Audrey

En af Audreys "bekendte" (de leger ikke sammen) var en dag væsentligt mere interesseret i hende, end han plejer. Ejeren spurgte, om hun var i løbetid, hvortil jeg svarede "Neeeeej nej da, der er vist længe til". Dagen efter begyndte hun at bløde. Nu er Audrey min første tæve, så jeg ved ikke om det hører til normen, men hun var på intet tidspunkt interesseret i andre hunde på den måde under løbetiden. Nu holdt jeg hende selvfølgelig fra hanhunde og hundeskove etc., men hun var et par gange nede og lege med en veninde, og hvor hun nogle gange lægger halen til side for en tæve under løbetid, var Audrey lige så beskyttende omkring sit bagparti, som hun plejer at være. Men nu er hun jo en halvstor hund, og de bliver vist senere modne end mindre racer, så det hænger måske sammen med det....

Puha, Brådebæksvej er ikke langt fra motorvejen. Håber da, at den dukker op snart.

Der bor en dame med en lille chihuahua i mit område. Hun har altid en kurv med, som hun tit bærer den i (!) Jeg lærte meget hurtigt, at hendes chihuahua må være den, som racen har sit dårlige ry fra. :stupid: Den skræpper op HVER gang den ser en anden hund (sågar hunde på dens egen størrelse). For hvert bjæf den kommer med, får den en kommentar fra ejeren; Fy, stop, du er pinlig, lad være med at gø af den søde hund, etc. Ved vores første møde var Audrey i dressurline og bæstet (undskyld mig ) var i flexline. Pudsigt nok trak ejeren ikke rigtig væk fra os, så det var mig, som valgte at gå i en bue uden om det ophidsede lille væsen. Bedst som jeg troede, at vi havde passeret ekvipagen uden videre uro, vender den anden hund sig om, og begynder at gå imod os, imens den gør meget (i mine ører) aggressivt. Det mønster har så gentaget sig lige siden, dog har den de fleste gange været løs. Jeg reagerer altid, hvis vi nærmer os en hund i snor, så det har provokeret mig, at denne dame, oven i købet med en artfjendsk/bange hund, ikke reagerer, når jeg kommer gående med min meget fredsommelige hund i snor. Sidste gang vi stødte på dem, blev så dråben for mit vedkommende. Som sædvanlig er Audrey i snor og hendes hund går løs. Da den ser os, begynder den selvfølgelig at kæfte op, vender sig (vanen tro) og går imod os, da vi har passeret. Alt imens kvindemennesket står og irettesætter sin hund for hver gang den "ytrer sig". Da hun stadig ikke tager skyggen af tilløb til at tage hunden i snor, bliver jeg trodsig, og vælger (hovedløst... ) at slippe Audrey. Hun løber tilbage for at hilse på den sure chihuahua, som udstøder et panisk skrig og kaster sig hen til sin mor, der skynder sig at samle dyret op, hvorefter hun sætter den i kurven, hun slæber rundt på. Audrey tror, at de leger, og hopper op (ikke op ad damen) for at få et glimt af hvor den egentlig blev af, den anden hund. Før jeg når at reagere, spørger damen "om jeg ikke lige kan kalde på min hund", og så kunne jeg bare ikke beherske mig længere. Jeg halvråbte til hende (var jo kommet nogle meter væk) at det da var klart, at min hund troede, at det var en leg, når hun samlede sin hund op på den måde, og at hun i øvrigt bekræftede sin hund i sin gøen, når hun talte til den hver gang, den larmede. (Ikke at det rager mig... ) Jeg travede irriteret af sted med min hund, hun blev stående og gloede efter mig (hvilket desværre er en rigtig dårlig vane, hun nu har fået sig ) Jeg indrømmer gerne, at det ikke var mit smarteste træk, især ikke fordi min hund jo er meget overlegen størrelses-mæssigt. Dog kender jeg hende godt nok til at vide (ja så godt man nu kan kende et levende individ), at hun ville være den sidste af de to til at gøre noget, da hun hellere trækker sig, end går i forsvar. Jeg kunne også have risikeret, at chi'en havde kastet sig i struben på Audrey, og med det in mente er det nok sidste gang, jeg lader mig selv få afløb fra mine frustrationer på bekostning af min hunds sikkerhed.

