Ninjamor

Denne artikel skulle fastslå hvor ulven stammer fra http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/dna-analyser-afslorer-hundens-oprindelse

Jeg er enig i at vi ikke skal skele til ulven, når det drejer sig om træning, men grundlæggede er langt det meste af adfærden og behov i "flokken" det samme hos hund og ulv.

Hvem er vedkommende? Jeg kan ikke se det

Nogle hunde er bare så grimme, at de skal have et stykke flæsk om halsen, før andre hunde gider dem. Det samme gælder andre arter Mht. terrier og gravhunde, som en nævner, så er de i mine øjne herlige hunde, jeg har haft både terrier og gravbasse og kunne sagtens finde på det igen. Det er vel med disse racer, som det er med andre, at det ofte er i den anden ende af snoren det går galt. Min søn gik som 10 årig til træning i DcH og til afslutningsprøven bankede han og Trille (cairn) alle de andre på holdet, vel at mærke voksne personer. Mimi, min gravhund, fandt engang en anden hundeførers barns viskelæder, som barnet vrælende fortalte han havde tabt på træningspladsen. Denne hundefører havde selv rottweiler og hånede meget gerne Mimi, gæt hvem der blev tavs? Herligt Nå, undskyld jeg udvidede emnet lidt. Jeg tør ikke love, det ikke sker igen

Det er nemlig helt rigtigt. Det er så nemt at generalisere og være forudindtaget, men hver hund - og hundeejer - sin historie. De små hunde beskyldes ofte for at være hidsige fordi mange af dem gør "hidsigt", men med den ringe volumen deres kroppe har, kan lyden ikke være anderledes. Alt for ofte blive små hunde (og hvalpe) tromlet og "leget på" af større hunde og der er i mine øjne intet at sige til, at mange af dem går i forsvar, når de får en større hund for tæt på. Alt andet ville være dumt og risikabelt. Det svarer til at et stort brød af et menneske vælter en 1 årig baby og hopper lidt rundt på denne. Ingen ville fortænke babyen i at have visse reservationer overfor store mennesker efterfølgende, hunde har bare noget de kan forsvare sig med og det gør de naturligvis.

Ja, det er ærgerligt... Dengang han var "min helt" mistede jeg meget respekt for ham, da vi var til rådgivning på hans institut. Han så lige på hunden 30 sekunder, sagde "lederskabsproblemer" og gik. Så var det op til en teenager at forklare hvad vi skulle gøre. Det drejede sig om en frygtsom hund. Det er synd, når det går sådan, jeg har flere episoder af den mindre pæne slags, men dem er der ingen grund til at lufte her.

Som luckyluna siger, han fulgte ikke rigtigt med, men i midten af firserne var han den der inspirerede mig til at bruge andre træningsmetoder end de traditionelle. Jeg vidste godt noget kunne være bedre, men ikke hvad. Jeg har gennem årene mødt en del hundeejere, som på hans rådgivning kastrerede rutinemæssigt, ikke hilste på hunden når de kom hjem, afviste hundens kontaktforsøg, smed den ned af møblerne og ikke måtte have den på skødet for bare at tage nogle eksempler. I slutningen af 90'erne overværede jeg noget af hans træning flere uger i træk og det var allerede dengang ved at være pænt bagud, men jeg har hørt at han slog sig på katte, så det er måske derfor.

Som luckyluna siger, han fulgte ikke rigtigt med, men i midten af firserne var han den der inspirerede mig til at bruge andre træningsmetoder end de traditionelle. Jeg vidste godt noget kunne være bedre, men ikke hvad. Jeg har gennem årene mødt en del hundeejere, som på hans rådgivning kastrerede rutinemæssigt, ikke hilste på hunden når de kom hjem, afviste hundens kontaktforsøg, smed den ned af møblerne og ikke måtte have den på skødet for bare at tage nogle eksempler. I slutningen af 90'erne overværede jeg noget af hans træning flere uger i træk og det var allerede dengang ved at være pænt bagud, men jeg har hørt at han slog sig på katte, så det er måske derfor.

Det eneste jeg vil tillade andre at opdrage mine hunde med er grænsesætning ift. dem selv, altså om de vil tungekysse med min hund, have ham på skødet eller den slags meget fysisk adfærd. Jeg hjælper gerne, men de skal selv sige fra som en anden hund ville gøre det.

I så fald må hunden være oversået med ar, så det får vi nok info om, det er jo hot stuff for medierne

Sådan kan det åbenbart også gøres http://stiften.dk/aarhus/muskelhund-fundet-draebt-i-skov Lidt tåbeligt at kredsformanden ikke vil ud med sit navn, det er da så nemt at finde ud af..

