Ninjamor

:ae:

Pyhaa, jeg tror jeg kan huske ham fra et program engang, start du hellere op i en fart, der skal god modvægt til sådan nogle som ham og den anden. Det er så frustrerende at TV ikke borer i det, men bare bruger navne som blev kendt af en eller anden årsag i stedet for at bruge folk som ved hvad de taler om. ØV! Jeg tror ham Rolf var med i et program hvor deltagerne skulle lære deres hunde noget nyt og derefter konkurrere mod hinanden

Joee, men på hans tidligere hjemmeside stod der også at en hund skal høre en kommando ca. 3000 gange, var det vist, før den sidder fast Ja, man fristes til at starte op igen som en modvægt :hmm:

Jeg græmmes over betegnelsen hundehvisker og er, som du, også bekymret over at vi lige bliver smidt bagud igen i vores forståelse for hunde og adfærdspsykologi. Desværre har samme prinz sagt til mig, at der kommer en udsendelsesrække i TV med ham til sommer og at han og hans kone efter sidste indslag på TV er fuldtidsbeskæftiget med hundene.

Godt Netop. Det man mest optimalt arbejder med i sådanne situationer er, at give hunden en følelse af at den har kontrol over situationen - overblik og kontrol. Kun derved får den tillid og derefter selvtillid. I det øjeblik man tvinger hunden har den ikke skyggen af egenkontrol og dette giver stor utryghed, den ved jo aldrig hvad den kan regne med, så udover at det er respektløst overfor hunden er det også uhensigtsmæssigt hvis målet er større tryghed og tillid. Det optimale havde været at hunden var løs eller i slap lang line, så den konstant følte, at den selv havde et valg. Så ville den være afslappet og kunne gå fra og til som den lystede og ville derfor hurtigere indse, at den kan have tillid til mennesker og til, at den kan håndtere situationen, hvilket giver større selvtillid, som igen forstærker tilliden, som forstærker... Tjah... Desværre tror jeg, at manden har gjort noget genialt i at tage de mange aflivninger frem, som noget han vil rette op på. Det giver omtale og respekt

Jo det kan jeg. Når man skal ind at justere adfærd hos en hund er man nødt til ikke kun at se tingene udefra, dvs. se på hvad vores hensigt er og hvad vi mener, der sker i situationen. Det du skriver virker fornuftigt, man er bare nødt til at se det fra en anden side, nemlig hundens, da det er hunden som skal have ændret sin opfattelse, så den kan blive tryg. Vi kan ikke "lade hunden se at der ikke sker noget" idet det hunden oplever afhænger 100% af hvor den har sin opmærksom i situationen. Hvis vi ser på hvad hunden oplever, hvad er så det? Ud fra min erfaring med hunde som er blevet trænet på samme måde som den i videoen, er det min opfattelse at hunden ikke oplever at situationen er ufarlig. Den oplever ikke umiddelbart at den kan være tryg og vi skal være opmærksom på at godbidder forstærker det hunden oplever i øjeblikket og derfor vil lokken med godbidder ofte give et negativt resultat enten fordi man ubevidst får forstærket hundens opfattelse af situationen - hvis den vil tage godbidden - eller også fordi man får lokket den længere ind i situationen (tættere på det der udøser frygt/utryghed) end hunden egentlig kan håndtere. Når hunden er færdig med en godbid opdager den så, at den er tættere på end den turde. Når vi ser på den lille hund, kan vi se, at dens hale falder helt ned, næsten ind under maven på et tidspunkt, i takt med at den nærmer sig figuranten. Omvendt kommer halen op når hunden er på afstand. Det fortæller en masse om hvordan hunden oplever situationen. Når vi skal ændre en hunds følelse i en situation, skal vi belønne på det tidspunkt, hvor den er afslappet. Det er denne hund først, når den er flere meter fra figuranten. Ændres hundens opfattelse af situationen ikke fra negativ til positiv eller i det mindste neutral, holder en eventuel adfærdsændring ikke lang tid. Figuranten forskrækker hunden ved sin fodbevægelser i gruset. Dette er ikke kun unødvendigt, det er tåbeligt, hvis målet er at gøre hunden tryg.. Jeg tvivler ikke så meget på, at denne hund kan få kureret sin utryghed mere eller mindre ved den valgte metode, men det er en usikker og meget lang vej at gå. Der skal så lidt til før det går galt, når hunde er anspændte. Forestil dig hunden stå og få en godbid, som vi ser det i klippet, hunden er ikke afslappet, men på vagt. Så sker der et eller andet tæt ved, det kan bare være en hund som gør, en person som snubler eller hvad som helst ganske ufarligt, som støjer. Da hunden er anspændt og på vagt i forvejen vil denne støj udløse en forskrækkelse og en flugtrefleks. Dette husker hunden senere, når den igen kommer i træningssituationen og er da blevet endnu mere utryg. Det er amatøragtigt på den ufede måde at løfte hunden op og bære den ind i situationen igen, da den går i stå ved kameraet. Hvad ville der ske ved at tage det hele i hundens tempo i stedet for at trække i den og bære den... Jo, der ville ske det, at man så arbejdede med hundens grænser i stedet for hvad imod dens grænser og hvad man synes den skulle kunne håndtere og dette er den altafgørende forskel på god og skidt adfærdstræning. Jeg uddyber gerne yderligere hvis dette er formuleret for uklart

