Ninjamor

Nåe på den måde...

Det skal nok komme til at virke.. Metoden med at give belønningen bag sig selv, eller bag hunden hvis det er den type hund, har jeg anvendt i rigtigt mange år efterhånden og jeg har aldrig oplevet, at en hund ikke ret hurtigt lærte at gå pænt på den måde. Dejligt at se at vi bliver flere og flere, som giver denne metode videre :5up:

Hvis en spaniel kan lægge bånd på sine jagtinstinkter og f.eks. undlade at løbe efter kaniner, fugle og hvad har vi her, kan den også lære at undlade at trække Desværre ikke endnu selvom cockeren i mange år var på min ønskeseddel, men jeg har haft rigtigt mange til træning gennem årene Det er heller ikke tilfældigt at man ser så mange labber, schäfere mv. i halti. Det er fordi de trækker, hvis de ikke får muligheden for at lære at lade være Det ville jeg nu ikke gøre med nogen hund, men jeg synes du stiller det for enkelt op. I mange, mange år hørte hvalpeejere, at f.eks. gravhunde ikke kunne opdrages og så undlod mange af dem desværre at forsøge. Det samme med de små terrier og på den måde går profetien i opfyldelse. Man hører om beagle at de ikke kan gå løs og dog har jeg kendt adskillige som fint gik løs og havde perfekte indkald. Det drejer sig om at forsøge at dække hundens behov gennem forskellige tiltag, så den ikke selv behøver at dække det. Ja da og jeg ved også, at selv om en hund genetisk er disponeret for en adfærd, kan man godt opdrage/træne dem til at undlade at vise denne adfærd. Hvilke tanker gør du dig så om border collie? Dens aktionsradius er langt større end cockerens og dens intensitet i arbejdet ligeså. Med borderne anvender mange deres hyrdelyst som belønning og derfor er de nemme at få til at gå pænt, når de trænes fornuftigt. Det vil man også kunne med cockeren, bare bruge jagtlysten naturligvis Absolut, du skal bare huske at trækhunde er langt mindre samarbejdsmindede end cockeren, som jo er en samarbejdende hund, der har du nok den største forskel og derfor er sammenligningen ikke helt anvendelig. Jeg holder stædigt fast i, at alle velfungerende hunde uanset race kan lære at komme på indkald, ikke 100% og jeg siger heller ikke, at det er som at klø sig i nakken, det kan være vanskeligt nok med en "almindelig" hund, som ikke er trænet godt nok fra starten, men når alt kommer til alt, handler "velopdragenhed" om motivation og så er det op til ejeren eller instruktøren at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte hund mest. Det kan lade sig gøre. Det er også helt fint og min indvending var ikke rettet mod dig og dine hunde.

Det kan ikke være rigtigt, at en spaniel kan lære at lade kaniner være, men ikke lære at gå i slap line? Hvad er argumentet for at netop spaniels ikke skulle kunne indrette sig rimelige krav, som alle andre hunde kan, når de bliver trænet fornuftigt? Hunde indlærer ens, læringspsykologien er ens, så det handler om at finde den rette motivation til den individuelle hund. Når en spaniel - eller en hvilken som helst anden hund - trækker, er det simpelthen fordi den har lært, at den kan gøre det, ligesom hunden der har lært ikke at reagere på indkald.

Hvad med at lære ham et stopsignal vha. guffer: Bassil på afstand med front mod dig, du kaster en kødbolle bag ham med en tydelig håndbevægelse. Jeg bruger en meget stram bevægelse med håndfladen mod hunden og armen strakt. Kødbollen holder jeg med tommelfingeren. Godbid kastes altid bag ham og afstanden til dig må ikke blive mindre, den skal tværtimod øges hele tiden. Efter X antal gentagelser vil Bassil associere kastebevægelsen med at han skal hente kødbollen bag sig og stoppe op alt sammen uden du endnu har sagt et eneste ord.. Hvis du vil have yderligere detaljer siger du bare til

