Ninjamor

Velkommen til Der er altid en potentiel risiko for at to hunde af samme køn på nogenlunde samme alder ikke kan enes. De ligger for tæt på hinanden i udvikling og vil ofte toppes om hvem der er stærkest. Det er derfor man som regel anbefaler en aldersforskel på minimum to år hos hunde af samme køn. Din yngste har noget med sig i bagagen omkring det du skriver han har erfaret hos opdrætteren, nemlig at han bare kan tromle andre og dette bør der sættes en stopper for. Hvis du tør gennem samvær med ældre og meget "dominante" hunde, altså hunde som hviler i sig selv og ikke skal bevise noget, men heller ikke finder sig i alt. Jeg ville sørge for, at han slet ikke fik muligheden for at tippe fremmede hunde, men i stedet følges ad med dem i snor, så de kan gå og kikke hinanden an 20 minutter - ½ times tid før de bliver sluppet. Dette har jeg erfaring for er en utrolig god indgang til nærkontakt, som da sker med meget større harmoni og ro. For hver gang han får mulighed for at dominere en hund bliver denne adfærd og ikke mindst indstilling forstærket. I hvilke situationer opstår slåskampene hjemme? Leger de også sammen?

Det giver fint mening synes jeg :5up:

Det er en dejlig motiveret hund i et højt spændingsniveau man ser på videoen

Nu var katte denne hundeejers problem, men det kan være så meget andet, som jeg skrev. Det drejer sig ikke om hvorvidt der ryger en mis eller to, det er selve konceptet at nogle hundeejere synes det er så fedt at have en hund med så stærk byttedrift at vedkommende ikke kan/knap nok kan styre det, jeg satte til debat. Og er det drift eller bare manglende lydighed/samarbejde der er årsagen. Hvor går grænsen? Et andet eksempel: En hundeejer har arbejdet sin hund så højt op i IPO, at de skal deltage i en konkurrence på højeste niveau. For at vænne hunden til lignende omgivelser konkurrencen skal afholdes i, træner hundeejeren på et fodboldstadium, i mine øjne en rigtig fornuftig disposition. I mine øjne ryger kæden bare af da hundeejeren ikke tør slippe hunden fri fordi der spilles bold i den anden ende af stadium, hunden er blevet belønnet med bold og kører efter ejers udsagn meget højt i sin byttedrift Et yderligere eksempel fra år tilbage. En malleejer ringede til mig, da vedkommende havde læst en artikel jeg havde skrevet om en måde at belønne med bold på. Vedkommende konkurrerede på højeste niveau både nationalt og internationalt. H*n kunne ikke få konceptet til at fungere, da hunden ikke ville/kunne acceptere at lade en fritliggende bold ligge til den fik et "ja" pga. hundens "byttedrift". I disse situationer tænker jeg så, at man enten fejlfortolker hvad drift er og hundene slet og ret bare ikke er lydige nok eller, hvis det udelukkende er hundenes byttedrift der har ansvaret, at denne er blevet avlet for højt - og/eller blevet fremelsket for meget kontra lydigheden. Det er sådanne tanker jeg synes kunne være spændende at vende Ninkanus, med kontrollerbar mener jeg, at en hund tænder af på en stimulus og ikke kan stoppes i f.eks. jagt selv med ejeren på kort afstand af hunden. Jeg tænker på hunde der fungerer som familiehunde og evt. går konkurrence ved siden af og hunde hvor byttedrift ikke den mest fremtrædende egenskab ift. deres arbejdsbaggrund, som f.eks. schäferen og de andre samarbejdende hyrdehunde. For eksempel kan jeg ikke helt forestille mig at en jæger med en højspændt jagthund bare accepterer, at hunden driver selvstændig jagt på trods af, at den er avlet lige præcis til jagt i en eller anden form. Jagthunden skal være kontrollerbar i en vis grad ellers er den vel ubrugelig som jagthund. Ejere af hyrdehunde accepterer ikke selvstændig aktiv hyrdning osv. Hvorfor "bør" mon så en hund af ikke jagende race have så høj en byttedrift, at det ikke kan håndteres, er de tanker jeg vender i mit lille hoved. Jeg håber det giver lidt mening

Affødt af en diskussion på et andet hundeforum over emnet "drift" kunne jeg tænke mig at vide, hvad andre herinde mener om følgende: En diskussion opstår over emnet hund af vagttypen (ikke at forveksle med en vogterhund) som jager katte. Denne hunderace er samarbejdsvillig dog ikke som en BC, anvendes ofte i IPO arbejde og er således særdeles trænbar. Ejeren er bekymret over at hunden en dag faktisk fanger en kat. Forskellige forslag til hvordan dette kan ændres bliver på forhånd afvist med begrundelsen, at hunden har en meget stærk byttedrift og at det derfor er utænkeligt, at den kan lære at afstå fra kattejagt. Jeg vil ikke diskutere ovenstående, det var mere ment som et oplæg og hundeejeren skal ikke diskuteres her. Jeg kommer bare til at tænke på mange diskussioner på forskellige hundefora om emnet drift. Drift defineres som den motivation hunden handler på og som driver hunden til succes ift. et ønsket mål. Det kan være overlevelsesdrift, forplantningsdrift og yngelplejedrift og alt hvad der hører til af adfærd under de respektive kategorier af "drift". Når diskussionen falder på det mange kalder "byttedrift", er det i visse kredse særdeles velset og yderst påskønnet, at en hund har en meget stor sådan. Byttedrift her forstået som hundens motivation for at fange et bytte. I den moderne etologi tales der i øvrigt ikke længere om drift, men om motivation, bare lige for at have dette på det rene. Byttedrift hører ind under overlevelse, det samme gør "flokdrift", altså det at ville være sammen og at ville indordne sig "flokkens" regler, det vi i daglig tale kalder for lydighed eller med andre ord - at hunden vil samarbejde på vores betingelser. Hvis vi måler en hunds motivation for f.eks. at jage katte mod dens motivaton for at undlade dette, hvis vi siger den skal, hvilken motivation synes du så skal vinde, alt taget i betragtning? Hvad er mest hensigtsmæssigt for hunden, ejeren og deres omgivelser? Er det rimeligt at der avles hunde hvis "drifter" ikke kan kontrolleres og i givet fald, hvorfor er dette rimeligt? Nu er eksemplet her katte, men det kan være så meget andet, f.eks. hunden som bliver døv og blind for alt andet, når den ser en bold i bevægelse, selvstændig vagtfunktion som ikke kan brydes m.v.

De forskellige arbejdsegenskaber ændrer ikke på, at en hundeejer f.eks. siger om sin irske ulvehund at den elsker at blive kløet på brystet og at dette er specielt for den race. Det er sådanne, helt almindeligt adfærd og ting hos arten hund jeg oplever bliver betegnet som specialiteter for en race.

Pelle får også kvalme af Metacam når han har fået det i en periode. Han er skiftet til Rimadyl, som han tåler bedre, måske var det noget for Egon?

Jeg har gennem årene oplevet at utallige hundeejere har forklaret mig, at et generelt træk ved hunde er helt specielt for deres race. Som regel når jeg har spurgt hvorfor de mener det, har svaret været, at det er noget opdrætteren har fortalt om racen. Mit gæt er, at opdrætterne har haft som har haft en race i mange år ikke har kikket ud over den og derfor har troet at det var racespecifikke egenskaber/træk de beskrev og ikke generelle egenskaber/træk. Selv oplevede jeg det, da jeg arbejdede på en kennel ½ år, her blev almene træk også beskrevet som racespecifikke.

Velkommen til Jeg vil foreslå dig at låne bogen "Sjov på turen med din hund" på biblioteket. På en af de sidste sider er der to fotos af en lille hund, som løftes op. Det første foto viser hunden, når den bare tages" op og det næste viser hunden, når den ved, den bliver løftet op. Forskellen på de følelser man kan registrere gennem kropsproget er enorm

Det er, i mine øjne, heller ikke i orden for hunde som slet ikke er vant til at være i hundegård og slet ikke et fremmed sted. Men når man bruger isolation i 24 timer som middel for at opnå et ønsket resultat, synes jeg ikke er i orden

Det blev tidligere meget brugt at have sine hunde i hundegård og kun tage dem ud, når de skulle træne og i konkurrence. Derved opnåede man en meget høj grad af villighed og indsmigrende adfærd fra hundene og træningen blev nemmere. Man kan sige at vore dages hunde, heldigvis, er smækforkælede hvad selskab og fællesskab angår og man ser da også fra tid til anden hunde, som ikke gider gøre noget som helst for at please deres menneske og at dette vanskeliggør træningen, men det er efter min mening at foretrække frem for at rykke tæppet væk under en hund ved at fratage den selskab og tryghed på et fremmed sted. Det minder mig meget om en anden dansk hundemand, som tidligere bevidst knækkede hundene med samme model og derefter efter eget udsagn "byggede hunden op". Det er ikke alene etisk forkasteligt, det er også ganske unødvendigt. Det er ikke fysisk vold som Millan anvender, men psykisk vold og så kan man diskutere hvad der er værst, hvis man vil det. Ingen af de herrers metoder er nødvendige, men når man fører sig frem på et garanteret godt resultat efter 48 timer, kan det ikke overraske, at der ikke er tid til fornuftig træning og læring. Jeg håber trådstarter kommer på banen igen og forklarer eventuelle misforståelser fra TV klippet samt fortæller, hvordan hvalpetræningen bygges op.

Jeg har set linket og finder den type "træning" der beskrives uacceptabel. Det er ikke nødvendigt, at fjerne en hund fra sine vante omgivelser og isolere den fra alt kendt i 24 timer for at få den til at samarbejde. Årsagen til at dette virker "så godt" er at hunden er under en stærk psykisk belastning og er ved at blive nedbrudt - blive mør - lyder måske lidt pænere og det kan jeg kun tage afstand fra. Jeg må indrømme, at jeg er noget rystet over at hundeejere med så simple problemstillinger, som vist og fortalt, finder det nødvendigt at sætte deres hunde på opdragelsesophold. I øvrigt gjorde klippet ikke mig klogere på dine træningsmetoder, trådstarter, som du ellers henviste til at TV klippet ville uddybe?

Tak for link. Der blev ikke forklaret noget af alt det vi har spurgt om, hvor du skrev at vi skulle se klippet?

Jeg har aldrig oplevet det. Ting citeret totalt ude af kontekst og brugt så det fik den betydning brugeren ville have, jeg skulle skældes ud for, men det er jo ikke det samme, selv om virkningen kan være ens.

Det er også det eneste rimelige Det du skriver der betyder så, at du synes det er i orden at du bliver anmeldt bare for at udtrykke andet end det anmelderen mener, så vidt jeg kan forstå. Hvis jeg skriver f.eks. homo, som du selv brugte som eksempel, ville jeg blive målløs (og sikkert også have svært ved at få grint færdigt) hvis jeg blev anmeldt fordi en synes det er et formasteligt ord at anvende om homoseksuelle personer. Det er så gået hen over hovedet på mig, at det er det, Ascha spørger om. Som jeg læser det, spørger hun om reglerne kan blive ændret Om man får et navn eller bliver henvist til et indlæg er for mig næsten det samme. Det er godt nok at blive henvist til et indlæg, bare man får noget at forholde sig til

Uanset hvad årsagen er, så er det aggressivitet der kommer til udtryk i situationen, en advarsel om at hvis situationen fortsætter, så bider hunden = situationsbestemt aggressivitet Jeg ville få tjekket Lupus grundigt af en kiropraktor, for når han har været skadet, og har haft smerter, vil det være sært hvis han ikke har skånet en del af kroppen i en periode og dermed overbelastet en anden del. Så uanset aggressivitet eller ej, er det altid en god disposition at få sin hund efterset og evt. justeret efter en skade, så der ikke opstår nye skader pga. forkert slid.

Ja da, men den har vedkommende vel givet moderatorerne? Hvis man anmelder et indlæg bare fordi man finder, at skriveren er nedladende i sine betegnelser, så har man efter min mening for lidt at bruge sin tid til. Selv kan jeg ikke lide udtrykket "bøsser", men at andre anvender det udtryk, må de selv om. Nej. Hvis gruppen ikke finder, at der er noget de skal give advarsel for, skal de lade det ligge uden at henvende sig til den der er anmeldt. De er jo ikke sprogpolitiet, så kunne de ikke lave andet. Det er det, jeg siger... Og det synes jeg så er forkert. Hvis de finder en anmeldelse er motiveret godt nok, mener jeg den der anmeldes har ret til at vide, hvem anmelderen er. Ellers kan man jo se sig over skulderen konstant og ikke vide, hvem man kunne sige hvad til og så er debatten død på forhånd. Tilføjelse: Efterfølgende læste jeg Dortes indlæg af hvilket det fremgår, at den anmeldte får at vide hvilket indlæg, der er anmeldt og det er helt fint, synes jeg

Livet er for kort til anmeldelser medmindre en bruger er vedvarende ondskabsfuld og/eller spreder løgne, det er bare min mening. Jeg har godt nok siddet med fingeren på "rapporter indlæg" knappen et par gange, men er aldrig nået til at anmelde nogen alligevel. Hvis jeg bliver anmeldt vil jeg blive meget vred, hvis jeg ikke får at vide, hvad jeg har gjort/skrevet, som har ført til anmeldelsen. Det ville være utroligt upædagogisk ikke at give folk chancen for at gøre det bedre fremover, så et hak i tuden fra moderatorerne bør, efter min mening, gives med detaljer over forseelsen.

Fridag! Dels af den årsag Camilse beskriver (der er laver studier som viser, at pauser i træningen gavner indlæringen) dels for bare at være hund og lave hundeting. Når hun nærmest tigger om træning, kan det være hun tror, hun kun kan få dækket sine aktivitets- og fællesskabsbehov gennem træning.. Behovet for træning kan være kunstigt opbygget. Tidligere var stort sagt al aktivitet lagt i træning og jeg er sikker på, mine hunde har været lykkelig og ikke føler de har manglet noget, men i de senere år er jeg blevet meget, meget bevidst om, at dele hundes aktiviteter op i træning og i aktiviteter som dækker hundens behov for at udvikle sig som hund, uden jeg styrer løjerne, og at give dem mulighed for at være helt sig selv uden at skulle udføre noget for at glæde mig. Jeg mener, at relationen mellem hund og menneske udvikles og bliver dybere af det.

Skal det forstås sådan, at nogen har meddelt dig, at du og Anne er blevet anmeldt flere gange, men ingen vil fortælle hvorfor?

Han tygger altså ikke i apportemnerne? Når hunde overdriver tyggeri og det ikke hænger sammen med tandskift eller separationsproblemer, bør man se på årsagen. Først: Hvad får han ud af at tygge? Når I er hjemme opnår han kontakt, men han tygger også når han er alene, så det er næppe det. Tygger han stille og roligt eller meget intenst? Jack ved ikke, at det er forkert at tygge, men han har erfaret at tyggeri medfører "ubehag" fra jer (nej og muligvis udskæld) derfor kan han se "skyldbevidst" ud. har I prøvet at erstatte det han tygger i med en god stor kødløs kalve/okseknogle? Hunde har et behov for at tygge rigtigt igennem, sådan virkelig gnave i noget, de er jo genetisk disponeret for at skulle tygge i store kødlunser og knogler. Hvis han ikke har knogler eller andet hårdt at få sit tyggebehov dækket af, tager han hvad der er. Mine hunde har altid efter et måltid fået tyggepinde eller har selv hentet en knogle og ligget og gnavet i den. Giver det mening?

Velkommen til Startede bideriet omkring tandskiftet? Hvordan reagerer han på et nej, når han tygger i ting? Hvordan er han til at lade være med at tygge, når han apporterer og hvordan foregår denne træning?

Pelle reagerer ikke på isbilen, men når sirenerne afprøves en gang om året hyler han med som en ulv. Hvis han hører ulve i TV og de hyler længe nok, hyler han med og jeg opmuntrer ham til det. En af hans veninder hyler altid med når hun høre udrykningskøretøjer. Til gengæld kan Pelle hyle i søvne nogle gange og det er en meget dyb og hjertegribende lyd, lige så håret rejser sig på mit hoved.

Mine hunde har aldrig været interesseret i akvarierne, hverken dem med fisk eller sumpskildpadder - kattede derimod har haft en fest med dem, mens de var killinger og en enkelt også da han var voksen

Du ser helt forkert på det - det er ikke Vinnie savl, det er Vinnie KUNST!