Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'hjerteorm'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

Fandt 18 resultater

  1. Ulla H

    FRANSK HJERTEORM

    I oktober begynde Freddy og hoste lidt, og ugen efter hans mor Debbie. Min 11 1/2 årig gamle tæve hostede også ind i mellem. Jeg troede de trods at være nyvaccinerede havde fået kennelhoste. Men så begyndte de at hoste store slimklumper op. Gik til Dr dyr og der havde Debbie let forhøjet temperatur og lidt mislyd på lunger. På røntgen lidt skygger. Hun kom straks på penicillin, hvorefter vi samlede fæces og tog blodprøver. Kun Debbie var positiv for fransk hjerteorm. Alle 4 hunde blev ugenlig behandlet med Milbemax og hver gang blev Debbie utrolig svag og virkelig syg. Under behandling skal hundene holdes i ro, ingen ophidsende eller vilde springture. Så holdt vi pause resten af dec og jan og begyndte lidt genoptræning af kondi. I feb. fik alle igen behandling med Milbemax og så skulle der efterfølgende igen samles fæces. Det nåede vi ikke, for Debbie blev pludselig meget svag med 40,8 i temperatur. Kom i drop hos egen dyrlæge, der havde svært ved at få temperaturen ned, og efterfølgende overført til København Dyrehospital til videre behandling. Hun fik straks en blodtransfusion og de fik taget alle typer af blodprøver. Diagnosen blev desværre AIHA, en autoimmun reaktion, hvor de hvide blodlegemer slår de røde ihjel, med anæmi til følge. Efter lidt bedring og masser af kontrolprøver kom hun så hjem og så ringer de , at hun stadig er positiv for den franske hjerteorm. Ny ormekur og masser af støttende medicin, da hun nu har afvigende tal for bugspøtkirtel og også skjoldbugskirtel. De fortæller at spaniel er overrepræsenteret med AIHA. Og at behandling , blodprøver og justering af medicin tager omkring et år, hvis hunden kan overleve. Det skal siges at hun er glad nu, bliver ikke syg af ormemidlet, men er dog træt. Hun har tabt omkring 2 kg, trods fodring 4 gange daglig, da hun kun må få fedtfattig I/D low fat. En hård og meget dyr omgang, og vor have er nu nok inficeret med denne snylter. Alle typer snegle er mellemvært for denne orm. Så vi skal nok i livslang behandling, da mine hunde æder meget grønt. Til orientering bor vi 2630 Taastrup og er ikke de eneste, der har fået denne fransk farlige hjerteorm.
  2. En kort historik: Bella bliver 4 år her til februar, og har haft lungeorm 1. og 3. år, og hjerteorm 2. år. Alle gange er hun blevet smittet i efteråret, og har vist tydelige symptomer omkring januar. Nu bliver hun forebygget med advocate i år, og det ser ud til at virke:5up: Dorit er ikke blevet forebygget, og er lige testet positiv for lungeorm. Hun havde meget vage symptomer, men det var der, og hysteriske mig strøg straks til dyrlægen med lorte. Der var meget få larver i hendes afføring - heldigvis. Nu er jeg ikke så meget i tvivl om at de bliver smittet hjemme i vores egen have. Så til foråret og sommeren over, bliver der lagt sneglegift ud. Det kan ikke være anderledes. Og så må begge forebygges næste sensommer/efterår. Som sagt bliver Bella forebygget med advocate. Og det lader til at være effektivt. Men..... Det er jo pipetter, og det er noget rigtig giftigt stads! Og så er det det aberdabei at de ikke må bade i flere dage før og efter. Er der nogen der har erfaring med at forebygge med panacur eller milbemax i stedet?
  3. Well, vi skal til dyrlæge kl. 14, og Bella skal have taget en blodprøve. For et par dage siden voldåd hun græs på morgenturen, og kastede op da vi kom hjem. Hun har haft en enkelt dag med lidt løs mave. Hun æder fint sit foder, dog har vi en hund ekstra i huset i disse dage, så det kan man ikke helt regne med. Hun hoster/harker en smule, og af samme grund fik jeg testet hendes afføring i december - testen var negativ. Men de sidste dage har hun lagt sig på vores morgenture, og her til morgen var det 3-4 gange. Jeg havde luret at hun nok ville lægge sig på det "sædvanlige" sted, så her er videoen. I beskrivelsen til videoen står der lidt nærmere om hvad det er der sker med hende. http://www.youtube.com/channel/UCSEbObd22ochDXicdFLTSCg
  4. Gæst

