Ninjamor

Tværtimod, når de bider i ansigtet mener de business, ansigtet og halsen er det mest sårbare hvis en hund virkeligt mener det

Okay. Det er ikke en diskussion om kamphunde/andre hunde Lonny, slap dog af, men at der er forskellige oplysninger i medierne og hvad skal man tro på?

De fortæller det var en fejl at skrive det var hendes egen hund.. Ja det lyder uhyggeligt voldsomt

Der er åbenbart ikke enighed om hvilken race det er Kvinde opereret for bid i ansigtet - TV 2 Nyhederne

Ja hvad skal man sige - skal man sige noget? Det synes jeg godt man kan, man behøver jo ikke overfalde hundeejeren, men kan spørge om hvad hun ser som årsagen til at hunden ikke kunne honorere hendes krav. Hvis hundeejeren selv fortæller om omplaceringerne må det være et gyldigt emne at tage op. Jeg har stor forståelse for at hunde, som skal bruges til vise tjenester, skal honorere visse krav og at de ellers omplaceres, men at skifte hunde ud fordi de ikke har evner for det man er interesseret i på hobbyplan har jeg det ikke så godt med. I min verden må man få det bedste ud af det "materiale" man har og så skære ned på egne ambitioner med den aktuelle hund. Skifter en person hunde ud jævnligt fordi de "ikke er gode nok", ville jeg tillade mig at spørge til det og sikkert også komme med en kommentar eller to om hvorvidt hundeejerens egne ambitioner er for store ift. vedkommendes evner. Ikke sagt så direkte som skrevet her, dog

Ens egen hund kan ikke undgå at høre at man er bøs overfor den anden hund og det er min overbevisning at det smitter. Ligesom man alene ved at tale positivt når man ser en anden hund kan vende en negativ stemning hos sin hund kan man også gøre det modsatte.

Jeg tror ikke du kan undgå det hvis den fremmede hund virkelig er aggressiv, men det er de færreste hunde. At gå imellem syntes jeg er fint, det er bare ikke altid praktisk muligt at stå mellem to hunde der måske begge to vil i nærkontakt, den ene for at aflevere hak og den anden for at forsvare sig. En lille hund ville jeg tage op, enten i så god tid at den ikke forbinder det med den anden hund eller som en ren redningsaktion. Mine tidligere hunde gav jeg et "bliv der" og så gik jeg selv frem mod den fremmede og bad den smutte. Det virkede hver gang, men det kræver at ens egne hunde er så lydige, at de faktisk bliver på stedet.

Det er også flabet af himlen at knurre! . Der lyder som utryghed. Hunde som har følt sig utryg ved hunde vil ofte vælge modellen at løbe hurtigt hen til dem, gøende, for at tjekke deres intentioner. Sådanne hunde fungerer fint i flokke hvor de ved hvem der er hvem - altså har fået hilst. Jeg har kun to mulige forslag: Langline så hun kan stoppes og/eller det seje træk med at arbejde hende ud af utrygheden samtidig med indlæring af et stopsignal

Hvis jeg ikke kan undgå situationen og den anden hund ser anspændt/uvenlig ud slipper jeg Pelle og træder et par skridt væk, så han ikke skal blive forstyrret af mig under mødet. Jeg sørger altid for at få vendt ham imod den anden hund, hvis han ikke allerede har set den. Og så håber jeg det bedste! Selvom disse situationer kan være nok så intense er det dog sjældent det går rigtig galt hvis hundene får fred til at gennemføre mødet

Jeg vil faktisk ikke ændre på noget, men det plejer altid at vise sig at man får andre typer udfordringer med den nye hund, så noget skal jo nok ændres alligevel

Min søster havde en, ellers pragtfuld, pudel/snauzer blanding. Han var hvalp mens jeg havde Rasmus, så der var aldrig noget der. Og naturlivis heller ikke med Trille som den ældre tæve hun var. Men med Pelle, som kom til som hvalp mens Simba var voksen, hold da op. Simba søgte konstant konflikter. At han var meget inkonsekvent opdraget gjorde ikke sagen bedre. Når Simba mødte andre hanhunde på sine ture startede han altid ud med at knurre og udfordre. Det undrer mig at han aldrig rendte ind i en røvfuld! Denne type småhund ser jeg også ind imellem og det er typisk terrier der lægger ud sådan. At terrier så knurrersnakker meget og derfor ofte bliver misforstået så der opstår spændinger er en anden sag.

Hvad er det hun vil? Hilse og hygge eller tjekke/advare den anden hund? I princippet kan det virke ligegyldigt, men da det er hendes motivation der skal vendes er det nemmest når du ved hvad du er oppe imod

Du kan se det på den måde, at hvis en hund f.eks. gør, piber og "skaber" sig inden inden skal i gang med en opgave, men når den får klarsignal løser opgaven med koncentration og fokus, så kører den højt i motivation og mangler muligvis at kunne "have det i sig", men hvis den ikke kan koncentrere sig om opgaven er det nærmere stress.

Undskyld, jeg mente det på den gode måde

Får lov og får lov, handler det ikke mere om hvorvidt vi kan?

Jah, det ville være lykkeligt ikke? Men mon ikke det sker? Jeg tror ikke "prisen" er en anden end at man hører sammen

Jeg har kun haft 3 kuld og de "havde læst bogen", men interessant

Lige præcis respektfuld behandling af små hunde er en af mine kæpheste. I mine øjne bliver alt for mange småhunde ikke behandlet, som de har behov for de bliver klappet på af fremmede uanset de vil det eller ej, gerne siddende på arm hvor de er låst fast de bliver svuppet op på armen bagfra uden mindste varsel de bliver voldsnuset af større hunde og ofte rendt over ende de stimuleres ofte ikke tilstrækkeligt osv. osv. De lyder møghysteriske, men de kan jo ikke andet med den lille krop de har, der er ikke plads til meget rumklang dér Jeg har stadig visse fordomme overfor f.eks. chihuahuaejere. På de træningshold jeg har haft, har der måske været 3 - 5 ejere som er kommet for at træne og arbejde med hundene, de resterende 10 - 15 har levet til fulde op til fordommene om manglende respekt for deres hunde, manglende respekt for andre hunde/mennesker og en mere end afslappet holdning til træning. Disse hold er utroligt krævende og opvejes kun af de andre, som jeg lige vil nævne Vivi hører til, så I ikke tror hun hører til første gruppe Småhunde, heller ikke chihuahuas, er generelt hysteriske, men de er følsomme og skrøbelige og kan nemt få for mange dårlige erfaringer. Da flere af disse racer faktisk er reserverede af sind bliver de endnu nemmere at være grænseoverskridende overfor, med de følger dette vil få. Og så, på et hold sidste år havde jeg den mindste chihuahua jeg nogensinde har set, en voksen tæve på 1,2 kg! Denne lille bitte hund gik frejdigt til alle hunde som kom forbi, det være sig rottweiler, boxer, lab og hvad der eller render rundt i Søndermarken. Hun havde udelukkende positive forventninger. Det var en fornøjelse at opleve og jeg håber aldrig hun møder den "forkerte" hund, for så er hun prisgivet.

Mere unaturligt end at bestemme hvilken hvalp der skal lægges til hvor? Naturligvis ønsker man som "hvalpemor" at alle hvalpe skal overleve, men hvis der ellers ikke er flere hvalpe end tæven kan pleje, ser jeg det ikke som en hjælp på længere sigt

Hvalpene finder en "patte" og den beholder de fra gang til gang. Det er så nydeligt beskrevet af Steven R Lindsay (Applied dog behaviour and training) som har sammenfattet en mængde forskning i sine bøger. Vol l handler om hvalpes og deres udvikling

Reinkarnation: Absolut, også blandt dyr. Hvis man skal følge én retning indenfor det spirituelle, reinkarnerer man ikke "tilbage" andet end i helt specielle tilfælde. Med "tilbage" skal forstås at nogle dyrearter har en gruppesjæl og andre individuelle sjæle. Ifølge denne retning kan et dyr godt skifte størrelse fra hest til hund, det vil endda være den "rigtige" vej at inkarnere mod en større bevidsthed og med tættere tilknytning til mennesket. Ifølge en anden retning inkarnerer man efter fortjeneste og kan blive straffet ved f.eks. at skifte fra at være menneske til i næste inkarnation at blive en fasan eller andet. Det tror jeg ikke på En letlæst lille bog om emnet hedder "Når ånd og stof mødes" og er skrevet af Eskild Tjalve og Birgit Tjalve Jeg kender, også personligt, til hunde som efter alt at dømme er kommet tilbage til samme ejer som ny hund.

Tjah, han havde nok sine forbindelser i orden Det kan undre mig at man ikke valgte hjælpemodellen, da det kunne holde på nogle medlemmer

Stress og at ligge på ryggen passer ikke lige sammen Der er forskel på opkørthed/stress i en situation og vedvarende stress. At en hvalp/hund bliver opkørt evt. stresset i en situation betyder intet. Det er den vedvarende stress vi skal være på vagt overfor. Hvalpe gør alle de ting du nævner. Hjælp Morgan til ro når han ikke selv kan finde ud af det, for i disse situationer er han for opkørt (som ikke er det samme som stress) til selv at kunne finde ud af det. Hvis han efter en oplevelse ikke kan falde til ro af sig selv har oplevelsen været lige i overkanten og det kan du så lære af og byde ham lidt mindre næste gang. Hvis han kan ligge og sove roligt nogle gange i løbet af dagen er han næppe stresset. Stress hos Morgans race vil iøvrigt være atypisk

Nej det siger jeg ikke Jeg er bare sådan indrettet at jeg ser situationen både gennem instruktørens øjne og mine egne som hundeejer. Det er nemlig ikke en nem situation Som privat instruktør, som gerne vil have penge i kassen (ja, det skrev jeg ) prøver jeg at sørge for at alle hundeejere har det godt på holdene og gerne så de har lyst til at komme igen. For mig som instruktør ville det være ualmindeligt svært at sige til den ene af hundeejerne at netop hendes hund var der ikke plads til. Når jeg har dette lille skriv de skal læse forud, er det også for at gøre det så nemt som muligt for mig selv evt. at blive nødt til at afvise en hund. Det er ikke sket endnu, så vidt jeg husker, men jeg giver mig selv muligheden for at have god samvittighed, hvis det bliver nødvendigt.

Fint med ros, dermed viser I, at I er positive og afslappede overfor hende og hvalpene. Man kan også sidde og tale "om" hvalpene: Næh, hvor er de fine uden at henvende sig til tæven, men det gør I måske allerede