Ninjamor

Når du skriver således: så er det vel ,en vurdering af manden du mener? Naturligvis har han noget at byde ind med, men udover hans holdning til hundeejerens udstråling er det meste af resten af det vi ser, desværre ikke noget der er meget bevendt hvis man skal have hunden igennem problemet og hel ud på den anden side af behandlingen

Det var også sådan jeg havde det. Jeg har læst hans første bog

Absolut nej Det nævner jeg også i det andet indlæg at han gør, kan godt se nu at det ikke var så hensigtsmæssigt at splitte mit svar op. Men det er sjældent jeg har hørt ham gøre det, oftest går han direkte til problemadfærden og jeg har ved flere lejligheder hørt ham spørge om hunden er dominant uden dog at uddybe hvad han mener med dette. Hver gang svarer hundeejeren "ja" til at hunden er dominant. Jeg er enig med dig i at forskning kan give det udfald der betales for. Udover forskning nævner jeg også faglitteratur, kurser samt min egen erfaring... Du skal ikke regne med vi har læst det samme, har deltaget på samme kurser og har samme erfaring. Det er blandt andet dette, samt den individuelle grundholdning, der danner forskellene på os. Selv søger jeg ikke kun gennem kurser og faglitteratur at blive bekræftet i det jeg allerede ved. Jeg søger udad i erkendelse af at der findes mere viden og erfaring end den jeg har i mit hoved. Bringer denne søgen mig forbi forfattere jeg ellers bryder mig om, som f.eks. Millan og Fennell, så læser jeg det de skriver og prøver så objektivt som muligt at vurdere det skrevne. Okay jamen så blev jeg da ellers lige stemplet! Jeg henviser til studier og faglitteratur og ja, der står ind imellem noget der ikke passer mig, men det betyder ikke at det overses eller "glemmes" Skal vi ikke lige være på det rene med at jeg ikke kun støtter mig op ad forskning? Hvad ser du som velfungerende? Jep han har mange hunde sammen. Hvis du læser hans første bog kan du se at denne flok bliver fysisk motioneret mange, mange timer dagligt og således ad den vej bliver holdt "nede" rent energimæssigt, først gennem timelange ture i bjergene, hvilket mange andre hunde kunne misunde dem, derefter ved at han står på rulleskøjter efter dem og sluttelig ved at han i lang tid beskæftiger dem med bolde. Jeg kan ikke huske, om det var 6 timers daglig motion han beskrev. Det vil give ro i mange flokke. Under turene korrekser Millan dem, så de altid er "på plads". Når en ny hund introduceres, det ser vi på TV, bliver de andre strengt mindet om hvem der bestemmer med denne schhh lyd, som er betinget til at give ubehag. Som jeg ser det sidder Millan og hans folk ganske hårdt på disse hunde og jeg er ikke imponeret Og jeg har fortalt dig, at jeg gennem mange år har opbygget erfaring for at symptombehandling ikke holder, at strafbaseret træning giver bagslag på den ene eller anden måde. Dette er baseret på omgangen med og "behandlingen" af mange hundetyper som er blevet trænet på forskellig vis. Gælder det så?

Tænker du på Kane og de glatte gulve? I såfald var det rædselsfuldt at se frygten hos ham og hvordan han søgte støtte langs op ad væggene, mes Millan bare så det som passende adfærd. Vi er helt enige i at udstråling og ejerens tilgang til en situation har en stærk indflydelse på hunden og den ro og selvtillid Millan viser er forbilledlig Jeg har læst første bog samt set CD'er. Det har været samme smøre som det vi ser på TV, dog nævner han i bogen intet om at sparke. Eftersom han mest eksponeres på TV og dermed når ud til flest hundeejere er det naturligvis hans optræden her som giver indtrykket af ham. Det indtryk du har af f.eks. Poul Thomsen, har du formentligt også fra utallige udsendelser gennem årene og ikke fra hans biografi... Spark i lysken, hængning til kvælningspunktet, det tynde halsbånd sat på det mest smertefulde og skadelige punkt på hundens hals, de stive huggende fingre mod hundens hals i kombination med den SCHHH lyd han anvender er de mest almindelige erdskaber jeg har set ham gøre brug af, så jeg er enig med dig i at han skulle holde sig fra hunde, han arbejder udelukkende, eller mest, med aversiver og forsvarer det med at det er hundenes egne metoder. Den holder altså ikke

Okay Okay, det kan være vi ser noget forskelligt så Heller ikke jeg Det lyder fint med den lille hund. Desværre har jeg som nævnt kun set ganske få afsnit, hvor han arbejder med hunden og ikke imod den og jeg har dog set udsendelserne fra DK siden 2006 samt nogle fra Sverige + Youtube, så det er blevet til en hel del. Hans første bog er også læst Ja jeg har hørt nogle historier, men de er kun det ikke bekræftede historier. Jeg er skråsikker på at symptombehandling kun holder i længden hvis behandlingen vedligeholdes. Det er ikke for at lyde nedladende, men det er viden om og erfaring i almindelig hundepsykologi samt faglitteraturen der gør mig så skråsikker. Jeg vil gerne uddybe det men gør det ikke nu af fare for at blive kaldt nedladende af nogen Dog synes jeg jeg har været rundt om det med rottweileren i et andet indlæg Hvordan ser du det og hvordan ved du hundene er i den røde zone før Millan kommer? Når man for at få gjort en hund aggressiv nok til at kunne deltage i programmet tirrer og skræmmer den med en aggressiv hund, så tror jeg ikke der er så meget andet man ikke vil gøre for at give det billede man ønsker. En af kameramændene, tror jeg det er, har fortalt hvordan han har set, samt medvirket til, at få hunde til at gøre udfald. Det synes jeg faktisk ikke vi er, for man kan synes min navnesøster er for blød og dermed ikke opnår det ønskede resultat, men hun gør ikke skade på hundene som Millan gør og det er det sidste jeg protesterer mod. Joh, men selvom jeg kommenterer alt du skriver om Millan, handler det, for mit vedkommende, om ham og ikke om dig, så tag det ikke personligt Men når så vrøvlet får hundeejere til at tro på, at vore hunde bare går og lurer på at fratage os dominansen, så er det snakken bliver skadelig, i mine øjne. Når du giver stikpiller til andre i et indlæg til mig, må du forvente jeg tror det henvendt til mig Jeg går heller ikke ind for at en hund udelukkende forstærkes positivt. Der er nødt til at være nogle grænser, ikke for at sige det er mig der bestemmer, men så jeg kan stoppe hunden i noget potentielt farligt eller meget uhensigtsmæssigt samt lære min hund, at der kan sættes grænser uden dens verden går under Det har jeg også, men det ender altid op i at hunden er dominant og det er noget ævl... Når jeg skriver om adfærd, træning og holdning til blandt andre Millan, så er det ikke mine hjemmestrikkede teorier jeg lufter. Mine holdninger har jeg blandt andet på baggrund af viden om adfærd, ikke noget jeg bare har flikket sammen til lejligheden og fordi jeg synes det skal være sådan, men på baggrund af erfaring, faglitteratur, kurser med adfærdsfolk mv. Når jeg gang på gang kan se en hund krybe for Millan og alligevel indkassere straf så bliver jeg harm og kommer ud med det. Noget af det "pudsige" i den heftige Millan debat der kørte sidste år forskellige steder på nettet var, at når jeg eller andre henviste til litteraturen, indlæringspsykologi, hundeadværd og andet viden der foreligger om hunde som argument for modstanden mod Millans metoder, så blev der enten stille eller også blev vi barnligt svinet til og angrebet personligt. Vi kan have vores ideologier og holdninger, men vi kan ikke forsvare Millans metoder som værende hundenes egne, eller bare gode, som mange gør blandt andet Millan selv, hvis vi samtidig skeler til hundenes indbyrdes regler og hundepsykologien. Det er det jeg vil have frem Og nej, jeg hverken tror eller synes du er dum

Altså på de hundedebatter og jeg har kommet har hun stort set kun fået hug, iøvrigt ofte meget barnligt, så jeg ved ikke hvor populær hun er, men kendt er hun i hvertfald...