Undskyld for OT men er 4-8 hvalpe for en chihuahua ikke usandsynligt meget? (Hvis det overhovedet er noget, man kan skønne om ud fra faderens tidligere kuld...?)

Den Blå Avis og Gul&Gratis er altid bugnende fulde med annoncer om blandingshvalpe til salg, så der kunne du jo prøve at kigge. At finde frem til en blandingshund før den er født kræver nok, at man kender opdrætteren i forvejen, eller kender nogen, som kender nogen osv., da de fleste først bliver annonceret, efter fødslen. Jeg vil også gerne vide, hvorfor det lige netop skal være en chi/pomeraner? Hvis det er fordi du kender en blanding af disse to racer, skal du huske, at det med blandingshunde er svært at forudse, hvilken race den vil lægge sig mest op ad, og at din hund ikke nødvendigvis vil have de samme kvaliteter, som den du (evt.) kender. Derfor er det også klogt at sætte sig ind i, hvad de forskellige racer kræver af dig, inden du får den hjem. Du skal være forberedt på at kunne leve op til begge racers behov, så du, og ikke mindst hunden, undgår at havne i en kedelig situation, fordi det ikke blev, som du havde regnet med. Når du kigger efter et kuld, skal du huske at være kritisk overfor opdrætteren. Det kan sagtens lade sig gøre, at få en blandingshvalp, som har fået den bedste start på livet hos opdrættere, som virkelig har sat sig ind i, hvad der skal til, men der er desværre også mange, som ikke har rent mel i posen, og dem skal du passe på med. Især når du også har en tidsfrist, mht. hvornår du kan overtage hvalpen. Det er et godt tegn, hvis opdrætteren stiller spørgsmål og krav til dig, da det viser en interesse i, at hvalpene får den bedst mulige fremtid.

Hvor er han bare blevet dygtig og stor og smuk.

DU GODESTE!!! hvor går man glip af meget, når man sådan holder hf-pause. Hvor er det spændende med lille Buster. Han er gudesmuk! Krydser fingre for, at de to gutter finder hinanden med det vuns. Sikken en julegave til jer alle tre! Glæder mig til succes-update og billeder :banan:

Sådan en video ville jo helt klart miste sin troværdighed, hvis du gik og smugtrænede... :5up:

Tusind tak :hjerte: Yndig ja men usandsynligt fræk i praksis Har sendt dig en pb.

Hej Elainie. Det lyder som et rigtig spændende forsøg. Jeg vil gerne deltage med Audrey på knap 9 måneder.

Og jeg synes, at det er underligt at tro, at pensionister ikke kender hundeloven og ville købe en hund af folk, som ikke overholder den... :hmm: OGSÅ selvom de ikke har internetforbindelse... Jeg tænker mere, at alternativet til nogle dumme og uansvarlige mennesker, som slet ikke bør få hunden tilbage, er en hjemløs, og hvis det er tilfældet, er det rigtig trist at hund og ejer er blevet adskilt, men nok også nærmest umuligt at føre dem sammen igen.

Årh jamen herreste gud da! Hvor er han bare kær. Håber at Foxys nye familie snart finder ham.

Jeg sad heller ikke helt uden en blanding af afsky og mistro til produktets seriøsitet da jeg så det i Weekend Weekend, men den er sgu god nok. :blink: Hvad skal Petrine dog også med sådan en når hun nu vader i testosteron...

Jeg er især betaget af valget af underlægningsmusik... :bigsmile: Hvornår kommer mon den til tæverne?

Vi har gået på to hvalpehold men vi trænede desværre ikke det at hilse. Kan være jeg skal have fat i en figuranthund til at hjælpe med træningen. Jeg synes, at det er ret irriterende at hun hiver sådan når hun vil hen og hilse og det er altså ikke fordi jeg giver efter, men ville da ønske, at det kunne foregå under lidt mere kontrollerede forhold. :blink: Det er også vildt svært at lære hende ikke at trække når det er mennesker hun skal hilse på. Tit oplever jeg, at selvom jeg giver udtryk for at Audrey skal vente, måske endda sidde i plads, så kalder folk på hende eller fløjter hende over og så er det jo ikke så mærkeligt at hun bliver forvirret. Og igen, hun er jo bare så glad for andre hunde og mennesker, men nu er hun ved at være ret stor, og hendes begejstring falder efterhånden ikke i så god jord.

Nu har det ikke været helt så slemt med Audrey, som du beskriver Buddha, men hvis Voodoo har lært "plads", kan jeg altså anbefale at du kalder ham på plads, når han trækker. Audrey går vist generelt ganske pænt, men hvis hun kommer til at blive lidt for ivrig plejer jeg at stoppe op. Hun har fundet ud af, at jeg så gerne vil have at hun vender om og kommer mig i møde. Hvis hun decideret trækker er det på plads og det ved hun godt. De dage hvor hun er slem til at trække sidder hun ret meget i plads og det er ikke i frøkenens store interesse så der klynkes en smule, men systemet virker. :5up:

Det var vist nok mest den med at hilse jeg var nysgerrig efter. Det med at passere er hun rimeligt god til. Men når hun skal hilse på andre hunde har hun det med enten at fare hen til dem, eller også lægger hun sig ned imens de kommer nærmere og pludselig kaster hun sig så frem, hvilket jo kan være en ret voldsom oplevelse for især små hunde og hunde, som ikke kender hende. Det er noget jeg virkelig gerne vil have styr på, men hun er jo ikke så gammel, så det er vel begrænset hvad man kan forvente af verdens gladeste vovse

Mine forældres hund (læs min mors og min hund) Paw er en labradorblandning og den mest fantastiske hund! Vi fik ham som voksen, mens jeg boede hjemme, og vi fik meget hurtigt et helt specielt bånd. Det er primært ham, som har vækket min interesse for blandingshunde. Da mine planer om at adoptere en internathund gik i vasken, gik jeg igang med at lede efter en hunderace, som ville passe ind i mit liv. Retrieveren havde jeg afskrevet, fordi jeg ikke troede at det var en hund man kunne have i en lejlighed. Da jeg fandt ud af at det sagtens kunne lade sig gøre, var jeg ikke i tvivl om hvilken type hund jeg skulle gå efter. Inde på DBA faldt jeg over et kuld retrieverhvalpe. Moderen var flatcoat/labrador og faderen F1 labrador. Det var en blanding jeg var tryg ved, da racerne tilhører samme gruppe. Derudover er jeg ikke så begejstret for det klassiske labradorlook, så en blanding af lab og flatcoat viste potentiale. Var ude og se hvalpene og efter en snak med opdrætter var jeg klar til at lade Audrey vælge mig. Næste gang er der dog en sandsynlighed for at det bliver med tavle. Dels fordi jeg tænker i schæfer og storpudel, dels fordi Audreys mor har fået konstateret HD (har ærgret mig en smule over at jeg tog opdrætters ord om at det ikke var nødvendigt at tage røntgen for gode varer...), og dels fordi det gør det væsentligt nemmere at finde en træningsplads. :blink:

Aaaaaaaaah! Fantastisk! :klap: Et lettere forsinket tillykke med ham i hvert fald!

Hvorfor troede jeg, at du havde fået en hvid dværgpudel??? Sød er han!

Hvordan træner du det, hvis jeg lige må blande mig?

Nå det lyder som om det er ret almindeligt, at det at få sele på ikke er lykken for alle vovser, og der er som sagt ingenting når den først er på. Har vist ikke prøvet at sætte mig på hug, mest fordi hun bakker bagud, men må lige prøve det næste gang hun skal have den på. :5up: Tak for jeres svar.

Ja det gør jeg. Det ville være ret besværligt, hvis jeg skulle åbne den foran hver gang den skal på. Desuden skulle hun også have den forrige sele over hovedet, og den var der ingen problemer med...

Jeg har en Julius K-9 sele, men Audrey har aldrig brudt sig om at få den på. Når den er på ser den ikke ud til genere hende, men hun prøver altid at undvige når jeg prøver at give hende den på. Jeg har prøvet at vænne hende til at få den på og forbinde den med noget godt, bla. godbidder og ros, men hun gider den bare ikke. Hendes babysele er en H-sele og i starten, når jeg kom hjem til opdrætter for at gå tur med hende, var hun heller ikke specielt glad for den, men så snart jeg fik hende hjem, var der ingen problemer. Er der nogen af jer, som har samme problem eller ideer til hvad jeg kan gøre? Det er jo ikke jordens undergang hvis hun ikke lærer at bryde sig om selen, da vi som regel ikke bruger den, men vil virkelig gerne vide hvorfor hun reagerer som hun gør..