Ninjamor

Nåee på den måde...

Og fordi jeg også undrer mig utrolig meget over det her: Jamen jeg opfatter mig også meget afslappet i det jeg skriver herinde om emnet, men når vi er ude er der et øje på hver finger og i nakken. Så jeg synes godt det kan være sådan

Jeg har i mange, mange år anvendt 10 mm sejlerreb som jeg sætter karabinhage i til tur/konkurrenceline. Som langline det samme blot tyndere. Min lækre, bløde rundsyede læderline på 15 m blev aldrig erstattet med en tilsvarende da den forsvandt så det er sejlerreb som den lyse på fotoet jeg hælder mest til... Nå så kom der to fotos...

Rigtig glædelig hvalp :hjerte:

Hehehe, ja heldigvis er hunde forskellige. Min Rasmus og Trille fandt meget hurtigt ud af, at uden line på kunne de gå under forskudte bomme og med line på skulle de gå pænt rundt om. Er det også dit indtryk at norsk elghund, på trods af hvad der skrives og siges om racen, er meget medgørlig og til tider endog særdeles følsom overfor sin ejer? Okay, med "selvopdragne" fik jeg nogle andre billeder på nethinden

Der røg jeg af, hvilke hunde er "selvopdragende"???

Jeg vil foreslå dig at læse "Sjov på turen med din hund", en bog jeg har skrevet netop til hunde som din - og deres ejere Der er forslag til aktivitet på turene. Med en hund som din vil jeg foreslå, at du laver noget med ham for hvert 5 skridt i en periode, og det skal tages helt bogstaveligt, for dels at bryde vanen med at smutte dels for at danne vane for at det er det sjoveste det I to laver sammen. Nærmest bygge et behov op. Derefter står du med gode kort på hånden. I bogen er der også instruktion i at få et indkald til at fungere. Du skal sørge for, at det han interesserer sig for kommer gennem dig og tit nok til, at han holder sig til dig. Turen ville jeg dele ind i "hundens tid", "min tid" og "vores tid" I "min tid" bestemmer jeg suverænt f.eks. at vi går fra A til B uden at snuse, stoppe eller andet. Bare transport i et tempo som om man er ved at komme for sent til toget. "Hundens tid" er der hvor den får mulighed for fuldstændigt at fordybe sig i det, den har lyst til. Den kan være i 20 m lang line, så du kan være tryg. "Vores tid" er der, hvor vi laver noget sjovt eller spændende sammen f.eks. "fangeleg", øvelser, tricks og hvad min hund og jeg ellers synes er sjovt. Min hund får mest "hundetid", men andre hunde og hundeejere kan have andre behov. Der må man se på, hvordan relationen, selvstændighed og lydighed fungerer og justere ind efter det.

Så tænker jeg, at det er hele relationen mellem, jer og ham der skal ses efter i sømmene, for han må mene, at det I kan tilbyde ham i situationen ikke opvejer det, han selv kan støve op. Hvad mener du med at I aldrig har været på gaden? Hvilke interesser har han, altså hvad vil han aller helst beskæftige sig med?

Det bør være muligt, hvilken race er det og hvor gammel?

Jeg har ikke lang line på til min hund er sikker i indkaldet og det tror jeg ikke, jeg har lagt skjul på. I takt med at min hvalp bliver ældre, arbejder jeg på at knytte et stærkere bånd mellem os på vore ture. Det indebærer, at jeg styrer rigtigt meget, hvad der sker, hvor og hvornår. Når jeg spotter en hund i det fjerne lader jeg hvalpen opdage den og tilbyder så aktivitet og belønning for aktiviteten. Dermed træffer hvalpen et valg om at blive hos mig og starten på det mere sikre indkald er grundlagt. Sideløbende lader jeg ikke min hvalp hilse på alle og enhver vi møder, men på få udvalgte og så få faktisk, at der ikke opbygges en forventning om møder. Ligeledes kalder jeg (hvalpens navn) kun, når den allerede er på vej til mig pga. min bevægelse eller på eget initiativ. Jeg giver gerne indtryk af at løbe modsat hvalpen, så den fastholdes i ønsket om at nå hen til mig. Lige inden den når mig siger jeg "kom" og så løber den lige ind i en fest. Denne fest holdes et stykke tid hvorefter der igen gives "fri". Når jeg synes dette begynder at sidde, altså at hvalpen vælger at følge mig, udsætter jeg den for større fristelser og vurderer løbende, hvor der evt. skal sættes ind. Nogle gange løber jeg en bevidst risiko for fejl for at se, hvor vi er ift. det sikre indkald. Når hvalpen er blevet mere voksen og ellers kan sit indkald, har jeg ingen skrupler over at bruge udskæld, hvis den tøver eller ikke vender. Bare et kort og kontant ord, så den også forstår at selv om den helst skal komme helt frivilligt er det egentligt ikke til diskussion. Næh det er vel egentlig ikke udskæld, jeg sidder lige og ser det for mig og det jeg har brugt er et "HEY!" med krav på. Et "Pelle kom" virker her, dog har jeg skulle gentage det et par gange ind imellem og det er fint nok med mig. Ydermere har jeg indkodet et stærkt kaldesignal fra Pelle var hvalp, ved at vende om eller forsvinde for ham lige efter jeg har givet en bestemt lyd fra mig. Det er blevet til et meget, meget stærkt indkaldssignal som endnu aldrig har svigtet. Dette signal anvender jeg kun sjældent. Det blev lidt langt..