Hahaha hvor er der mange sjove! Her kommer lidt fra os

Ja, det er utrolig ærgerligt, men når han ellers har været positiv overfor andre hunde, kan det nok vendes igen med det rette arbejde og en smule medvind Jeg ser frem til en opfølgning

Først og fremmest sikrer jeg mig, at min hund ikke bliver sat i sådan en situation, at andre føler de skal opdrage på ham. Det vil sige, at han slet ikke ville få muligheden for at hoppe op på møblerne hos dem jeg besøgte. Når først situationen er nået dertil går den af hånden og man kan kun forsøge at reparere eventuelle skader og man risikerer at blive uvenner. Hvis jeg f.eks. er på besøg med en hvalp, holdes den i line i starten og det spørges der til. Jeg svarer, at linen er på for at sikre at hvalpen ikke... og så nævner jeg forskellige ting, som kunne være at hoppe op af værtsfamilien, møblerne, tage kattens mad, jage høns mv. Indtil videre har det fungeret sådan, at værten så har sagt, jamen det der må den godt og det der vil jeg helst ikke have. Så har jeg vidst hvad jeg havde med at gøre og har kunne opdrage hvalpen til at være en god gæst. Det er sådan jeg foretrækker at gøre det og oftest synes værtsfamilien at jeg er noget streng ift. hvad min hvalp må og ikke må og dermed er de allerede på hvalpens side Kan du bruge det til noget?

Jeg må indrømme, jeg ikke kan se sammenhængen mellem det jeg skrev og din tekst i kursiv, men jeg er helt enig i dette Ja og det er det jeg skriver, at en del af opdragelsen drejer sig om at vende hvalpens motivation væk fra det de vil - eller allerede er i gang med - til det vi vil belønne Hvilket jeg heller ikke påstår. Læringspsykologien gælder uanset det er noget hvalpen skal stoppes i eller animeres til at gøre. Jeg taler om hvalpens motivation i den givne situation Jeg tror vi taler forbi hinanden, men fred med det.

Vær glad for din træner! Fint råd. Hvor gammel er din hund? Jeg tror, din hund har fået et mindre chock, da han har oplevet situationen som et angreb og en hovawart er som regel en hund, som gerne vil holde lidt på formerne i sociale anliggender. Han har ikke haft tid til at vurdere den hurtigt fremstormende hund og han var i line og derfor låst af situationen. Du er nok nødt til at indse, at det drejer sig om din hunds tempo at genvinde tilliden i og i den forbindelse er det ligegyldigt med træningen - altså om du skal bruge mange halve timer med at kaste godbidder omkring ham, det kan han ikke bruge til noget. Episoden med retrieveren i går fortæller med al ønskelig tydelighed, at han er blevet usikker på løbende hundes intentioner og derfor valgte han at foregribe sagens gang, tage kontrol med situationen og løbe frem og tippe den anden om. Det er en vældig fornuftig strategi set fra hundes vinkel og jeg er imponeret over, at han valgte kun at vælte den anden og ikke bide den. Dette viser, at han har fået en ridse i lakken, men ikke mere end han kan klare det ved at tage kontrol. Godt for ham, men besværligt for dig. Du kommer nok til at bede om hjælp fra nogle af de andre hundeførere og deres hunde. Jeg ser der er to ting du skal gøre sideløbende: Få din hund til igen at være afslappet med andre hunde i fart. Styrke din position og kræve at han ikke smutter fra dig. Det sidste klarer du nemt ved at lade ham have en tynd lang line i selen. Linen ligger bare på jorden, så du kan nå at træde på den, når du bruger dit stopord. Så kan du slappe af. Det første kan du arbejde på med førnævnte godbidder/legetøj og små yndlingsøvelser med hunde i forskellige situationer på træningspladsen, situationer med hunde på afstand som løber, hunde lidt tættere på osv. Her er det vigtigt, at de løbende hunde ikke er tættere på end din hund registrerer dem, men ikke bliver vagtsom. Jo flere situationer af den slags på kort tid, des hurtigere vil han danne nye minder som kan slette det gamle, men der skal arbejdes seriøst og træning bør skubbes i baggrunden, så formålet først og fremmest er at genskabe tillid til, at de andre hunde ikke overskrider din hunds grænser. Giver det mening?

Du kan komme nemt over det ved at give ham gradvist mindre mælkeprodukt i foderet. Hvis han virker lidt bange for skålen, men spiser når der er A 38 i, kan dette være fordi mælkeproduktet er så lækkert, at han hellere vil have det end undvære det. Er det en metalskål? Nogle hunde bliver forskrækkede hvis f.eks. deres hundetegn klirrer mod skålen eller hvis de på anden måde får skramlet med den. Jeg ville tage det seriøst afslappet

Her hvor jeg bor, er der mange sommerturister og jeg oplever mere det er dem, som skaber ballade end vi fastboende. Jeg har på ca. 15 år mødt en eneste gal mand, som råbte og skreg. Han fik mit visitkort, så han kunne melde mig, som han sagde han ville. På stranden og de omkringliggende grønne områder går "alle" med deres hunde løse, hele året rundt, men jeg oplever at vi fastboende tager stort hensyn og f.eks. vender om eller tager hunden i line når vi ser fremmede hunde eller hunde i line og det er et få hunde Pelle har fået i hovedet de 6 år vi har boer her i denne omgang. Når det har sket har det været gæster.