    Stress

    Ja det er jo ingen hemmelighed at Tjaldur lider af kronisk stress. Det gør han bla fordi han helt fra lille hvalp er blevet behandlet dårligt/forkert. Han har skiftet familie nogen gange, været overladt til sig selv i en lukket hundegård, været på internatet 2 gange, hvor han har fået lov at stå uafbrudt og gø og stress. Nu har jeg haft Tjaldur i halvandet år og jeg elsker ham over alt på jorden, han er sådan en skøn hund. Men på de halvandet år jeg har haft ham, er der desværre opstået skavanker, ikke pga mig, men sikkert pga et alt for hårdt liv. Han har gigt i sin venstre albue og spondylose i ryggen ( hvilket vi dog ikke rigtig mærker til ) og pollenallergi ( som kan klares med antihistamin i sommerhalvåret ) og nu også mave problemer. Jeg skal forsøge at gøre en lang historie kort. Han får kiropraktor ca hver 3-4 måned og det gavner ham meget. Det første halve år jeg havde ham, var han så stresset at han kastede sig skrigende ned i fliserne når vi gik tur, bed efter alt, gøede konstant, ville flå kaninburet i stykker, æde andre hunde, spise mænd, ligge under bordet og knurre når der var gæster, umulig at tørre poter på, umulig at skylle poter på, kunne kun luftes om natten, når der var tomt i gaden, ville kun sove UNDER sengen, var panisk angst for lukkede døre og små rum, var bange for mine hænder, stak af hver eneste gang han så sit snit til det, ville ikke spise og sikkert en masse andet jeg lykkelig har glemt. Jeg stoppede ham med baldrian, sereneum,zylkene, gonat, dap halsbånd om halsen osv. Hunden var da ligeglad. Han blev kasteret fordi jeg ville undgå at hormorner var med til at stresse ham yderligere. Efter et halvt år kom han på clomicalm 25 mg, to gange dagligt. Han gjorde ENORME fremskridt, kunne luftes uden mundkurv, med andre hunde og mennesker, lege i hundeskoven, elske mine kaniner ( ikke et krav ) være glad for gæster, faktisk overlykkelig, turde hilse på fremmed kvinder, stoppede med at kaste sig ud efter biler, kunne tørre poter på ham osv osv. Alt det her er skyldes selvfølgelig også træning træning træning og mere træning og ALT den kærlighed der kunne klemmes i ham og en tålmodighed større end rom. Jeg lærte ham at kende, kunne kende forskel på gode og dårlige dage osv. Han startede så på metacam mod sit ben med gigt, da frosten gjorde at han haltede. Metacam slog hans mave i stykker, så vi skiftede til previcox, og det fik han gennem vinteren. I sommer halvåret fik han ikke smertestillende, hans ekstreme vandskræk blev kureret og vi gik i vandkanten dagligt. Varme og vand gjorde underværker. Jeg satte ham på j/d og det så ud til at have en effekt. I sommer besluttede vi at forsøge at trappe ud af clomicalm. Der gik ca en måned på en pille af 25 mg, så havde jeg en stressbombe der kunne eksplodere når som helst. I samråd med dyrlæge steg vi til 50 mg og alt ånede igen fred og idyl, så godt det nu kan, med en hyper cocker spaniel. Det blev koldt igen, jeg sagde til dyrlægen at jeg ikke ønskede at forsætte med previcox, havde en fornemmelse af at effekten ikke var så stor, derudover var det voldsomt dyrt. Aftalen blev at vi skulle prøve med Trocoxil som er et depot medicin, der skal gives en gang om måneden. Han fik den første pille og så ikke ud til at have bivirkinger, han fik den anden pille og så hellere ikke ud til at have bivirkninger. Han havde selvfølgelig stadig problemer, han bliver aldrig normal, jeg tænker at hans hjerne har taget skade, han ville altid have særlige behov. Ting som stresser ham stadig er bilkørsel, skift( feks hvis han skal med hjem til min mor på besøg ) bilkørsel til en gåtur, katte og andre hunde når han er i snor, dyrlægebesøg.Men det er ting vi arbejder med hver dag og som er til at leve med. Så fik han nr 3 pille troxocil den 14 december og den 15 december begyndte han at kaste op. Ugen forinden havde han hostede og så ud til at synke en masse slim. Nu kastede han også op og havde ikke så meget appetit. Det blev ved og den 18 december tog jeg ham til dyrlægen. Desværre stressede Tjaldur voldsomt og var umulig at undersøge. Ud fra symptomer mente dyrlægen at det kunne være bivirkninger fra clomicalm,som gav ham mavesyre.Jeg stiller spørgsmåltegn, for synes det lyder mærkeligt, burde en bivikring ikke komme i starten og ikke efter et år ? Dyrlægen svarer at det jo skal komme før eller