Ninjamor

Det kan du få ved at bruge din hunds drift, evt. i kanaliseret form, til belønning for at komme. Du behøver heller ikke have et problem med at korrigere dine hunde for min skyld. Det er klart at godbidder ikke kan opveje jagt/hyrdning, men du må kunne give noget andet f.eks. aktiviteter med jagt/hyrdning i stedet.

Vi kan naturligvis ikke diskutere emnet, hvis du blankt afviser andres erfaringer samt videnskaben, så er den vel bare ikke længere

Straf kontra positiv forstærkning giver, ifølge videnskaben og manges erfaring, et mindre pålideligt resultat. Det glæder mig at vi er enige i, at man godt kan slippe en hund løs uden at være 100% sikker på at den kommer på kald :5up: Der vil altid være en lille risiko for at indkaldet ikke fungerer en gang, vi ved jo aldrig hvad hunden kan komme ud for, som holder den fra at komme. Om det så er elhegn en aggressiv hund den ikke tør vende ryggen, et kanonslag som fyres af udenfor sæsonen eller noget helt fjerde, så er der i mine øjne altid en lille risiko for at et ellers pålideligt indkald ikke fungerer.

Generelt er hensynsfuldhed jo ikke det der præger samfundet. Jeg forventer absolut intet fra mine medhundeejere, det viser erfaringen at jeg ikke kan, selvom jeg gør som du, Iben, når jeg ser hunde i nærheden: Line på. Også jeg bruger det som et tænkt signal til at jeg tager hensyn, har kontrol og ikke er interesseret i tilfældige hundemøder, men ofte opfattes det ikke som sådan. Her hvor jeg bor synes jeg generelt de fastboende hundeejere viser en del hensyn, men i feriesæsonerne kommer her mange hunde hvis ejere åbenbart tænker det er fedt bare at kunne slippe hundene og lade dem løbe som de vil på de grønne områder og stranden. Pelle og jeg stod en dag næsten øje til øje med en flok på 5 store hunde, som kom tordnende omkring et hjørne. Vel at mærke på en køresti til stranden! Hundene havde to mennesker ca. 20m bagefter sig og disse to syntes det var i orden at hundene rundede et 90 grader sving alene. Op til svinget er der volde i flere meters højde så hundeejerne havde ingen mulighed for at vide om der kom køretøjer, andre hunde eller om børnehaven var gået den vej den dag. Det er ikke i orden, jeg tror bare ikke vi kan gøre noget ved det

Med ganske få ord, rød markering, får du beskrevet stort set hele min pointe i denne debat :5up:

Rasmus var også meget glad for en bold at "holde i" Det er det og når jeg skriver at jeg kalkulerer med en risiko, så kan jeg godt se dine bileder for mig. Det er nu ikke sådan det er, for for det første er jeg en pivskid med hvad der kan ske, for det andet løber jeg først en risiko når min hund har lært, at det er det bedste i verden at følges og derfor holder sig tæt ved mig af fri vilje når den er løs, for det tredje har jeg min opmærksomhed 98% på hunden og et par % på næromgivelserne, så jeg kan nå at reagere. Det jeg vil med at "løbe risikoen" er at lære min hund bedre at kende i forskellige situationer, så jeg får en ide om, hvordan den kan forventes at reagere og hvad det næste vi skal arbejde på ifh. fristelser er. Nej det gør jeg ikke..

Lydtræning kan være en god ide, man er bare nødt til først at på udredt præcist hvad det er en hund reagerer på: Er det lydene eller synsintrykkene, bevægelser, hvilke bevægelser, bestemt aldersgruppe, beklædning osv. osv. Det sikreste er først at arbejde med denne hunds almene opfattelse af omverden indgive hende mere tillid til omverden og det kan såmænd lydtræning også være en del af

Mht. den nye kikkertmetode så har jeg diskuteret neutralisering med en træner som oplærer servicehunde. Disse bliver jo rutinemæssigt neutraliserede og diskussionen gik på erfaringer omkring øget interesse fra andre hunde efter neutralisering. Denne træners erfaring er, at tæver som steriliseres efter denne nye metode, kikkertmetoden, hvor livmoderen ikke fjernes, tiltrækker andre hundes opmærksomhed langt mere end hunde som får fjernet både æggestokke og livmoder gennem den traditionelle operationsmetode. Kan det være det din dyrlæge havde i tankerne?

