Camilse

Ninjamor er inde på det rigtige. Hvis man står som kursist og ikke er helt enig med det træneren siger eller forslår, så er det vigtigt at man siger det i en pæn tone, og at man ikke går i FORSVARSMODE. Jeg har fået træneruddannelsen i både agility og lydighed, og jeg tror kun jeg vil have de lydighedshold der ikke skal ende ud med konkurrencedeltagelse. Jeg har de sidste to år haft et trivselshold, hvor vi bare har lavet sjov og ballade, og her efter jul har jeg æren af at starte klubbens første familiehundehold op, og det glæder jeg mig meget til. Simpelthen fordi det er her man finder de mest medgørlige hundeførere. Ikke nok med det så har de kære hundeførere der skal være med på det familiehundehold, næsten allesammen anskaffet sig en klikker og er blevet helt hooked på arbejdet med shaping. Dejligt skønt. Og hvorfor så ikke have de der besværlige konkurrencehundeførere... Ja, jeg tror ikke rigtig jeg gider besværet pt.

Men Cassi reagere netop voldsomt når hun bliver gået igennem omkring højre knæ. Lige nu er vi igang med at be- eller afkræfte at det er nerverne den er gal med. Og det er der noget som tyder på. Jeg er bare glad for at bettepigen er forsikret i hoved og r*** så det ikke bliver alt for uoverskueligt. Nu har det heldigvis ikke været de store regninger endnu, men skal hun scannes, kommer det nok til at koste lidt knaster...

Det er svært at lave genoptræning, når vi endnu ikke ved hvad der er galt. Lige pt. Er hun dækket ind med smertestillende mod nervesmerter, så vi kan finde ud af om det er nerverne den er gal med. Det betyder samtidigt at hun aat hun skal have lov til at være en "almindelig" hund mens hun er på det medicin, så vi ved at det er medicinen og ikke roen, der hør hun ikke halter. så vi er stadig hvor vi var for to måneder siden, dvs. Vi ved ikke hvad der er galt. Hun har dog ikke haltet siden hun kom det mod nerverne, og det betyder at hun formentlig skal forbi en må-scanner, så vi kan finde ud af hvor den er gal henne. Dyrlægen/kiropraktoren har dog en velbegrundet mistanke der hedder at det er en nerve ved knæet der driller. nu skal vi forsætte som vi har gjort året ud og så afsted til kiropraktor/dyrlæge for at finde ud af hvad der videre skal ske.

De rendte rundt i en halv time og boltrede sig... Nu er de begge to helt døde...

Ja... Videoen taler vist for sig selv. SVbMGkfaCij_w Dejligt at de to kan muntre sig til trods for en aldersforskel på 7 år at de kan hygge sådan. Cassi(med de helt hvide forben) fylder 2 år d. 1/4, mens den anden, Joy, fylder 9 år d. 4/4 Lige god jul fra os tre...

Det du skal huske på at det er dig der træner din hund, og dermed er det dig alene der bestemmer hvad din hund skal udsættes for. Men man skal nok også huske sig selv på at det er enormt frustrerende for træneren at stå med en kursist der bare sige NEJ! Hver eneste gang man foreslår noget. Så hvis man slet ikke føler ens træner kan byde på noget man kan bruge, så bør man nok gøre sig selv og vedkommende en tjeneste, nemlig at finde et andet sted at træne.

Jeg tror at der i alle klubber er nogle "klaphatte" der mener de skal have et ord sagt, også selvom de ikke skal. Jeg har valgt at lytte til det der bliver sagt, og så ellers vælge om jeg kan bruge det. Men ja, jeg har også oplevet som nyudklækket træner at nogle nærmest står oppe i nakken på en, for nu at holde øje med om det man gør er godt nok. Og jeg oplever også folk der kommenterer på alt der kan kommenteres på. Desværre er det sjældent uden man går til personen det drejer sig om... En skam...

Var der ikke nogle der skulle til Skive i sidste weekend??? *************** Nå, men Joy er meldt til endnu en konkurrence i Jylland her til vinter. Måske kommer jeg også til Risskov, men jeg skal lige have styr på hvilken hund der skal med. Er Cassi sin skade kvit og oppe at køre, så kommer hun med i springklasserne. Hvis ikke, så er det Basse der kommer afsted. Og så er det ellers om at få det store puslespil til at gå op med lydighedskonkurrencer, og agilitykonkurrencerne i både DcH og DKK. Nå, det gik jo meget godt i år, selvom det var lidt i overkanten at tage til konkurrence lørdag i agility og så i lydighed om søndagen. Men det kunne også kun lade sig gøre, fordi det ikke var den samme hund der skulle med begge dage.

Ups... Postet det gale sted :stupid:

Kan se ovenstående kan lyde lidt kællingeagtigt... Hader bare når man skal påduttes en holdning der ikke er ens egen...

Miss_menelli: jeg gider ikke sætte folk på ignorer på baggrund af det. Men kan blot konstatere at det ikke giver mening at forsætte en diskussion med em der tydeligvis ved bedre hvad man mener end en selv men synes du bør læse det der er skrevet igennem og så overveje hvori forskellen er på det vi skriver.