Uha jeg er slet ikke enig og nej, det ville alle andre adfærdsbehandlere ikke nødvendigvis Som jeg ser det ultrakorte klip vil hanhunden have noget fra den ældre tæve hun ikke kan give ham, han søger muligvis grænser og optimalt ville tæven selv kunne sætte ham på plads. Det kan hun så ikke, af den ene eller anden årsag og derfor bliver han ved. Han inviterer til leg og er selv for voldsom til tævens tilstand. Men se ham, der er intet dominant over ham Det er god kotume at når man stopper en hund i en uønsket adfærd, så erstatter man denne adfærd med en anden adfærd. Gerne en der er uforenelig med den uønskede. Her bliver der bare sat en stopper for hunden som står og ser forvirret ud og aner ikke hvad den skal nu. I mine øjne er der absolut intet i vejen for at sætte stopper for en hunds uønskede adfærd, tværtimod, men resultatet bliver mere sikkert hvis man derfra guider hunden ind i en erstatningsadfærd. Det Millan lærer hunden her, er ikke at lade tæven være, men at blive x antal m væk eller, afhængig af hvad hunden er bevidst om, blive nedenfor trappen. Dette har ingen sammenhæng med hanhundens adfærd overfor tæven. Hvis denne adfærd skal stoppes, skal man være 100% sikker på Hudsons intention idet han stoppes. Som det var her, kan vi ikke vide om han bare ville være sammen med sine mennesker eller drille tæven igen. Hvad har han så lært Da vi ser ham komme op af trappen og gå udenom, udbryder ejeren at hunden slet ikke vil hen til tæven, men se hvem det er han kikker efter, det er Millan som lige vender sig mod ham, da han går bagom. Ud fra den behandling vi så Millan give Hudson ved trappen: Schhh lyden, fronten vendt mod ham og en løftet arm er der intet som helst der berettiger hundens kropsholdning og måde at luske rundt om dem på. Slet ikke hvis han var en selvsikker ung hund med lidt spræl i. Så enten er hunden utrolig svag eller også er der foregået noget mellem optagelserne :hmm:

Det har jeg, har du?

Hundenes reaktion tror jeg er en kombination af negativ forventning, smerter og forskrækkelse. De fleste af disse hunde er i forvejen i forhøjet alarmberedskab og derfor skal der muligvis ikke så meget til for at fremkalde en negativ reaktion på sparket. Uanset er det straf i en social sammenhæng og gavner ikke relationen til den som giver dette spark, i dete tilfælde Millan, og senere ejeren og nogle TV seere... Hvorfor bygge relationen på ubehag i stedet for på tillid? Forskning viser at aggressive hunde, som oplever aggressivitet mod sig selv fra ejer/træner, altså bliver straffet for at udtrykke aggresivitet, potentielt bliver tikkende bomber fordi det kun er hundens adfærd som addresseres og ikke årsagen til adfærden. Hundens adfærd undertrykkes gennem straf, men grunden til aggressiviteten er der stadig. Hvis den aggressive adfærd vedvarende skal undertrykkes skal hunden til stadighed have vedligeholdt straffen. Tilbage til rottweileren. Den kan være tillært aggressiv gennem forkert og brutal håndtering, der skal såmænd ikke så meget forkert håndtering til for at skabe en aggressiv hund. Den unge letpåvirkelige schäfer som i usikkerhed eller frustration gør ad forbipasserende hunde og inkasserer skæld ud og/eller ryk ilinen, skal ikke udsættes for dette mange gange, før den laver en association mellem tilsynekomsten af andre hunde og det ubehag ejeren påfører den. Den smarte hund vil nu gøre alt for at holde den fremmede hund væk og bliver derfor mere og mere aggressiv i situationen. Hvis vor rottweiler er blevet aggressiv på denne baggrund og får endnu mere ubehag påført, vil den blive endnu mere aggressiv og hurtigt blive til en af Millans elskede "redzone dogs". Har hunden ydermere smerter skabt af dens eget træk, eller af at blive trukket skæv i linen mv. vil den med endnu større intensitet forsøge at jage andre hunde væk. Uden en baggrundsanlyse og et fysisk tjek af hunden, kan vi ikke med sikkerhed vide hvorfor hunden fremstår aggressiv og det kan blive med fatale følger at behandle den med yderligere aggressivitet og kue den med frygt, som er det Millan typisk gør! Vi ser ingen sådan analyse af Millans hunde, vi hører intet om baggrunden og om hundene får dækket deres behov for aktivitet, nærhed, oplevelser mv. Muligvis foretager Millan sådanne analyser, men når dette ikke bliver meddelt seeren, vil nogle, på trods af advarslen på skærmen, tro de kan behandle deres hund på samme måde, hvis de mener dens adfærd stemmer overens med hunden på skærmen. Du skal have fat i årsagen for at vide hvad du har med at gøre. Er hunden aggressiv pga. gamle traumer eller er den genetisk disponeret? Hvis det sidste er tilfældet er det ikke så ligetil at ændre dens adfærd, men man kan sørge for at kontrollere hunden. Er det første tilfældet kan man gennem desensibilisering få hunden helt fri for problemet. Millan arbejder kun med kontrol af hundens reaktion og dermed overskrider han mange hundes grænser udover det anstændige, skyder gråspurve med kanoner, sikrer ikke at resultatet holder og at hunden mentalt og følelsesmæssigt er velfungerende. Nu skriver du at hunden ikke ville, der er stor forskel på om en hund ikke vil eller ikke tør. Hvis vi skal give den bedste behandling skal vi lige have set på baggrunden. Lokning er langt fra altid godt ved en utryg hund, ved en hund som bare ikke vil kan det fint fungere. Jeg tror at i sådanne debatter er det ofte selve grundtanken, ens holdning til hund, som egentlig er til debat. Vil man ikke lirke og lokke fordi hunden skal sgu ikke bestemme over mig, det er mig der er lederen eller tager man mere afslappet på det der ledernoget? Millan taler meget om lederskab (ligesom Fennell) og begge to overser noget væsentligt. Man kan ikke være leder uden en forud opbygget relation. Jeg kan ikke lige komme ind fra højre og beslutte, at jeg er lederen for din hund og derfor... Men jeg kan komme ind fra højre og forhåbentligt vinde hundens tillid og dermed respekt pga. min autoritet og selvsikkerhed i situationen og dermed få hunden til at gøre det jeg beder den om uden at bruge hårde håndgreb. Så længe det jeg beder den om ikke er meget grænseoverskridende for hunden. Millan kommer direkte ind fra gaden og beslutter, at hundene bare skal høre her fordi han siger det og fordi han ellers udviser fysisk magt. Jamen hvad er det dog for en måde at tænke på? Tilbage til trappen, spørg lige Nollike hvordan vi fik Noomi op af trappen da hun havde besluttet sig for ikke at ville Hvor ser du den tillid fra hunde til Millan? Jeg ser den ikke. Nej man skaber ikke nødvendigvis tikkende bomber, man skaber potentielt tikkende bomber ved at behandle aggressivitet med endnu stærkere aggressivitet Der ser desværre ud til at de hunde vi præsenteres for i programerne, er hunde som hverken aktiveres eller regelmæssigt kommer på tur og det er naturligvis en medvirkende faktor til problemerne. Men tog Millan nu og gennemførte et aktiveringsprogram, som tilgodeså den givne hunds behov, en uges tid og så vendte tilbage ville han se at mange af problemerne var forsvundet. Det er bare ikke godt TV! Den eneste "stimulering" jeg til dato har set Millan anbefale var hurtige gåture, cykleture og at bære på rygtasker med vægt i. Alt sammen fysisk motion og intet andet. De færreste hunde er skabt til at være til pynt og det kan vi nok alle være enige om. Det kan så bare undre mig at han ikke gennemfører aktiveringsprogrammer for hundene. Jeg ser på hvordan hunden ser ud i situationen, hvis den har behov for at "krybe" elle vise anden ekstrem pascificering er behandlingen for hård. Jeg ved intet om hvor mange adfærdsbehandlere du har mødt, men det er da fint nok at Millan indrømmer at have lavet fejl og jeg er helt enig, bliver han bidt har han fejlet groft - ligesom jeg synes han gør i rigtigt mange af de tilfælde hvor han undgår at blive bidt. Adfærdsbehandling drejer sig ikke om magtkampe og hvem der er stærkest, det drejer sig ikke om at modarbejde hunden, men om at få den til at samarbejde fordi den ser en fordel deri. Hunde er samarbejdende dyr og får de den rigtige mulighed vil de så frygteligt gerne samarbejde, når der er noget at samarbejde om. Det handler om at hjælpe hunden af med det problem den har om det så er at være alene hjemme, at møde andre hunde, at være urenlig, gå på glatte gulve mv. Det handler om at sikre at hunden (og ejeren) får bedst mulig hjælp uden at gå på kompromis med dyrevelfærden. Millan arbejder ikke med belønning, positiv forstærkning, for ønsket adfærd men med straf for uønsket adfærd og det kan aldrig være tillidsskabende ej heller holdbart medmindre straffen er brutal nok.