Overreaktion eller ej, man må nok se i øjnene, af vi efterhånden er et presset folkefærd med meget lidt overskud i det hele taget. Uden at ville ind på om det er rimeligt at Tjaldur har gøet konstant på sine ture tidligere eller ej, kan lige præcis den gøen - eller en anden skærende lyd - være lige netop det, der er dråben for nogle. Især hvis man er lydsensitiv kan visse lyde næsten gøre fysisk ondt og forekommer sådanne lyde dagligt, kan dette være meget, meget ubehageligt. En boret knallert fjerner sig hurtigt, hvorimod en konstant gøende hund bevæger sig noget langsommere og derfor er den til gene i længere tid. At det ikke hjælper at fare op ved nok alle, men det er ikke alle som har fuldstændigt kontrol over deres følelser og det er jeg sikker på, at du sagtens kan forstå, vi har jo alle noget vi reagerer på. Tænk et sted verden ville være, hvis ingen overreagerede

Tror du ikke, det er meget geografisk bestemt? På de efterhånden snart 40 år jeg har haft hunde, kan jeg komme i tanke om 3 gange, der er blevet råbt efter mig. De to gange var totalt min egen omgang for da gik jeg hhv. på stranden udenfor "hundetid" med løse hunde og i parken, her hvor jeg bor, hvor der er tydelig skiltning om at løse hunde er forbudt. Alligevel var Pelle løs, jeg møder normalt aldrig et øje der. 3. gang var en idiot som cyklede forbi en søndag morgen og så jeg trådte i en hundelort og bandede ad det imens jeg stod med tre hunde i snor. han mente lorten var min egen. Ellers har jeg ikke mødt højlydt sure mennesker når jeg gik med hunde. Ellers har jeg oplevet at noget skovpersonale påtalte, at Fie var løs imens jeg samlede sporpinde ind. Efter at have givet mig "skideballen" roste han for at hun var blevet liggende i dæk "så længe". Henrik mødte forleden noget skovpersonale i den lokale skov, der blev det også påtalt, at Pelle "egentlig skulle være i snor" og så blev han ellers nusset og beundret - Pelle altså. Alt dette her i det sydlige Sjælland. Omvendt har jeg en eneste gang gået tur med hundene rundt om Bagsværd Sø og det gør jeg aldrig mere!

Mollie har du fået noget at tænke over ift. valg af race nu du har fået stort set enslydende svar her og på HG? Hvis du vil have en samarbejdende race (nemmere at få gjort lydhør = lydig) skal du gå udenom spidshundene. Hvis du vil have en hund uden tendens til "nerver" skal du gå udenom dansk svensk gårdhund.. Der er ikke noget "osv" i dette: Idet de fleste hunde af de nævnte er fra forskellige grupper = arbejdsbaggrundDe små spidser, dansk svensk gårdhund og de små terrier kan godt lide at høre sig selv, hvilket kan være møg besværligt hvis der ikke lægges effektivt låg på, når man bor i lejlighed. Hvad kan I tilbyde en hund? Det må være det vigtigste. En fransk bulldog og en islandsk fårhund har vidt forskellige aktivitetsbehov, for blot at nævne nogle af de racer du nævner. Hvis du vil have samarbejdsvilje skal du gå udenom spidserne og terrierne. Naturligvis kan og vil de samarbejde, men under de rigtige betingelser. Hvalpe- og lydighedstræning fylder ikke en hunds liv ud, hvad har I lyst til at lave med hunden for dens skyld? Hunde "kan" med andre hunde sådan generelt, men igen på deres egne betingelser. Spidshundene og terrierne kan have en tendens til ikke at ville enes. Jeg kan ikke komme i tanke om en race, som ikke er "familiehund" og langt de fleste hunde kan lide familiens egne børn, når disse opdrages til at vise hensyn til hunden. Legekammerater og gæster er dog en helt anden sag. Hvis I vil have en hund som favner omverden bredt med en positiv indgangsvinkel, vil jeg foreslå en labradortæve, pudel eller beagle fra en god opdrætter. Der er intet ressourceforsvar, de kan med fornuftige hunde, er gode at træne med, lukker gerne gæster ind og vil være gode legekammerater for fornuftigt opdragede børn. Der skal dog lægges et større arbejde i beaglen pga. dens tendens til gøen og til at drage på langfart når den er løs.