Nej Det kan jeg jo ikke svare på, da jeg hverken har skrevet om smerte eller frygt Jamen Gitta, jeg har aldrig nægtet at jeg sagtens kan uddele en balle! Hverken i denne eller andre tråde. Forskellen, som jeg ser den, ligger i hvornår det anvendes, prøv evt at læse mine indlæg igen, jeg har hele tiden skrevet at det er selve holdningen til hvornår og med hvilken hensigt der gives disse skideballer jeg debatterer.

Se det som du vil, det er et frit land. Du kunne have lagt låg på ved ikke selv at fortsætte. Skal vi lukke den her?

Ej ved du nu hvad! Det er altså ikke en tone at bruge, du må kunne udtrykke dig uden de F*** ord...

Jeg vil anbefale dig at kontakte en erfaren adfærdsbehandler, da jeg mener barn/hund problematikken er så vanskelig og skrøbelig at have med at gøre at det bliver alt for risikabelt bare at give nogle råd. Barn/hund er et af de sværeste problemer at arbejde med fordi børn dels skal turde stille op (og deres forældre turde lade dem stille op) dels er de ikke 100% pålidelige og så er der pludselig ikke en oplagt succes lige om hjørnet. Men du vil altid kunne arbejde på at kontrollere hende i situationen, ignorere børnene. Generelle råd du kan starte op med uden risiko: Gennemgå hendes hverdag og se om der er balance i hendes aktivering/oplevelser, så over/understimulering kan udelukkes Fysisk tjek så smerter som medvirkende årsag kan udelukkes. Hold afstanden til børn over reaktionsafstanden og lad hende iagttage børn på denne afstand, f.eks. en legeplads eller en børnehave. Børn må ikke nærme sig hende. Når hun er blevet lidt træt af det så lav aktiviteter med hende på stedet og gå derfra. Du skal påregne at blive på stedet minimum ½ time og må aldrig forlade stedet hvis hun bliver oprørt. Den stemning hun forlader stedet med er de stemning hun overfører til næste syn af børn og det skal være afslappethed. Næste skridt kan være at hun får en lækker godbid hver gang hun ser på et barn på sikkerhedsafstanden og de ved hun er afslappet. Hvis hun generelt er usikker på fremmede er det væsentligt at du ikke forstærker hendes usikkerhed ved at komme til at stramme op i linen eller virke febrilsk. Ved du hvorfor hun har det sådan, har hun haft nogle grimme oplevelser med fremmede/børn? Muligvis har andre nogle erfaringer at komme med også

Det var, som tidligere citeret, ikke "gamle" brugere herindefra som bragte begrebet skideballer ind i debatten. Mit indlæg omkring tonen, var som svar på dette indlæg, som ikke var fra dig: Det er et afstandstagende indlæg og det reagerede jeg på. Du har ret i at man bliver træt af at blive anklaget for det ene og det andet, især på et nyt forum, jeg taler af egen erfaring fra et andet forum, men enkle forklaringer, som dem Gitta og Iben har brugt tid på at komme med, øger forståelsen for at vi nok slet ikke er så langt fra hinanden som først antaget

Jojo, jeg er heller ikke tilhænger af at aflede hundene fra alt. Afledning er fantastisk i en "brandslukningssituation", men på længere sigt er der ingen læring i afledning for hunden, hvis afledningen står alene. Hunden lærer ikke impulskontrol ved at blive afledt fra en fristelse/provokation og så er vi der, hvor vi altid skal aflede i samme situation, som hundeejeren der ved h*n har styr på sin hund når bare den får en bold i munden og bruger dette i alle de sitautioner hvor hunden reagerer uønskeligt. Jeg har set dusinvis af sådanne hunde, fortrinsvis schâfere og border collies, med en bold på snor i munden ved passering af anden hund. Det styrker hverken hundens formåen eller ejers kontrol hvis bolden en dag er glemt Det må den ikke og den del af debatten er jeg slet ikke gået ind i. Jeg bryder loven hvad løs Pelle angår, på den led at jeg i princippet ikke kan vide om han kommer på mit kald resten af sine dage, men jeg har en stor formodning om det - og hvis ikke, at jeg kan stoppe ham på stedet. Ligesom jeg har en stor formodning om at min bil vil starte om morgenen, men jeg kan jo ikke kende statistikken, før den dag bilen bliver skrottet Jamen du må gerne drille - lidt. Ja jeg havde kunne stoppe ham. Mht feeling så tror jeg det ofte handler om hvorvidt man tør løbe en kalkuleret risiko for at se om man har styr på den aktuelle situation. Det er sådan noget jeg gør, det og så tager jeg det ikke (længere) personligt hvis min hund ikke gør det jeg mener den skal, men kikker indad og opdager hvilken fejl jeg har begået, for uanset erfaring så laver jeg stadig fejl, jeg er bare ikke så hård ved mig selv omkring det, som tidligere

Okay Det du beskriver her kalder jeg for "brandslukning" altså at redde en situation eller forhindre at den forværres og det er man jo nødt til ind imellem uanset midlerne Jeg mener, at det ikke er decideret ulydighed når en hund i den situation ikke "hører efter", men mere at den er 100% fokuseret på jagten og faktisk reelt ikke hører uvedkommende lyde. Derfor er mine tanker ikke i den bane med at "han kommer dalrende tilbage når det passer ham" efter endt jagt, men at han kommer tilbage når han har udlevet sin motivation. Nej hunde skal ikke jage, det er vi helt enige om, jeg tænker bare anderledes om situationen end du, at det er impulskontrol, det kan betale sig at arbejde med med hunde som tænder hurtigt af på jagt eller andet I mine tanker vil jeg i den situation også træde på linen, men ikke fordi jeg vil have det skal lære hunden at høre efter, men for at hindre situationen i at udarte sig til uhensigtsmæssig og/eller farlig adfærd. Jeg ved ikke om jeg forklarer godt nok hvad jeg mener her Nu vi taler om harer dukker nogle oplevelser op. Jeg har haft tre hareincidenter jeg umiddelbart kan huske. En til konkurrence i B klassen (DcH) hvor Fie skulle til i feltet hvor hun skulle lokalisere og opgrave to genstande som hun skulle aflevere til mig. Mens vi gik rundt om feltet for at markere det, så jeg godt hun kikkede efter en hare, men jeg tænkte mig ikke specielt om og fik ikke nok fokus fra hende på jobbet der ventede, så da jeg sagde "søg felt" strøg hun direkte efter haremissen! Ind over en kæmpe boldbane og igennem diverse dommerarealer hvor andre hundeførere var i gang med øvelser! Mon ikke lige jeg blev upopulær den søndag formiddag i Holbæk? Fra den dag af måtte jeg arbejde hårdt på Fies jagtlyst... Anden gang var Rasmus i Eliteklassen, også DcH, vi var i gang med eftersøgning af en person og derefter en genstand. Da Rasmus kom ud på 2. udslag rejste han en hare lige foran sig! Tilskuerne kom med et gisp og dommerne kikkede spændt på min reaktion. Nu var det sådan, at jeg var rimeligt sikker på, at Rasmus ikke ville jage haren, da figuranter var hans topprioritet og jeg fik ret. Den (&%§!¤! hare fortsatte nogle meter foran Rasmus og satte sig når han løb væk fra den og rejste sig og løb når han var på vej mod den, men Rasmus skulle jo finde figuranten og det kunne en hare ikke konkurrere mod, så egentlig var det ikke så flot som dommerne bagefter gav udtryk for. Bare en hund som havde den rette motivation i situationen. Det er det jeg mener med, at hvis en hund har lært at komme på kald, så kommer den på kald, ellers har den jo ikke lært det, sådan helt til bunds. Her var det så en hund som havde lært at den foranliggende opgave var vigtigere end haren, men i princippet det samme. Tredje hareepisode jeg husker var med Pelle som ung hund, ca 14 måneder. Vi kom gående på marken og en hare stak i løb, Pelle efter, det var hans første møde med en hare. Jeg ville helt automatisk stoppe ham, da jeg tænkte: "Næh, lad ham få den oplevelse med" og så stod jeg der og heppede på ham, velvidende at han aldrig ville kunne løbe haren op og at han ville opgive inden han havde krydset de to store marker der var mellem os og en lille vej. Pelle har aldrig jagtet en hare siden. At se livsglæden i øjnene på ham da han kom tilbage gav mig en overvældende glæde. Til historien hører en knæoperation som hvalp, der i bagklogskabens klare lys ikke ville være blevet udført hvis jeg havde vidst hvordan det ville blive. Pelle trængte til at føle sig som hund, tror jeg og det gjorde han helt sikkert den dag

