Ninjamor

Du vælger selv hvad du vil putte i din krop det valg får hundene ikke. Om det så ligefrem behøver være "engelsk bøf" ved jeg ikke, en sund "hakkebøf" kan vel gøre det

Selv tak Øj hvor blev jeg ærgerlig over at læse hvad du har "lært" af uddanneren Det er så vigtigt at man gør det man selv føler er rigtigt, men hvor kan det vær svært, når "dygtigere" personer siger noget andet. Jeg har selv oplevet af tillade at al min selvtillid blev taget fra mig på et andet område af en "dygtigere" person. Det sidder endnu i mig at jeg ikke er dygtig på det pågældende område, så jeg kender følelsen.

Igen: Tænks test gik udelukkende på at finde ud af om analysen på posen svarede til produktet. Testen gav ikke et kvalitetsstempel, men kom frem til at de testede produkter levede op til det næringsindhold producenten angav på posen. Ikke andet. Du skriver selv "hvis hundens behov dækkes" og det ved vi i princippet ikke før hunden kommer op i årene og der evt. begynder at vise sig langtidsvirkende effekter som f.eks. mangelsygdomme eller sygdomme pga. tilsætningsstoffer. Jeg plejer at sige at jeg skal svare på om min fodring er god om 10 år! Medmindre der viser sig noget skidt inden da, er det ikke til at vide.

Jeg anser det for et relevant spørgsmål ift. hvad jeg skal svare på hvis jeg ikke skal skrive en masse unødigt. Læring af øvelser helt uden straf, jo det kan lade sig gøre teoretisk. Praktisk kræver det en stor akkuratesse samt viden om den hund man arbejder med. Hvis kriterierne er sat så lavt at hunden ikke kan undgå at ramme rigtigt kan man helt undgå straf. Det er jo i princippet det træning går ud på - at sætte sine kriterier så hunden oplever succes hver gang. Vanskeligheden består så i at hæve kriterierne inden hunden gror fast, men ikke mere end man er sikker på at hunden kan honorere det.

Ignorering som opdragelsesmiddel virker ikke optimalt. Såvel hvalpe som voksne hunde har behov for at kende de rammer de skal fungere indenfor, hvis de skal føle sig trygge. Hvis Dexter levede samen med et par andre hunde ville de sætte grænser for ham ift. hans adfærd overfor dem og således er det helt naturligt for en hund at opleve grænser. Naturligt og trygt. Grænseløst er unaturligt og uforståeligt for en hvalp. En hvalp kan ikke opdrage sig selv og oplever den ingen grænser, men udelukkende ignorering, afledning og belønning for ønsket adfærd, vil den dels blive grænsesøgende dels har man som ejer ikke et stopmiddel, hvis det virkeligt bliver alvorligt, dels vil hvalpen blive utryg/stresset. Hvis man udelukkende anvender ignorering for uønsket adfærd og belønning for ønsket adfærd vil hvalpen altid være "på" idet den dermed bliver belønnet mange, mange gange i løbet af dagen, uden egentlig at vide hvorfor, og det skaber forventning om næsten kontinuerlig kontakt og aktivitet - og dermed en hvalp som er "på". Afledning alene lærer ikke Dexter, at der er visse ting som simpelthen ikke accepteres - og det er ikke alt man kan aflede fra. Hvalpe som ikke oplever at få sat grænser for deres adfærd kan lade dette smitte af på deres opførsel overfor andre hunde og det bliver som regel problematisk. Så, som andre også skriver: I er nødt til at sætte grænser for ham, både for han egen skyld, for jeres og for naboernes. Konceptet ignorering og belønning stammer fra træning af øvelser, hvor det fungerer perfekt, men opdragelse er noget helt andet.

Ja da! Og ser filmene, men bøgerne er bedst. Sidste sommer tog jeg dem alle i rap en gang til

ENIG!!! Og det spring der var i tiden måtte gerne have været fyldt ud

Olivers er heller ikke noget for Pelle - eller kattene for den sags skyld. En "pudsig" oplevelse var "RC retriever" som jo burde passe som fod i hose til Pelle. Kæft hvor skulle han have meget af det for at holde sulet på kroppen og han virkede konstant sulten på det.

Det Kleo siger... Og så fodrer man også med muskelkød når man barfer. Der er næppe "hele dyret rundt" i det billigste tørfoder. Nå, men en hundekammerat jeg havde for år tilbage fodrede med Nettos det billigste. Hunden virkede på det, bortset fra at han næsten kontinuerligt havde øreinfektioner, var meget sulten altid og havde en kedelig pels. Da han blev ældre fik han også en alvorlig sygdom. Man sikrer naturligvis ikke sin hund mod sygdom kun ved at fodre med det dyre foder, men fodrer man så rent som muligt må det nødvendigvis være sundere end at fodre med en masse tilsætningsstoffer og underlødigt affald.

Det må afhænge af hunden som forhåbentlig ikke ser sin ejer som en kæmpe den er utryg ved :slem: De hænder vi anser for beskyttende kan hunden opleve som pressende, så det må være hunden det kommer an på i valget af metode

Mener du deciderede øvelser eller medtager du også opdragelse?

Jeg ved ikke om det er "politisk ukorrekt" i nogles øjne, men man skal jo se på hunden og kende den. "Kom så går vi" metoden er god at have med i bagagen så længe det ikke bliver ren Cesar Millan og man tvinger hunden uanset baggrunden for vægringen. Bortset fra det, har nogen prøvet at gå ned i hundens øjenhøjde ovenfor trappen og set hvad den ser? Hvis den ikke tør gå helt hen til trappen, så ser den bare en glat hældende flade hvilket må kunne skræmme de fleste!

En metode der kan virke er at bære ham op og sætte ham på øverste trin så han kun lige skal tage et skridt for at være oppe. Og lade det foregå som noget helt dagligdags uden en masse ros og postyr. Når det sidder helt sikkert sættes han på næstøverste trin til det fungerer derfra uden utryghed. Sådan arbejder man sig ned ad trappen til han til sidst kan tage trappen nedefra selv. Pas meget på med at lokke (og trøst/ynk for alt i verden ikke) da det kan gøre hele situationen intens og pressende for en hund. Faktisk er godbidder i denne situation ikke altid særlig velegnede.

Jeg er uenig og tænker at hun har formuleret sig lidt forkert. Tager vi en hvalp som ikke er tilstrækkeligt socialiseret til f.eks. lyde og derfor viser utryghed ved disse, er det i høj grad muligt at behandle dette ved at arbejde med lydtræning således at hunden får et bredt erfaringsfundament og på et tidspunkt generalisere lyde, også ukendte, ud til at være ufarlige. Det er et krævende arbejde, men hvis generalisering ikke er muligt efter socialiseringsvinduet bliver lukket ville adfærdsbehandling kun bestå af at give hundeejeren redskaber til at klare "brandslukning" i en given situation. For hunde som ikke er blevet socialiseret til en given stimulus, men ikke viser utryghed, er generaliseringen af den nye stimulus, og lignende, langt nemmere at opnå. Det handler om erfariger. Omvendt, hvis en grundigt socialiseret, og velfungerende hund, oplever en hændelse stærk nok, lad os sige et overfald fra en sort hund af labradortype, vil den efterfølgende generalisere over sorte hunde af denne type og vise frygt/aggresivitet overfor alle sorte hunde af samme type. Dermed er ovenstående ikke hele sandheden

Den undersøgelse gik kun ud på at undersøge om indholdet stemte overens med deklarationen på posen. Hvad foderet var lavet af interesserede ikke testerne. Procentdelen af "kød", grøntsager, vitaminer og mineraler mv. er stort set den samme i de gængse produkter, da de går frem efter samme anbefaling. Derfor vil sådan en undersøgelse vise at produkterne stort set er ens uanset pris.

