AnneMangetal

Jeg fik sendt indlægget inden det var færdigt, og den ville ikke lade mig redigere. Og så kom jeg fra det. Det der skulle have stået var, at hun kan lære hunden alt. Inkl. kun at gå til en vis grænse. Start med havehegn. Når hunden er 3-4 mdr, kan havehegnet foldes på den korte side - så kan det også stå selv. Og igen efter en måned eller to, kan det erstattes af en snor, et bræt eller lign., som til sidst fjernes helt. Det kan lade sig gøre hvis man er konsekvent nok. Jeg har en hund hvor jeg skal vist hende den "lovlige" del et par gange, sige ah-ah når hun går over linjen og så er det det. Hun går ingen steder. Tilgengæld æder hun bier.... Det er bare et spørgsmål om træning:-)

Du er HELT sikkert nødt til at anskaffe en hund mere, det er den eneste fornuftige løsning:mrgreen:

Klik på anmeld hvis du synes det er over stregen, ellers må folk læse de andre indlæg, og herefter dømme om de mener at jeg går efter dig. Det gør jeg ikke. Og så slutter den del for mit vedkommende.

Narh, det er måske lige rigeligt at tro at det handler om dig. Det handler også om dig, fordi det tilfældigvis er dig der bringer situationen op, men der er jo andre end dig der træffer samme valg. Og nogle som gør det modsatte..... Din holdning er jeg klar over. Og derfor spørger jeg andre. Som kunne tænkes at have samme holdning, eller en anden:vedikke:

Nu var det ment i generelle vendinger, ikke relateret til din situation (så havde jeg taget den enten i den tråd, eller på pb). Og jeg er klar over at du er i samme situation med Bonus, men det er nu engang ikke dig og dine valg jeg vil diskutere, for jeg er sikker på at du har gjort dine overvejelser. Men jeg er nysgerrig på hvad folk generelt mener om emnet:-)

Nu trækker jeg ganske få linjer ud af en anden tråd. Jeg ved egentlig ikke nok om emnet til at blande mig i pågældende træd, men er alligevel lidt nysgerrig. Der snakkes om at kigge efter en hund fra en bestemt opdrætters tæve. I samme åndedrag nævnes, at vedkommende ikke generelt er vild med de linjer, men at netop denne tæve er ret fantastisk. Og så er det jeg tænker, ville du bruge sådan en hunds afkom i avl? Altså efter en tæve, hvor ophavet slet ikke siger dig noget, men denne ene hund er faldet heldigt ud? Det er jo tit sådan, at der i et kuld er en eller to hvalpe som skiller sig voldsomt ud, på godt eller ondt. Som er særligt dygtig og sunde, eller det modsatte. Ville du avle på den/de enkelte som skiller sig ud, om det er til den gode eller dårlige side?

Altså, hvis du påtænker at lære hvalpen ikke at hapse bier, kan du også lære ham kun at færdes steder hvor han har lov og at blive på uindhegnet grund, fx på camping:vedikke: Så jeg ville bare købe et lille billigt hegn til de par måneder det tager.

Hun lyder til at have været en dejlig hund:hjerte:

Det gør mig ondt, Kim:bighug: Sov sødt, gamle dreng:hjerte:

Omg:popkorn: Tal om at overreagere!

Øv, det lyder ikke godt! En blodprøve ville nok være en god ide. Der kan dyrlægen se om alle organer, inkl. bugspytkirtel fungerer, om det er infektion eller parasitter. Sådan en omgang koster i omegnen af 1.500 kr, så det er ikke så slemt. Og det er penge godt givet ud.

For mig er saltvandsspray uundværligt til at skylle sår. Og Pawz har jeg også altid, både hjemme og i bilen. Klorhexidin har jeg både almindelig, på spray og i pulverform. Det sidste er genialt til at drysse på åbne sår. Selvklæbende forbinding - også i bilen. Og så har jeg altid zoolac eller canicur liggende i tilfælde af dårlige maver. I bilen ligger der en førstehjælpskasse med de vigtigste ting, som lige kan fikse det meste når man er på farten. Det er ret praktisk, og den er tit fremme for at hjælpe andre hunde, typisk med poteskader.

