Audrey

Jeg har da vist overset dit indlæg... Hvilket forsikringsselskab var det, som opsagde jeres forsikring??

Jeg krydser også! Stakkels Ninja, og stakkels jer :ae:

Jeg skal nok.... Jeg ved jo godt jeg ikke får noget ud af, at banke mig selv i hovedet hele tiden, men det er svært at komme af med gamle vaner... Det hjælper helt klart, at jeg har fået en hvalp, der er så modtagelig overfor mine input, så kvik og dejlig. Hun skal nok hjælpe mig på rette vej. Du er forhåbentlig klar over, at du er udnævnt til go-to-lady. :slem:

Linket virker ikke

Det bliver da bare så superskønt! Jeg glæder mig helt vildt til masser af snehvalpebilleder! Men jeg er faktisk ret glad for, at min første uge med Audrey er overstået... Det er, som om tingene stille og roligt bliver lidt nemmere...

Hvor spændt er du sådan ca. på en skala? :blink:

Åh gud, man smelter jo helt altså Sikke nogle lækre billeder! Er det opdrætter, som har taget dem?

Åh hvor ser han bare blød og venlig ud Stort tillykke med drengen!

Tusind tak Det var dog utroligt dejligt at få at vide. Især fra en med dine kompetencer. Hehe, måske har jeg så misforstået dig, eller også har jeg formuleret mig forkert... Men det jeg mente var, at jeg nu har lært, at bare fordi hun gør, betyder det ikke, at hun er utryg. :blink: At vide, at vi har opnået meget på kort tid, vil da få mig til at sætte tingene i perspektiv. Jeg skal prøve, ikke at forlange for meget af nogen af os.. Næste projekt er alene hjemme-træning. Jeg er allerede ved at få præstationsangst over det... :stupid:

Vi har ikke mødt hunden siden i morges, men hun løb og snusede uden nogen tegn på utryghed. Ja, det med ikke at gå væk, er et rigtig godt råd. Det nævnte Ascha også igår. Hvad skulle jeg dog gøre uden jer herinde??

Ja det er bare superdejligt :klap: Og jeg er især glad for, at det var mig, som havde et problem! Okay, det er rart at vide det med halen. Men hun ville op til mig, noget hun ellers sjældent har bedt om, og vi vurderede begge to, at legen havde taget en lidt uheldig drejning. I denne situation blev hun forskrækket/utryg, men vi har lige sluttet vores gåtur af ude på plænen, hvor de legede og der var i hvert fald ikke noget at mærke på hende. (ved ikke om hunde husker stedet, som noget dårligt, hvis de har haft en øv-oplevelse ) Min nabo prøvede at få fat på hunden, så Audrey kunne komme hen til mig. Jeg prøvede også selv at komme hen til hende, men den fik ligesom lavet en spærning. (som vi siger i vuggestuen...) Jeg vil huske det med, at fjerne "vildbassen" hvis en leg ser ud til at blive for voldsom.

Tak Det var en rigtig hyggelig tur med Ascha igår, og meget udbytterigt for mig. Jeg fik nogle gode råd og tips til, hvordan jeg kan afkode andre hundes kropssprog. Og så fik jeg også bekræftet, at det ikke er utryghed, som får Audrey til at gø. Jeg har virkelig tvunget mig selv til at slappe af de sidste par dage, og det har hjulpet rigtig meget! Igår mødte jeg endda den ældre mand, som jeg havde råbt om at kalde sin hund til sig. Jeg fortalte ham om mine oplevelser, og hvorfor jeg havde reageret som jeg gjorde. Han var rigtig flink og forstående, og hans hund var en stille og rolig ældre tæve, meget sød. Det var virkelig dejligt at få afklaret det med ham. Jeg hader, når folk får det forkerte indtryk af mig, og så ved han, at jeg ikke er en hystade, hvis hund ikke må hilse på andre. I morges har vi dog haft et lille "uheld". Vi mødte min nabo og hendes franske bulldog. De var begge uden snor. Det var den anden hund, som kom hen til Audrey (det skal lige siges, at den er døv) og de hilse på hinanden. fb'en gøede lidt, Audrey gøede lidt, men det virkede, som om det ville gå rigtig fint. Min nabo fortalte mig, at hunden skal have lidt tid, inden den slapper helt af overfor nye hunde, hvilket jo er forståeligt nok. Men pludselig blev den vred på Audrey (som ellers havde været rimeligt rolig, i hvalpe-målestoksforhold) og snerrede ad hende. Den begyndte at jagte Audrey, som havde halen mellem benene. Jeg satte mig på hug, og da hun kom forbi fb'en, løb hun hen til mig. Min nabo prøvede at få fat på sin hund. Det var lidt voldsomt for Audrey og jeg tror, at hun blev lidt forskrækket. Vi har ikke mødt andre hunde efter oplevelsen, men jeg håber ikke, at det er noget hun tager med sig. Jeg skal i hvert fald ikke opmuntre til det! For så skal jeg have rap over nallerne!

Og så kan du udbyde ham til avl efterfølgende :5up:

Nu er det ikke for at forsvare en så lang arbejdsdag, som den strådstarter nævner (hvis det er begge forældre, som arbejder så længe) men er der ikke noget med, at du er hjemmegående? Så har man vel automatisk lidt mere tid til at organisere og i det hele taget nå hvad der skal nåes?

Skønt at høre (at der ikke er noget galt med min hund altså :blink:) Tak for svaret! :5up:

Øh, jah det er vel egentlig ikke et adfærdsrelateret spørgsmål, men jeg syntes ikke lige, at det hørte hjemme under foder eller træning. Jeg oplever, at Audrey har lidt svært ved at komme af med afføringen om aftenen. Hun kan ikke få det hele ud med det samme. Det første der kommer, virker okay, måske en smule blødt i det. Så går hun lidt rundt, og jeg kan se, at hun gerne vil have mere ud. Når det så kommer, er det meget blødt. Jeg er ved at køre hende over på Olivers, så jeg har regnet med, at hun ville få blød mave, men det med, at hun ikke kan få det hele ud i "første forsøg", synes jeg virker lidt mærkeligt. Jeg har haft Audrey hjemme i en uge og hun er 14 uger gammel. Er det noget jeg skal være bekymret over? Er der noget, jeg skal lægge yderligere mærke til? Eller er det normalt?

Jeg synes ikke det er egoistisk. Har på en måde selv været i den situation med min hest, som havde en benskade. Hun led ikke, men jeg ville ikke få et roligt øjeblik, hvis jeg havde givet hende til en anden. Tænk hvis de ikke registrerede de meget diskrete signaler hun sendte, eller hvis hun ikke fik det godt? Hun døde mens hun havde det godt, og det var og vil nok være den allersværeste beslutning jeg nogensinde har truffet! Jeg tuder stadig og fortyder en gang imellem, men det var det eneste der var at gøre. Dyret lider ikke, og man får selv fred i sjælen. Det må da være vigtigere, end at gå og pine sig selv med spekulationer og bekymringer.... Undskyld til trådstarter for OT. Jeg synes også, at I skal finde et nyt hjem til jeres hund. I skal have et skulderklap for at være ærlige, og for at gøre, hvad der er bedst for vovsen, selvom det er en forfærdeligt svær beslutning at tage. :ae:

DU bestemmer dér, og JEG bestemmer her yes?

1: Genial fugl! :5up: 2: Genialt Tju Bang Chokolademand-citat på væggen! :banan: Det er MIG der bestemmer her!

Hun er altså bare så smuk!

Ja, dels er det pga. alle de hunde vi har i Danmark, som mangler et hjem. Men jeg har selv erfaret, at det bare ikke er alle hunde, som man bør fjerne fra gaden. Da vores gamle hund Anton døde, ville vi gerne finde en der mindede om ham, både i størrelse og af sind. Min daværende veninde havde adopteret en græsk hund sammen med sin kæreste, og foreslog mig, at vi kiggede inde på deres hjemmeside. (Hendes hund blev desuden sendt videre, men det handlede mere om, at de ikke havde sat sig ind i, hvilket arbejde der lå i sådan en græsk unghund, og det var klart det bedste for den.) Vi kiggede på hjemmesiden og fandt en rigtig fin hund, som hed Ribo. Han var 1½ år og han mindede rigtig meget om Anton i beskrivelsen. Min mor ringede til hende, som havde den i pleje, og vi aftalte at komme ud og se ham. Vi blev noget overraskede, da vi kom derud. Ud over de to hunde, som var fastboende, var der tre (!) græske hunde i pleje. Det var rent kaos, de styrtede rundt og var meget mere fokuserede på hinanden end på os mennesker. Damen fik lukket de andre hunde ind i stuen, så vi kunne få lidt ro med Ribo, men han kaldte helt vildt på de andre, som selvfølgelig svarede tilbage... Plejemoderen fortalte, at han nok ville tisse op ad møblerne de første dage, men det var helt normalt. Vi fortalte, at vi havde et ca. 1,2 meter højt stakit i haven. "Nå, det kan (og vil) han sagtens springe over" var svaret. Altså en hund, som ville stikke af, hvis han fik muligheden for det... Vi fik lov til at gå en tur med Ribo alene. Han var fuldstændig ligeglad med os. Han havde allerede lært, hvordan man klarer sig på gaden, uden hjælp fra mennesker, og han var ikke interesseret i, at være afhængig af, for ikke at tale om tilknyttet, en familie. Den slags hunde, synes jeg ikke, at man bør fjerne fra det miljø, som de har lært at leve i. Jeg har så ikke medregnet familiehunde, som er blevet sat på gaden, det er selvfølgelig noget andet. Men der er stadig så mange hunde på internater rundt omkring i Danmark, samt hunde der bliver aflivet, fordi folk skal af med dem, og ikke kan få dem solgt, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Og misforstå mig nu ikke, jeg synes det er rigtig flot, at nogen gør så stor en indsats for at redde de hunde!

Jeg vil gerne støtte gadehunde, men jeg vil ikke give penge til, at de bliver sendt til Danmark. Ikke de voksne hunde i hvert fald.

Uh hvor er det altså spændende! :klap: Jeg sad også og håbede på en lille sort. Det er da bare det bedste :hjerte:

Ja det må det da virkelig have været! Håber du finder et rigtig godt hjem til den smukkepige (også den anden smukke pige)

Det er jo et populært navn... Men sikken en ærgerlig grund til at hun skal omplaceres :-(