Selv tak. Når du skal ændre på en hunds adfærd, og dermed følelsen bag adfærden, er det vigtigt at du prøver i et længere stykke tid før du prøver noget nyt. Endelig skal flere ting ændres samtidig og ikke kun en eller to Hvad har I afprøvet?

Tillæg: Terrier, ressourcer og andre hunde er en skidt kombination pga. terrierens ressourceforsvar. Derfor ville jeg sørge for der ikke var ressourcer tilgængelige, når der var andre hunde i nærheden

Det er blevet besvaret Du er nødt til at tage din hunds grænser med i beregningen og tænke lidt anderledes. Nemlig hvorfor har hun behov for at beskytte dig? Når vi skal ændre en hunds adfærd er det ikke hvad den gør, der skal kikkes mest på, men hvorfor den gør det Ser lidt anderledes på det... Du kan lige så godt sige at det er NO GO at du reagerer med utryghed ved synet af en kæmpe giftslange 1 meter fra dig eller hvad du kunne være utryg overfor. Igen, det er ikke hvad men hvorfor, der skal findes hjælp til Rigtigt dejligt, så kunne du se på forskelle i situationerne: Babys størrelse, hans position (liggende, siddende...) var han på vej imod hende eller fik hun selv lov til at nærme sig osv. Det er der du ser hvad triggeren er og den skal findes før du kan arbejde med situationen. Ville du forvente at et lille barn med turpas i Tivoli var totalt lydig? Det er et dyr du har med at gøre og dels er racen meget selvstændig, dels har den en reaktionstid på et splitsekund, dels har den en meget stærk vilje og et godt jagtinstinkt = jagtlyst. Du skal ikke forvente total lydighed, men du kan arbejde hen imod dette ved at tilbyde noget (aktivering) som hun er meget glad for inden hun er smuttet, sådan at hun lærer at sætte pris på dine tilbud. Gør hun det, ser hun ikke så meget efter andre af dagens tilbud. Det kræver en stor grad af samarbejdslyst fra en hunds side og din race er ikke den mest samarbejdende, men du bør kunne komme langt alligevel med en intelligent og lærevillig terrier. Igen, det kræver at du kan tilbyde hende noget, hun synes er sjovt og værdifuldt nok til at opveje de muligheder, hun selv kan få øje på. Sæt struktur på jeres ture og inddel f.eks. turen i en del til hunden, hvor den kan pleje egne interesser evt. i en 20m tynd line i selen, tid til aktiviteter sammen med dig (øvelser og aktivering) og tid hvor du suverænt bestemmer hvad I skal foretage jer. Sådan en tur på 1½ - 2 timer en gang daglig vil give en masse i form af øget samarbejde, tillid og positiv kontakt. Din mand bør også involvere sig på samme måde, så han og hunden opbygger et tillidsbånd, så hun ikke føler hun er nødt til at passe på dig. Jo mere positivt din mand laver med hende, des mindre vil hun have behov for at holde ham væk fra dig. Læs evt. min bog "Sjov på turen med din hund" som giver ideer til aktivering I begge kan tilbyde hende. Dette ligger til racen, men kan dæmpes. Hvis nogen i hendes fortid har taget ting fra hende er den medfødte tendens blevet forstørret. Lær hende at du bytter noget hun har, med noget af større værdi og vær selv afslappet og meget positiv omkring det. Øv et forbudsord i neutrale situationer og beløn stort for at hun reagerer, som du ønsker. Når ordet sidder kan du bruge det, når hun skal til at puste sig op. Hvis du ved at situationen vil opstå, ville jeg selv ikke lade hende komme i situationen, dvs. jeg ville rejse mig op og gå væk fra dem, som nærmer sig. Når hun ikke puster sig op skal hun belønnes stort. Tal venligt og positivt til og om dem som nærmer sig: "Ihh har du set at X er her?" osv. Det hjælper som regel. Generelt er terrier, andre hunde og ressourcer ikke en god kombination. Jeg ville selv fjerne ressourcer min terrier ville beskytte, når der var andre hunde omkring hende. Hvis ikke hun allerede får anvendt sine jagtevner, synes jeg det er der, du skal sætte ind gennem fodersøg, sporsøg, genstandssøg og evt. eftersøgning. Der er jo oceaner af muligheder med en terrier og en masse energi som skal bruges Giver det mening?