Men der er forskel på om du presser dit "lederskab" ned over en hund i form af diverse aversiver eller du agerer i hverdagen, så hunden selv får øje på dine lederkvaliteter og derfor indordner sig dig og dine krav. Pruuhhhhh et øjeblik Aggressivitet på niveau 7 påfører hunden med aggressivitet på niveau 6 ubehag, og sandsynligvis frygt, og er udelukkende "jeg skal lære dig" behandling. Symptombehandling hvor hundens adfærd er det eneste mål og ikke årsagen til adfærden. Aggressivitet som svar på aggressivitet har intet, overhovedet intet, med lødig terapi at gøre. En anden ting er, at Millan himselv oftest er den som fremtvinger hundenes stærke reaktion, der skal jo være noget at vise og drama på drengen Du kan da fortælle om situationerne. Jeg har set et - to tilfælde hvor Millan ikke brugte ret meget fysisk grænseoverskridning Til dato har jeg ikke set Millan "rehabilitere" hunde med adfærd som danske adfærdsbehandlere ikke også kommer ud for. Forskellen er tilgangen til adfærden. Millans behandling går kvikt, men påfører hundene væsentligt ubehag såvel fysisk som psykisk. De danske adfærdsbehandlere jeg kender kan alle overmatche det resultat Millan får ud af sin håndtering, det tager bare længere tid. Til gengæld holder resultatet, det gør Millans symptombehandling ikke. Nej han gør ikke! Millan skubber selv hundene ud over grænsen hvor almindelig pædagogik kan anvendes. Jeg har set ham tirre en hund, som skulle vise aggressivitet på TV, med en aggressiv hund og tilmed stå og grine af hunden. Jeg har på TV set hvordan en hund i panik forsøgte at planke et højt havehegn, da Millan havde jaget den op i et hjørne. Hundene er for de flestes vedkommende bange for ham og reagerer på dette. Han frentvinger gerne aggression og lad mig lige citere ham:"Jeg elsker kampen med en hund" sagt på TV lige inden han skulle "i kamp" med en "rødzone hund". Rødzone efter han udsagn forstås. Nu nævner du Irene J og hendes "bløde metoder". Jeg ved ikke hvad du lægger i denne betegnelse, men uanset Irene J ikke kunne klare den hund du refererer til så er der milevidt ml. bløde metoder og den brutalitet Millan lægger for dagen. Det behøver ikke være enten Irene eller Millan. Igen Iben: Der er andre udveje end klikker og godbider eller brutalitet: Årsagsbehandling. Millan ser ikke på årsagen til problemhundenes adfærd, han ser kun resultatet af årsagen. Hvis du f.eks. står med en 50 kilo tung rottweiler som flejner ud i et frådende "vanvid" ved synet af andre hunde er der en årsag. Årsagen kan være fysisk, hunden har smerter, tillært eller i sjældne tilfælde genetisk. Hvis ikke man som adfærdsbehandler forsøger at afdække baggrunden for årsagen til hundens adfærd er man ikke adfærdsbehandler, man er en klamphugger uden respekt for hunden og dens ejere. I mine øjne... Jeg skal smutte nu, men vender tilbage og kommenterer resten af dit indlæg

