Hop til indhold

Ninjamor

Members
  • Antal indlæg

    5.919
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Ninjamor

  1. Ninjamor

    Hund der trækker

    Jeg sidder så og tænker på hundens krop og på hvor skidt hunden reelt har af at få lov til at trække i den grad, du beskriver, både fysisk og psykisk:hmm: Det er ikke til at forstå (for mig) at en hund ikke skulle kunne lære at gå uden at trække. Den kan lære alt andet gennem vejledning og konsekvens, hvorfor så ikke at gå afslappet?
  2. Du kan prøve den lidt humoristiske tilgang som nogle foreslår og blandt andet sætte små flag i de lorte du finder.. Selv kunne jeg godt finde på at iføre mig et par gummihandsker, medbringe en rulle poser og bruge nogle timer på at samle lorte sammen i en spand og sætte spanden udenfor den opgang hvor jeg mistænker en af de ikke opsamlende hundeejere bor. Med et skilt hvor der står at "nogen vist har glemt disse her" men nu har jeg fjernet dem - denne gang. Kunne man få flere hundeejere med på ideen er der en mulighed for at de hvis hundes lorte bliver liggende vil blive lidt flove. Plakater eller/og noget i beboerbladet/hjemmesiden hvis sådan findes med f.eks. "Jeg vil have lov at holde hund, jeg samler op efter min hund og holder øje med at andre samler op efter deres hund" og mere i den stil kunne måske også hjælpe. Når du er hjemme kunne du, og andre hundeejere, faktisk holde lidt øje og udlevere poser med et "hov, du glemte vist...." Jeg tror, det væsentlige her er at I er flere som slår jer sammen og udøver lidt gruppepres. På lortene må du kunne se om det er mange forskellige hunde eller de få samme hunde, det kan måske hjælpe til at identificere hundene. For år tilbage da min datter var i sandkassealderen og vi boede i et stort boligkompleks var vi et par hjemmegående mødre som satte en stopper for det forbudte cykleri på vores legeplads og uddelte poser til hundeejere hvis hunde fik lov at rense sig på stedet. Det kræver en indsats og at man er kold overfor at blive upopulær hos visse mennesker, men der kan gøres en hel del.
  3. Ninjamor

