Ninjamor

Nope - ikke uden at have set både hund, barn og ejer. Det er for farligt. Kun ganske overordnede råd og de inkluderer at situationen ikke tillades at opstå. Der er så mange "hvis" i sådan en sag f.eks. er hunden generelt forkælet? Er den slet ikke vant til fornuftig grænsesætning? Hvor meget er ressourceforsvar og hvor meget er evt. usikkerhed? Hvor meget vil ejeren investere i træning osv. osv. osv. "Godbidsautomaten" vil jeg ikke anbefale blandt andet af den årsag du selv kommer med og fordi det i sådan et tilfælde altid vil være hundens lækkersult som skal konkurrere med dens eventuelle aversion overfor barnet. Den holder slet ikke i en belastningssituation. Små børn har det med at stirre meget fokuseret på det de nærmer sig og det kan mange hunde ikke fordrage, de bliver enten utrygge eller føler sig udfordret, så der skal helt klart arbejdes meget med barnet også og det skal man som forælder være indstillet på. Hvis veninden vil arbejde med problemet vil jeg anbefale at hun får hjælp udefra til at vurdere situationen.

Først: Det undrer mig at der kan være 7 svar og 0 visninger på denne tråd????? Det virker som om din veninde mangler lidt fantasi siden hun kun har to løsningsmodeller. Hvad med at tage hånd om situationen og træne både hund og barn, den mulighed ligger nærmest, synes jeg Det er almindelig adfærd at knurre i situationer hvor en hund føler sig truet - ellers ikke og det er ikke almindeligt i den forstand at man bør affinde sig med situationen, sådan bare lige for at have tingene på det rene. . Hvis din veninde vil påtage sig ansvaret og tage fat på problemet, er der i mine øjne absolut ingen årsag til hverken omplacering eller aflivning. Vil/kan hun ikke det har hunden det bedst med at blive omplaceret.

Der kommer til at gå lang tid ved denne model fordi det er lotterieffekten der gør sig gældende i dette tilfælde, altså den bevidsthed hos Mokkah om at nogle gange opnår han det han vil. Det er nøjagtigt den effekt vi anvender i træning af øvelser/adfærd hunde skal lære, nemlig at hvis de bliver ved tlpas mange gange får de belønnning. Variabel forstærkning også kaldet. Det fungerer både når vi vil lære hundene at udføre noget og når vi lære dem at lade være. Samme effekt som holder tiggeri i gang: Hvis jeg bliver ved længe nok falder der noget af. Måske går der uger mellem krummerne, men dette lærer bare hunden at være vedholdende. Hvis du vil lære Mokkah at forbipasserende er irrelevante, skal han først igennem et 0 program hvor han i en periode ikke opnår kontakt. Derefter kan du arbejde på kontakt ved tilladelse, så opnår du det du ønsker. Ved 0 kontakt kan det være en stor hjælp til senere møder at anvende et signal f.eks, "vi går bare forbi" sagt i en meget bestemt tone, så dette efterhånden bliver signalet til, at der ikke bliver nærkontakt ved et møde. Jeg er tilhænger af flere ord i sådanne sætninger fordi man derved kan lægge det passende tryk på ordene. Bruger man kun et ord bliver dette ord ofte meget hårdt hvis det skal have samme signalværdi som min lille sætning. Giver det mening?

Det kommer der ud af at lade sine unger gå til ponyridning - de vil på ryggen af alt med 4 ben og lidt størrelse Nemlig! Jeg ved ikke om jeg hører til de der "ældre damer", hvor gammel skal man monstro være for at komme i den kategori? Det er da også respektløst, som så meget andet er. Der er generelt ikke meget forståelse og respekt mellem folk mere. Jeg forstår din irritation og ser mig selv i dit sted og hvad jeg ville gøre/gør. Når du kan spotte de mistænkelige personer kan du nå at træde ind foran din hvalp ved at holde hende tilbage i linen. Så har du et forspring og får samtidig lært vapsen at hun ikke skal regne med at få kontakt med alle mennesker.