Det Ascha siger kombineret med lidt andet. Når jeg får hvalp, eller voksen hund, som skal lære at respektere mit "rum" gør jeg blandt andet det, at jeg "tørrer den af" på hjørner og dørkarme, hvis jeg skønner, at den skal lære ikke bare at styrte foran mig. Dels lærer hunden, at den ikke skal styrte af sted til det den tror den skal, altså bliver mere opmærksom på mig, dels lærer den at tage hensyn til min krop. Hvis det er meget slemt med en hund, laver jeg smalle passager som passer lige til ejerens bredde og lader hunden gå bagved. Lige meget hvor meget de maser oplever de, at en krop ikke bare giver sig. Man kan have held til at finde sådanne passager i naturen ellers kan man bruge en mur og halmballer eller andet. Inde kan man bruge en trappe, døråbninger og møbler. Under leg får ejerne besked på ikke at flytte sig for hvalpene, så disse oplever at ben er af "træ" og derved lærer at vise hensyn. Indenfor kan noget så simpelt som en dør på klem sat på krog lære en hund, at det ikke nytter at mase med sin krop, lige sådan tillader jeg ikke hunde at mase sig mellem sofabordet og de der sidder i sofaen. Med mine egne hvalpe lærer jeg dem tidligt et "gå udenom" signal. Hvalpen har front mod mig og jeg lader simpelthen en lille guf falde bag/ved siden af min hæl i den side jeg ønsker hvalpen skal passere mig. Håndbevægelsen bliver signalet til dette og på Pelle fungerer det endnu selv om han ikke har fået godbid for det i mindst 7 år. Tilsammen giver dette miskmask hunden en fornemmelse af respekt for ens krop. Med en voksen hund som din ville jeg gøre disse ting, men også som Ascha foreslår BassilBerner nemlig at styre hunden udenom ved hjælp af godbidder eller legetøj samt evt. træne et stopsignal. Jeg har selv haft stor succes ved at løbe/gå hurtigt frem mod fremstormende hunde, men har også oplevet at en enkelt hoppede op i ansigtet på mig. Det ville den have gjort uanset og det var det jeg ville undgå, så det er ikke alle hunde denne metode er velegnet til.

Den kom fra mig... Jeg husker da jeg startede at træne til redningshund, da havde vi ofte 40+ hunde rendende løs i et stort virvar. Aldrig så eller hørte jeg noget til slåskamp. Træningen på stedet var positiv for hundene og de var generelt glade for at være på stedet. Da jeg fik min næste hund fortrænede jeg hende i DcH og stor var min forundring over at opleve slåskampe og alvorlige "skænderier" hundene imellem. De kunne kun være løse i små grupper og sat sammen efter lige netop det. I Civilforsvaret rendte hundene stadig løs uden nogle fik skrammer. Jeg holdt pause nogle år fra CF og da jeg atter startede med en hund derude var bøtten lige vendt, nu kunne hundene ikke længere rende løs. Hvad var sket? Mange af hundeførerne var de samme som jeg kendte fra tidligere, så jeg fattede ikke en bjælde. Ikke før jeg opdagede at selve træningen var demotiverende og ikke belønningsbaseret længere. Hundeførerne måtte selv tænke sig til det meste og der var mange frustrationer både blandt hundene og hundeførerne. Så det jeg mener er, og jeg ønsker vitterligt ikke at træde nogen over tæerne, at hvis en hund oplever det den er i gang med mindre motiverende og måske ligefrem oplever et pres, vil dette smitte af på dens andre oplevelser og dens reaktioner. Derfor passer det stadig fint i mine øjne at hunde som elsker det de er i gang med har mindre "tid" til skærmydsler. Det var på ingen måde ment, som at hundene "glemmer" deres uoverensstemmelser og sæt disse hunde sammen i en anden situation uden noget videre at bruge hjernen til og mon så ikke du har slåskampen? Det tror jeg. Og så lige for at foregribe begivenhedernes gang: Dette er ikke et angreb på DcH, andre træningspladser, hundeførere eller hunde Hvis jeg har trådt nogen for nær undskylder jeg mange gange...

Du skal tage med i betragtning at hunde på jagt har netop jagten at være optaget af og derfor vil de ofte være langt mere tolerante, eller lukket inde i en arbejdsboble er måske mere korrekt, end en hund på en lydighedsbane. Hunde til lydighedstræning bruger måske 5 - 10% af deres opmærksomhed på jobbet idet det faktisk er meget nemt for dem, hvorimod en hund på jagt garanteret bruger 99% af deres opmærksomhed på jagten. Dette giver langt mindre til rådighed at køre op over andre hunde med, plus at jagthundene er positivt indstillede fra starten af og nok mere ser glasset som halvfyldt end en hovawart i denne situstion, han ser glasset som halvtomt og dermed er der en kæmpe forskel i hundenes opfattelser af situationen. Jagthundene laver det de elsker og er derfor mere positivt indstillet fra starten end en gård/vagthund på træningsbanen. Yderligere er en hovawart genetisk en lidt reserveret hund, som oftest kræver at der holdes på formerne, her er jagthundene mere socialt anlagt og large. Jeg tænker, at forskellen skal ses fra den vinkel. Giver det mening?

Jeg synes du skal have fat i en kompetent adfærdsbehandler som kan skrue et træningsprogram sammen ud fra det vedkommende ser. Der er gået tre måneder og jeg tænker, at han ikke har haft sluppet oplevelsen så meget som du nok troede, når reaktionen var så voldsom i onsdags. En blanding af tillidstræning og dine rimelige krav om lydighed mener jeg, igen uden at have set jer, er det der ofte skal til med en hovawart. Han skal ses, for at man kan vurdere hvor usikker han er og/eller om han har fundet ud af, at han kan reagere sådan og derfor bruger det. Det sidste er ikke ualmindeligt hos hanhunde efter sådan en oplevelse, men det er selvsagt umuligt at vide ude at se situationerne.

Som i at du lægger din hvalp i bur, lukker lågen og lader den sove der om natten og at dine hvalpe har lagt sig til at sove uden at reagere negativt på at være spærret inde?? Ascha skriver hvordan hun træner og ikke at "man bare kan træne i forvejen"..

Muligvis har jeg ikke læst Aschas indlæg grundigt nok, men hvor er det du læser, at hun skriver det markerede? Hvad gør du ved et overgearet hvalp før den er blevet tilvænnet bur?

Det var dig der fra starten stillede det simpelt op i og med at du sagde, at du ser isolation i bur som en hjælp og støtte til hunden (#26) hvilket lyder som en generel betragtning og tvivl du bare på min erfaring, det står alle frit for. #31 Jeg henviser til ovenstående citat Dermed skabte I en social situation i stedet for at isolere hvalpen og det er det jeg er fortaler for Har du argumenter for, at det er mere fornuftigt at lægge hvalpen i bur i stedet for at udøve social indflydelse? Jeg har efterlyst argumenter herfor, men har aldrig kunne få dem. Hvad vil du foreslå at gøre ved den overopkørte hvalp inden den har lært at slappe af i sit bur?

Okay Jaja, ting tager jo tid Der er dig selv som anvender ordet "flabet" Det behøver vi heller ikke være, men det er da pudsigt at adfærden/resultatet i den ene situation afhænger af, hvem der er i den anden ende af linen på en hund, men ikke i den anden situation, men skidt nu med det.

Arh det må komme an på hvem der holder i snoren

Jeg ved ikke, hvornår du sidst har haft hvalp og voksen hund sammen? Det er nemt at sige, at man skal sørge for at en hvalp ikke bliver gearet op, men man skal altså lige lære hvalpens tærskler at kende, før man kan forsøge at sikre sig, at den ikke bliver overbelastet af indtryk og aktivitet. Ligesådan er der forskel på om den voksne hund bare lader stå til eller siger fra. Sagde Bella kontant fra, ville det være noget nemmere at undgå overopkørthed eller få hvapsen til at køle ned.

Okay, det er så slet ikke min erfaring og min holdning er, at det er bedre at gøre sin indflydelse gældende i stedet for at isolere en hund, men sådan er der så meget. Der er ingen tvivl om, at det er langt nemmere at sætte en hund i bur i stedet for at arbejde med situationen.