Men skideballe forbindes vel med høje ord, vrede øjne mm. og ikke det du har forklaret du mener Hvis jeg skal være ærlig tror jeg ikke, det er begrebet "skideballe" som får nogen op af stolene, men jeg kan naturligvis tage fejl, det er set før Det jeg diskuterer er hele indgangsvinklen til hundens opdragelse og vedligeholdelsen af denne. Jeg tror det var Miss Minelli som på et tidspunkt skrev noget om at sætte hunden op til succes hhv. fiasko og det er den forskel jeg mener vi debatterer... Det er iallefald det jeg diskuterer. Når nogen så skriver, som det blev gjort omkring skideballer i indkald, får man nemt det indtryk at nogen bruger at skælde hunden ud for ikke at komme, i stedet for at motivere den positivt til at komme. Hvis først hunden har lært at komme på kald, kommer den, og så er irettesættelser jo unødvendige. Har den ikke lært at komme, mener jeg personligt heller ikke irettesættelser er det smarteste at bruge, for så irettesætter man en mangel man selv er skyld i. Det er sådan jeg oplever det. Naturligvis kan man komme ud for uforudsete fristelser på sine ture, men er hunden i langline, arbejder jeg som beskrevet og bruger kun et indlært "nej" eller "SÅ er det nok!" hvis det skal bremse hysteri f.eks. hos en unghund, som er vant til at få sin vilje og hilse på alle hunde den ser og derfor hidser sig op når den ikke tilbydes den mulighed. Så tror jeg, jeg fik forklaret hvad jeg mener Tak for din pæne tone hele tråden igennem

Med Pelle har jeg prøvet noget jeg aldrig tidligere har prøvet, nemlig at han var renlig fra dag 1. Forstået således, at det var en meget, meget varm sommer da han ankom så havedøren stod åben hele dagen + vi var mest udenfor, så han fik altid renset sig i haven. Fra opdrætteren var han vant til fri adgang til et græsareal og det har garanteret også hjulpet på hans "forståelse" for renlighed, som jo egentlig er medfødt. Dét samt at han sov igennem fra første nat lettede det betydeligt del for mig. Som andre allerede har skrevet: Ud efter lidt aktivitet, en lur, mad og drikke, så plejer det at komme rimelig hurtigt.

Jeg er heldigvis ikke misundelig

Er du ikke radbrækket om morgenen? Min Rasmus (lab) sov i sengen og han fik altid låst mine ben fast fordi han lå ovenpå dynen og hen over mine ben. Jeg var tit helt ødelagt i bentøjet om morgenen.

Naturligvis gør jeg det (samt uddyber hvordan jeg selv bruger langlinen) fordi vi diskuterer forskellen i anvendelsen, der er ingen grund til at diskutere enighed. Iøvrigt påpeger jeg, at jeg er enig i en hel del af det I skriver! Tåbeligt eller ej, så blev det mit indtryk... Flere af jer fremstår som en fasttømret enhed og det er såmænd ikke et problem, jeg blev bare slået af den negative tone, som fik mig til at associere til et andet forum. Hvad det har med sagen at gøre at jeg også kommer på det andet forum kan jeg ikke på øje på

Jamen så er klubben da vist samlet, hva'? Jeg føler mig hensat til et andet forum... Der er også den mulighed at nogle formår at opdrage og træne positivt, anvende rimelig grænsesætning og få stabile hunde ud af det! Er det tonen vi skal debattere i? Jeg synes det ikke og sarkasme har aldrig bragt nogen særlig langt. Hvad med bare at acceptere at ikke alle er enige i hvordan tingene bedst gøres?

