-
Antal indlæg
5.919 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Ninjamor
-
Når jeg skal have hvalp, skal den passe til mig og jeg til den. Det kunne aldrig falde mig ind at lade en opdrætter vælge hvalp for mig. Naturligvis kan en erfaren opdrætter, som giver sig tid til at studere hvalpene, vide hvilken hvalp som f.eks. er mest fremme i skoene og hvilken en som måske trykker sig lidt, men det kan jeg også selv se. Hvis jeg ville udstille ville jeg tage opdrætteren med på råd hvad udseendet angår. En opdrætter som ikke kender mig vældig godt stoler jeg ikke på ville kunne finde "min" hvalp i kuldet. Når jeg vælger hvalpen er det med hjertet og jeg er aldrig gået galt i byen endnu. Derfra tager jeg det jeg får... med de plusser, knuste drømme og minusser det måtte give. Hvalpen er en hjertesag :hjerte:
-
Hvor hårdt! Mange tanker herfra :ae:
-
Tillykke med fødselsdagen
-
Tillykke med fødselsdagen
-
Der er forskel på om en hund klapper efter ansigtet eller bider i ansigtet, det første er en "bare" en trussel. Hunde kan styre deres bid helt utroligt og dermed også om de bare vil true i luften eller går efter at ramme ansigtet og bide.
-
Tværtimod, når de bider i ansigtet mener de business, ansigtet og halsen er det mest sårbare hvis en hund virkeligt mener det
-
Okay. Det er ikke en diskussion om kamphunde/andre hunde Lonny, slap dog af, men at der er forskellige oplysninger i medierne og hvad skal man tro på?
-
De fortæller det var en fejl at skrive det var hendes egen hund.. Ja det lyder uhyggeligt voldsomt
-
Der er åbenbart ikke enighed om hvilken race det er Kvinde opereret for bid i ansigtet - TV 2 Nyhederne
-
Ja hvad skal man sige - skal man sige noget? Det synes jeg godt man kan, man behøver jo ikke overfalde hundeejeren, men kan spørge om hvad hun ser som årsagen til at hunden ikke kunne honorere hendes krav. Hvis hundeejeren selv fortæller om omplaceringerne må det være et gyldigt emne at tage op. Jeg har stor forståelse for at hunde, som skal bruges til vise tjenester, skal honorere visse krav og at de ellers omplaceres, men at skifte hunde ud fordi de ikke har evner for det man er interesseret i på hobbyplan har jeg det ikke så godt med. I min verden må man få det bedste ud af det "materiale" man har og så skære ned på egne ambitioner med den aktuelle hund. Skifter en person hunde ud jævnligt fordi de "ikke er gode nok", ville jeg tillade mig at spørge til det og sikkert også komme med en kommentar eller to om hvorvidt hundeejerens egne ambitioner er for store ift. vedkommendes evner. Ikke sagt så direkte som skrevet her, dog
-
Ens egen hund kan ikke undgå at høre at man er bøs overfor den anden hund og det er min overbevisning at det smitter. Ligesom man alene ved at tale positivt når man ser en anden hund kan vende en negativ stemning hos sin hund kan man også gøre det modsatte.
-
Jeg tror ikke du kan undgå det hvis den fremmede hund virkelig er aggressiv, men det er de færreste hunde. At gå imellem syntes jeg er fint, det er bare ikke altid praktisk muligt at stå mellem to hunde der måske begge to vil i nærkontakt, den ene for at aflevere hak og den anden for at forsvare sig. En lille hund ville jeg tage op, enten i så god tid at den ikke forbinder det med den anden hund eller som en ren redningsaktion. Mine tidligere hunde gav jeg et "bliv der" og så gik jeg selv frem mod den fremmede og bad den smutte. Det virkede hver gang, men det kræver at ens egne hunde er så lydige, at de faktisk bliver på stedet.