Hjælp og støtte, hvorfor så ikke hjælpe og støtte socialt? Du må have nogle argumenter for at vælge bur i stedet for et socialt tiltag til en hvalp, som skal opdrages og du skal danne en relation til. Uanset må valget tages ud fra individet og ikke ud fra en generel holdning. I det aktuelle tilfælde tænker jeg på, om det er et smart træk at fjerne en WCC, med den stærke selvbevidsthed og beslutsomhed der kan ligge i racen, fra ejers sociale indflydelse, når den går i selvsving. Hellere ser jeg, at man når ind til en hvalp gennem et socialt tiltag f.eks. som at sætte den i line eller tage den op. Tvangsnusning derimod går jeg ikke ind for, da det må være hårdt nok at blive holdt fast, ligefrem også at blive tvangskælet for er i mine øjne for grænseoverskridende.

Hvad du skal gøre afhænger helt af hvilket resultat du ønsker både for hende og rent opdragelsesmæssigt. Selv ville jeg generelt ikke lade en hvalp skrige i mange sekunder/flere minutter før jeg skred ind. Dels fordi den kan skrue sig helt op til hysteri dels fordi jeg ikke kan holde lyden ud dels fordi det ikke er en adfærd jeg vil fodre og dels fordi hvalpen skal have hjælp og vejledning i situationen. Hvis du vil kunne have indflydelse på hendes senere adfærd i lignende situationer, ville jeg helt klart gribe ind med et socialt tiltag, som foreslået f.eks. sætte line på og muligvis en let afledning. At sætte i bur synes jeg er en hård straf til en hvalp som er overgearet pga. de ting VI har budt den og ved at sætte hende i isolation, som bur jo er i en eller anden grad, frasiger du dig muligheden for at bruge dig selv som middel og at få det bedste ud af situationen socialt og opdragelsesmæssigt. For mig er det at sætte en overkørt hvalp i bur stort set det samme som at sige at fremmede hunde selv skal finde ud af det, når der er konflikter og den er vi jo kommet langt forbi Giver det mening?

Velkommen til Martin Diesel har ikke været aktiv herinde knap et år... Hvis du vil hygge dig her på dette forum vil jeg anbefale, at du skifter din tone - du ved "som man råber i skoven får man svar"

Klorofyl hjælper ikke hvis der er nærkontakt mellem hundene, der kan man ikke snyde en hundenæse

Jeg forsøgte mig også på et tidspunkt med en flexline af de brede til Pelle. Det må siges at være en fiasko, for det træk han skulle yde for at rulle linen ud var nok til at han stoppede op.

Jeg tolker ikke, jeg fortæller dig hvordan jeg oplever det du skriver, men du kan/vil øjensynligt ikke se hvad jeg mener og det er naturligvis suverænt dit valg og skidt med det.

Nej du siger ikke andet, men jeg oplever det, som at du bagatelliserer episoden og her tænker jeg på de følger den lille hunds opfattelse af situationen vil give efterfølgende. Om Skt. Bernhardshundens intention var fredelig eller ej, så var adfærden for voldsom og jeg selv ville ikke føle mig beroliget af, at en person som ikke var til stede forsøgte at overbevise mig om hundens ufarlighed. Kan du se hvor jeg vil hen? En stor hund i fuld fart er potentielt farlig for så lille en hund. Bare et potedask fra Pelle i al venskabelighed ville kunne gøre stor skade. Derfor tænker jeg, at hundens hensigt her er irrelevant, men når det så er sagt er jeg også altid skeptisk, når jeg hører ordene overfald og angreb i hundesammenhæng.

Når hunden skriger, må den have følt sig overfaldet, tænker jeg

Isabella, få hurtigst muligt fat i en dygtig adfærdsbehandler. Din hund skal have chokbehandling, faktisk helst noget beroligende fra dyrlægen, og træningsterapi meget hurtigt. Andre hunde må ikke komme hen til hende, det er en situation hun ikke kan kontrollere og derfor angstinducerende, hun skal nærme sig andre hunde hvis hun vil og de skal være i snor og i kontrol.