Velkommen til Jeg undrer mig over, at det er din kærestes manglende viden/erfaring der skal afgøre, hvilken størrelse hund I skal have :hmm: Meget generelt: Jo mindre en race des livligere og en større/stor hund trives fint i mindre lejligheder, især da det er hensigtsmæssigt at lære hunde at være rimeligt rolige indendørs og livlige udenfor hvor pladsen er til det. Min datter boede i øvrigt på kollegieværelse med en labrador på over 40 kg i nogle år og det var der ingen problemer i. Giv de oplysninger Ascha har bedt om, så er det nemmere at anbefale en race

Hvordan får du det ud af dette: Du behøver såmænd slet ikke være enig, det var en generel erfaring fra mit liv som adfærdsrådgiver Du skal tage i betragtning, at langt fra alle hunde fungerer som eller har et liv, som mange hunde her på HF

Jeg antager at det er et spørgsmål til mig, så jeg prøver lige en gang til... NATURLIGVIS kan "man" både gå med hund og barnevogn samtidig, det var ikke det, der var min pointe. Pointen var, at når en hund trækker så meget, at man ligefrem frygter scenariet, kunne man lige vende det i hovedet og se på, om det var nødvendigt, som det naturligvis kan være. Hvis det ikke er nødvendigt og fordi en hund som er vant til at være alene hjemme, skal holdes i denne vane og alligevel skal aktiveres og fordi den ikke kan nøjes med ture i line ved side af en barnevogn er der ingen grund til at frygte situationen, da den kan undgås. Giver det bedre mening?

Synes du, jeg har sagt man ikke skal træne det?

Hvis man har kæmpe problemer med at kunne holde hunden, kunne være et bud. Det går jeg ud fra du ikke har og så bliver det et helt andet billede, ikke?

Muligvis har jeg et helt forkert billede i hovedet, nemlig, at hunden til daglig er alene hjemme pga. arbejde og derfor ikke er vant til at komme ud flere gange i løbet af dagen. Hvis dette billede er forkert og hunden har nogen hjemme hos sig hele dagen og derfor er vant til at komme med på alle ture, er jeg helt med på det du skriver. Omvendt, hvis hunden er alene om dagen nu, og også skal være det igen efter barselsorloven, er det vigtigt at den holdes i et mønster, så den fortsat kan være alene uden problemer efterfølgende og så synes jeg det er bedre for alle at hunden ikke luftes ved siden af barnevognen Tur ved siden af barnevogn bedre end ingen tur? Men hunden skal vel aktiveres og motioneres som den plejer, barnevogn eller ej?

Min tanke er hvorfor skal en hund med på tur ved side af barnevognen? Det jeg mener er, at det kan bruges til ekstrature eller "transport" over korte strækninger, hvilket er vældig nyttigt at lære en hund, men da han alligevel bør komme ud og strække igennem samt opleve, er turene med barnevogn ikke et must. Derfor: Når han er så strid at gå med ville jeg slet ikke tænke i disse ture. Giver det mening? Som jeg læser det du skriver, har I droppet de næsten daglige frie ture til stranden og de andre løse hunde og i stedet sat line på og gået ture. Det mener jeg er for voldsomt, hvis I ønsker en hund, som ikke bliver frustreret. Kunne I ikke tage til stranden hver anden dag og langsomt trappe ud af det i takt med at I introducerer andre aktiviteter på turene? Det ville umiddelbart virke mere "humant"

Næææh, for jeg ville have Hopsa til selv at opdage det, jeg ser som fejl ift. slutmålet og det var der vist ikke interesse for

Man må undre sig mange gange. Jeg havde en konsultation med et par, som havde en hanhund. De kom til min (nyindrettede) konsultations/undervisningslokale med tæppe på gulvet, nyindkøbte konferencemøbler, reoler, hundelegetøj mv. Den hund lod de pisse op ad en af stolene! Kæft jeg blev vred. Det viste sig, at de faktisk vidste, at hunden kunne finde på det, alligevel passede de ikke på. Næste gang der kom en hund, det var så en tæve, markerede hun samme sted, det går hunde jo ofte, når de bliver lidt utrygge. Bare se hos dyrlægen, der bliver også pisset op af vægge og ned af dørrammer, jeg kan altid se det på mine hunde og nogle gange også på væggen, hvor urinen er løbet ned. Det er så ubetænksomt og respektløst overfor andres ejendom og opholdsteder. Det minder mig om, da vi boede i Tåstrup og jeg så en løs airedale pisse ned i en fletkurv med garnnøgler, som stod udenfor garnbutikken.