Ninjamor

Mollys signaler bliver kontinuerligt forstærket af personen selv. Fornuftig adfærd og man kan spørge sig selv om ikke personen (ejeren?) er en stor del af det. Kommer Molly gentagne gange hen for at formilde ejer fordi denne er så opskruet i sin tilgang til hunden eller hvad sker der? Moly viser konfliktafslutning ved at ryste sig i sidste seance og det er så spørgsmålet om det er tilbageværende ubehag efter den fremmede hunds kontakt eller ifm. kontakten med ejeren, som sker lige i halen af kontakten med hunden? Man kan "læse hund" og tolke i timevis - og overfortolke og teoretisere over sådanne kortvarige klip

Det er en rigtig trist situation at stå i og jeg føler med jer alle :ae: Har du mulighed for i det mindste at give Robin fodersøg nogle gange dagligt? Så får han brugt sin næse. Kunne du invitere en tæve hjem til leg nogle gange mens din mor er i udlandet? Jeg er ked af at sige det, men hvis Robin ikke bliver aktiveret og får ture tilgodeses hans adfærdsbehov ikke og så er det faktisk en dyreværnssag - selvom der nok jo skal mere til før der gribes ind ved en anmeldelse.

Tak for fotos Mette Dejligt du har din private engel, det er Mille sikkert også rigtig glad for :banan: held og lykke med resten. Mille sover godt nok igennem på madrassen hva'?

Ja ifm nytårsaften har jeg brugt hexalid, hvad vil du specielt vide?

Et problem med disse anitioxydanter, og andre stoffer, er at de sagtens kan være i foderet også hvis der står at de ikke er tilsat! Fordi producenten kun skal opgive hvad han har hældt i foderet af råvarer. Bruger han præfabrikerede produkter behøver han ikke skrive hvad disse indeholder! Dermed kan f.eks. frugt og grønt være eksempelvis hel eller halvkonserves med både sukker, salt og andet i som ikke deklareres. Det samme med "produkter", det kan være næsten hvad som helst.

Det er også sådan jeg oplever det

Men du har haft fortrænet i køkkenet! Forskellen i det jeg ridsede op er når hundeejere bruger timeout som en slags "så kan du lære det" funktion ala "vil du ikke høre må du føle" og lukker den urolige hvalp/usamarbejdsvillige hund væk fra sig. Hvalpen/hunden som trænger til fred og ro er for mig en helt anden situation

Pelle gør ikke så meget, jeg har lagt låg på lige fra starten og så er han jo ikke en specelt gøende race. Hans gøen bliver som regel stoppet efter er par bjæf. Han gør sommetider når andre hunde passerer forbi haven Han gør sommetider når der kommer gæster, men som regel tager han noget i munden at bære i stedet Han gør sommetider ivrigt når pakkeposten kommer for så får han lov at hjælpe med at bære pakken og det kan kun gå for langsomt Han gør ofte under leg med andre hunde og det stoppes han som regel ikke i, medmindre de leger i haven, meget længe, og hans gøen er vedvarende. Jeg har nogle fisefornemme naboer som skuler surt til os... Pelle er ikke en alarmhund og der går dage mellem jeg hører hans stemme