siden Vi aftaler at trappe ned på 1 pille clomicalm altså 25 mg dagligt, samt giver ham 2 piller antepsin dagligt, ligesom jeg indgiver gødnindsprøve for lunge og hjerteorm, som dog er negativ. Hosten forsvinder lige så pludselig som den opstod. Antepsin ser ud til at virke. Det bliver jul og han er med hos min mor. Juleaften er han sløv og har ikke appetit, samt kaster op. Hans afføring veksler mellem tynd, meget tynd, hård mave, meget hård mave, der gør ondt at komme af med. Jeg giver ham parrafin olie, samt køber i/d foder og giver ham det. Her den 3 januar har jeg en hund som æder græs, ikke ville spise og ikke rigtig kan komme af med sin afføring, piver, kryber og puster. Afsted det går til dyrlæge igen. Dyrlægen kan mærke han har meget ondt i sin mave. Jeg spørger om det kan være trocoxil der har givet ham bivikrninger, da opkast, mavesmerter osv, er almindelige bivirkninger ved det. Dyrlægen afviser det og siger at så ville han have haft det før. Men åbenbart ikke når det gælder clomicalm ?? Dyrlægen siger at j/d som jo indeholder glusocamin kan være hård ved maven. Ud fra symptom billedet afgør dyrlægen at han har tyktarmsbetændelse/katar i lettere grad, som ikke kræver antibiotika. Dyrlægen siger også at han tror hans maveproblemer er stressrelateret, hvilket jeg ikke ville benægte. Men igen indeskyder jeg til dyrlægen, at han ikke til daglig har stress, det er tydeligt han får diarre og stressmave når vi skal køre bil. Dyrlægen forslår i/d kost udelukkende i mange dage og som kost fremover. Tjaldur kvikkede hurtig op, efter at have fået kvalmestillende ved dyrlægen. Maven var sparsom med afføring, men det der kom ud så normalt ud. I dag 3 dage senere, virkede han skidt i morges, åd græs, havde talende mave og ikke så meget appetit. Dog kvikkede han op senere på dagen. Vi gik en tur kl halv tre og sikke en tur. Han gøede og hylede, stressede helt sindsygt, kunne ikke finde ro til hverken at tisse eller lave, så der hang afføring efter ham, gik i trance over nogen fugle, trak så voldsomt at han sprang antitrækselen. savlede af stress og den cocker vi jævnligt møder som han elsker at lege med, lavede han udfald i mod. Det er ret tydeligt at Tjaldurs stress er kørt op igen, han stresser hurtigere, har svære ved at falde ned igen, begynder igen at kaste sig ud efter biler i snoren osv. Kort og godt, det er tydeligt han kun får 1 pille clomicalm. I dag besluttede jeg så, trods aftalen med dyrlægen at give ham 2 piller clomicalm og det har jeg tænkt mig at forsætte med. Hold kæft en smøre og er ikke færdig endnu. Hvad skal jeg tro. Er hans mave gået i stykker pga clomicalm ? Hvor lang tid bør en hund få clomicalm ? Er hans mave gået i stykker pga trocoxil og skal jeg give ham en pille her den 14, hvor det er tid igen ? Er hans mave slået i stykker pga j/d ? Er hans mave slået i stykker pga foderallergi ? Er hans mave slået i stykker pga stress? Jeg risikere at det vitterlig ER clomicalm der giver ham maveproblemer, men giver jeg ham det ikke, kan jeg være sikker på at han får mavesår eller andre alvorlige problemer pga stress, som jo desværre er voldsomt usundt for kroppen. Skal jeg gå ud fra at han stresser mere, pga mavesmerter og det i virkeligheden intet har at gøre med nedtrapning af clomicalm ? Skal jeg gå ud fra at det hele er ren og skær en tilfældighed og går over igen, uanset hvad jeg gør med hensyn til troxocil og clomicalm ? Findes der andre medicamenter som IKKE er natur medicin, til hunde mod stress, end clomicalm ?? Nu fodre jeg ham med i/d nogle måneder og så vidt muligt ikke andet. Hvis der er nogen der endnu ikke har knaldet hovedet ned i tastaturet i ren og skær kedsomhed, af at læse overstående roman,så ville jeg elske at i kommer med et godt bud. Jeg tænker og tænker og tænker, opvejer for og i mod hele tiden.
  5. Bella er lige blevet testet fri i en afføringsprøve, men jeg har en grum mistanke om at hun er smittet. Dog kan man jo ikke finde larver i afføringen i starten (har jeg hørt), men hvor tidligt kan en snaptest vise om hunden er smittet? Grunden til min mistanke, er at hun små harker. Og lige nu har hun et lidt atypisk forløb med mavesyge. Superskidt søndag morgen, frisk resten af søndag, frisk og rask med normal afføring mandag, og så dårlig mave igen her til morgen. Nu er hun frisk igen, og vil både lege og spise.
  6. fhk2507

    Stress

    Hej. Jeg ville høre om der er nogle her på hunde forum, der har nogen erfaring med hunde med stress?? og hvad i har gjort for at komme problemet til livs. Historien er, at Homer vores rottweiler i gennem flere måneder har haft problemer med åndedrættet, han er blevet undersøgt på kryds og tværs uden man har kunne finde en grund, alle prøver og scanninger er normale, han er pt under behandling for hjerteorm, hans afførings prøver viste ikke noget, men for en sikkerhed skyld bliver han behandlet, da disse prøver ikke er 100 % sikre. Jeg har så gået og tænkt lidt over tingene, jeg syndes hans adfærd minder om stress symptomer. Han er meget påvirket når hundhunde er i løb, han er blevet udfarende over for andre hunde, han er blevet besat af sin bold (som vi bruger til at træne med) efter jeg selv har været syg, så syndes jeg han manglede noget træning, måske har vi overdrevet det, for han kan slet ikke slappe af, hverken når vi skal gå tur , eller bagefter. Så nu har jeg lagt bolden væk, han får nogle længere ture (ca 3 timer om dagen) fodersøg i haven og ellers afslapning (hvilket han har svært ved) Han får også zylkene , vi har nu gjort de ting i 4 uger uden den store forandring, så gode råd er velkommen..
  7. Okay, Bella fik jo konstateret "lungeorm" i januar (blodprøve), og blev behandlet. Hendes symptomer var de sædvanlige (for hende), træthd, hoste/harken, opkast og madlede. I foråret var den gal igen, og hun testede positiv for hjerteorm (via afføringsprøve). Hun blev sat i behandling med advocate, men da det ikke hjalp nok, blev hun 4-5 uger senere sat i behandling med panacur i 25 dage. Nu er begge behandlinger overstået, og det er vel 8-10 uger siden hun testede positiv. Problemet er, at hun stadig bliver træt. Når vi går tur, lægger hun sig pludselig, og skal hvile et minut eller to. Hun er ikke forpustet eller stakåndet, men lægger sig bare. Ingen kramper og hun er ikke ked af det. Forsøger jeg at få hende til at gå før hun er klar, lægger hun sig igen. Bliver hun træt under leg, går hun væk og lægger sig, og vender så tilbage til legen efter et par minutter. Jeg fik taget blodprøve, og hun har fået tjekket ALLE værdier. Hun er negativ for borelia og TBE, men anaplasmose er "på kanten". Dyrlægen mente at værdierne ville være højere, hvis det var anaplasmosen der var skyld i det. Vi blev simpelthen enige om at se tiden an en måneds tid. Og er hun ikke frisk der, skal hun have lavet den hjertescanning. Dyrlægen mente at der var en chance for at det er efterveerne af hjerteormen der kan drille. Hun har ingen feber, ingen halthed, hun er fotograferet fri i hofter, albuer og ryg, hun går jævnlligt til kiropraktor/massage hos Magtor. Dyrlægen mener ikke at det er hjertet den er gal med, da hun jo bliver frisk og klar igen i løbet af et minut eller to. Hvad mener i? Og hvad med den anaplasmose der er "på kanten"? Skal jeg mon bede om at få hende sat på en penicillinkur? Eller kan det bare være de skide orm der driller endnu? Ormene er udryddet 100%, men der kan jo være noget arvæv, både forbigående og kronisk. Hjælp!
  8. AnneMangetal

