Ninjamor

Held og lykke )

Erfaring i hvad, Hopsa? Og hvorfor vil du vide noget om min erfaring for at svare på et spørgsmål, jeg har sat til debat? Man behøver vel ingen erfaring for at synes om noget er synd eller ikke synd for et individ? Man kan sige, at noget ubehageligt kan være nødvendigt for at noget andet kan ske, men derfor kan det der skal til da godt være synd et individ skal igennem, eller? Helt generelt Læg nu lige mærke til, at det er dig som anvender betegnelsen "misbrug", bare så du ikke senere river mig det i næsen. Det er slet ikke spørgsmålet om hvordan man ellers kan gøre tingene jeg har spurgt til, jeg har spurgt om, hvad man mener om at anvende en parringsvillig tæve til at opildne en hanhund. Jeg tror faktisk ikke at det er noget mange sådan går og tænker over. Det må de helt selv om, det er, igen, ikke dette jeg har taget til debat Hvilket jeg heller ikke har skrevet Nej Hopsa, jeg vil ikke ind i den med at skulle retfærdiggøre, at jeg stiller et spørgsmål eller skulle dokumentere min erfaring/viden. Hvis jeg havde stillet samme spørgsmål om en ko eller hoppe skulle jeg næppe havde dokumenteret min viden og erfaring. Det var sådan set bare det jeg spurgte om! Men det vidste jeg jo du synes, så det var mere andre læsere af tråden jeg spurgte Tak for din besvaring Jeg synes det er ok at stille modspørgsmål... Både du og Hopsa synes at tillægge mig en hel masse ud fra mit spørgsmål. Lad nu være med det. Hvis du har fulgt med i tråde om neutralisering vil du vide, at jeg er imod rutinemæssig neutralisering og du kan her på forum læse en artikel om, hvordan jeg selv arbejder med unge hanhunde som skal lære at håndtere løbske tæver i nærområdet. Dette burde være svar nok. Jeg har samme erfaring som dig, at en hanhund som lever med tæver lærer at håndtere løbetidssituationen og når han bliver gammel nok kun reagerer med opkørthed på de få dage tæven er modtagelig. Det jeg refererede til, var at mange kastrerer deres hanhunde og at et af argumenterne meget ofte er, at det er synd for hanhunden at skulle igennem flere ugers løbetidsstress flere gange årligt. Jeg drager så en parallel til den højløbske tæve, som må være lige så frustreret over at en parring ikke bliver til noget, hvis der ellers er lagt op til det efter hendes opfattelse. Præcisthvad er det, du mener er lidt søgt? Du kan naturligvis køre den lige så langt ud du vil, jeg har stillet et spørgsmål og bedt folk tage stilling til det - ikke andet. Hvad du end lægger i det, så er det et spørgsmål. Hvad du vælger at synes eller ikke synes er synd for hunde er din helt egen sag, men jeg personligt synes ikke at man bør have en holdning til at noget ikke er "synd" fordi man kan blive bekymret for hvad dette kan føre med sig. Enten synes man vel noget er "synd" eller også gør man ikke? Men tak for din besvaring

Ej nu må I holde op! Det er jer, du Iben og mini-me, der bruger ord som hokuspokus, hemmelighedskræmmeri mv. Der er blevet spurgt af interesse, men det skal altså heller ikke denne gang lykkes at få noget at vide om stedets strategier. Trådstarter, her er en tråd om stedet http://www.hunde-forum.dk/traening/29959-hvem-er-sor-hundeskole-3.html med henvisning til en anden tråd i et af indlæggene Naturligvis kan man tage rundt og besøge hundeskoler, men det er altså ikke noget for mig at køre en hel del km for at se på træning. Iben, som du selv skriver, er der intet unikt i de ting du nævner har set/hørt blevet anvendt, tidligere har jeg haft spurgt Lise ligeud hvad hendes "metode" går ud på, men fik også dengang svaret "tag et kursus", hvilket jeg så ikke har tænkt mig

Jeg har valgt at arbejde med mine hanhundes opkørthed, som du nok ved, og det håber jeg breder om sig, så hanhundene ikke bliver så helvedes frustrerede og stressede. Den mulighed er der altid. Om hundeejerne så gider er en anden sag, men muligheden foreligger. I den aktuelle situation gør man helt bevidst tævehunde frustrerede - eller måske uden man har tænkt rigtigt over det :hmm: Jeg er nysgerrig efter at vide hvad den generelle holdning er til dette. Og ja, jeg ved godt at man også gør sådan med andre dyr, men er det ok?

Som udgangspunkt øver jeg "stå" som en del af en samlet øvelse kaldt "combi 4". Dette har jeg og mange andre haft enorm succes med gennem mange år. Ser ud som følger: 4 godbidder i signalhånden Hånden føres roligt helt tæt ved hvalpens næse opad og bagud mod hvalpens ryg. Hvalpen sætter sig og får 1. guf. Herefter føres hånden nedad mod gulvet, evt. lidt ind mod hvalpen, hvalpen lægger sig og får 2. godbid. Derfra trækkes godbidden en anelse op og lige frem, ganske roligt og helt ved hvalpens næse, hvalpen stiller sig op og belønnes 3. gang. 4. godbid droppes lidt foran hvalpen så den skal tage et skridt frem og der siges "fri" eller et andet slutord. Dermed lærer hvalpen hurtigt hvad "fri" betyder. Når hvalpen følger håndbevægelsen flydende, ændres rækkefølgen så denne aldrig bliver forudsigelig, der sættes verbalt signal på og man begynder at arbejde sig væk fra det meget tydelige håndsignal, samt min stilling, til de signaler man vil bruge. Jeg har stort set altid hvalpen på tværs foran mig (jeg sidder på knæ) og arbejder ligeledes hvalpen om på siden af mig - evt. på begge sider, så den kan både på min venstre og højre side.

Synes du ikke det er synd, eller lignende ord efter eget valg, at en hanhund går rundt i en uges tid og er frustreret over ikke at kunne følge sin natur? Det er jo frustration det handler om, hundens frustration over ikke at få opfyldt sit behov. Jeg taler ikke om, hvorvidt det er "synd" at alle hunde ikke får mulighed for at reproducere, men om det ikke er synd at en hund skal leve i frustration i en periode. Vi er så dygtige til at sørge for at vore hunde ikke bliver frustrerede med efterfølgende stress til følge i alle andre sammenhænge Jeg spørger om jeres mening med henvisnig til trådens emne. I denne situation har vi en tæve som er højløbsk, alle hendes instinkter skriger på en parring. Så kommer hanhunden endelig, bliver præsenteret, snuser, bliver seksuelt opstemt, tæven er klar - og så var det bare det. Det må da være topmålet af frustration? Er det rimeligt at bruge en tæve på denne måde, det er det jeg spørger om. I menneskeverden har vi et ord der dækker denne handling, hvor det bare er tøserne som siger fra i sidste øjeblik

Intet??

Hmm.. Vi taler så meget om at det er synd for hanhunde at være brunstige uden at kunne få lov at parre og dette er ofte årsagen til at hanhundeejeren vælger kastration. Er det ikke synd for en højløbsk tæve dette her? Hun har jo lige så stærkt instinkt om at parre sig og er lige så meget "opkørt" som hanhunde er? Hvad mener I om det?

Jeg har efterhånden oplevet flere hunde, også voksne, som nærmest manisk slikker en anden hund i munden. Du anvender selv ordet "manisk" og hvis du synes det er dette, altså ikke bare ivrigt og noget som stopper efter ganske kort tid, synes jeg du skal fjerne hvalpen lige så stille. Nogle hunde siger slet ikke fra, andre siger fra efter meget lang tids provokation. Måske er din labrador en af dem som ikke rigtigt har det i sig at stoppe en bulderbasse af westiehvalp og så skal den have hjælp. En terrier som ikke oplever grænsesætning kan nemt blive en terrorrist overfor den voksne og hvis hundene er af samme køn kan der blive kontroverser senere hvis linierne ikke er trukket op af den ældre. I skal være meget opmærksomme på, at en lydig voksen hund vil reagere på et "nej" eller lignende sagt til hvalpen og kan tro den ikke må sige fra for jer. Den påtrængende adfærd du beskriver fra hvalpen kan være et tegn på at den søger den ældre hunds grænser for hvad den vil tillade. Siger den voksne heller ikke fra hvis der er mad eller tyggeting involveret?

Glædelig hvalp Jeg kan heller ikke helt forstå hvorfor han skal være i hundegård, mens I passer haven? Noget andet er, at det er en helt anden situation at være alene hjemme og at kunne se jer være i nærheden og det sidste kan vise sig at være det vanskeligste at træne, han vil helt naturligt være motiveret for at være sammen med jer og ikke isoleret i hundegård, når I er i haven.

Jajada ) MEN... Sidste måned var jeg til fællesmøde i DcH = Møde mellem HB og alle landsudvalgene for dem som evt ikke ved det (jeg sidder i Ungdomsudvalget) under mødet kom det frem fra nogle at "man" gerne så at DcH vokser sig større, nogle ser os professionelle som konkurrenter (KONKURRENTER!) og nogle talte om, at begynde at gøre konsulenttjenesten halvprofessionel (?) med bruger betaling. Dette har man også kunne læse om. Her tænker jeg så, at hvis DcH skal vokse sig større, og eventuelt begynde at tage betaling for konsulentvejledning, jeg så hellere større kvalitet end større antal medlemmer, skal vi se at komme ind i det nye årtusinde. Ord som "kommando" og "hundefører" passer altså ikke ind i mange af de unge/nye hundeejeres billede af hvordan man har hund. Ordene skaber associationer til noget der sikkert ikke menes. Vi er hundeejere til daglig, og dem er der nu flest af, og hundeførere når vi deltager i konkurrencer, det er sådan jeg ser det )

Vil du forklare hvad disse eksempler har med "metoden" at gøre? Jeg er slet ikke med... Hvordan blev der trænet med schäferen? Det er sådan noget der ville være vigtigt for mig at vide hvis jeg skulle vælge hundeskole eller på et heldagskursus.

Meget er gammeldags i DcH, f.eks. hedder det jo stadig i daglig tale "kommandoer" og hundeejerne bliver konsekvent omtalt som "hundeførere" også når de ikke er i træning eller konkurrence. Jeg synes, det er på tide vi i DcH begynder at tale tidens sprog

Her blander jeg mig lige selvom jeg ikke hedder MM Da jeg trænede min sidste Elitehund gjorde jeg meget ud af, at der var uforudsigelighed, ja Uforudsigelighed, i øvelserne. Dette er bandlyst i dag hos nogle har jeg forstået, men når Rasmus aldrig vidste, om han skulle stilles af, sættes af eller afdækkes i et indkald eller hvor på ruten, samt evt. rækkefølge hvis jeg øvede hele øvelsen på en gang, gav det netop intensitet, fart og stor opmærksomhed. Rasmus kunne ikke vide på forhånd om jeg startede på en øvelse for at afbryde og belønne eller hvor meget af øvelsen, evt. flere øvelser, han skulle udføre før belønning. Han kunne ikke vide om han f.eks. skulle ud at hente alle apporterne jeg havde kastet eller bare én, om han skulle stå efter springet med apporten i munden eller noget andet, om han skulle gå et fuldt spor eller bare til første genstand, om han fik lov at lave en fuld rundering eller blev stoppet efter 1. figurant osv. osv. osv. Det er min erfaring at sådan noget "sjov og ballade" øger motivationen hos de fleste hunde og sidegevinsten er, at de bliver utroligt fokuserede på én. Engang i en konkurrence grinede dommeren af os fordi Rasmus ude i ventepositionen i en "stå" sænkede hovedet som en BC og stod der og studerede mig med blikket for var det nu, nu, NU? Da var han ganske ung og i B klassen

Det lærer de blandt andet ved, at mændene ikke bare føjer sig, men siger fra når det er relevant

Da vi var unge og jeg frygteligt gerne ville have kat, stillede min mand ikke ligefrem et ultimatum, men han ville ikke have kat! Han var vokset op med en far der havde brevduer og en masse forvildede katte fra den nærliggende haveforening rendende omkring dueslaget. Min mand så katte som skadedyr. Efter et par år forelagde jeg sagen igen. Niks han kunne ikke fordrage katte og ville ikke leve sammen med sådan nogle. Hmm.. Jeg fortalte hvad det ville betyde for mig at have kat og om han mente det var rimeligt at fratage mig den mulighed resten af livet? Det tænkte han så over og et par dage efter kom han hjem med en kattekilling til mig. Det blev den første af en lang række katte, som også min mand kom til at synes om, dybere sad modviljen mod katte altså ikke Man skal passe på med ultimatum'mer, man risikerer at blive taget seriøst og så kan man stå i en situation, man slet ikke havde lyst til...

Nope og mændene må altså se at kvinde sig lidt op. Jeg bliver rystet når jeg hører hvordan nogle kvinder behandler/taler til deres mænd: Først indfanger de ham, så skal han lige ændres i form og udtryk og når han er blevet det, mister de respekten for ham. Kom nu mænd, I skal ikke finde jer i hvad som helst bare for at undgå en konflikt!!

Jeg synes sjældent et ultimatum gør noget godt for nogen i denne ende af emnerækken. Hvis min kæreste var gået ind i forholdet mens jeg havde dyr eller andre fritidsinteresser som jeg brugte en del tid på, måtte han højst sandsynligt bare vænne sig til det. Men vi ville kunne tale om det. Et ultimatum: Det er mig eller hunden, kan jeg ikke se for mig ville falde ud til kærestens fordel. Fik jeg hund/dyr eller fritidsinteresse mens jeg var i forholdet og han syntes det var blevet for meget, måtte vi have en snak om det. Ret skal være ret til begge sider. Fik jeg en kæreste som dyrkede en sport/interesse han brugte mange timer på, ville jeg jo vide dette på forhånd. Fik han interessen mens vi var sammen og jeg syntes han forsømte mig, måtte vi have en snak om det! Er det egentlig ikke bare så simpelt og er det i grunden ikke mest kvinder, der kan finde på at stille det så stejlt op at der ligefrem blev fremsat et ultimatum

Det var som sådan ingen kritik, men en tanke. Mange gange går det ud over en "figuranthund" at man fokuserer for meget på den hund som skal guides til bedre opførsel. Noget man kan gøre anderledes er at lade ham være i line, så der er større kontrol over hans bevægelser og han bliver stoppet langt før han kører så meget op at hans løsning er at humpe. Belønne for afslapning med gode bidder og kun gradvist give ham større rækkevidde i takt med at han kan administrere det Stoppe seancen hvor han evt er løs inden han kører op er også noget der giver bonus. På denne måde bliver han hjulpet i retning af den ønskede adfærd Startede I med at gå en 20 - 30 minutters tur med hundene i line? Som du foklarer det, har du "repareret" på hans adfærd ved at stoppe den uønskede adfærd i stedet for at guide ham til ønsket adfærd. Det er oppe i hans hoved han skal have et andet billede og dette billede hænger nøje sammen med motivation og evt. stress/opkørthed i situationen. Giver det mening? Vi skal ikke kun ændre på det vi ser, vi skal ændre på det der sker i en hunds hoved - altså hundens motivation og dens billede af hvad der kommer til at ske, samt de evt. negative følelser den har i situationen.

Hvordan mon tæven ville beskrive sin af oplevelse?

Naturligvis er det i orden at stille spørgsmål, alle tråde her er åbne for alle Som andre har skrevet: Vend om før han lægger sig ned og signaler med hele din krop at du tager kontrol over situationenn. Dvs. dit tempo skal være højt, ryggen rank og du skal virkeligt ville have ham med dig. Ved at bevæge dig i et højt tempo opnår du også at han skal oppe sig for at følge med og han kan ikke både koncentrere sig om dette og om at ville den anden vej. Går du stærkt nok, har han ikke mulighed for at lægge sig! Forestil dig at han naturligvis ikke lægger sig fordi din jernvilje vil noget andet. Det er helt utroligt hvor meget ens egen tro på/holdning til hvad der skal ske påvirker ens hund og tænk også på, at det er dig der giver ham muligheder, både for at lægge sig og for alt andet Hvis det hjælper, kan du forestille dig, at der hvor han vil lægge sig, er der en giftpøl som er meget skadelig for ham. Den viljestyrke du ville lægge i at forhindre ham i at lægge sig i giften, eller gøre noget andet farligt, er den viljestyrke du skal bruge på at forhindre ham i at lægge sig fordi han bare ikke vil videre. Det er faktisk en "kamp" på viljer dette her, dog uden at hunden ser det som en styrkeprøve eller som at det er ham der bestemmer hvad der skal ske. Han bruger bare sin erfaring til at opnå det han vil.