Den tredje fase du nævner, er ikke en såkaldt kritisk fase, som hentyder til, at der kan ske en drastisk ændring hos hvalpen hvis den kommer ud for noget voldsomt. Sådanne kritiske faser indtræffer i overgangen mellem to udviklingsfaser tidligt i hvalpens liv. Det du tænker på må være det tidspunkt i den unge hunds liv, hvor den er blevet mentalt voksen, man har skrevet mange steder, at dette sker omkring 22 måneders alderen, men det er naturligvis kun på papiret for sådan noget kan ikke tidsbestemmes. Det omtales som den psykiske modning. Det der menes kan være en "risiko" her er, at hvis hunden, når den er blevet psykisk moden endnu ikke har indordnet sig under ejerens grænsesætning og regler, er den nu så tilpas moden at den vil lægge meget energi i at få klarlagt hvem der er "boss", altså en noget forældet måde at se på hunds og ejers relation på. Det tror jeg ikke du behøver at tænke over, når du ikke har mærket noget til Isos udviklingsfaser i unghundetiden. Til dit spørgsmål: Jeg har ikke oplevet hverken "lømmelalder" eller "trodsighed" overfor grænsesætning/regler fra nogle af mine hunde. Der har været noget hormonfnidder, hvor hundene har kunne have svært ved at koncentrere sig ind imellem, men aldrig andet og intet der har givet problemer eller besvær. Jeg oplever, at hvis relationen er på plads allerede fra hvalp, behøver en ung hund ikke bruge energi på at "spille op" senere i sin udvikling. Det er muligvis det du også oplever

Og så hedder det naturligvis en stimulus jeg håber ikke mine elever læser denne tråd for så skal jeg stå til regnskab for sådan en svipser!

Som Kleo siger kan det nemt give bagslag at lokke en hund ind i sociale situationer. Hunden er i et dilemma ml. at ville have guffen og ikke rigtigt turde. Dermed kan man få skabt en rigtig uhensigtsmæsig situation, hvor hunden tager godbidden, ofte med lang krop og lavt kropssprog, og går ud af situationen med en "pyha, det gik" følelse og dermed med en negativ forventning til næste lignende situation. Som når et overtroisk menneske går under en stige og bagefter er lettet over at der ikke skete noget. Denne lettelse øger ubehags/utryghedsfølelsen og selve lokkesituationen kan nemt blive en betinget aversiv stimuli, altså noget hunden bliver negativ overfor. Dermed bliver der skabt en negativ forventning til det man egentlig ville have en positiv stemning overfor. Ydermere er "lokkesituationer" med hugsiddende personer, som smasker mv. ofte en alt for unaturlig situation. Man får skabt en meget intens situation med alt for meget fokus på hunden. Et fokus den tydeligt mærker, en stemning den tydeligt mærker. Ofte er sådanne figurantpersoner/gæster meget tavse og ejeren ligesådan hvilket i sig selv skaber en spændt stemning. Uden at have set din hund, vil jeg anbefale at han sættes i line når du har gæster. Ja, jeg ved det er besværligt, men derved har du dels taget styringen dels er du hele tiden på forkant med situationen og ikke på baghjul, som du er, når han først er i gang. Når han knurrer og gør af gæster er skaden jo allerede sket og du kan ikke nå at rette op på det. Kan du ikke have ham i line vil jeg foreslå at han tages væk når der er besøg og kun hentes ind i line når du har overskud til at arbejde med situationen gennem grænser og belønning for afslapning. Vi må ikke overse den tendens visse hundeindivider kan have til at ville styre begivenhederne og parret med stærk vilje, høj intelligens og en hurtig opfattelsesevne, som din race kan have, kan det blive en uheldig cocktail, hvis du lader ham styre situationen selv. Giver det mening?

Mår du mener han er utryg overfor fremmede er det ikke selvtillid du skal fokusere på, men tilllid til fremmede personer. Hvis du får øget han selvtillid, uden at tilliden følger med, kan det have nogle ret så uheldige virkninger. En hunds usikkerhed/utryghed/frygt er den der hæmmer en evt. aggression. Derfor er tillid så vigtig før det tages fat på selvtillid. Med tillid til at han kan håndtere de situationer han sættes i kommer selvtilliden af sig selv. Umiddelbart tænker jeg, at den situation du fortæller med drengene som skulle ud af døren ikke nødvendigvis afspejler utryghed. Det er ikke den adfærd der ligger lige for at gå til nogen og true dem, når de er ved at fjerne sig, hvis man er utryg ved dem. Jeg ved ikke hvordan han oplever grænser i hverdagen, men for lidt usikre hunde er faste regler omkring hvad de kan slippe afsted med og hvad de konsekvent bliver stoppet i en væsenlig del i arbejdet væk fra usikkerheden. Forudsigelighed giver tryghed og fornuftig grænsesætning er forudsigelig

Og en skam at jeg ikke var hjemme og kunne se etapen. Optog den og sad til langt ud i mørket og så optagelsen. Om så ikke etapen gik over tid og jeg ikke havde fået optaget de sidste 5 km! :stupid:

Glædelig hvalp Min erfaring: FRI hvalpeleg kan gøre mere gavn end skade, men hvis legen er mellem hvalpe på samme niveau størrelsesmæssigt og der kun leges i mindre grupper med skarp overvågning af en person som ved hvad h*n skal holde øje med, synes jeg det er en rigtig god ide. Hvalpe gennemgår under leg samtlige kategorier af adfærd lige fra parring over aggression til underkastelse, hvilket lærer dem, hvordan de skal gebærde sig, hvornår det er smart at vige og hvornår de kan tillade sig at lege den "dominante". Begge dele bør en hvalp komme igennem i leg. Derfor kan man på sin vis godt give DKK damen ret i det med at hvalpene afsøger grænser og laver rangorden, men det er naturligt og ikke en rangorden der varer ved. Det ene øjeblik kan den ene hvalp være den "ranghøjeste" det næste øjeblik kan den anden være det i legen. Egentlig rangorden etableres almindeligvis ikke i midlertidige "flokke", men kan etableres hos hundegrupper som mødes regelmæssigt og da er der intet forkert i det. Omvendt kan en hvalp blive overstimuleret af at skulle forholde sig til for mange andre på en gang og det er måske det DKK damen mente. Jeg ville ringe, eller tage ud, og tale med samtlige steder og spørge hvordan træneren stiller sig til fri leg mellem alle typer hunde - det bør der ikke være hvalpenes alder - skal passe sammen så nogenlunde hvor mange hvalpe slippes sammen - helst ikke flere end 4 og 2 af gangen er bedre hvad der gribes ind overfor og hvordan - bliver en evt. mobber stoppet og får den mobbede hvalp hjælp til at komme over oplevelsen hvor lange legesekvenserne er og hvordan de afsluttes - leg med flere hvalpe er svær at slutte naturligt og selv om en hvalp har fået nok har en anden det måske ikke. Den trætte hvalp skal tages fra evt. gennem afledning og "lokning" med noget andet. Hvis gruppen er til det kan legen sluttes ved at man kaster godbidder ind i gruppen. Desværre er en titel som adfærdsbehandler ikke beskyttet, hvem som helst kan kalde sig det, uddannelserne er meget forskellige så alene titlen giver dig ikke nogen garanti for kvalitet. Giver det mening?

Jeg tror annnoncen er afgået ved døden...

Sikke da en "hyggelig" tråd der kører her Trådstarter velkommen til Jeg er nysgerrig efter at få at vide hvad du bruger dine hunde til. Du fortæller de er fantastiske familiehunde, men har de nogle arbejdsmæssige fortrin f.eks. lydighed, agility eller noget tredje? Hvad er de bedst egnede til, skiller de sig også på dette punkt ud fra den "almindelige" collie?

Jeg må indrømme, at jeg ikke ville stole nok på en fremmed opdrætters vurdering af hhv. hvalp og mig, til at jeg ville lade denne vælge for mig. En observant og kyndig opdrætter som er omkring hvalpene døgnet rundt kan kende hvalpenes individuelle træk, men h*n kender ikke mig og mit temperament/sind mv. Det er ikke nok med en vurdering af familiens størrelse og liv, når der skal udvælges hvalp, selvom det naturligvis er en meget vigtig del af det. Lige så vigtig er efter min mening hvalpekøberens holdning til hunde, hvalpeopdragelse, problemløsning mv. samt køberens karaktertræk, som ikke altid vil blive demonstreret i én til to samtaler. Det kræver en dygtig menneskekender at vælge hvalp for andre og det tvivler jeg på at alle opdrættere automatisk er. Jeg vælger selv valg ellers bliver der intet salg til mig For nogle år siden kendte jeg en hundeejer som havde valgt hvalp, men da hun skulle hente hvalpen, havde opdrætteren besluttet, at der var en anden hvalp som passede bedre til hende. Hun lod sig overtale og det blev det værste match nogensinde. Hund og ejer passede slet ikke sammen og det endte efter et par år med en omplacering og en hundeejer som følte sig som en rigtig dårlig en af slagsen.

Påstand: Hunde må ikke have en legesko for så tager de alle sko

Rolf'en er god og hyggelig synes jeg. Det er også hyggeligt at man altid ved han tager en snack kl ca 16. det kan høres hver dag Han har kørt meget de steder og hvorfor er der noget i vejen med at fortælle om det? Jeg synes ikke han fører sig frem med "sine bedrifter". Leth er også fin at høre på, jeg manglede hans kommentarer, de år han var væk.

Jeg tænker på dig

Det kommer jo an på hvem de er og hvad en evt. skade består i. Røntgen afslører ikke stivheder, ømheder mv og langt fra alt kan ses på røntgenfotos. Iøvrigt er langt de fleste kiropraktorer efterhånden vist dyrlæger der har videreuddannet sig

Når nu din hund er vokset op med fri leg, vil jeg til en vis grad synes det ville være synd at afskære hende fra den del af det sociale liv. Men den leg du beskriver med mokker og mobbere ville jeg aldrig udsættte min hund for og aldrig fri leg i store grupper. Jeg synes det lyder som en god plan at komme til træningen og sige nej tak til den frie mobning og ikke mindst begrunde hvorfor. Muligvis er der andre der har det som du, men ikke tør stikke næsen frem. Muligvis kan nogle af hundeejerne sagtens se problemet, når der bliver peget på det. Det må være muligt at finde gåturkammerater og/eller legekammerater som I mødes med, hundelegekammerater som passer til din hund. Du kan aldrig være sikker på, at din hund ikke møder en hund, som ikke overholder spillereglerne, men des flere gode oplevelser hun har i bagagen des bedre kan hun håndtere et møde, som går galt. Blandt andet derfor synes jeg, det er en god ide at vedligeholde hendes positive syn på andre hunde ved at lade hende være sammen med andre positive hunde I den forbindelse er det værd at være opmærksom på at et enkelt godt hundemøde/samvær som varer længe giver en hund meget mere end flere møder/samvær i kortere tid.

Ja, en hunds ben kan "sove" ligesom menneskers kan. Hunde er bygget op akkurat som vi med muskler, blodtilførsel mv. Vi fungerer ens på det område. Ofte ser man hunden "gnaske" med fortænderne i det område som "sover". Det behøver ikke være fordi hendes ben sover, hun reagerer som hun gør, men det er en mulighed ) Jeg ville finde det bekymrende hvis min hund dagligt ,og nogle dage flere gange, ikke kunne/ville støtte på et ben efter hvile og min første behandlervalg ville være kiropraktor eller et andet alternativ til en dyrlæge.

Noget ganske simpelt som ofte hjælper at at drysse kartoffelmel på "spottet". Kartoffelmel tørrer og køler

Jeg tror ikke vi kan være mere enige, sikke en dejlig verden det ville være. Min datter boede en årrække lige ved Lyngby Sø og gik ofte tur der. Jeg var på besøg og gik med på sådan en tur. Der var billedet det helt omvendte: Kondiløbere, hvoraf nogle havde børn i de der små løbevogne, mente øjensynligt de havde en grundlovsmæssig fortrinsret til at være der og vi og hundene måtte ind imellem decideret springe for livet for løberne løb hverken udenom eller sænkede farten. Stien rundt om søen var ret smal men det kunne lade sig gøre at passere hinanden,hvis også løberne viste hensyn. Men nej pulsen skulle jo passes... Jeg var med på en tur med mine ældre hunde og gad ikke gå der siden, det var simpelthen ikke turen værd. Min cairn var ved at blive løbet over ende flere gange selvom vi var trukket helt ind mod buskene. Hensyn fra alle parter ville være dejligt, men er utopisk og derfor har jeg valgt at søge steder hen hvor jeg kan gå stort set i fred med Pelle, at jeg så skal starte bilen for det, er det valg jeg har truffet.