Javel. Nej så ensporet er jeg ikke, at jeg tror der kun findes én måde ud over min egen Jeg tror også det er meget ens, det vi gør. Jeg rykker ikke i linen, hiver ikke hunden ind til mig og lader den i det hele taget stort set være imens jeg, uden at henvende mig til den, sørger for hele tiden at skifte retning og tempo samt finde alle mulige spændende ting, så den ikke kan lade være med at komme. Faktisk er det ikke indkald som sådan jeg typisk øver i linen, men mere at vi skal følges ad og at hunden ikke skal have mulighed for at komme til at belønne sig selv for uhensigtsmæssig adfærd. Da hunden har sele på, står jeg heller ikke og venter på at den vil følges, strammer hunden linen kan jeg tillade mig allerede at være gået i modsatte retning og hunden bliver nødt til at gå samme vej. Min indkaldsstrategi (indlæring) er kun at kalde når jeg er sikker på succes og så holder hund og ejer en fest og gerne et afterparty også, så belønning og fest virkelig gør indtryk på hunden. Inden hunden får ideer om at smutte skal ejeren forlade den i den retning dens hale "peger". Der skal ikke mange gange til før hunden vælger at følges indenfor en passende radius af ejeren.

Jeg ved ikke hvilket indlæg du hentyder til, men jeg beskylder vist ingen for at dele skideballer ud ligesom jeg heller ikke forveksler et stopord som "nej" med en skideballe. Det er ikke mig som har bragt begrebet skideballe ind i debatten, jeg refererer til nedenstående citater... Hvor "irettesættelse" iøvrigt en gang bliver synonym for "skideballe" Ja det er korrrekt. Hvad er din pointe? Det er det også i min verden Jeg kender ikke dine hunde og jeg har intet skrevet om kuede hunde

Det eneste jeg umiddelbart får ud af det er opmærksomhed. Opmærksomhed fra enten den anden hund eller ejeren? Gad vide om ejeren på et tidspunkt har småmoret sig over hundens "frækhed", har grinet lidt, det reagerer hundene jo ofte på ved at gentage aktiviteten. Ejeren skriver intet om kropssprog eller andet så det kan kun bive gætteværk og dit gæt er ligeså godt som mit. Jeg har slet ikke fantasi nok til at forestille mig hund X bevidst få hund Y til at gøre noget for at få Y i fedtefadet, men jeg skal ikke afvise noget, alt er vel muligt

Du har allerede fået nogle gode svar. Jeg vil lige tilføje lidt, blandt andet at en voksen hund som bliver bidt for hårdt siger fra. Problemet når vi forsøger det samme er at vores timing er så luset, at det bliver helt forkert opfattet af hvalpen. Bidehæmninger skal læres og helst indenfor de første 16 uger af hvalpens liv, der er det nemmest. Du bør ikke ignorere at blive bidt hårdt ligegyldigt hvad hvem har skrevet i forskellige bøger. Har du prøvet at komme med et skarpt AV! i samme øjeblik din hvalp bider for hårdt? Nogle hvalpe reagerer med forbløffelse og en intuitiv fortsåelse af udråbet - andre finder det desværre bare ekstra morsomt at der også kom lyd på og går derefter endnu mere til biddet. Hvis din hvalp slipper ved dit AV, skal du straks give den noget andet at bide i. Du kan også rose, problemet er bare at det kan sætte gang i tyggeriet igen. Vær opmærksom på at hvis nogen leger "tyg i min hånd" leg med hvalpen, ansporer det den til at bide, ligesådan hvis nogen leger løbeleg og træk/ruskeleg med den. Kæleri kan også få så unge hvalpe i gang med at bide. Det virker som om hvalpe først påskønner at blive kælet, når de er noget ældre og at det indtil da kan være et irritationsmoment for dem. Det er ikke ualmindeligt at hvalpe efter 3 - 4 strøg i pelsen finder fingrene meget interessante og begynder at bide.