Det troede jeg da, du vidste??? Godt

Som var dette: Når han oplever situationen "gennem godbidderne", kommer godbidderne til at fungere som afledning fra den anden hund og dermed er han ikke så fokuseret på at han ikke reagerer på hunden, fordi motivationen for godbidderne kan få ham til helt at overse/glemme den anden hund og han derfor ikke lærer at håndtere passeringen, men egentlig bare distraheres forbi hunden. Giver det mening? Hvis vi bare afleder en hund i en situation lærer den ikke at mestre situationen fordi den ikke behøver tage stilling til den. Som en hund der ikke kan fordrage andre hunde og får sin bold i munden ved passering. Bolden giver hunden "skyklapper" på, så hunden ikke beskæftiger sig med den anden hund og passeringen går fint. Men uden bolden i munden kan hunden stadig ikke passere den fremmede hund uden at reagere, for den har ikke lært noget ved at lukke sig inde i en "boble" med sin bold.

Uden at have set jer i aktion: Jeg ville ikke tilbyde godbidder/legetøj, når han allerede er på vej op i opkørthed. Efter dit "ikke i dag" ville jeg resolut vende om og gå modsatte vej, altså væk fra den hund han kører op over. Dermed tager du kontrol over situationen og han skal egentlig bare føge efter, det er ikke oppe til debat, du går, han kommer med! Når vi tilbyder godbidder/legetøj som vore hunde ikke vil have, oplever de rigtigt at de har et valg og i det øjeblik de vælger belønningen fra, står man rigtigt skidt for hvad har man så mere? Prøv at sammeligne det med moderen og det mindre barn i Brugsen, moderen vil til kassen, barnet vil se på legetøj og sætter sig ned på gulvet. Moderen kan nu vælge at føje barnet eller tage kontrol. Vælger hun at lokke barnet med en is eller andet, har barnet stadig et valg (jeg vil ikke have is jeg vil have legetøj) hvilket lærer det at det har indflydelse på situationen (denne specifikke situation) og sine egne valg i denne situation. I lige netop denne situation skal barnet ikke belemres med valg, men bare med moderen fordi det er hende der ved bedst og har en dagsorden/tidsskema som skal følges. (Naturligvis skal både børn og hunde opleve at kunne træffe valg og have indflydelse på deres egen situation, men i nogle situationer er der ingen gevinst for nogen af parterne hvis de får lov til dette) Derfor vælger jeg at tage fuld kontrol i sådanne situationer og udstråler "vi skal denne vej og det er ikke et tilbud". Det kan naturligvis betale sig at vende om på nogen afstand, så er det nemmere, men ellers i samme øjeblik hunden kører op, så vender man på hælen. Når hunden igen er afslappet vender man og går videre af sin tænkte rute. Godbidder er egentlig i vejen her fordi de nemt kan tage fokus fra det der sker og hunden oplever situationen anderledes gennem "godbidsfiltret" Giver det mening?

For mig er det to forskellige situationer nemlig, idet der, når vi passerer en hund, ikke er udsigt til at hilse. "Udsigt til at hilse" er hos mig angivet ved et signal inden vi når den anden hund, enten ved at "værsgo/ja" eller at Pelle slippes. Eller får han signal til at vi skal videre og der dermed ikke er udsigt til at få nærkontakt. Hvis en hund aldrig ved på forhånd, altså inden hundene er i passeringshøjde med hinanden, om den får lov at hilse eller ej, vil den lære af erfaringen og reagere ift. denne. Dvs. hvis den ofte nok får mulighed for at komme i nærkontakt uden signal fra ejeren, vil den forvente at skulle dette ved alle møder og så kommer opkørtheden/forventningen og den eventuelle konflikt hunden kommer i når ejeren - eller den anden hunds ejer/evt. den anden hund, vil noget andet. Derfor synes jeg, det er en rigtig god ide at sætte signal på og at lære sin hund, at andre hunde ikke automatisk skal hilses på. Det mindsker opkørtheden og den frustration der opstår, når mødet ikke bliver en realitet