Nu har jeg selv to gange oplevet freak accidents, den slags hvor, når det sker for andre, siger "ja ja, men dét sker i hvert fald ikke for mig". Og det på trods af at jeg faktisk er god til at male fanden på væggen (i den rette betydning) Først gang var da Dorit pludselig sad fast i et oksekraftben. Hunden gik i panik, jeg gik i panik, manden fik knoglen listet af og alle var glade. Undtagen mig, der stadig rystede! Jeg har så siden lært at tjekke knoglens diameter og bredde, for at sikre at der ikke er risiko for at det kan komme til at sidde fast. Anden gang var i sidste uge, hvor Bella kom ud fra et krat med en torn stikkende ud af øjeæblet:shock: Den historie er så vanvittig, at jeg nok ikke ville tro at det var sket, med mindre det skete for mig selv eller nogen tæt på mig. Og at det så gik som det gik - at hun ikke får mén af det. Det var bare så tosset! Hvad har I oplevet af vanvittige episoder?

@AnneMette09, du er kaldet til tråden:-)

http://hjertefanden.dk/male-fanden-pa-vaeggen/ :blink:

Defekt bugspytkirtel. Helt almindeligt hos schæfere.

Og jeg forstår ikke at folk ikke bare kan læse det der står:vedikke: Der bliver godt nok brugt rigelige mængder fri fantasi:lol:

Hvor læser du mon det?:hmm: Præv at læs igen, indlæg for indlæg. Der er vist ingen der siger at det ikke må nævnes, blot at det måske er lige lovligt friskt at skrive at det lyder som EPI. Ud fra den angivne historie. Men måske ville det hjælpe til opklaring hvis TS kom på banen og opklarede nogle ting:-)

En dygtig og erfaren opdrætter kan se det når hvalpene er ca. 4 uger. En erfaren opdrætter ville aldrig tillade besøg før hvalpene er 3 uger. Hvalpens immunforsvar er ikke super godt, og de bliver udsat for unødig smittefare. Find et ordentligt sted at købe en hund, særligt når I har specielle ønsker:-)

Jeg kender godt det med at have en soulmate. Det er bare helt specielt:lun: Min mosters chi har jo haft et anderledes liv. Han var ekstremt overvægtig indtil han fyldte 6 år. Når han var hos mig, kom han på slankekur og fik ret meget motion, i forhold til hans normale niveau. Og det gør han stadig. At han er fysisk aktiv udløser ikke anfald. Faktisk er det slet ikke nogen rytme eller logik i hans anfald. De kommer og forsvinder. Han er jo en glad og frisk fyr, i dag 10 år. Han har absolut ingen mén af sine anfald. Han er selvfølgelig påvirket lige i minutterne efter, men ellers er alt som det plejer. Jeg ville fortsætte med at gøre alt det du plejer at gøre. At føre log over aktiviteter og lign., giver vist ikke mening lige nu. Så nyd ham, og kryds fingre for at det var en engangsforteelse:x:

Masser af Min gamle hund havde epilepsi, men fik sit første anfald da han var 8-9 år. Han havde ca. 1 voldsomt anfald om året. Første gang troede jeg at han var død bagefter:shock: Jeg nåede faktisk at ringe efter en nabo og fortælle at han var død, og spørge om naboen ville hente os. Men sagen er jo anderledes med en ældre hund. Min mosters chi har også epilepsi. Også 1-2 anfald om året. Og der er intet at mærke på ham, overhovedet! Jeg har set ham få ét anfald, og det var ret slemt. Der er jo ikke så meget at stille op, når det er så sjældne anfald. Andet end at gøre præcis hvad du gjorde:ae:

De skiftede foder for under en uge siden. Er det længe nok til at dømme, at det ikke er foderet? Jeg har som sagt boet med en hund med sygdommen. Kendetegnende er hyppig diarré, voldsomme mavesmerter, generel utilpashed og manglende energi. Trods medicinering kan det være svært at styre sygdommen, og en enkelt pølse eller frikadelle er nok til at udløse ovenstående. Min gamle hund var på skånekost ca. 1-2 gange om måneden, trods medicin. Og når han havde anfald havde han gul diarré og tydelige smerter. Så vidt jeg kan forstå er eneste problem, at hunden har tabt sig og er begyndt at prutte siden den kom på lightfoder. Lightfoder bør i øvrigt have en gavnlig effekt på EPI, da netop fedtindhold er noget af det der udløser anfald.

Så hvorfor ikke sige det? I stedet for at skjule det med en kommentar om at hvalpene jo skal sælges?

Næh, men at holde sin kæft med "de skal jo også sælges", er på kanten. Og laaaaangt over min moralske grænse. Det er bare dårlig stil af en opdrætter:vedikke:

Og det er præcis hvad jeg skrev tidligere:blink: