Ninjamor

Så har jeg bare været heldig at bo steder med stor hundepopulation og så alligevel ikke været synderligt generet af løbske tæver.. Det jeg ville sige med hestene er, at det ikke er i alle kredse i hesteverden hingste rutinemæssigt kastreres

Jeg har ikke helt billedet af hvad du mener med at du måtte trække Barney væk fra snusepletten, men som jeg bruger det lader jeg hunden snuse færdigt og så går vi videre efter han har tilbudt øjenkontakt. I Barneyes tilfælde kan du prøve at blive stående til han har snust færdigt og vil videre. Da kalder du på ham én gang og venter på stedet. Straks han kommer helt hentil dig går I videre den retning han ville. Ingen godbidder! Belønningen for indkald var at komme videre mod næste snuseplet. Når I igen er i et område hvor der er noget han vil snuse til lidt længere henne, stopper du op, kalder på ham, igen kun én gang og venter på han kommer. Straks tager du et stort skridt hen til snusestedet og giver ham fri til at snuse. På denne måde kan du bygge basis for indkaldet op og belønne med det han allerhelst vil i situationen - snuse. Proceduren vil blive nemmere af at du øver små ting med ham mens I følges ad, det styrker samhørigheden og dermed indkaldet.

Væddeløbshingste kastreres ikke rutinemæssigt og jeg har kendt eller kendt til en hel del konkurrenceheste som heller ikke rutinemæssigt er blevet kastreret. Som teenager havde jeg min daglige gang på travbanen og hingstene dér blev først kastreret hvis de ikke kunne fungere som hingste. I staldene stod både hopper, hingste og vallakker og jeg husker ikke dette gav nogle problemer. Jeg får mine katte neutraliserede rutinemæssigt og det er valget mellem at have indekatte eller neutralisering der gør sig gældende, men jeg må da indrømme jeg tænker mere og mere over hvilke konsekvenser det evt. kan have for katten. Skulle jeg have kat igen ville den dog også blive neutraliseret. P piller til hunkatte er for usikre og en intakt hankat er i stor risiko for at blive flået af en anden hankat og den vil strejfe efter damekatte hvilket øger risikoen for at den bliver kørt ihjel Som du ved, bor jeg i et hundeområde og måske er jeg bare heldig, men jeg render ind i løbetidsfært 4 - 6 gange om året og Pelle er efterhånden så erfaren at han kun reagerer på dette de få dage tæven er højløbsk. Jo han er da interesseret, meget interesseret, men får han bare lov at snuse færdigt - eller jeg siger han skal lade være og derefter afleder ham lidt, så er det glemt til næste dag vi tager til samme område, hvis vi gør det. Så er han til gengæld også ivrig efter at komme ud af bilen

Jeg tror hjemmesiden er lukket, jeg har heller ikke kunne komme ind på den sidste uge, men på tlf sagde Gudrin det samme som hun hele tiden har gjort, altså at man kan bestille urter pr mail

Du mener at den derved får styrket sin selvtillid - huhej hvor jeg kunne? Jamen alt er muligt. Hvad så hvis den "tabte"? Ville det få den til igen og igen at søge sådanne situationer? Ja, de hormoner :stupid: Vi ved at hunde kan søge adrenalinøgende situationer hvis den har erfaret, at disse situationer giver smertelindring, det gør adrenalin jo, men ellers er jeg ikke helt med dig her. Jeg kan have uret, men jeg tror altså ikke, at hunde bevidst søger efter at få øget deres stresshormoner, det ville ikke være særlig hensigtsmøssigt og de fleste hunde søger netop at opnå balance og undgå stress. Men måske taler vi forbi hinanden Frustrationer er skyld i rigtig meget møg mellem hunde, bare se hunden som altid føler et pres fra sin ejer når de er ude, så den ikke kan forholde sig sundt til andre hunde, hunde som stort set alt er i arbejde, så de ikke kan slappe af når de er ude, hvalpe som stort set altid bliver kanøflet af andre hunde osv. osv. osv. Den utrygge hund vil oftest ikke være usocial, men derimod eget social fordi den søger tryghed. Hvis en hund som udgangspunkt både er usocial og utryg, må den have det rigtig, rigtig skidt og vil næppe kunne fungere. Opstillingen med begreberne er lavet så man kan placere sin hund med et X i en af firkanterne f.eks. i usocial/selvstændig i den retning mod de andre begreber man mener de læner sig mod. (Skal det blive interessant laver hundeejeren derefter en test af sig selv ) Har vi f.eks. en malamute burde den blive placeret i "selvstændig" firkanten og det interessante for en hundeejer kunne så være, hvor tæt mod "social" hunden placeres, for er hunden hamrende usocial og samtidig selvstændig er den svær at opdrage og træne samarbejde med. Altså hvor selvstændig og social er hunden. Tager man f.eks. en cavalier ville den kunne placeres i social firkanten og nogle ville blive placeres ned imod "utryg", hviket kan give nogle hints om at f.eks. separationstræning kunne blive vanskelig.

Her sker bare altid en masse når jeg er fraværende.. Jukon står som "inaktiveret" ikke at jeg har stødt på det ord tidligere, men mon ikke det betyder at han er hmmm... inaktiv bruger pt?

Det kan være det er det Buddha mener, ja Eller er der nu ikke det alligevel? Hvis man tænker i mennesker med kontrolbehov er det oftest usikkerhed som er årsagen. Hellere tage styringen så man ved hvad der sker end at lade andre have kontrollen og ikke vide hvad der kommer til at ske. Jeg tror nu heller ikke alle hunde som vil være den dominerende i en aktivitet er usikre, min pointe er at man kan teoretisere over det og stort set komme frem til det resultat man "vil", hvis man bliver ved længe nok. Det er nok netop det: Man ser helheden og danner sig et indtryk uden egentlig at pille detaljerne ud en for en, men kropsholdning, intensitet, blikket, fastheden i positionen, hvis gøen: Tonen for bare at nævne nogle af signalerne. En hund som vil fake sikkerhed vil overdrive signaler og adfærd ift. situationen og den er dermed ikke så sikker på sig selv som den gerne vil lade andre tro, den slags ting.

Jojo, det jeg vil ind på er at hunde (eller andre individer) ikke gør noget uden at ville et eller andet med det. Den unge hund som puster sig op "uden årsag" hvad får den ud af dette? Den bliver ihvertfald set! Hvis den er "oppustet" nok, får den yderligere opmærksomhed og muligvis får den en vigtig lektion i takt og tone eller måske endda der kommer leg eller anden behagelig social kontakt ud af det? Afhængig af hvad effekten af unghundens adfærd bliver vil den gøre det igen eller muligvis ikke have lyst til at gøre det igen. Okay, hvad tror du en hund får ud af sin opførsel, set udefra uden følelser i klemme og menneskelige fortolkninger = hvad sker der i situationerne? Det gør du bare Den kan sagtens ikke ville finde sig i det uden at være usikker eller utryg. Ligesom du heller ikke bliver usikker eller utryg hvis der kommer et 5 års barn hen til dig for at tørre sin snotnæse af i dit ærme. Du vil sikkert sige fra så det bliver forstået og vise vrede hvis barnet fremturer alligevel... Du kan prøve forskellige situationer for som du selv er inde på reagerer hunde efter den aktuelle situation og en hund som var selvsikker, frejdig og tillidsfuld i en situation kan vende helt om i næste situation. Sådan en lille opstilling af begreberne kan anvendes til at "se" sin hund, hvis man er i tvivl og se hvad man med fordel kan arbejde med afhængig af en "ønskeprofil" Demonstrationer er som regel ud fra en ideologi eller en sag og der er meget tankevirksomhed bag, planlægning mv. går jeg ud fra. Jeg ville sikkert også have fået et lille kick hvis Millan demonstrationen sidste år var blevet til noget og jeg deltog, men det kick er vel lige så meget mentalt som fysisk? Man har gjort noget, man mener er godt... Jeg tror ikke hunde får mentale kicks og jeg tror ikke hunde som oversvømmes med stresshormoner oplever at få velvære/velbehag/kick ud af det, men jeg har haft med hunde at gøre i så mange år at jeg efterhånden ikke afviser ret meget Jeg mener derimod, at hunde ikke gentager en frivillig handling uden den vil opnå noget bestemt med den og det er ikke et kick jeg tænker på. Det er vel bare unghundeattitude, en kækhed og tro på at han kan klare alt, lidt ligesom visse teenagere har for stor selvtillid Der kan skrives tykke bøger om det vi ikke ved om hunde og der er heller ingen der siger at en hunds motivation for en adfærd er den samme næste gang den viser samme adfærd. Vi kan tolke og overfortolke i en uendelighed, nogle adfærd lærer vi sikkert aldrig at knække koden på Jeg synes, det kan give en ide om baggrunden for en adfærd at se på resultatet af adfærden.

Teoretisk ja Sådan er det heller ikke, vi kan ikke bare generalisere på den måde. Det ville være det samme som at sige at alle rottweilere bider Sikkert ikke, men en velafbalanceret hund har ikke behov for at hævde sig overfor fremmede hunde. Det tjener intet formål udover den følelse hunden evt. får ud af det Du er ikke selvsikker, du er ikke usikker - hvad er du så? Midt imellem må næsten være neutral = ligeglad, hvilket så igen næsten = usocial, eller? Naturligvis er der gradbøjninger af selvsikker/usikker. Prøv at trække en lodret linie mellem selvstændig/utryg og en vandret linie mellem social/usocial Selvstændig Social Usocial Utryg Så har du 4 felter. Placer din hund med et kryds hvor du synes han hører til i forskellige situationer, så kan du måske få et bedre billede af hvem han er og hvad der evt bør arbejdes med. Man kan sætte alle kvaliteter op på denne måde og "måle" sin hund En hund er som regel ikke kun det ene eller det andet. Men igen, kik på hvad en hund får ud af det den gør, objektivt set, så er man ofte nærmere svaret Tilføjelse: De 4 begreber vil ikke stå som de skal når indlægget er lagt ind. De skal stå for enden af hver linie

Eller også er det bare erfaring: At den stående har lært, at den liggende ikke gider mere

Jeg har ikke set den video der yderligere linkes til, men ud fra første video mener jeg ikke, man kan konkludere at aben føler sig uretfærdigt behandlet. den kan se/lugte vindruerne og vil hellere have dem end agurk, det mener jeg er det eneste man kan konkludere. Det ser sjovt ud alligevel Hvis jeg står med en pølse i hånden, men giver Pelle en foderkugle, vil foderkuglen garanteret enten ikke blive taget eller blive spyttet ud lynhurtigt. Han forventer pølsen og har sat næsen op efter den, sådan tænker jeg også det er med aben Jeg mener ikke hunde har en retfærdighedssans. Dogfather: Eller også er det bare erfaring: At den stående har lært, at den liggende ikke gider mere

Hvad er et adrenalinkick, hvis det ikke er velvære på et eller andet plan? Det er vanskeligt at afvise noget, når det drejer sig om levende væsener, som ikke udtrykker sig som vi, vi kan jo ikke spørge dem. Alt er naturligvis muligt, men rent "naturligt" burde der ikke være årsag til at få et "kick" ud af at spille op synes jeg

Instinkt er "bare" noget medfødt som findes frem, det behøver ikke medføre velvære som sådan. Når en hund instinktivt forsvarer sig er der nok ikke meget velvære (kick) blandet ind i det eller når en hunkat instinktivt lader sig parre for derefter at blive tosset på hankatten fordi det giver smerter for hende. Når en slædehund hyrder er det jagtinstinktet der tager over og jeg tror ikke hunde/ulve føler decideret velvære i en jagtsituation? Arousal, altså tændthed, opkørthed, parathed, ja men velvære nej den tror jeg ikke helt på. De fleste velfungerende hunde er harmonisøgende og det er nok dette der kommer til udtryk hos pudlen. Jeg mener, hvis det er fremmede hunde som skændes vinder pudlen jo intet ved at blande sig andet end at der er ro omkring ham. Men igen: Hvad er der af belønning i det fra denne hunds synspunkt? NOGET giver det den jo at opføre sig sådan, typisk at andre hunde underkaster sig og trækker sig og hvis det er belønningen, hakker den for at skabe stabilitet omkring sig . Fordi et angreb stadig er det bedste forsvar langt hen ad vejen. Ved at kontrollere situationen skaber den fremmede hund en situation den er på forkant med, den har overraskeksesfaktoren på sin side og dermed er den foran på point. En sund strategi, men surt det går ud over andre hunde.

Måske kunne du fortælle hende at leg indeholder momenter af samtlige en hunds adfærd, dermed også både aggression, sex, provo osv osv. Godt du er på banen igen, smerter skulle forbydes ved lov!

Jeg var i gang med at besvare dise i aftes da min pc gik i hvid??? Det skulle det være. Afføring har en lidt anden signalværdi end urin, hunde bruger ikke lige så meget tid på at snuse til afføring som til urin, til gengæld er afføring synlig og at lægge den højt er som at sige "Kilroy was here!" Hunde som generelt er usikre på andre hunde skilter ikke med deres afføring og tisser lavere end hunde som strutter af selvsikkerhed og "her kommer jeg" Øjøjøj Det er de færreste hunde som er selvsikre i alle situationer og overfor alle ligesom ingen hund er aggressiv i alle situationer og overfor alle medmindre der er en fejl i bøtten på den Kick er velvære ikke? Hvordan kan du vide at omtalte hund syntes den havde det allerfedest og ikke bare var overopkørt og ikke kunne mærke egne grænser eller stoppe? Det kan styrke hundens egen selvtillid af, du ved ligesom en person kan gå og "mande sig op" ved at snakke til sig selv: Nu skal han også have det at vide, han kan lige komme an bla bla bla... altså en gøren sig parat til hvis nu... Hunde som skraber meget bagud kan drive det videre til også at brumme og knurre imens. Sådan en hund vil meget ofte være helt oppe på dupperne og jympy hvis den render ind i en anden hund og springe nogle vigtige neutrale faser over i hilsesituationen. Den har skruet sig op til antiparti før den overhovedet ser en "modstander".

Det har det da... Jo mere selvsikkerhed des højere markeringer, indtil vognen tipper og vi kommer ud i ren bluff En hund som ikke tør stå frem og sige "her er jeg venner" markerer ikke højt og skraber ikke - medmindre den bluffer = en hund som overdriver sine markeringer og sin skraben og mangler selvsikkerhed ift. det signal den er ved at sende, det er bluffen i det. Hunden prøver at lade som om og det er det de fleste andre hunde gennemskuer, men som for os mennesker kan være meget svært at se gennem.

Spændende spørgsmål. Man kan f.eks. lave en maskulinitetstest og se scoren på den. Der ser man f.eks. efter hvor meget der bliver lettet ben, skrabet, stresstendens og meget andet. Sådan en test kan en adfærdsbehandler udføre og sammen med relevante spørgsmål og iagttagelse af hunden giver det et billede af hundens niveau ift. selvsikkerhed. På et tidspunkt kan scoren tippe over og man har så en usikker hund som prøver at fake selvsikkerhed. Den bedste test synes jeg nu altid har været selvsikre overskudshunde, at se deres reaktion på en hund giver gerne det rette svar. Jeg brugte f.eks. både Trille og Rasmus hvis jeg var i tvivl om hvad jeg havde med at gøre, de skulle nok fortælle mig det, selvsikre og rolige som de var. Man kan også se på dit spørgsmål fra en anden vinkel: Hvad opnår en hund ved at opføre sig, som du beskriver??? Hvis vi er inde på adrenalinkicktanken, så sagde man jo engang at det lå til kamphundene at få et "endorfinshower" når de sloges og at de derfor kunne søge efter slagsmål for at opnå denne tilstand. Det er jo lidt det samme, men hvad skulle en hund få ud af et adrenalinkick? Endorfiner øger hundens velbefindende, men det gør adrenalin ikke. Det naturlige er at søge homøostase, altså ligevægt, og der kommer stresshormoner ikke på banen i den grad. Når jeg ser en lidt højspændt hanhund løbe en anden hanhund i møde, mens den gør sig stivbenet og stor, ser jeg oftest en usikker hund med noget i bagagen som tvinger den til at opsøge den anden for at se hvad denne er for en karl. Derved tager den usikre hund også kontrol over situationen og står lidt stærkere end hvis den afventede den anden hunds kontakt. Giver det mening?

Selv tak, der er mere hvor det kom fra

Ja det er det jeg mener. Jeg har f.ek.s aldrig haft grænsesøgende unghunde - eller også tolker jeg ting anderledes end de fleste andre - jeg har aldrig haft unghunde som skulle prøve mig af, var provokerende, ikke ville høre, kom i "lømmelalderen" og hvad man ellers kalder det. Jeg har naturligvis haft hormonforvirrede hunde som kunne have svært ved at holde fokus længe af gangen, men aldrig hunde der kunne betegnes irriterende eller udenfor pædagogisk rækkevidde i den forbindelse. Hvis jeg ser tilbage på mine unghunde både ift mig og ift de voksne hunde så har jeg ikke haft sådanne oplevelser. Men jeg har kunne se på de voksne at den unge var i "en periode" hvor de voksne tog sig ekstra af at opdrage med grænsesættende leg. Det er naturligvis sat meget skarpt op sådan, men hvis hvalpen har fundet sit leje i familien og befinder sig godt der, er der vel ingen grund til at udfordre? Det handler heller ikke kun om grænser, men om hele relationen, men grænser er da en del af det samlede billede. Befinder unghunden sig ikke godt i sin "position" i familien kommer det næppe først til udtryk som unghund, der vil have været mange tegn på ubalancen gennem hvalpetiden Måske handler det også meget om hvad vi kalder det. Hvis vi "ved" en unghund rammer lømmelalderen og at den bliver provokerende, ikke vil høre mv. så er det måske nemt at bruge den forklaring til mange adfærd, som intet har med en bestemt alder eller fase at gøre? Menesker kan f.eks. finde det utrolig provokerende at en hund liiiige skal tisse før den kommer på et kald, men det er fordi vi selv lægger dette i situationen. Jeg mener ikke jeg har set en hund tisse for at provokere... bare for at tage et eksempel. Unghunden som liiige skal lege færdigt før den kommer på kald, jamen det handler jo om motivation, hvad et sjovest lige nu og her. Jeg tænker at den såkaldte lømmelalder ikke findes som sådan, men at når unghunden får udvidet sine interesser pga. hormonændringer og har lært, at ejeren er forudsigelig så er det nye og spændende den oplever svært at løsrive sig fra og den belønning hunden er vant til kan ikke hamle op med den situation den står midt i lige nu!

En hvalp som i unghundetiden afprøver grænserne er en unghund hvis ejere ikke har defineret de rammer hunden skal fungere indenfor. Derfor falder det tilbage på ejerne selv hvis en unghund virker grænsesøgende, de har simpelthen ikke været klare nok i spyttet! I princippet findes alphahvalpen ikke, forstået på den måde at begrebet alpha kun findes indenfor en defineret og varig gruppe, altså indad i gruppen. En hvalp/hund kan f.eks. aldrig aldrig gå på gaden og "være alpha" overfor hunde den møder. Men derfor kan den godt søge grænser, hvis disse ikke er blevet definerede så hunden ikke generelt har et billede af hvad andre hunde finder sig i fra dens side. Selve begrebet alpha hentyder til ro, overblik, selvtillid og selvsikkerhed og dette har de fleste unghunde ikke utrolig meget af i letteben perioden. Alene derfor er det hen i vejret at beskrive en hvalp/unghund som alpha

Det synes jeg der er flere gode grunde til at hunde ikke skal.. Hundene vænner sig til at skulle hilse på alt og alle hvis det er hvad de oplever i hvalpetiden og det kan give nogle uhensigtsmæssige bivirkninger: Hunden som har hoste må ikke smitte og hidser sig nu meget op, hvad den bestemt ikke har godt af med en infektion i kroppen Hunden som forventer at skulle hilse bliver frustreret når den ikke må - langt fra alle hunde må for eksempel hilse på min hund Hunden som forventer at skulle hilse kan være meget, meget vanskelig at få og bevare kontakt med Hunden som forventer at skulle hilse kan få dette som dagsorden for selve turen og dermed er ejeren sat lidt ude af spil Hunden som bare får lov at hilse når den vil kan have svært ved at lære impulskontrol mv.

Ja, og man kan heller ikke forvente/kræve at fremmede hunde bare skal være motiverede for at tage sig af en hvalp fordi det lige passer hvalpens ejer. Men "sjovt" som nogle hundeejere kun kan se det ud fra deres egne behov i situationen.. Jeg har også måtte høre på, at mine hunde hjertens gerne måtte sætte en unghund på plads for "så kan den lære det" ja, men det er altså ikke lige det der var målet med min tur: At mine hunde skulle være nødt til at blive sure for at få lov at være i fred. Sådanne situationer bør opsættes så begge parter er enige og har den tid der skal bruges på det

Min grundholdning er at en hvalp skal irettesættes af den voksne hund den "leger" med fordi hvalpen skal lære andre hundes grænser at kende. Disse grænser kan vi ikke lære dem og det der ser provokerende og irriterende ud for os er oftest bare almindelig hvalpeadfærd. En velsocialiseret, rask, voksen hund siger selv fra når grænsen er nået og denne lektie lærer hvalpen af. Hvalpe får normalt lov at gå utrolig langt i deres "provokationer", som jo ikke er provokationer men bare almindelig adfærd og vi mennesker kan synes hvalpen er meget strid. Ofte skal en hvalp arbejde meget hårdt på at få en voksen hund til at lege med sig og det er muligvis det du ser. Den voksne hund kan virke irriteret, men efter nogen tid vil den ofte gå i leg alligevel. Det er, som om der er et spil mellem hvalp og voksen i denne situation. Den voksne hund kan til enhver tid gå væk fra hvalpen og så længe den ikke gør dette ville jeg ikke blande mig. Er den voksne hund derimod træt, svag eller vil væk fra hvalpen ville jeg lige så stille fjerne hvalpen og aflede den med noget nadet, men fjerner vi bare hvalpen når vi synes det er nok, griber vi forstyrrende ind i en igangværende kommunikation og vigtigst: Hvalpen lærer ikke at respektere en voksens hund uvillighed hvilket kan give den skrammer senere i livet. Min voksne hanhund er fantastisk til hvalpe, men siger han fra og de fremturer voldsomt f.eks. omkring noget spiseligt bliver de sat på plads. Det kan lyde som om jorden er ved at gå under, når en hvalp får denne forskrækkelse, men der bliver ikke krummet et hår på hvalpen og derefter forstår den de afstandsøgende signaler rigtig godt. Bland dig iøvrigt aldrig med ord for de bliver også hørt af den voksne hund, som kan tro den får forbud mod at sætte hvalpen på plads, hvilket kan give nogle grimme skader pga. indeklemte frustrationer senere hen. Giver det mening?

Det gør mig ondt for jer :ae:

Hvis man ved vapsen har været i brændenælderne og har gener af det er et superhurtigt middel at smøre stederne med saften fra brændenælder. Det er ufarligt og hjælper i løbet af få minutter. Tager man fast om brændenælder, brænder de ikke, bladene gnides mellem fingrene og saften smøres på hunden. Nogle hunde viser irritationen mellem trædepuderne ved at skrabe poterne på gulvet. Da min datter var barn, slæbte hun altid byens unger hjem så jeg kunne "kurere" dem, når de havde været i brændenælderne