    Hund der trækker

    Du kan vælge ikke at sætte hende i en situation som gør det svært for hende at lære... Med dette mener jeg at vi i al anden træning sætter situationen op så der er størst sandsynlighed for at opnå succes (at kunne belønne hunden for ønsket adfærd). Ved at sætte hende i situationen på fortovene, gør du det sværere for hende at honorere dine krav om succes, derved arbejder du faktisk imod din hund i stedet for med hende. Hvis du i stedet brugte en måned med daglig træning i signalerne for "gå pænt" med sele på hende i rolige omgivelser, vil du komme hurtigere og mere positivt videre end ved at sætte hende i den situation som er målet for træningen og arbejde med hende der. Når hun nu er 2½ år og ikke fik lært at gå roligt kan en måned+ træning nok ikke være slemt at lægge oveni? Giver det mening?
  4. Sikke en grim oplevelse for en ung hund Men det er ikke korrekt at kalde det for et overfald når vi er vant til at associere dette med kød i munden og fysiske skader. Overfald plejer at betyde at en hund kommer og ud fra intet begynder at slås. Hvis situationen var fortsat kunne det have endt med overfald da Barney lå ned sådan som du fortæller det. bare sådan lige for at få billedet på plads og kalde tingene det de er. Jeg håber Barney kan møde en hel masse rare hunde i dagene fremover så han kan få udvisket oplevelsen så godt det er muligt. Hvordan virkede han, da I gik fra stedet? Husk at din opførsel ved de næste hundemøder har stor betydning for Barneys oplevelse Selv har jeg ingen grimme oplevelser haft i hundeskove de få gange jeg har været sådanne steder. Tiføjelse: Nå nu læste jeg lige dit næste indlæg med et par gode hundesituationer. Dejligt
  5. Glædelig menneskehvalp! Min Dyson, den har også roterende fræs i mundstykkerne, er eminent til at fjerne alle dyrehår fra tæpper og møbler.
  6. Pelle på snart 6 år har endnu til gode at prøve at komme i bad, men strandbad er herrrrrrligt
  7. Jeg skrev ikke, at jeres holdning er væsentlig. Pas på ikke at blive stive i bevægelserne, dæmpet i stemmen, stirrende i blikket osv. Du kan sikkert bruge en stor 3-i-1 til at klippe med, det gør jeg selv også på Pelle. Nipper først spidsen, så en side af gangen og til sidst en spids mere. Til JUl fik jeg en elektrisk sliber så nu skal jeg til at vænne ham til "musik" oveni Cesar Millan viste i går hvordan man klipper neglene på en hund: lægger den ned, prikker hårdt til den på halsen til den ikke tør reagere og så klipper man bare. Det fungerer fint for ham. Han mente iøvrigt at hunden var afslappet under seancen på trods af at øjnene kørte rundt i hovedet på den. Jojo...
  8. Nå, det fik jeg også skrevet, det med pruhesten. Min datter klippede sådan, jeg skal have hunden siddende eller liggende - eller også skal den stå højt før jeg kan hestemetoden. Det fungerer jo også sådan hos de småhunderacer som ikke vil klippes, at man snildt kan klippe bagpotens negle, det er først når man går i krig med forpoterne der sker ting og sager. Tangens lyd kan også være voldsom sådan lige op i hovedet
  9. Tak skal du have Hvis negleklipningen er blevet bedre hos jer så har det ikke været "forkert", det er bare min erfaring fra rigtig mange situationer at det går langt bedre når hunden oplever den faktisk har et valg og så træne hen mod målet. Nogle hunde kan bedre klippes når de står op og man tager poterne som på en hest når man renser hovene. Det jeg oplever er vigtigst er at man får gjort det hver eneste dag, bare en negl, til det er blevet daglig rutine for hunden. Derfra kan man så klippe flere og flere negle af gangen.
  10. Planen er først og fremmest at afdramatisere negleklippere eller det hun reagerer på. Hun skal 0 stilles ift. dette. Jeg ville ikke rose for potenusning da jeg ikke kan se hvad hunden "tænker" og dermed kan komme til at forstærke en negativ forventning. Hvad er det helt konkret hun ikke vil have I gør? Nå ja, nu så jeg det. Okay. Ved en godbidshungrende hund ville jeg dels lære den at give pote på signal dels bruge denne model: Hund op i sofa eller andet sted, hvor den bliver sat/bliver bedt om at hoppe op på et tæppe/håndklæde. Samme sted/tæppe hver gang så det er forudsigeligt hvad der skal ske. Læg en lækker godbid er strykke foran hende og afvent øjenkontakt/reaktion på nej eller andet venteord/adfærd. Værs'go'. Dette øves så mange gange at Pixie har fattet hvad det drejer sig om. 1. Herefter skal hun give pote for at få godbidden til det sidder. 2. Holdes i poten nogle sekunder 3. Berøres på en negl med klipperen. 4. En negl klippes og kun én dagligt et par måneder, derefter burde der være dannet en positiv vane. 5. På længere sigt kan hunden lære at lægge sig på siden, så man kan komme bedre til. Godbidden flyttes da, så hunden stadig kan holde øje med den. Hver fase øves så mange gange hun har behov for, for at være tryg ved håndteringen. "Fidusen" er at godbidden på tæppet fungerer som belønning, "Nej" fungerer som et ventesignal og selve klipningen bliver et middel til at få godbidden. Dels oplever hundene langt mere kontrol over situationen på denne måde dels er kontinuerlig fodring under soigneringen ofte ikke noget der lærer hunden at synes det er fedt idet den bliver holdt fast og derfor ikke har kontrol over hvad den kan gøre. Her får hunden et valg og det plejer at virke. Hvis en hund bliver decideret hidsig, hysterisk, knurrer eller bider skal man nok have en adfærdsbehandler til at se hunden og rådgive ud fra dens temperament historie mv.
  11. Ninjamor

    Flooding

    Sådan helt korrekt er overstimulering ikke flooding, når der ikke er frygt/angst involveret i en hunds reaktion Indlært irrelevans vha. overstimulering som det du er inde på med TV'et, virker for de fleste hunde, så bare giv den gas. Du vil hurtigt opdage hvis metoden ikke fungerer, for så kører han op i stedet for ned når hundene gør i TV'et
  12. Hunde skal ikke lugte af "gammel hund" eller våd hund og have fedtet pels. Gør de det og har de det, er der noget i vejen med dem. Man siger netop ofte at hunden lugter som "gammel hund" fordi gamle hunde ofte ikke er raske og derfor lugter. Din mor kan derfor med fordel få tjekket sin hund af dyrlæge og evt. kiropraktor. Min datters hund lugtede, når han havde noget fysisk der skulle rettes af kiropraktoren. Lobo kunne gå ind til kiropraktoren med let fedtet pels og lugtende hud og gå derfra igen, lugtfri og med bedre pels. Over dagen blev pelsen helt sig selv igen. Lyder vildt, ikke desto mindre er det sandt. Spørgsmålet: Min Pelle på snart 6 år lugter kun når han har en ubalance f.eks. begyndende ørebetændelse. Det samme med pelsen. Pelsen er for det meste af tiden blank, glat og lugtfri. Rasmus hanhund lugtede aldrig i sine 13½ år og havde aldrig fedtet pels. Begge hunde var/er retrievere
  13. Hvis det var min hund, ville jeg lige se tiden an et stykke tid og se om han ikke selv falder til ro ovenpå flytning. En blid hund som ser sig nødsaget til at slås er en yderst presset hund... Hvis det er kommet stort set fra dag til anden vil jeg under alle omstændigheder få ham tjekket af en hundekiropraktor for der kan være ømhed/smerter involveret i hans reaktion. Når de andre vil dominere ham, er det så med hoved eller pote på han sryg eller rider de ligefrem på ham? Hvordan ser det ud? Hvis en hanhund kun viser venlighed hvordan reagerer han så? Er han som hvalp eller unghund blevet forulempet (rullet, væltet stødt ind i, knurret ad) af andre hunde? Eller været udsat for en "voldundersøgelse" hvor en eller flere hunde har gennemsnuet ham men shan lå ned? Hvis dette sker tilstrækkeligt mange gange eller bare en gang hårdt nok, vil en hund, når den bliver gammel nok, sige fra på forhånd og være på forkant ved møder. Det plejer dog først at være omkring 2 - 2½ års alderen. Det er ikke nogen form for børsterejsning der er mere typisk for en race end en anden. Men det kan være almindeligt i det hele taget med rejste børster over hele ryggen for en blid lidt usikker hund. Kan du se for dig hvordan hans halestilling er under møderne, og ørene, mundvigene? Tilbagelagte øren, lange mundvige... ja sådan må det næsten være ellers mixer han signalerne vildt. Var han min hund ville jeg desuden i en periode helt undgå møder med hanhunde. Fordi han er i en meget følsom periode lige nu, hvad årsagen end er, og der er ingen god grund til at give ham dårlige erfaringer og lære ham at møde andre hunde i en neagtiv stemning. Du kan give ham 20m line i selen hvis han ikke kan være løs på områder med god oversigt, så kan han mærke lidt "egentid" og du kan nå at gå modsatte vej og få ham med hvis du ser en hund i det fjerne. Giv altid godbid ved synet af andre hunde, dette signalerer positivitet fra din side og kan betyde en stor forskel i en hunds syn på andre hunde. Du kan sideløbende give Baldrian, Zylkene eller Bachs Rescuedråber 3 ugers tid hvis du fornemmer han generelt er mere urolig/opkørt. Din opførsel ved synet af andre hunde kan være altafgørende, så hvis I uforvarende render ind i andre hunde må du ikke stramme op i linen, men skal hellere slippe den, så han er fri til at komme væk og til at vise de nødvendige signaler.