Som jeg har gjort i efterhånden en del år: Hunden befunder sig ude på afstand i en eller anden sammenhæng. Når den er på vej tilbage til dig kaster du en større lækker godbid bag hunden med en markant armbevægelse. Armbevægelsen skal være stram og armen må ikke løftes til kast før man faktisk kaster godbidden. Armen skal straks ned igen. Næste gang hunden igen bevæger sig hjemad og ser på dig kaster du igen. Man kan sagtens arbejde på 20 meters afstand hvis man kan kaste så langt. Det er en fordel at træne det på asfalt , fliser eller lignende så hunden ikke skal bruge tid og energi på at søge efter godbidden. Suppekødboller er rigtigt fine at kaste med Sådan kaster du antal lækre større godbidder og jeg har ikke oplevet en hund som ikke på 5 - 6- kast selv klodser bremserne i og stopper op = stå. Signalet "stå" sættes på som i alle andre øvelser. De første mange gange skal stoppet bare lige markeres, derefter begynder man at forlænge tiden hunden står og derefter at lægge enkle provokationer på Armbevægelsen skal modificeres og hunden skal gradvis lære at stoppe op (stå) i alle posititioner og afstande ift. dig. Der kan anvendes bold, jeg har i denne øvelse bare bedre erfaring for hurtig læring med godbidder, da man kan tage flere gentagelser uden risiko for at hunden bliver boldkuldret. Det er min erfaring at rigtigt mange hunde er uhyre sensitive overfor ejerens signaler, når hund og ejer er tæt på hinanden. Her, og for at skabe en helt ny situation, kan denne model anvendes. Jeg anvender ikke klikker til denne øvelse, bare mit visuelle signal, min stemme, timing og gode bidder. Hvalpe lærer også dette lynhurtigt, det er mit indtryk at hundene synes det er rigtigt sjovt. En af modellen sstyrker er at hunden lærer sig selv, at det kan betale sig at stoppe op og stå på signalet, da det giver den hurtigere adgang til godbidden end hvis den fortsætter hjemad. Det betyder at hunden er utroligt fokuseret og motiveret for at stoppe op og stå fastfrosset til den får frisignalet.

Dette kan jeg slet, slet ikke følge... Hvis jeg har ret til at færdes et sted hvor der sker noget jeg er bange for, noget som ikke må foregå men alligevel gør det, ville jeg ikke holde på min ret til at færdes dete sted, men finde et andet sted. Muligvis mere sur end en teenager mandag morgen, men ikke om jeg ville komme der igen udelukkende for at holde på min ret. Jeg kommer ikke skumle steder, der hvor jeg ved, der kan være en risiko for at blive forulempet, overfaldet og det der er værre, selvom jeg er i min fulde ret til at færdes disse steder. Muligvis er jeg hamrende naiv, men jeg kan næppe forestille mig, at personer med hundeskræk færdes i hundeskove hvis først de har haft en ubehagelig oplevelse der. At de så ikke burde have haft sådan en oplevelse er en anden sag. Naturligvis skal hundeejere, og alle andre mennesker, tage hensyn til hinanden, sådan er det bare ikke i virkeligheden og som du selv skrev kan der blive stillet spørgsmål om hvorvidt ens hund er aggressiv, når man viser andre det hensyn at kalde sin hund til sig. Det er nemlig ikke det folk er mest vant til at se. Hvad enten vi synes om det eller ej, er også visse hundeejere påvirket af den "mig, mig, mig" virus der raserer i øjeblikket og jeg tror det er umuligt at vende billedet medmindre nogen begynder at lave store kampagner, skrive artikler, læserbreve mm. om emnet. Folk derude er desværre sig selv nærmest, når det kommer til deres børn og deres hunde. Sådan meget bredt generaliseret

Der er også den mulighed at indlære stå "udefra og ind" i stedet for "indefra og ud", altså med afstand til din hund fra start. Du kan bruge modellen, jeg bruger til at lære hunde at toppe op med front imod mig på afstand. Hunden lærer sig selv at klodse op og stå stille på signal. Sig til hvis du vil have den model.

Det er meget hurtigt at råbe af sine lungers fulde kraft "min hund SMITTER!" Det kan som regel få hundeejerne til at få kaldt/hentet deres hund til sig. En hund som har en luftvejsvirus eller andet smitsomt skal jo stadig luftes og det er min oplevelse at det bliver husket næste gang man mødes.