    Hjertescanning

    Jeg tager jo altid sorgerne på forskud når det gælder min hund:genert: Status på hjerteorm er, at der ikke længere er fremskridt. Hun har nu været på Panacur i 15 dage, og lægger sig stadig på turene. Næste skridt er en blodprøve med bla. test for infektion, borelia og anaplasmose. Viser den ikke noget, skal hun have taget billeder af lungerne og scanner hjertet. Jeg har søgt lidt og fundet ud af at en scanning ikke koster det vilde, men hvordan foregår det? Skal hunden være bedøvet? Skal den barberes?
  9. Så ringede dyrlægen svar, og Bella er testet positiv for hjerteorm. Hun er den første der er testet positiv hos vores dyrlæge. Symptomerne er de samme som ved lungeorm. Nu skal hun behandles med Advocate de næste 3 mdr., og testes igen om en måned.
  10. Håber der er nogen der kan hjælpe med nogen spørgsmål ang. Fransk hjerteorm & Rævens lungeorm. Jeg har haft mistanke i flere måneder til at min hund havde en af de 2 slags orm eller begge. På grund af vedvarende hoste. Men hun fik lavet afføringsprøver og de var negative & dyrlægen mente det måske kunne være kennelhoste & ville ikke give ormekur. (Hun er vaccineret mod begge slags kennelhoste, siden hun var hvalp) Lidt senere fik jeg ham til at give mig en ormekur, da hun stadig hostede, han gav mig Milbemax Vet., men han gav mig kun 1. Og jeg kunne læse på nettet at en ormekur mod hjertelungeorm er mere omfattende end 1 pille. Dette sagde jeg til ham senere og han gav mig 1 til. Men jeg læste igen på nettet og syntes jeg kunne læse mig til at en kur også er mere end 2, selvom der står mange forskellige ting og der står mest noget om Panacur. Næste gang jeg så ham sagde jeg at jeg stadig er bekymret, fordi hun stadig hoster (dog ikke særlig tit) han sagde at han ville have en ny afføringsprøve før hun kunne få en ormekur. Jeg gik hjem og tænkte over det, men jeg ville simpelthen ikke betale 700 kr for endnu en afføringsprøve, der kunne risikere at være falsk negativ og ingen ormekur få, når hun har de symptomer hun har. Og hun æder alt hvad hun kan komme i nærheden af, så hun er i risikoen og hun er ung. Næste gang jeg kom derhen, (i går) fortalte jeg ham igen alle hendes symptomer og sagde at jeg stadig var bekymret. Hun hoster ind i mellem (ikke så tit) hun hikker nogen gange, hun kaster op en gang i mellem (men det har hun altid gjort - da hun har allergi) hun har diarre ind i mellem og ellers generelt blød afføring & så syntes jeg hendes kondition er blevet dårligere, hun lægger sig og er forpustet efter et par runder efter en bold i haven. (hun er 2 1/2 år) Og så har hun nogen mærkelige små anfald en sjælden gang i mellem (sådan hvor det lyder som om hun ikke kan få vejret når hun ligger i sofaen, det varer max. 5 min - ikke sikkert det har noget med orm at gøre) Denne gang gav han mig 1 pille mere, så jeg har 3 og fortalte endelig med hvilket mellemrum de skal gives (14 dage) Jeg ville bare lige høre jer der har oplevet hjertelungeorm. -hvilken kur har i fået ? -når ormene dør, hvor ender de så henne, kommer de ud med afføringen ? -han siger en kur mod hjerteorm også slår alle andre slags orm ihjel, hvis der er nogen - er dette rigtigt? -er der nogen forbehold ved en kur, nogen symptomer/bivirkninger man skal holde øje med ? -har i oplevet problemer med falsk negative afføringsprøver ? har i hørt om nogen sygdomme i udlandet der kunne give de symptomer hun har ? (hun har været på Gran Canaria i 1 uge for lidt over et år siden) Har i selv oplevet disse symptomer på jeres hund ? *det skal lige siges at han har lyttet på hendes hjerte flere gange og siger det lyder fint.
  11. Gæst