Uden at have set ham: Som du selv beskrev det med godbidder, sikkert mange i starten til han forventer dem. Derfra, at han sætter/lægger sig og får godbid for at være i positionen det øjeblik han kan uden at blive utålmodig. Det øjeblik trækkes så forsigtigt for til sidst at kunne vare den tid, du skønner nødvendigt. Det er typisk sådan jeg selv øver det med en ung hund med ild bagi. Vi kan mere eller mindre tvinge en hunds krop til ro, men hovedet skal med. Det kan muligvis hjælpe ham, hvis du hjemme øver afslapning på signal, så er der en mulighed for, at du kan hjælpe ham med signalet til træning. Signalet kan kodes ind ved at du afgiver det f.eks. under massage eller bare nus, hvor han er afslappet. Nogle hunde har vældig gavn af et tæppe, hvor de lærer at slappe af på. Herfra skal tæppet med på træningspladsen og gradvis fades ud, hvis du vil det. Alternativt ville jeg tage til træningspladsen når den var tom og bare være der, i starten uden at træne. Tager det to timer før han slapper af, så er det det der skal til. Han må naturligvis ikke gå ud af sit gode skind af stress, så ville jeg ikke gøre det. Der er en del læring hos ham, som skal afkodes og det kan tage lang tid, så det handler om at være lige så konsekvent i afkodningsfaserne som i indlæringen, men læringen er den samme, faserne er de samme, for han skal jo lære noget nyt. Det er mit indtryk at hunde er oplever træningen som han gør kan have gavn af at blive guidet til nye øvelser i stedet for frishapet, så behøver de ikke spekulere over hvad der forventes af dem og det kan give ro. Det er naturligvis to sider af det samme: Han tror han skal være på konstant

Det var det jeg tænkte, altså at han kunne stresse over "klikkerfilosofien": Find ud af hvad der lønner sig og prøv dig frem til du opnår succes. Som du beskriver det ville jeg nok starte der hvor du var i går, altså forhindre opkørtheden i at opstå og som Siri foreslår meget korte træningspas. Jeg ville så også arbejde på, at han faktisk kan lære at slappe af når han ikke er på. Han lyder som en hund der ikke har fået lært impulskontrol og derfor vil det hele straks han sætter næsen op efter det - eller han oplever et pres fra dig uden du behøver have gjort noget galt. Hvor gammel er han?

Klikker du ham?

Også til Riesenfan Jeg skriver jo ikke, at opdragelse ikke er træning, jeg skriver endda at læringslovene også gælder her og at det er motivationen som er forskellen! Selvfølgelig er opdragelse træning i at kunne gøre det "rigtige" f.eks. undlade at æde gummiplanten, ikke blive væk på kald, ikke tage kattens mad, ikke trække som en gal osv. Hvis man ser på den 9 ugers hvalp som f.eks. hygger sig i kattebakken er den gået i gang med projektet, er højmotiveret og bliver allerede belønnet for sit initiativ og dermed yderligere motiveret for at forsøge igen ved næste givne lejlighed. Det er reglen om trail and error Ser vi så på samme hvalp, som skal lære at komme på kald, skal den først motiveres herfor gennem en ydre påvirkning nemlig dig. I din og min verden betyder dette sikkert ikke så meget fordi vi ved, hvad vi har med at gøre, hvordan vi skal undgå at hvalpen udlever sin tiltrækning til kattebakken før det overhovedet kommer til at den fornøjer sig med delikatesserne - eller vi er parate til at være parate til at bryde og vende hvalpens motivation. I opdragelse skal hvalpens motivation ændres, så hvalpen lærer hellere at ville noget andet end det den oprindeligt var motiveret for, hvorimod den i træning af øvelser skal motiveres til overhovedet at gøre noget. Mange elementer i opdragelse går ud på, at hvalpen skal lægge låg på sin naturlige adfærd samt den motivation den allerede har for denne adfærd, hvor træning af øvelser går ud på at øge hvalpens adfærdsrepertoire, det er det jeg mener, når jeg påstår, at der er må være forskel for hvalpen. Giver det mening?

Jeg synes der er en kæmpe forskel - det må der være for hunden, tænker jeg. I opdragelsen kommer adfærd som allerede er startet, uønsket adfærd, det vil sige, at hunden allerede har en indre motivation for adfærden, hvorimod vi i træningen opbygger motivationen før adfærden, så allerede der er der forskel rent motivationsmæssigt set fra hundens side. At opdragelsen så bygges op efter læringsterorien med krav der tilpasses hundens modenhed og øvrige omstændigheder er naturligvis korrekt, men motivationsmæssigt vil jeg holde på, at der er en forskel og denne forskel bør afspejle sig i vores reaktion i situationen.

Dejligt med den tur Dorte, når røget medister er ummenumme, er det bare med at udnytte det

Det er herligt med sådanne oplevelser, flere af dem! :5up: