Audrey

Havde ikke lige tænkt over, at hun jo indtil for nyligt bare har fået lov til at give den gas på plænen.. Det lyder meget logisk. Kan være jeg skal prøve det med at holde afstand og så træne os derhen. Men ja, svært når blade ligger stort set over det hele.. :blink: Jeg prøver at belønne idet jeg får kontakt, men ja, jeg skal måske prøve at gribe det an, som alt andet hun har lært fra bunden...

Jamen det er jo netop det jeg forsøger at gøre! Det er bare ikke nok hvad jeg gør nu... Altså hvis vi går tur hvor der ikke er så mange blade er det lidt nemmere at distrahere hende, men hvis vi er nede på plænen og træne som i dag, er den hel gal.

.... med min hund, når det blæser. Audrey vil jagte blade! Har fået at vide for noget tid siden, at jeg skulle nyde det så længe det varede, men problemet er, at hun faktisk stresser ret meget over det. Jeg snakkede med min træner, som godt kunne se at Audreys fokus ikke er helt normalt, og hun har rådet mig til ikke at lade hende spæne frem og tilbage efter bladene men i stedet gå ind med hende, eller prøve at distrahere hende. Da jeg ikke synes det er så praktisk, at blive indendørs hver gang det blæser (især årstiden taget i betragtning ) prøver jeg at træne med hende, når vi går tur, så hun i hvert fald lærer at hun ikke skal jagte blade når hun er i snor... I dag har jeg slet ikke kunnet få øjenkontakt med hende da vi trænede, og det var ligemeget hvad jeg gjorde. Jeg lavede lyde, hoppede lidt rundt, viftede godbidder om næsen på hende, INTET virkede! Hun kunne godt sidde i plads selvom bladene føg (i snor altså) men det var som om hun slet ikke registrerede mig og til sidst gik jeg ind med hende, fordi den smule kontakt jeg åbenbart har haft til hende også forsvandt. Audrey er kun 7 måneder og jeg håber/regner med at hendes fascination af blæsevejr går over på et tidspunkt, men indtil da kunne jeg virkelig godt bruge nogle råd til, hvordan jeg måske kan aflede hendes opmærksomhed fra alt andet. I vindstille vejr går det jo rigtig fint...

Jeg mente at det var lige i Motors ånd :blink: Først fødselsdagssang - siden mussejagt

Så bryder vi ud i sang Linda S. (MED solbriller! ) Lex og Klatten - For Kendt - YouTube

Ja det er ret utroligt. De minder så meget om hinanden men er stadig forskellige, ikke mindst i kraft af at de er af to forskellige arter. Men det giver en tryghed at føle, at ens elskede ven stadig passer på en. Puha mand! Kan ikke finde ud af om jeg rent faktisk tror på det. Hvis ikke kunne jeg vel ikke være bange for dem.. Har prøvet at få min veninde til at "cleare" lejligheden, for ham som boede her før døde nemlig... Hun siger der ikke er noget, men hvis jeg lige er blevet mindet om det okkulte, er jeg pludselig blevet mørkeræd... Min veninde fornemmede et spøgelse i en bekendts lejlighed og hun så genfærdet i vinduet da hun gik. Det viste sig at være den gamle dame, som havde boet i lejligheden før. Hun var vred fordi hun ville have, at hendes barnebarn skulle bo der, og prøvede at få min venindes ven ud... Hvordan skulle det så gå for sig?? :blink: Ascha kender mig jo slet ikke. Hvis Lady virkelig er vendt tilbage til mig (altså min hund er jo ikke Lady men Audrey...) så har hun vist selv sørget for at jeg fandt hende, for jeg har længtes efter hende og savnet hende hver dag siden jeg sagde farvel, men aldrig turdet tro på, at jeg kunne få hende tilbage. Derfor har jeg heller ikke ledt efter en hund med samme personlighedstræk, hun var der bare lige pludselig. :hjerte:

Vores første hund Anton var cavalier king Charles spaniel, men på mange punkter mindede han enormt meget om en kat. Han var konge af huset, af haven (vi boede ved siden af en dyrlæge, hvis patienter ofte blev sat på plads fra den anden side af hækken... ), af vejen (også den modsatte side af hvor vi gik) og af området omkring Hørsholm kirke. Min mor gik til hvalpetræning med ham, men han lod sig ikke dressere! Han var megafræk og tit kunne man finde ham oppe på spisebordet, eller på skrivebordet i kontoret, hvor der var udsigt til vejen. Det var en ære at få lov til at kæle med ham, men han var til gengæld en fantastisk kærlig og meget følsom hund, som kunne mærke når vi var kede af det..

Jeg har før været rundt om den tanke at min hest Lady, som blev aflivet for to år siden, er vendt tilbage til mig på en eller anden måde i form af Audrey. Det hele kan jo sagtens være et fantastisk tilfælde, men jeg ser bare flere og flere ligheder ved de to, og det er bare, som om der er noget ekstra, der binder Audrey og mig sammen. Lady og jeg var som en enhed, og det er blandt andet den samme følelse, jeg har med Audrey. Måden jeg endte med at vælge Audrey på, har også bare været for "tilfældig" til at det rent faktisk kan være et tilfælde, men jeg så ikke på hende og tænkte: "Det er Lady". Det er gået op for mig, efterhånden som jeg har lært Audrey at kende, at der må være en forbindelse... Jeg tør ikke tro på spøgelser (min veninde kan fornemme dem ) men jeg tror helt sikkert, at der er ting i verden, man ikke kan forklare og jeg synes, at det er enormt spændende. Det lyder som om, du og Ascha har haft et meget specielt forhold, og jeg tror på, at I nok skal mødes igen.

Hvis hvalpen var for tidligt født, forklarer det vel dens undervægt... :hmm: Jeg skal ikke gøre mig det mindste klog på hvalpeopdræt og for tidligt fødte hvalpe, men fornemmer da helt klart en overreaktion på hele situationen. Som andre læser jeg også, at dyrlægen (endda to fra hver sin praksis) har været involveret i sagen, og at der er handlet på råd fra denne. De fleste nye medlemmer plejer at præsentere sig selv i en tråd, og får lidt føling med forummet inden de starter heftige debattråde. Det har man selvfølgelig lov til at gøre, uanset startdato, men så må man også tage konsekvensen af det; nemlig at ikke alle kan være enige i det man skriver... Men velkommen til da

Han tørrede da hurtigere end Audrey den dag de var ved stranden no?? Så husker jeg forkert.... Det er ved Gud ikke første gang...

Kæmpestort tillykke med dejlige, smukke, søde, krammebamse-Motor!!: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte:

HALLeluja jeg har oplevet miraklet!! :klap: Har været i Bernstorffsparken her til aften. Det lykkedes mig at holde frøkenen fra det våde, på nær en enkelt gang, hvor hun kun blev våd på ben og mave. DENNE GANG () nåede hun at tørre og da vi kom hjem, var der faktisk ikke noget spor af hendes lille vandeskapade. Hun plejer bare altid at være så pokkers grundig, at hun aldrig når at tørre før vi er hjemme, og så er hun stadig smaddersnavset, og så smider moren hende i bad, og så bliver badekarret helt sort af snavs, og så.... Sikke en praktisk foranstaltning... :banan: Og jeg som gik og var så misundelig på samojedepels... Den tørrer nu stadig hurtigere....

Kan da også være, at det er fordi Audreys pels er lidt flatteragtig. Den er både længere og finere end labradorpels... :hmm: Du er heldig! Bare det er flydende, så er Audrey der! Og hvis det ikke når op over ryggen, så ruller man sig bare godt og grundigt... :stupid:

Tror slet ikke jeg tør sætte en hundefilm på... Så får vi bare klager... Audrey har ikke tålmodighed/koncentration til at se med ret længe ad gangen, men af en eller anden grund, kigger hun altid på skærmen når de to førnævnte er på.. :hmm:

Har Skipper aldrig rullet sig i en mudderpøl???? Det ses ganske tydeligt på min sorte hund... :shock: Mon det er noget, som følger med stamtavlen?? :hmm:

Audrey gør! Hun er simpelthen så sjov, når hun nogle gange farer hen til tv'et og stikker næsen helt hen til skærmen, for at finde ud af hvad pokker det er, de laver derinde.. Hun er ikke særlig stor fan af den golden retriever, som er med i Bayvantic-reklamerne, og selvom den ikke gør noget som helst andet end at løbe over skærmen med logrende hale, kommer der ALTID en rumlen fra hunden i sofaen, som ikke synes, at hun har inviteret kræet indenfor.... Der bliver også klaget, når der er reklamepause på Charlie (jeg er blevet 80 år i løbet af den sidste måneds tid.. ) og de der pausehunde er på. Vores første hund Anton kunne ikke se tv, men det kunne hans bror, som min mormor og morfar havde. Når de var sammen og Bonzo begyndte at gø af noget i fjernsynet, gøede Anton med. Totalt clueless men uden risiko for at stå tilbage for brormand.. Hvad gør jeres guldklumper...?

Blazing saddles! Jeg ææælser mig min Mel Brooks!

Men hvorfor kun andre listehunde? Kan jo være, der findes folk i området, som ikke har noget imod at træne med farlige dræberhunde (:slem:)

Thank God!!! :banan: Ved du om tyven er blevet fanget?

Tørret and ville Audrey sikkert sætte stooooor pris på, hvis moderen altså havde råd til den slags... :stupid:

Jeg er heller ikke så bekymret for at møde ham igen, men hvis han endnu engang vil forhindre mig i at gå på stien eller følger efter mig, så får han lov til at opleve mig fra en knap så behagelig side. :5up: Nu har jeg i hvert fald fundet ud af, at han ikke har ret til at smide mig væk fra stien, og så kan han henvise til alle de parkeringsskilte han vil...

Vi gik samme rute i dag.. Jeg var faktisk blevet lidt usikker på, om det er en privat sti, blandt andet fordi manden igår havde peget på et skilt (som jeg kun kunne se bagsiden af) og sagt: "Kan du se hvad der står på det skilt!?" og det kunne jeg jo af gode grunde ikke.. Da jeg læste det her til morgen, fandt jeg ud af at der stod, at der for uvedkommende var parkering forbudt, og det synes jeg altså ikke rigtigt har noget med Audrey og mig at gøre.. :hmm: Jeg gik hele tiden og vendte mig om, men han var ikke efter os i dag. Skal nok lige gå turen et par gange før jeg ikke føler mig stalket mere. Jeg kiggede i øvrigt efter de mange hundelorte, som manden åbenbart har registreret, men som jeg aldrig har lagt mærke til. Jeg så en, som ikke var samlet op, men til gengæld lå den næsten helt inde i krattet. Glemte ret hurtigt at gå og kigge, tror bare mit liv er for kort til at gå og lede efter lort.... :klap: Jeg kan da egentlig godt forstå, at man bliver irriteret, når man ofte oplever at folk ikke samler op efter deres hund. Jeg synes da selv det er smaddertarveligt, og bliver gal når jeg enten jokker i andre hundes afføring, eller når jeg skal gå og glo ned i jorden for at forebygge en mast bæ under min sko. :damn: Men sådan at overfuse folk har jeg intet til overs for! Han har åbenbart set os flere gange, men han har ALDRIG set min hund skide på den sti, og hvis hun endelig havde gjort det, så var det blevet samlet op. Næste gang jeg møder ham, bliver det ikke med samme fattethed. Muhahahaaaah!! :slem:

AMEN! Det fik jeg desværre ikke bevis for, idet Audrey plejer at gøre sig færdig inden vi når til stien.. :hmm: Han virkede lidt som om han kun ville have været tilfreds, hvis han havde taget mig i at gå fra en hømhøm... :5up: Tusind tak alle sammen! :kys: Lige nu har jeg egentlig ikke lyst til at gå samme rute imorgen, men på den anden side gider jeg ikke lade ham tro, at han har skræmt mig væk...

Nå nå!