Nej, nej Evnen til at generalisere bevares, ellers kunne vi heller ikke adfærdsmodificere med godt og varigt resultat. Mange hvalpe nu om dage er frygteligt overstimulerede, at lære hvalpen at slappe af er desværre meget undervurderet

Socialiseringsbegrebet hentyder til at det hvalpen jævnligt oplever i denne periode bliver til en helt naturlig ting for den. Socialiseringsvinduet lukker, men derefter kan hvalpen sagtens tilvænnes ting og situationer den ikke er socialiseret til. En god socialisering sidder dog langt bedre fast end en tilsvarende tilvænning idet de tidlige uger i hvalpens liv er der den nemmest påvirkes af sine omgivelser. Pelle er ikke optimalt socialiseret og jeg var bekymret for hans adfærd en overgang, men nu, som 5 årig og "voksen", viser han, at han kan klare stort set de fleste situationer og påvirkninger. Så, tilvænning kombineret med modenhed ligner til forveksling en god socialisering hos ham.

Der findes sikkert udmærket billigt foder og der findes garanteret dyrt møgfoder. Jeg kikker ikke på prisen men på indholdet og var, for få år siden, rystet over af f.eks. Hills diætfodere, som virkelig koster kassen og kun forhandles af dyrlæger, primært indeholdt bi-produkter. Jeg er sikker på. at nogle hunde kan leve et godt og fuldt liv på billigt foder, ligesom nogle mennesker kan fylde sig med hvadsomhelst og blive 98 år. Lige så sikker er jeg også på, at hundes behov ikke er ens og det der kan virke tilstrækkeligt for min hund kan være utilstrækkeligt for min nabos hund. Men foder med en kilopris på 30kr indeholder næppe reelt kød, friske grøntsager og 1. klasses ris...

Det burde der ikke være noget i vejen for, bare I giver jer tid til hende og hendes behov

Det er jo nok det jeg mener, når alt kommer til alt! Det betyder naturligvis ikke at man skal slå hjernen fra. Det er det man må Da jeg skulle have hund på et tidspunkt, bestilte jeg en kær tævehvalp, men da jeg kørte hjem kunne jeg mærke at der var noget galt i mine følelser. Jeg afbestilte hvalpen efter et par dage og gik på jagt igen og da jeg så Julius var der ingen som helst tvivl, det skulle være ham! Han kom så til at hedde Rasmus og vi havde en meget, meget tæt relation. Næste hund, der gik jeg efter en beagle og kom hjem med en cairn! Det var Trille, som også var helt utrolig og jeg har aldrig fortrudt disse "hjertehunde".

Når jeg skal have hvalp, skal den passe til mig og jeg til den. Det kunne aldrig falde mig ind at lade en opdrætter vælge hvalp for mig. Naturligvis kan en erfaren opdrætter, som giver sig tid til at studere hvalpene, vide hvilken hvalp som f.eks. er mest fremme i skoene og hvilken en som måske trykker sig lidt, men det kan jeg også selv se. Hvis jeg ville udstille ville jeg tage opdrætteren med på råd hvad udseendet angår. En opdrætter som ikke kender mig vældig godt stoler jeg ikke på ville kunne finde "min" hvalp i kuldet. Når jeg vælger hvalpen er det med hjertet og jeg er aldrig gået galt i byen endnu. Derfra tager jeg det jeg får... med de plusser, knuste drømme og minusser det måtte give. Hvalpen er en hjertesag :hjerte:

Hvor hårdt! Mange tanker herfra :ae:

Tillykke med fødselsdagen

Tillykke med fødselsdagen

Der er forskel på om en hund klapper efter ansigtet eller bider i ansigtet, det første er en "bare" en trussel. Hunde kan styre deres bid helt utroligt og dermed også om de bare vil true i luften eller går efter at ramme ansigtet og bide.