Det bruger jeg også at gøre hvis hvalpen skal have hjælp til at falde til ro

Tak for alle jeres indlæg. Jeg tænker at hvorvidt time out er en straf eller ikke kan kun hunden vurdere... Nu drager jeg lige en parallel til vores ven Millan, og lad mig lige pointere at det ikke er fordi jeg på nogen måde mener at det I skriver er det samme som det han gør, men CM siger at dette eller hint af hans tiltag ikke er en straf, hvor vi andre ofte har konkluderet, at det er hundens oplevelse af situationen der afgør om den føler sig straffet eller ikke. Detsamme må gøre sig gældende med time out efter min mening. Hvad oplever hunden? Vi har forskellige temperamenter og indgangsvinkler til opdragelse og træning og for mig er timeout, hvor min hund sættes i isolation, ikke en mulighed. Jeg ved at det som regel virker fint ud fra det ønskede: RO, men jeg vælger at arbejde med hunden tæt på mig i stedet, for det vil jeg hellere. Hvis man tager situationen med en hvalp som gnaver i et bordben og derefter løftes op og bæres ud i bryggerset hvor den forlades, er timingen dels forkert dels må det være en underlig række af oplevelser hvalpen gennemgår før den bliver forladt: Gnave, kontakt, blive løftet i nær kropskontakt, blive sat ned, blive forladt... Hvad sker der i hvalpens hoved under disse forskellige oplevelser fra nysgerrig udforskning, social kontakt til at blive efterladt og derefter at være alene?

På et andet hundeforum kørte vi denne debat og jeg kunne tænke mig at vide hvad I gør jer af tanker om emnet. Med den mildere linie der er lagt indenfor opdragelse og træning, dukker der nye metoder op. Blandt andet oplever jeg, at det er en godkendt form for "straf" at give sin hvalp timeout i bur eller lukket rum, hvis den opfører sig uønsket, f.eks. ved kontinuerligt hvalpebideri i hænder/fødder eller gnaver i bordben o. lign eller at den under træning ikke er motiveret for at yde det den forventes - muligvis fordi den kører for højt eller fordi dens fokus er andre steder. At isolere sin hund ved f.eks. at sætte den i bil eller binde den af ved uønsket adfærd på træningspladsen har været anvendt lige så langt tilbage jeg kan huske. Hvad synes du om timeout som strategi? Jeg lægger selv ud som god tone er: Jeg bryder mig ikke om denne form for timeout, da den skaber afstand mellem hvalp/hund og ejer i stedet for at bringe dem tættere på hinanden. Hvalpen kan ikke påvirkes socialt når den er lukket væk Jeg ser hellere at man adresserer problemet på anden vis og hjælper sin hvalp/hund til at forstå de sociale regler (eller at man som hundefører lærer at motivere sin hund). Social isolation er for mig ikke ønskværdigt.

Jeg ved ikke, om folk synes du er flæbende, det var ikke min pointe, bare at disse gentagelser kan risikere at få folk til at synes det og det gavner ikke sagen hvis folk sidder og tænker "Nå, nu jamrer de igen!" og finder popcorn og cola frem At du så til gengæld synes andre er kolde gavner heller ikke sagen. Det bliver hurtigt til "os mod dem" og dette skaber afstand, hvilket ikke gavner hundene. Der har været over 1000 visninger af disse forholdsvis få indlæg, så folk er skam interesseret! Men igen: Hvad nyt er der at komme med?

Se det oppefra Var den til mig? I så fald det aner jeg ikke noget om og hvad har det med sagen at gøre? Eller er vi ved at pisse territorium af? Hvorfor så aggressiv? Hvis du har læst mine indlæg har du læst hvad det er jeg stiller spørgsmålstegn ved: At x antal hundeejeres manglende iagttagelser af f.eks. signaler = at disse ikke findes. Nu var det ikke "folk flest" som detog i seminaret... X antal hundeejeres vurderinger af hvad de har set må også menes at være subjektivt, alligevel konkluderes der ud fra dette i bogen Der blev da vist trådt på en øm tå der! Jeg kan ikke vide hvad du har oplevet ift. publicering af artikler/materiale, men hvis det er omtalte bog og f.eks. min tilgang til emnet du refererer til med ovenstående, så er du helt galt afmarcheret. Du synes at mene, at mine små pip blot går ud på at nedgøre forfatteren, men jeg har meget stor respekt for ham og undgår derfor bevidst at gentage hans navn i min kritik Afsted til Jylland nu så du får det sidste ord