Jeg så det også og fik en stor klump i maven, fordi det er så forstemmende at se så amatøragtig (i ordets værste betydning) adfærdsbehandling af en meget utryg/skræmt hund Hehehe... God pointe :5up:

Så kom bruger herinde Prinzenthedogwhisper på TV endnu engang. Jeg må indrømme det meste var sort snak for mig.. http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2014/3/20?video_id=89097

Jeg har oplevet at med varianten til labrador ikke fungerede. Joo, jeg syntes stykkerne havde en god størrelse - 8 knas og synk.. Pelle gad faktisk også søge foderet. Men, men, men, Pelle som ikke er specielt aktiv tabte sig voldsomt på det og var konstant sulten, det var udelukkende derfor han gad søge foderet. Den dag jeg gav ham andet gik han helt fra RC

Hvor morsomt, det er ikke mere end et par uger siden jeg grundede over det faktum at Pelle aldrig sover med lyd og bevægelse, når han ligger rullet sammen

Hvis du har et kendt signal som virker, så giv først stopfløjtet og i forlængelse heraf, eller samtidig, det kendte signal. Der er også den mulighed at du træner det indefra og ud i stedet for udefra og ind, altså tættere på dig og så sætter afstand på.

HA! Det samme oplever jeg bare med andre fodermærker. Pelle fungerer simpelthen ikke hvis han ikke får RC Hypoallergenic som en 1/3 af sit foder dagligt. Det er noget hø at få skudt sine principper ned og jeg gider ikke engang læse deklarationen

Hunde som ikke er renlige søger som regel længst væk fra opholdsområderne, så som du selv er inde på, kan det være derfor det er netop barnets værelse det går ud over. Der mangler dog nogle oplysninger især hvis man skal tage dominansteorien med: Hvordan reageres der på tisepletterne fra familien. hvor store er søerne og hvor lang tid har det stået på? Hvis vi ser på det dominans betyder i den moderne etologi er det vrøvl at tæven skulle markere dominans ved at tisse på barnets værelse. Dominans bliver nu mere oversat til "selvsikker i relationen til andre" og derfor dur den fortolkning af dominans ikke i denne sammenhæng. Dominans som i "jeg vil bestemme over dig" burde vises i kontakt med barnet og ikke i barnets omgivelser, men når alt kommer til alt kan vi ikke vide hvad der får tæven til at tisse. Dog: Hvis det er markeringstis, vil der kun blive markeret med få dråber, så hvis det er søer der lægges, ville jeg konkludere at det er simpel urenlighed, men det er mangelfulde oplysninger at vurdere det ud fra. Jeg tror godt hunde kan vise dominans overfor børn, men det mener jeg ville være en afspejling af en dominerende unge, som hunden bliver træt af. I den situation mener jeg nu også, at dominansen ville blive vist i nærkontakt med barnet da det er der, det nemmest får en effekt.

Så mangler han enten selvtillid i situationen eller også er han ligeglad

. Den større hund skal bare tværvende eller tabe balancen for at gøre skade på Simba - eller blive irriteret over at han også vil have dens pind. Pindekast når der er flere hunde til stede er konkurrence o pinden . Det er løbelegen der er størst risiko ved for da er hundene i fart Måske tør han ikke sige fra overfor en hund på 5 - 10 gange hans egen vægt

Hvad har du oplevet?