    Trækker torsk i land.

    Hej Jeg har i går hentet en 4 år gammel cavalier hanhund. Han er utrolig sød, og har indtil videre taget flytningen udover alt forventning. Men han snorker! I nat sov han ude i gangen, men vi måtte i løbet af natten flytte ham ud i baggangen fordi vi begge lå vågne pga hans snorken. Jeg er faktisk lidt bekymret. Det er jo ikke fedt at have købt en hund der er syg. Han har stamtavle i DRU, men umiddelbart tror jeg ikke at hans hjerte er scannet. Jeg har også to gange oplevet at han hoster. Han har et par kilo ekstra på sidebenene, som jo nok ikke gør situationen bedre. Nu har jeg læst lidt rundt på nettet, og jeg kan jo forstå at cavaliens hovedform gør at den er disponeret for snorken. Kan man gøre noget? Jeg bliver urolig over at det er syg hund jeg har købt. Jeg tænker kennel hoste, hjerteorm mm. Måske maler jeg fanden på væggen...Øv. Jeg har under alle omstændigheder tænkt at jeg vil have ham til dyrelægen til et sundhedstjek. Men jeg må indrømme at glæden over et nyt lille familiemedlem er formindsket lidt. Venlig hilsen Maria
  12. Gæst

    Min nye cavalier snorker

    Hej Jeg har i går hentet en 4 år gammel cavalier hanhund. Han er utrolig sød, og har indtil videre taget flytningen udover alt forventning. Men han snorker! I nat sov han ude i gangen, men vi måtte i løbet af natten flytte ham ud i baggangen fordi vi begge lå vågne pga hans snorken. Jeg er faktisk lidt bekymret. Det er jo ikke fedt at have købt en hund der er syg. Han har stamtavle i DRU, men umiddelbart tror jeg ikke at hans hjerte er scannet. Jeg har også to gange oplevet at han hoster. Han har et par kilo ekstra på sidebenene, som jo nok ikke gør situationen bedre. Nu har jeg læst lidt rundt på nettet, og jeg kan jo forstå at cavaliens hovedform gør at den er disponeret for snorken. Kan man gøre noget? Jeg bliver urolig over at det er syg hund jeg har købt. Jeg tænker kennel hoste, hjerteorm mm. Måske maler jeg fanden på væggen...Øv. Jeg har under alle omstændigheder tænkt at jeg vil have ham til dyrelægen til et sundhedstjek. Men jeg må indrømme at glæden over et nyt lille familiemedlem er formindsket lidt. Venlig hilsen Maria
  13. Gæst

    Bayvantic

    Min hund og jeg er lige flyttet til Frankrig og fordi de havde hjerteorm hernede, anbefalede min dyrelæge at vi skiftede fra Frontline til Bayvantic. Nu har han så fået det første gang her i foregårs og siden har han kløet sig utrolig meget. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ? ER der normalt de første par dage eller er det tegn på den er helt galt ?
  14. Her kommer historien om Mollie, min første hund, og hende der lærte mig så meget. Hende der skulle være min faste ven og ledsager gennem mange år, men som desværre kun blev en del af mit liv i 5 år. Men 5 fantastiske år. Mollie blev en del af mit liv da jeg som 16 årig (2003) var en tur i vestjylland hos noget familie. Derovre havde de fleste på gårdene hunde, som rendte rundt på må og få og hyggede sig, og det var sådan Mollie kom til. Gårdens gule labradortæve havde haft besøg af en samojedhund og vupti var der hvalpe på vej. En aften blev der hos dyrlægen født 5 hvide tæver ved kejsersnit. De kom med hjem på gården og blev puttet i laden sammen med hundemor. Næste morgen var der kun 4 hvalpe tilbage. Ræven havde været forbi. Sådan var livet. Lille Mollie blev hentet hjem da hun var 9 uger gammel, frisk, udadvendt og social trods en opvækst på en gård. Vi tog hende til dyrlægen som hurtigt konstaterede at hun havde ræveskab men ellers frisk og fin. Mollie voksede op og gav os så mange glæder at jeg næsten ikke kan huske dem alle. Vi trænede i dch og hun klarede sig godt. Hun var en hund med stor frihedstrang og elskede lange løbeture. Hun var ikke halv samojede for ingenting :slem: Vores hundetræner kan den dag idag stadig huske hvordan vi nogengange ventede halve timer på træningsområdet på at Mollie var færdig med at løbe hehe. Hun var altid glad og god som dagen var lang overfor alt og alle. Alle fremmede mennesker blev mødt med et kys. Hun lærte mig så meget, tålmodighed, respekt og lærte mig så meget omkring hunde, signaler og træning. Hun elskede at gå lange ture, gerne i skoven eller på stranden og elskede generelt bare at være med hvor det skete. Hun var nem at have med alle steder, og blev aldrig stresset. Hun var aldrig syg og gav aldrig tegn på smerte. End ikke da hun som stor hvalp trådte på en knust flaske og skar poten op eller da hun blev overfaldet og fik bidt hul i ryggen af en shæfer. Det blev først opdaget da vi kom hjem og så blodspor. Derfor kom det også som et chok for os da hun som 5 årig i april 08 begyndte at skrante lidt. Hun var utrolig sløv og var begyndt at kaste en del op. Det kom meget pludseligt så derfor tog vi hende til dyrlægen som i første gang bare afskrev det med alderen. Hun var ved at være gammel. Det var vi helt uforstående overfor og hun testede hende derfor for hjerteorm og hd, men uden resultat. Dyrlægen mente så at det måtte vi bare leve med. Det skulle så vise sig at koste hende livet 2 mdr senere. Midt i juni mdr tog opkasten til og Mollie kunne ikke holde noget i sig og der var blod i opkaten og afføringen var helt sort. Vi kørte til dyrlægen igen som nu mente det måtte være livmoderbetændelse og scannede hende, men kunne ikke få scanneren til at virke. Da slog vi i bordet, skældte ud og blev henvist til årslev dyreklinik. Vi fik en akuttid dernede og hun blev scannet. På scanningen kunne dyrlægen konstatere at hun havde fået et mavesår. Hun kom i pillebehandling, og vi fik afvide at hun ville være bedre indenfor et par dage. Det skete dog ikke. På 3 dagen kastede hun blod op igen. Vi kørte ned med hende og dyrlægerne prøvede at lave en kikkert undersøgelse, men de kunne intet se for slim og blod så de fik lov at åbne hende. Værre syn havde de sjældendt set. Maven var et stort blødende sår. De tog et par biobsier, grundet mistanke om kræft og hun blev lukket igen. Grundet mavesåret måtte hun ikke få smertestillende piller så hun var i et rent smertehelvede, men dyrlægerne troede hun kunne klare sig igennem det. Hun fik nu 8 piller morgen og aften. De efterfølgende dage gik op og ned men en lille uges tid efter tissede hun inde selvom døren stod åben. Da vi tog vi ned til dyrlægen som kunne se at hun havde mistede 1/3 del blod på en uge. Det ville ikke hele dernede. Vi aftalte at se hvordan det gik indtil svarene på biobsierne kom. Da de kom viste de at hun nok havde en defekt i slimhinden i maven som langsomt ville ødelægge maven. Hun kunne måske overleve på højdosis af binyrebarkhormon som indenfor få mdr ville give hende sukkersyge. Det liv ville vi ikke byde vores Mollie så hun fik fred på engen bag dyrlægens klinik. Mollie vil altid være elsket og savnet. Her ses et par billeder af hende som hun altid vil være husket :hjerte:
  15. Er der nogen der ved om advocate også kan forebygge lungeorm, eller kun hjerteorm (og lopper, mider og skab)?
  16. Gæst

    Fransk hjerteorm i Køge

    Jeg har i dag fået stillet diagnosen "fransk hjerteorm" hos min dejlige unghund. Er skrækslagen for det første døgn i behandling - dyrlægen talte om at der er risiko for anafylaktisk chok hvis hun er meget angrebet, og det aner jeg jo ikke om hun er Da jeg fortalte mine trænere i klubben, at jeg måtte pause træningen lidt på grund af fransk hjerteorm, fik jeg at vide, at der er en del af det i omløb her på Køge egnen for tiden. Så lige en advarsel til andre heromkring.
  17. Så lige denne har, inde på Aktive dyrevenners side. IBBER, 8 MND. SØGER PLEJEFAMILIE I 3 MND. ELLER NYT HJEM... VESTSJÆLLAND Jeg søger en plejefamilie til min dejlige hund i 3 mnd.af personlige grunde. Ibber er en blanding af Rottweiler og Rhodesian Ridgeback. Han er chippet og vaccineret. Vokset op med 2 små børn, er vant til andre hunde...men kan ikke med katte. Han går fint i snor, kan nogen kommandoer og kan godt være hjemme alene. I bilen sidder han i et stort bur.. Han er mit hjertebarn...og jeg vil meget nødigt af med ham. Jeg købte ham i nordsjælland, fik at vide han var chippet og vaccineret...fik også en hvalpebog med. Men det viste sig at han havde parvo og hjerteorm...ikke var chippet eller vaccineret. Det er han nu...han er også helt rask igen. Hvis det er umuligt at finde en plejefamilie, bliver jeg nødt til at få ham omplaceret desværre. Vi bor i vestsjælland og er villig til at køre ham hvor det skal være på Sjælland. Billede2 af Ibber: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=301099719969190&set=o.221329164609983&type=1&theater Billede 3 af Ibber: https://www.facebook.com/photo.php?fbid=301099589969203&set=o.221329164609983&type=1&theater Mk...L. Tronborg
  18. Odsherreds Dyrehospital Vi har de sidste par uger haft 2 alvorlige tilfælde af hjerteormsinfektioner hos hunde. Lige før påske måtte vi aflive en 10 måneder gammel tæve. Hunden var blevet akut halt, og hverken den kliniske undersøgelse eller røntgen kunne vise, hvorfor hunden var halt, men en ultralydsundersøgelse på Karlslunde Dyrehospital v...iste en stor blodansamling i låret. Ejer blev bedt om at samle afføringsprøver til undersøgelse for hjerteorm over weekenden, men i løbet af weekenden fik hunden yderligere en blodansamling, og mandag morgen var hunden så dårlig pga. blodmangel at ejer besluttede at aflive hunden, alternativet ville have været intensiv indlæggelse og blodtransfusion. Fæcesprøverne viste sig at indeholde det største antal hjerteorm vi endnu har set her på Dyrehospitalet. Ugen før havde vi en 1½ år gammel hanhund, der pludseligt fik svære symptomer på epilepsi, og denne hund viste sig også at have hjerteorm. Vi opfordrer derfor alle jer hundejere til at få jeres hund tjekket, mindst 1 gang om året, også hvis den ingen symptomer har, der er ingen garanti for at jeres hund ikke kan være smittet alligevel. Jo før vi opdager at en hund er smittet, og får sat den i behandling, jo større er chancen for at hunden kommer sig uden mén.Vis mere
×
×
  • Tilføj...