  14. Jeg ser først udviklingen i denne tråd nu og er ked af at I skal så meget igennem. Klap til jer fra mig og god genoptræning
  15. Det er en stensikker opskrift på en hund som "laver ulykker" selv at stresse rundt inden afskeden, så der er du på rette spor. ½ times ro og afslapning før en hund forlades giver et mere roligt resultat Hvis du styrter rundt og han efter dig skal du ikke regne med at 5 minutter er nok til at få ham i indre ro.
  16. Det kan Gryn nok, det er jo menneskeligt at fejle og "guddommeligt" at tilgive
  17. Det er korrekt, denne kong virker mere som en foderbold
  18. 8 timer + er lang tid for så ung en hund at være alene, hvilket han også selv fortæller. Er det hvis det normale tidsrum overskrides han går i gang med væggen? Som du selv er inde på kan legetøj føre til "vild" opførsel, køre hunden op og få den til at destruere omgivelserne. Det er det sikreste at lære hunden at sove når den er alene hjemme, så går tiden også hurtigere. Derfor er jeg ikke tilhænger af aktiveringsting når hunde skal være alene. Kong'en fungerer som et marvben med et smalt hul, den kan være fin nok, men i princippet kan du bare bruge et marvben på 20 - 30 cm.
  19. Det generelle: Afledning fra situationen kombineret med forbudsord og efterfølgende belønning, når han tier. Selvom han ikke har den store selvtillid er det ikke "forbudt" at sætte grænser for hans udfoldelse, når bare det sker positivt og han bliver styrket på anden vis. Alt for ofte undlader ejere af usikre/utrygge hunde at sætte grænser for hundene fordi de ikke ønsker at mindske hundenes selvtillid, men i virkeligheden bliver mange sådanne hunde tryggere, når der sættes fornuftige grænser. Lær ham evt at gø på signal og dermed også at stoppe på signal. Dette signal kan bruges ved uønsket gøen.
  20. Ingen kan vide hvordan ord bruges i andres omgangskredse, så derfor er det nødvendigt at bruge stærke ord som "retarderet" i dets egentlige betydning, når man er på skrift. Det er meget nemt at misfor det skrevne ord hvilket du burde vide, da du åbenbart bliver meget misforstået efter hvad du selv siger. Det er der måske en grund til? Jeg beklager du har det hårdt for tiden og føler alle er ude efter dig. Så er det nok en god ide at bruge "alt og intet" trådene til at få luft og støtte.
  21. Der er ikke en svarmulighed som passer helt. Pelle er måske i haven uden opsyn 5 minutter sammenlagt dagligt.
  22. Velbekomme. Nu forventer jeg naturligvis en billedtråd og når han kan det hele er der mere hvor det kom fra :5up:
  23. Tak Siger du noget bestemt til ham? Skal det forstås sådan, at nu når du vader ud og ind er det stuen og entreen du forlader? Ludwigs uro viser han allerede ved at gå med dig til døren, så ja du skal starte helt forfra. Kast evt. nogle små lækre godbidder til ham ind i lejligheden, men vær helt sikker på, at han ved du går! Så har han lige været alene om natten og skal være det igen få timer efter. Det tror jeg ikke holder. Mange hundeejere oplever også at deres hunde fint kan være alene 6 - 8 timer om dagen, men hvis hunden igen forlades om aftenen går det galt. Jeg ville klart anbefale at han om natten fik den tryghed det vil give at sove i soveværelset, så er han heller ikke alene de timer Nogle hunde lærer meget hurtgt at lyd = ikke mere alene. Men man skal også være bevidst om, at der er en årsag til en hvalps piben når den forlades, den er utryg! Den vil ofte lære, at det ikke hjælper noget at pibe (kalde) men dens problen med at være alene kan sagtens være lige så stort som tidligere, den udtrykker det bare ikke. Så tror man at alt er godt og træner lettet videre, men i virkeligheden træner man på en negativ følelse hos hvalpen i stedet for at træne på en succesoplevelse. Hvalpen lærer dermed at det at blive forladt er ensbetydende med at have det skidt på den ene eller anden måde. Typisk går det helt galt når hvalpen når kønsmodningen og så står man virkeligt med et problem for så er det måneders vane og holdning, der skal ændres Okay Ikke forstået? Du går ml. 20 minuttter og 2 timer? Hvis du er ude med ham og i gang 2 timer er det alt for meget. 20 minutters aktivitet lyder fint, så skal der pauses og hviles. I løbet af en dag, hvor ofte kommer han så i haven? Denne form for boldleg kan være til skade for ham. Du kan se om det er ved at observere hans adfærd. Hvis han vil fortsætte boldlegen og endda bliver mere og mere ivrig, er det for meget. Hvis han selv kan stoppe og endda nogle gange ikke gider bolden, kan det være okay.. Henteleg kan køre en hund helt utroligt op og på længere sigt stresse hunden. Stress er ikke en ven og slet ikke ifm. separationstræning! Kan også være med til at køre en hund op især fordi vi mennesker er nogle spader til at time vores leg korrekt ift. hvordan hunde leger sammen. 3 x 10 minutter vile jeg vurdere til alt for meget. 3 x 30 sekunder lyder bedre. Generelt ville jeg hellere, at du brugte bolden og træklegetøjet til at gemme så Ludwig skal bruge sin næse og dermed sin hjerne til at finde det. Denne form for aktivitet mætter mentalt og er en fænomenal modvægt til benarbejdet og dermed til stressen. Fundet og afleveringen kan så udløse en godbid, som også er en god modvægt til opkørthed. Hvilke spil har du? Du kan opnå en større mental mæthed og træthed ved at lade ham søge halvdelen af sit foder i haven. 2 x 20 minutter og længere tid giver ham mere end spil og godbidsbold som så kunne gives nogle dage i stedet for det ene søg. Pudler er ret fantastiske at arbejde med :hjerte: Husk at stop træningen før han selv viser træthed. Der er en mulighed for at han er overstimuleret og det giver altid problemer. Skema er bare at du noterer varigheden af alenestunderne, samt om han er afslappet. Er han ikke afslappet er der noget der ikke fungerer i træningen. Når Ludwig kan være alene i det aktuelle tidsrum med succes 7 - 8 gange øges tiden med ca 10 - 15 sekunder. Altså hvert nye tidsrum 7 - 8 gange med succes før tiden øges. Ja, det er et stort problem for mange. Fantastisl han kan komme med på job. Kan han være alene nogle sekunder i bilen hvis du har en sådan? Det er forståeligt, men glem alt det der med ikke at lave fejl, den holder ikke. Alle laver fejl også gamle garvede hundeejere som jeg eller også kommer der problemer udefra pga. begivenheder man ikke har indflydelse på. Jo mere du kan slappe af med træningen des bedre vil det gå. Tilsvarende jo mere nervøs du er for alenetræningen des større er sandsynligheden for at du påvirker Ludwig negativt med det. Jeg tror, din aktivering har været for meget og det spiller en væsentlig rolle. Prøv at lave de ændringer jeg har foreslået og se om det ikke hjælper drastisk i løbet af en uges tid. Hvis ikke mener jeg tiden er inde til at bestille en adfærdsbehandler
  24. Jeg har ikke læst den tråd du hentyder til om Inca eller, så vidt jeg husker, andre af dine indlæg. Så når jeg nu skriver, at jeg er enig med andre i det er usmageligt at henvise til en tråd på et andet forum for at gøre skriveren til grin, så er det min reaktion på kun det. Iøvrigt må vi ikke henvise til debatter som ikke henviser tilbage, så vidt jeg er orienteret, jeg vil forslå du lige så stille fjerner linket. Det gavner dig ikke at blive "tøsefornærmet". Vi har alle prøvet at lave en fejl og det dør man såmænd ikke af
×
×
  • Tilføj...