Nå, men jeg er heller ikke 100% anti Millan, kun ca 99,99% Det håber jeg dæleme heller aldrig du får at se! Af den årsag at hunde er individer og ikke kan behandles efter én skabelon. Årsagen til aggressiviteten skal analyseres og adresseres. Dette kan ikke ske gennem en bog, så afsted til adfærdsbehandler med den hund - og ejer! Det er netop en af årsagerne til min aversion mod Millan, at han har én skabelon til alle hunde, én form de skal passe i og gør de ikke det, må der "klippes en hæl og hakkes en tå" til hunden passer i formen, hvor det bør være omvendt: Formen hunden behandles efter skal tilpasses hunden som individ. Alt andet er symptombehandling og endvidere respektløst overfor hunden. Bestemt og er man til samme syn på hunde som Millan (og Fennell): At de går og pønser på at overtage ledelsen i hjemmet og bare skal vise passiv underkastelse, så virker hans metoder også perfekt, idet de undertrykker hundens uønskede adfærd. Hundens følelser bliver bare ikke ændret i positiv retning, så i princippet kan mange Millanhunde gå rundt som tikkende bomber. I alle de år jeg har set Millan "rehabilitere" hunde har jeg set et, siger og skriver ét, tilfælde hvor jeg var enig med ham i det meste af behandlingen. Enig fordi hans behandling af denne angste hund byggede på indlæringspsykologi og desensibilisering med respekt for hundens grænser for hvad den kunne klare. Ellers bygger hans metoder stort set kun på symptombehandling som for Chinos vedkommende ville betyde, at han fik et spark og blev hængt op i linen, hvis han reagerede på fremmede hunde i sin nærhed. Denne behnadling ville ikke mildne Chinos ubehag ved fremmede hunde, tværtimod! Derfor mener jeg, der er al mulig grund til at være endog særdeles kritisk overfor Millans måde at "rehabilitere" hunde på. Det handler om dyrevelfærd...

Jeg får sådan en beklemt mavefølelse af at se hans skinnende øjne når han "kører", det i sammenhæng med at han har udtalt på TV at han elsker kampen med hunde OG gentaget det, så det var ikke en fejl, giver ham et skær af vanvid i mine øjne. Men da jeg ikke er indenfor psykiatrien skal jeg nok vare mig for, offentligt, at pådutte ham en diagnose, selvom jeg nok tror der er en, som passer på ham

Ingen, hverken mennesker eller dyr kan leve et liv helt uden ubehag, så det er nok okay Tillykke med de manglende kilo!

Glædelig hvalp(e)

Jomen teoretisk kan det splittes til atomer til man til sidst bliver ganske rundforvirret. Straf, som i negativ straf, finder jeg ok og meget anvendelig. Jeg har endnu ikke oplevet en hund som "tog det personligt", men derimod at hunde oplever at de har et valg og ved at vælge det ejeren vil, altså samarbejde med ejeren, oplever de langt større gevinst end ved ikke at samarbejde. Positiv straf synes jeg man skal afholde sig fra, men igen for én hund kan et "nej" føles ubehageligt og dermed opfattes som påført ubehag en anden hund kan være mere hårdfør.

"Sådan en som dig" - hvad er det for en?

Positiv straf er påført ubehag (som konsekvens af en handling) Når du forhindrer Møffen i at komme længere i frem linen og yder modtræk, det må du nødvendigvis gøre for at få ham med uden lokning, vil du ved at fjerne ham anvende negativ straf hvis han får mulighed for at få hilst ved ikke at trække. Når du fjerner ham helt og som jeg forstår på dig, belønner for at han går med dig, så ser jeg umiddelbart det billede som en afledning og omdirigeret motivation idet du dirigerer hans motivation over på godbidderne. Lokker du ham med, er det omdirigering af motivationen og positiv forstærkning for at følge med dig Man kan pille det totalt fra hinanden i småbidder og finde at negativ forstærkning, positiv straf mv kan findes i delelementer af en situation og nogle gange overlapper hinanden. Når alt kommer til alt afhænger det af hunden, som er i situationens, oplevelse: Ubehag - velbehag? Velbehag mixet med ubehag? Ubehag mixet med velbehag?