-
Det er også flabet af himlen at knurre! . Der lyder som utryghed. Hunde som har følt sig utryg ved hunde vil ofte vælge modellen at løbe hurtigt hen til dem, gøende, for at tjekke deres intentioner. Sådanne hunde fungerer fint i flokke hvor de ved hvem der er hvem - altså har fået hilst. Jeg har kun to mulige forslag: Langline så hun kan stoppes og/eller det seje træk med at arbejde hende ud af utrygheden samtidig med indlæring af et stopsignal
-
Hvis jeg ikke kan undgå situationen og den anden hund ser anspændt/uvenlig ud slipper jeg Pelle og træder et par skridt væk, så han ikke skal blive forstyrret af mig under mødet. Jeg sørger altid for at få vendt ham imod den anden hund, hvis han ikke allerede har set den. Og så håber jeg det bedste! Selvom disse situationer kan være nok så intense er det dog sjældent det går rigtig galt hvis hundene får fred til at gennemføre mødet
-
Jeg vil faktisk ikke ændre på noget, men det plejer altid at vise sig at man får andre typer udfordringer med den nye hund, så noget skal jo nok ændres alligevel
-
Min søster havde en, ellers pragtfuld, pudel/snauzer blanding. Han var hvalp mens jeg havde Rasmus, så der var aldrig noget der. Og naturlivis heller ikke med Trille som den ældre tæve hun var. Men med Pelle, som kom til som hvalp mens Simba var voksen, hold da op. Simba søgte konstant konflikter. At han var meget inkonsekvent opdraget gjorde ikke sagen bedre. Når Simba mødte andre hanhunde på sine ture startede han altid ud med at knurre og udfordre. Det undrer mig at han aldrig rendte ind i en røvfuld! Denne type småhund ser jeg også ind imellem og det er typisk terrier der lægger ud sådan. At terrier så knurrersnakker meget og derfor ofte bliver misforstået så der opstår spændinger er en anden sag.
-
Hvad er det hun vil? Hilse og hygge eller tjekke/advare den anden hund? I princippet kan det virke ligegyldigt, men da det er hendes motivation der skal vendes er det nemmest når du ved hvad du er oppe imod
-
Du kan se det på den måde, at hvis en hund f.eks. gør, piber og "skaber" sig inden inden skal i gang med en opgave, men når den får klarsignal løser opgaven med koncentration og fokus, så kører den højt i motivation og mangler muligvis at kunne "have det i sig", men hvis den ikke kan koncentrere sig om opgaven er det nærmere stress.
-
Undskyld, jeg mente det på den gode måde
-
Får lov og får lov, handler det ikke mere om hvorvidt vi kan?
-
Jah, det ville være lykkeligt ikke? Men mon ikke det sker? Jeg tror ikke "prisen" er en anden end at man hører sammen
-
Jeg har kun haft 3 kuld og de "havde læst bogen", men interessant
-
Lige præcis respektfuld behandling af små hunde er en af mine kæpheste. I mine øjne bliver alt for mange småhunde ikke behandlet, som de har behov for de bliver klappet på af fremmede uanset de vil det eller ej, gerne siddende på arm hvor de er låst fast de bliver svuppet op på armen bagfra uden mindste varsel de bliver voldsnuset af større hunde og ofte rendt over ende de stimuleres ofte ikke tilstrækkeligt osv. osv. De lyder møghysteriske, men de kan jo ikke andet med den lille krop de har, der er ikke plads til meget rumklang dér Jeg har stadig visse fordomme overfor f.eks. chihuahuaejere. På de træningshold jeg har haft, har der måske været 3 - 5 ejere som er kommet for at træne og arbejde med hundene, de resterende 10 - 15 har levet til fulde op til fordommene om manglende respekt for deres hunde, manglende respekt for andre hunde/mennesker og en mere end afslappet holdning til træning. Disse hold er utroligt krævende og opvejes kun af de andre, som jeg lige vil nævne Vivi hører til, så I ikke tror hun hører til første gruppe Småhunde, heller ikke chihuahuas, er generelt hysteriske, men de er følsomme og skrøbelige og kan nemt få for mange dårlige erfaringer. Da flere af disse racer faktisk er reserverede af sind bliver de endnu nemmere at være grænseoverskridende overfor, med de følger dette vil få. Og så, på et hold sidste år havde jeg den mindste chihuahua jeg nogensinde har set, en voksen tæve på 1,2 kg! Denne lille bitte hund gik frejdigt til alle hunde som kom forbi, det være sig rottweiler, boxer, lab og hvad der eller render rundt i Søndermarken. Hun havde udelukkende positive forventninger. Det var en fornøjelse at opleve og jeg håber aldrig hun møder den "forkerte" hund, for så er hun prisgivet.
-
Mere unaturligt end at bestemme hvilken hvalp der skal lægges til hvor? Naturligvis ønsker man som "hvalpemor" at alle hvalpe skal overleve, men hvis der ellers ikke er flere hvalpe end tæven kan pleje, ser jeg det ikke som en hjælp på længere sigt
-
Hvalpene finder en "patte" og den beholder de fra gang til gang. Det er så nydeligt beskrevet af Steven R Lindsay (Applied dog behaviour and training) som har sammenfattet en mængde forskning i sine bøger. Vol l handler om hvalpes og deres udvikling