Hvad så med at vi tager fat på hvorfor schäfere anses for at være skingrende sindssyge, må vi det i denne en tråd? Ellers flytter jeg det bare Mit oplevelse af racen er, at der er to typer, altså to typer ejere, dem som behandler schäferen som alle hunde bør behandles, med god socialisering og almindelig opdragelse og dem som går så højt op i racebetinget træning, især IPO, at de kører hunden ekstremt højt op i gear, de kalder det bare noget andet, nemlig "drift". Efter det overståede hvalpekursus får sidstnævnte hund ikke længere lov at omgås andre hunde medmindre der er hundekammerater i hjemmet. Når hundene ser hinanden er det på træningspladsen, hvor de ofte kører så højt, at de hyler og skriger og bliver vildt arrige på andre hunde de ser med "deres" ærme i munden. Hundene kan kontrolleres i fri ved fod og med en bold i munden, men frie er de aldrig sammen. Klart at sådanne hunde bliver "sindssyge", de er i forvejen meget påpasselige med hvem der må være omkring deres "flok" og andre hunde bliver jaget væk med brask og bram. Som den meget følsomme race schäfren skal det gå galt, når den behandles sådan. Dette er desværre ikke fri fantasi, jeg har mødt disse hunde alt for mange gange og historien er stort set altid den samme.

Okay. Tak for svar

Jeg beskytter Pelle ved at undlade at han kommer i nærkontakt med langt mindre hunde. Selv om han for det meste er rar og bamseagtig kan en mindre hund jo godt provokere eller ligefrem gå til angreb og det skal Pelle ikke aflives for. Om det er at overbeskytte er op til fortolkning...

Susanne, hvad vil du egentlig med dit seneste indlæg? Du citerer en del personer, som understøtter det langt de fleste herinde mener, men hvad er hensigten med de citater? Tingene bliver hverken værre eller bedre af at mange mener der samme

Ved nogen hvor jeg finder popcorn smileyen?

Jeg har svært ved at forstå hvad man vil i en hunde skov med en hund i snor? Hvis hunden er i snor kan den gå i en almindelig skov eller andre grønne arealer. Jeg har fin forståelse for, at det er drønirriterende at blive stoppet i noget man har ret til pga. andres manglende hensyn og jeg synes heller ikke det er i orden, at det er sådan, men det er nu engang sådan. I mine øjne giver det bare bøvl og gør en selv frustreret og sur, hvis man principielt holder på sin ret i forskellige miljøer og situationer.. For en del år siden kendte jeg en tæveejer som boede her ude på landet i et hus med have med en ca. 60 - 70 cm. lav mur som havehegn. Denne hundeejer valgte at lade sin schäfertæve være i haven når hun var højløbsk alene fordi hun havde ret til det. Når der så samlede sig nogle hanhunde omkring tæven ringede hun til politiet og anmeldte hundeejerne, som hun jo vidste hvem var. Ja, vel må hanhunde ikke strejfe, men man kan altså også gøre livet for surt for sig selv og andre ved at holde på gældende regler. Vi diskuterede det til hudløshed, men hun valgte altså at holde på sin ret. Hvis jeg holder på min ret i trafikken og andre ikke respektere denne ret, risikerer jeg at blive slået ihjel, det er da dumt... Jeg tænker, at der er situationer hvor man skal hævde sin ret og andre situationer, hvor det ikke nytter noget. For mig er en hundeskov, eller andre områder, med løse hunde som ikke er lidt i kontrol slet ikke noget jeg tænker på for det er ikke en mulighed jeg vil anvende, så vælger jeg at finde andre muligheder.

Hvis det vender tilbage så tænk i smerter. Det kan være en bevægelse han foretager sig der giver smerter.

Det du skriver her kan du fint overføre til mennesker ret generelt, det er ikke kun hundeejere, som er sådan. Vi lever i et samfund hvor det ikke længere er en dyd at vise hensyn til andre. Tværtimod har mange lært, at det kun er dem selv det drejer sig om, at holde på deres ret og så videre derudad. Naturligvis afspejles dette også hos hundeejerne.