Det kan være særdeles givende og udfordrende at deltage i disse debatter også for man bliver udfordret og skal nogle gange ligefrem tænke sig godt om for at formulere sine tanker og argumenter Og så er det gratis :5up: Det er jeg fuldstændigt enig i og "selv" Millan siger og gør ting jeg kunne have sagt og gjort så han er ikke kun en skidter karl, men mestendels synes jeg han er det og det er desværre det der vises mest af i TV. Absolut! Fordi man ikke er ligeglad med hvordan hunde behandles og fordi Millan sælger sin vare utrolig godt. Først og fremmest er han ærlig, idet han mener det han gør og det, han råder hundeejere til. Denne ærlighed sælger rigtig godt sammen med hans selvsikkerhed og rolige væremåde. Jeg ville hilse ham hjerteligt velkommen hvis han med samme ildhu vitterligt talte hundenes sag og anvendte træningsmetoder som ikke involverede "kvælning", spark og den trussel man kan se hundene føler hænger over deres hoveder, når han er tæt på dem. Det kan ikke være god dyrevelfærd hvis en lillebitte hund føler den er nødt til, konstant, at vise ekstremt dæmpende adfærd i situationer med Millan til stede, dette gør mange, mange, ja langt de fleste af de hunde Millan ses håndtere på TV. Hvis det var et menneske, som var under samme pres som disse hunde, ville vi kalde det de var udsat for noget i henretning af "psykisk terror" og så drejer det sig bare om træning og opdragelse! Det er ikke OK og jeg ville være rigtig ked af at han fik mulighed for at udbrede sine metoder mere end tilfældet er nu - for hundenes skyld.

Dit skriftlige dansk er glimrende og fint forståeligt Jeg tror du måske har misforstået konceptet "negativ straf" lidt... Det er ikke negativ straf at din hund ikke får lov at hilse på andre hunde. Det ville være negativ straf hvis du holdt hende fra at hilse på hunden indtil hun gjorde det du ville have og derefter brugte hilsningen som belønning for den valgte adfærd f.eks. at tage øjenkontakt eller sætte sig eller andet du på forhånd havde valgt Bella skulle gøre for at få lov at hilse. Der er en belønning involveret i negativ straf idet negativ straf er at tilbageholde belønningen til hunden gør det ønskede.

Samme her, jeg ville gerne opleve ham og udfordre hans meninger, men aldrig, aldrig i livet om jeg vil betale ham for det! Fint han kører udenom Danmark og ærgerligt svenskerne gerne vil have ham igen i år

Det handler ikke om at tro eller ikke tro på Millans håndgribelige metoder og luftige teorier. Det handler om dyrevelfærd for mit vedkommende. Enhver kan da se at hans håndgreb virker efter hensigten: At få en hund til at vise passiv underkastelse, som åbenbart er det eneste Millan kan godkende fra en hund. At opnå passiv underkastelse fra en hund kan enhver idiot, det kræver bare hårdhændet vedholdenhed, så sidder den i skabet. Jo hans metoder virker. Men vil man se frejdige, og alligevel lydige hunde, skal man ikke ty til at bruge arm- og benmusklerne, men de muskler der sidder mellem ørene. Det virker langt bedre medmindre man går efter en underkastende (i negativ forstand) hund. Det ved du jo godt Jeg var lige inde på artiklen (link til aflysningen sidste år) og læste at en person sidste år skrev, at det var såkaldte eksperter som ville holde Millan væk for egen vindings skyld, der var baggrunden for aflysningen. Sikke et pudsigt og selvmodsigende argument

VIL du ikke nok lade være. Be be...

Han lurer også bare på at få dig i gang med noget sundt, helt sikkert. Man kan ikke stole på folk med suspekte smil

Er Snuseren en han??:shock:Jeg var sikker på han var en hun. Hmm..

Psst.. Jeg har bagt rosinboller og en strid brownie her til formiddag, der er "kun" 400g chokolade i... Hvis den ikke bliver spist kan du få resten og lave romkugler af