Denne debat har kørt utallige gange og jeg tror, at andre er lige så træt af den som jeg og derfor holder sig fra at deltage og nøjes med at læse med. Hvad kan siges i dette emne, som ikke allerede er blevet sagt? Ved at gentage og gentage hvor uretfærdigt listehundene bliver behandlet, og det er uretfærdigt, det er jeg enig i, er I desværre i risiko for at blive opfattet som flæbende, det er ofte sådan det fungerer med gentagelser omkring uretfærdigheder. Vi herinde på et lille forum kan ikke gøre noget ved det - herinde, men måske ville det blive hørt af et større publikum hvis der blev arrangeret en demonstration foran Christiansborg, man mødte op hos politikere o.lign. her i disse tider hvor politikerne ruster sig til valg?

Hehehe.... Blind høne kan også finde korn og alt det der :banan:

Bid fra både mennesker og børn skal man passe på med

Så forestil dig engang, at nogle af de personer som hører på hjertekirurgen siger: "Jeg har kendt nogle som er døde af denne operation" og kirurgen siger "det passer ikke!" Hvorfor blander du hundetræning ind i det? Nå, jeg vil lige gentage at efter Freddys egen definition på signaler, var det vi ville tale om signaler. Og ja, jeg opfatter nok dit svar lidt arrogant idet du ikke aner en døjt om hvem deltagerne på seminaret var, men glad går ud fra at det nok var en flok hundetrænere uden forudsætning for at forstå emnet. En konklusion uden forudgående studier

Nu var dette var hans egen definition jeg brugte og derfor den der kunne diskuteres ud fra på seminaret og i mit eksempel. Godt! Der var en stor uvilje til at diskutere da vi var afsted, han sagde bare at "tiden vil vise at jeg har ret" med en arrogance jeg ellers aldrig har mødt hos ham.

Respekt er én ting, jeg har også stor respekt for ham. Denne respekt ville bare blive endnu større hvis der var villighed til at høre hvad andre har erfaret. Når man kan konkludere noget ud fra hvad x antal hundeejere har fortalt bør man så ikke i det mindste debattere en af sine konklusioner med seminardeltagere, som for en stor dels vedkommende arbejder fuldtids med hund? Det synes jeg og det var skuffende, at der ikke var åbent for dette. Kriteriet for at kunne kalde en adfærd et signal er at der skal være en afsender og en modtager (med forfatterens egne ord). Modstanden gik ikke på, at f.eks. langsomme blink kaldes et dæmpende signal, men på at det overhovedet kaldes et signal. Når jeg har øjenkontakt med Pelle (en anden hund eller for den sags skyld kat) og f.eks. blinker langsomt med øjnene sender jeg og han modtager - og giver respons ved at gøre det samme. Dette bør klassificere kontakten som signalgivning - også ifølge forfatteren. Om man så vil kalde det venlige signaler, dæmpende signaler eller noget helt tredje er en helt andet snak, men signal må det være.

Jeg har lige læst din artikel og synes den er rigtig god - nem at gå til og forklaringer alle burde kunne forstå. Jeg har ikke læst andre af dine artikler, men ud fra denne kan jeg kun opfordre dig til at skrive flere!

Glædelig hvalp :hjerte:

Det er heller ikke det FWC gør Problemstillingen vedr. omtalte bog er at FWC ikke ser de dæmpende signaler som signaler overhovedet og så er det giver pludseligt en helt anden indgangsvinkel i betragtningen af hundenes adfærd. Vi mennesker dæmper en situation, som du selv er inde på, og f.eks. gaben og kløen som vi anvender meget i den forbindelse, kræver, som jeg ser det, ikke en direkte trussel, men bare at personen er usikker eller i vildrede. Hvis vi anvender ordet trussel i definitionen: Noget der truer individets ligevægt (homeostase) kan man godt kalde hundes forsøg på dæmpning et svar på en trusse, synes jeg. Det afhænger af hvad man lægger i ordene God fornøjelse Det er gammel vin på nye flasker og bogen har medvirket til en hel del misforståelser