Alt der er opslået af Ninjamor
- Hvad ville du gerne have vidst, før du fik din første hvalp?
-
Hvad ville du gerne have vidst, før du fik din første hvalp?
Jae, der er jeg så nok bare lidt anderledes, for jeg har aldrig selv oplevet teenagetiden som problematisk og hvor hundene glemmer alt de har lært, dette hos mine hunde, så i stedet vil jeg fokusere mere på, hvordan man kan undgå det i så stor grad som muligt og også hvordan man kan arbejde med hanhvalpen så han vænner sig til at kunne fokusere på andet end løbske tæver, når de tid kommer Men emnet bliver rundet kan du være sikker på
- Hvad ville du gerne have vidst, før du fik din første hvalp?
- Hvad ville du gerne have vidst, før du fik din første hvalp?
- Hvad ville du gerne have vidst, før du fik din første hvalp?
-
Hvad ville du gerne have vidst, før du fik din første hvalp?
Jeg kan ret så fornøjet se at jeg foreløbig er ret godt dækket ind med de emner I har givet input til. Det er jo dejligt, kom endelig med mere, jeg kan sagtens have overset noget som kan være vigtigt set far hvalpeejerens perspektiv. Ulla, jeg har faktisk lige præcis i formiddag skrevet en del om dette emne, jeg synes også det er meget vigtigt. Da jeg fik min cairn og hun skulle trimmes for første gang var jeg noget usikker på det hele. Trimmeren spurgte om jeg ikke troede hun kunne klare "sådan en smule hund". Hun fik ikke lov at røre Trille og senere hørte jeg fra flere andre at hun var gavmild med lussingerne til de små terrier
- Hvad ville du gerne have vidst, før du fik din første hvalp?
- Hvad ville du gerne have vidst, før du fik din første hvalp?
-
Hvad ville du gerne have vidst, før du fik din første hvalp?
Tak til jer for de gode input. Jeg har begge jeres forslag med. I øvrigt skriver jeg også om hundetyper, ikke racer som sådan, men hvad man kan vente sig af hhv. den meget selvstændige hvalp og af velcrohvalpen ift. opdragelse og f.eks. separation. Udgiver af min første bog har givet tilsagn om, at hun også vil udgive hvalpebogen, det er godt nok lang tid siden, men jeg håber det holder
-
Hvad ville du gerne have vidst, før du fik din første hvalp?
Som nogen ved, er jeg ved at skrive bog nr. 2. Denne bog kommer til at handle om hvalpe. Om det jeg synes man bør vide noget om som hvalpeejer. Men en ting er hvad jeg synes er godt at vide, noget andet er muligvis hvad hvalpeejeren synes? Bogen kommer til at dreje sig en del om, hvordan en hvalp oplever verden, f.eks. fysiske billeder på hvordan verden ser ud fra en lille hvalps perspektiv, hvordan det ser ud når en stor hund nærmer sig osv. Min bog skrives naturligvis ud fra mine egne forudsætninger dels som mangeårig hundeejer dels som adfærdsbehandler og instruktør. Men lægger jeg for meget vægt på hvad jeg gerne vil give videre ud fra mine erfaringer og har jeg for lidt med at det som hvalpeejeren lægger vægt på? Det er spørgsmålet.. Derfor vil jeg være taknemmelig for dine in put ift. hvad du har manglet af vide noget om, da du fik din første hvalp. Jeg skriver en del om opdragelse, mere end om formel træning, altså fornuftig grænsesætning, soignering, aktivering, holdning til opdragelse og om de ting vi som hvalpeejere kommer ud for, at hvalpen gnaver i alt, ikke vil gå videre på turen og sådanne almene ting. Der kommer naturligvis en del adfærdsstof med også, men altså, hvad ville du gerne have vidst?
-
Svar til spørgsmål angående råfodring (Barf-eller akronym -Born again Raw Feeders-!
Velkommen til Lars Jeg tror såmænd ikke, det er decideret modstand mod råfodring, der bliver vist i denne tråd, det er nok snarere modstand overfor trådstarters gøres sig klog på tørfoder der falder mange for brystet. Inden man drøner ind fra højre og vil belære andre, er det en god ide lige at stikke en finger i jorden havde trådstarter gjort det tror jeg ikke, han havde oplevet noget videre modstand bare uenighed og lyst til at debattere. Min hund får hverken dårlig mave eller kaster op af råt, han omsætter det bare ikke godt nok til at kunne få fuldt udbytte af det. Til gengæld bliver han en "våd" hund. Jeg kan ikke forklare det i fagsprog, men hvis han ikke får en hvis del tørfoder, "snøvler" han når han snorker, han har altså en våd lyd i sin snorken. Får han ca. 1/3 tørfoder af den samlede fodermængde "holder han sig tør" I 90'erne var der et par amerikanske dyrlæger som skrev en bog om tørfoders betydning for allergi. De kom frem til det samme som mange efter dem har lært, at tørfoder ofte laves på for ringe materiale. De fandt ud af, at hvis et foder indeholdt æg, hvede, fisk og gær var der større risiko for at hunden/katten udviklede allergi end hvis foderet ikke indeholdt disse allergener. Indeholdt foderet alle 4 allergener, var risikoen naturligvis størst. De kom frem til at ingen af disse 4 foderemner bør være en del af hundes/kattes foder. Ved at skifte til foder uden disse allergener kom samtlige dyr sig af deres allergi. Altså på et andet tørprodukt. Når man fremfører at hunde er kødædere og derfor bør fodres råt, glemmer man måske, at ligesom hunde gennem udviklingen har fået forskellige tærskelværdier for adfærd må også andre egenskaber hos hunden have ændret sig. For eksempel kan evnen til at danne vitamin C være ude af drift og så har hunden brug for C vitamin tilskud. For mig er der ingen tvivl om, at råfodring er perfekt - til nogle hunde. Tørfodring er perfekt til andre hunde og hjemmelavet foder er det bedste til andre hunde igen. Nogle hunde trives bedst på et mix af det hele selv om dyrlægerne ville rende skrigende bort bare ved tanken. Selv fodrede jeg gerne råt, men det kan min hund bare ikke trives på, hvorimod han trives fint på hjemmelavet + tørfoder.
-
2 ældre flatcoat tæver på sjælland
Uhh det kribler i de små fede fingre for at give Pelle selskab, men jeg må desværre være alt for fornuftig i min nuværende situation. Jeg håber du finder et godt hjem til dem begge
-
Svar til spørgsmål angående råfodring (Barf-eller akronym -Born again Raw Feeders-!
Velkommen til Det vil være en kæmpe hjælp for mig hvis du laver lidt luft i din tekst, så bliver den nemmere at læse Foreløbig har du ikke skrevet noget, som ikke allerede har været oppe at vende på dette hundeforum... Jeg venter på det nye du vil lære os. Du har en regnefejl i dette. i forhold til dette skal en hund på 30 kg have ml. 12 og 24 liter vand pr dag, så vidt jeg kan regne ud. Du har udregnet det for en hund på 3 kg.Min hund på 40 kg kropsvægt skulle ifølge din info have 32 liter vand dagligt. Den holder ikke, måske skulle du kikke på det igen og rette eventuelle taste/regnefejl. Allerede i 90'erne dykkede jeg i emnet tørfoder og de stoffer du nævner og vi har haft lange debatter om foder her på siden gennem årene. Alle tre stoffer er siden totalt blevet renset for mistanker for at være kræftfremkaldende. Om man så tør stole på dette er en anden sag. Der er intet i vejen med tørfoder efter min mening, men i høj grad med mange af de ingredienser foderet laves af samt opvarmningen og opbevaringen, som kan destruere mange gode emner blandt andet de essentielle fedtsyrer. Ligesådan at emner som er under 10% af det samlede foder ikke skal deklareres. Der kan således være meget i et foder vi ikke ved noget om. Hvis vi forestiller os et tørfoder lavet af koteletter, friske grøntsager og ris, tilsat vitaminer/mineraler og lidt olie og så tørret, ville det være fint. Problemet er, som du selv er inde på, at foderproducenterne anvender underlødigt materiale og ikke mindst at de ikke kommer hele vejen rundt på dyret, men kører med det samme hele tiden f.eks. hals/strubestykker. Der er garanteret ikke meget muskelkød i det meste tørfoder. Selv råt foder som forhandles foderklart er ofte ikke af super kvalitet. En del forhandlere priser sig af at anvende kategori 3 materiale, altså kød som er godkendt til menneskeføde, men ved at gå i dybden fandt jeg i 2006, var det vist, ud af, at det der leveres til flere producenter stadig ikke er godt reelt kød, men affaldet, som f.eks. førnævnte strubekød. Det fandt jeg ud af ved at kontakte Danmarks største leverandør af "kød" til råfodring. Min holdning er, at hvis man vil råfodre skal man købe kød som er genkendeligt, så man kan sikre at hunden får den del muskelkød den har behov for, for selv at opbygge muskler. Hvis vi nu holder os til din påstand om, at hvis en hund ikke kan klare råfodring er det ikke foderet men hunden den er gal med, hvad skal vi så gøre. Aflive hunden? Jeg har haft en veninde som har opdrættet hunde i mange år. Hun har nok de sidste 20 år råfodret. Hun har måtte konstatere, at nogle af hendes hunde ikke kan fordøje foderet, når de får en vis alder og må modvilligt fodre disse hunde med andet. Det er tankevækkende, synes jeg. Selv har jeg råfodret to hunde. Den ene er der ikke tvivl om, at råfodring reddede hendes led, den anden, ham jeg har nu kan ikke udnytte råt som enefoder. Han får et mix af hjemmelavet og tørfoder og fungerer rigtig fint på det. Har du nogensinde stået udenfor en butik og kikket vinduer, og så er ejeren af butikken ved siden af kommet ud til dig og har sagt at det du kikker på er noget møg og at han har det eneste rigtige i sin butik? Jeg tror det er sådan dine indlæg bliver opfattet af en del og derfor bliver tonen nok mindre hjertelig. Selv om du ikke er kommet her for at få venner, ville det være en god ide at være lidt mere diplomatisk, så har du en større chance for at få folk overbevist om det du ønsker at overbevise os om. Bare et lille råd
-
Min "nye" Champion
Tillykke - han er også bare dejlig
-
Dårlig oplevelse til hundetræning
Det er hundeforum der poster to indlæg tror jeg, det sker ofte. Du kan kun slette teksten i indlægget ikke selve indlægget
-
Dårlig oplevelse til hundetræning
Altså undskyld, det er ikke fordi jeg altid bare er uenig med dig, men jeg mener, at meget af det du skriver her er farvet af en ensrettet tankegang. Det jeg gennem tiden har oplevet med schäfere, som har trænet meget i schäferhundeklubben er noget af det, du beskriver her: Hunde som ikke kan enes og hunde som kun kan være tæt på hinanden når de enten er under kommando eller har en bold i flaben. Min opfattelse er, at den type træning og den indgang der er til unghunde i en del af disse lokalafdelinger netop fremprovokerer kønsaggression. I andre klubber og hos professionelle instruktører fungerer schäferne som regel godt og interagerer fint med andre hunde, det er jo ikke en hund med medfødt artsaggression. Jeg mener, at man meget langt hen ad vejen får det man selv frembringer hos en hund. Mht. at det påvirker en hund, at ejeren udviser ro i en situation afhænger dette af flere ting, dels at hunden ikke oplever situationen så truende at den går i flugt/angrebsmode dels, og dette hænger ofte sammen med det første, at hunden overhovedet observerer sin ejer i situationen. Gør den ikke det, kan man være lige så fattet man vil hunden ænser det ikke. Derfor synes jeg, det er en lidt nem udtalelse Du har fuldstændig ret i at det øger spændingen at råbe, det er rigtig dejligt du pointerer det, og hvor ville det være dejligt hvis flere hundeejere blev klar over dette :5up:
-
Dårlig oplevelse til hundetræning
I de snart 30 år, jeg har fungeret som træner, først i DcH og senere som professionel instruktør, har jeg aldrig oplevet at leg på træningspladsen spolerede træningen. Hunde er meget situationsorienterede og når situationen fra leg ændres til kontakt, ændrer hvalpen/hunden også mode, hvis man tilbyder det rigtige. Jeg kan se problematikken de steder, hvor man opererer med 100% tilbudt adfærd og hvalpen derfor ingen guidning får, men ellers må jeg sige, at jeg synes det er en underlig indgang til det. Vore hunde kan så meget og de kan også skelne mellem hvornår de skal fokusere på leg og hvornår de skal koncentrere sig om træning. Jeg synes det er at nedvurdere hundene, at sige de aldrig på lege det sted de skal træne. Naturligvis vil hunde som altid oplever, at de kan lege før træning efter en tid ikke kunne koncentrere sig om at træne uden forudgående leg, men det er ikke legen der som sådan er årsagen, det er forudsigeligheden der skaber en forventning, så hvis leg tilbydes uden et genkendeligt skema fungerer det fint på træningspladsen.
-
Er det synd for en hund hvis den har meget hår foran øjnene
Så kan jeg bedre forstå det
-
Er det synd for en hund hvis den har meget hår foran øjnene
Pels i øjnene er i vejen for kommunikation både med mennesker, men vigtigst - med andre hunde. Hvis din kone ikke vil af med parykken, så sæt en blød hårelastik i, når hunden skal på tur, men som du selv siger er det ikke naturen der har frembragt den pels, naturen gør ikke noget som er uhensigtsmæssigt ift. overlevelse og kommunikation. Jeg troede nu ikke podhalansky havde så meget pels? Hvorimod nizinny har pels i overflod
- Stress
-
Dårlig oplevelse til hundetræning
Jeg ville aldrig selv på mine træningshold sætte for uens hunde sammen. Det er for ofte der sker "fejltagelser" hundene imellem og en hvalp/hund føler sig presset og får en dårlig oplevelse. Din race kan for eksempel finde på at hyrde ved at stirre og det vil en følsom retriever ikke have det godt med og en spidshund kunne tage det som en udfordring til styrkeprøve. Det gamle ord om at lege børn leger bedst passer også mange gang i hundenes verden. Jeg synes det er et super godt tiltag at træne alle hunderacer sammen, men i den fri leg skal der tages hensyn til alle de enkelte individer. De fysiske skader kan som regel hurtigt kureres, men de psykiske sætter sig desværre som regel.
-
Stress
Angsten hos os kommer jo også meget på forventning, ligesom den placeboeffekt du nævnte, vi er vant til at en situation giver angst og så gør den det også for det meste fordi vi allerede er på vagt. Dermed ikke at jeg hentyder at vi selv skaber angsten. Hvis en hund fastholdes i den situation som giver den stress og angst vil dråberne sandsynligvis heller ikke hjælpe, for så sker det meste i hovedet på hunden, hvor dråberne hjælper på kroppen. Det er ikke anderledes end hvis du skal give Zylkene hver 4. time Midlet virker kun nogle timer af gangen. Jeg ville give det i en anelse mælk og lige i munden på ham efterfulgt af en lækker godbid. Du kan ikke overdosere det.
-
Dårlig oplevelse til hundetræning
En god tommelfingerregel er, at en hvalp ikke slippes løs sammen med nogle der er tungere end den selv. På den måde bliver legen fysisk mere lige og man risikerer ikke, at en meget tungere hund nedlægger eller mobber hvalpen.
-
Dårlig oplevelse til hundetræning
Ud i en fart med din hvalp, altså NU og lad hende opleve en masse, så hendes langtidshukommelse ikke når at fastholde det grimme der skete på træningspladsen. Hun må gerne blive næsten udmattet af indtryk og action, da dette hjælper hende til at få ro efterfølgende. Løb og vild leg er faktisk rigtig godt i den situation da dette kanaliserer stresshormonerne ud af systemet. Passivitet er slet ikke godt i den situation, hun skal adspredes og helst også have noget beroligende, så eventuelt efter chok modvirkes. Ud over dette vil jeg anbefale dig at skrive til DKK om oplevelsen. DKK har ikke skygge af mulighed for at vide hvad der sker på deres træningspladser, hvis de ikke får rapporter. Uanset om din hund blev rigtigt angrebet eller hvad, så skulle du have haft hjælp til hende straks efter episoden netop så oplevelsen ikke når at fæstne sig. Så det er rigtig dårligt håndteret af træneren.
-
Dårlig oplevelse til hundetræning
Ud i en fart med din hvalp, altså NU og lad hende opleve en masse, så hendes langtidshukommelse ikke når at fastholde det grimme der skete på træningspladsen. Hun må gerne blive næsten udmattet af indtryk og action, da dette hjælper hende til at få ro efterfølgende. Løb og vild leg er faktisk rigtig godt i den situation da dette kanaliserer stresshormonerne ud af systemet. Passivitet er slet ikke godt i den situation, hun skal adspredes og helst også have noget beroligende, så eventuelt efter chok modvirkes. Ud over dette vil jeg anbefale dig at skrive til DKK om oplevelsen. DKK har ikke skygge af mulighed for at vide hvad der sker på deres træningspladser, hvis de ikke får rapporter. Uanset om din hund blev rigtigt angrebet eller hvad, så skulle du have haft hjælp til hende straks efter episoden netop så oplevelsen ikke når at fæstne sig. Så det er rigtig dårligt håndteret af træneren.