine bekymringer over den eventuelle inkontinens. Hun fortalte mig, at det er ret sjældent, en tæve får problemer med den slags, og hvis det skulle gå galt, findes der medicin, som kan afhjælpe "lækagen" :blink:
Mht. narkosen var jeg sindssygt bange og forberedte mig på det værste (det gør jeg desværre altid), indtil de ringede fra klinikken og fortalte, at Audrey var ved at vågne, og at alt var gået godt. Jeg er SÅ glad for, at jeg har fået det gjort, og kan virkelig mærke, hvor meget nemmere det er i hverdagen, at hun er steriliseret.