Miss_menelli: synes du er ved at være lidt træls... Der er ingen der har skrevet at perfektion giver træge hunde! Det er altså noget du bilder dig selv ind er skrevet :blink:

Nu prøver jeg lige igen at skrive til Miss_Menelli og krydser fingre for at det får lov til at gå igennem for HF... Jeg er lidt ked af at du ikke læser hvad man skriver, for jeg har faktisk ikke på noget tidspunkt frarådet nogen at bruge platformstræning. Jeg skriver blot at det ikke var noget jeg selv ville bruge i det tilfælde. Ganske simpelt fordi jeg synes det er overkill. Platformstræning er jo ikke bare targettræning. Var det det, så var der næppe nogen grund til at afholde særskilte kurser i netop det. Og derfor betyder det jo også at man skal sætte sig ind i alle de tanker der er bag for at få det optimale ud af det. Og så skal hunden jo også lære den måde at arbejde på. Jeg bruger platformtræning til en enkelt ting og det er stillingsskiftene. Men grunden er simpelthen jeg synes det er for omstændigt for noget der kan løses ganske simpelt ved at have hunden siddende foran sig og så træde et skridt tilbage og stoppe op, og så ellers shape til man får den adfærd man ønsker og kun forstærke det man ønsker. Mht. drive og præcision... Jeg skrev det udelukkende fordi jeg ofte møder en generel holdning der hedder perfektion, perfektion, perfektion og så har man helt glemt at få drive på. Det er nok også derfor jeg bedre kan lide at arbejde efter Garrets DASH-princip end alt det der står i Canis bibelen Kan ikke forklare hvorfor, men de tanker matcher bare rigtig godt mig og min hund... Men selvfølgelig kan man have begge dele og det er der heldigvis rigtig mange der har. Men der er altså også rigtig mange kedelige hunde på konkurrencepladserne, der laver deres øvelser rigtig godt, men hvor man efterfølgende står med tanken:"Den øvelse har den hund vist lavet en gang for meget". Og jeg synes man bliver nødt til at tænke på hvordan man hele tiden har drivet med, for det er jo ikke noget der bare kommer af sig selv.... Nu poster jeg, og så håber jeg det får lov at gå igennem

Nå... Det er ikke fordi jeg ikke gider svare Miss_menelli, men er pææææææænt træt af at hver gang jeg bruger tid på at skrive et langt svar og er grund i det jeg skriver, så siger HF at jeg har glemt at skrive en overskrift... Og det kan man slet ikke med hurtig svar!

Nu har jeg ikke den største erfaring med platformtræning, men det var bestemt ikke noget jeg ville anvende... Der er jo så heller ikke tale om platformtræning ved at bruge et target :blink: Hvis ikke hunden sidder helt lige og man vælger at kæde, så er det jo fordi at det moment der hedder at hunden skal sidde lige foran en ikke er tilstrækkeligt stærkt, og så ville jeg da gå ind og arbejde specifikt med det. men inden jeg gør det, så ville jeg overveje om min egen placering i forhold til springet er ideel i forhold til hvordan hunden forcere det. Hvis min egen skal sætte sig lige foran mig, så skal jeg stå til højre for midt af springet. Stiller jeg mig lige foran springet, så sætter hun sig skævt. Samtidigt skal jeg helst have lidt afstand til springet. Med gamle Joy kan jeg placere mig som jeg har lyst, han gør det bare. Jeg kender andre fra klubben hvor jeg træner, hvor det har gjort en stor forskel at ændre på sin egen placering. Min egen har haft problemer med at sætte sig lige foran mig med apporten, så vi indøvede et håndtegn, som fortalte at hun skulle sætte sig lige foran(det gjorde jeg først uden apporten, hvor hun ikke havde problemer med at sidde lige, skulle hun hjælpes lidt ekstra trådte jeg et skridt tilbage, så hun havde mulighed for at rette sin position). Det gjorde jeg så et par gange g så fadede jeg det ud. jeg synes dog man skal overveje nøje hvor meget præcision man ønsker, så det ikke bliver på bekostning af hundens drive. Generelt synes jeg der bliver set meget nådigt på lette skævsidninger. Men igen, det afhænger jo af dommeren der ser på det, samt hvilken klasse man begår sig i.

Synes da lige i skal se en video fra i dag... [video=youtube_share;l9VCmdtNsEo] Det er lige før jeg vover påstanden at sige, hvis hun kan, så kan alle *gg* Nu vil jeg så forsætte med min overvejelse omkring hvor vidt vi skal skifte måde at melde på... O så fald så starter vi nok helt forfra med løbeglæde osv. og har fokus på lysten til at være sammen med figuranten.

Puha, dilemma... I modsætning til andre her i tråden overvejer jeg at gå fra bringsel til halsgivning... Hunden har i dag for første gang halset af en person, der er sat kommando på og hun kan tilbyde halsgivning op til 10 gange uden tøven og hjælp, og nøj hun synes det er skægt at bruge stemmen. Det skal lige siges at jeg intet havde med arbejdet at gøre, men at det var en træningsbuddy der tog imod udfordringen da jeg sagde at den aldrig ville gø på kommando... Doh, hvor føler man sig dum, da hunden mindre end fem minutter gøede lystigt på kommando. Så jeg overvejer lidt at skifte over. For Cassi er fordelen jo netop at hun ikke skal løbe frem og tilbage. Hun laver en glimrende melding med sit bringsel, men hun laver sin melding i det øjeblik hun har lokaliseret, og da vi ikke arbejder med et program der belønner effektiviteten af hunden arbejde. Det kommer jeg jo uden om med en halsgivning. Efter i dag tror jeg faktisk jeg kan få en god og sikker halsgivning på hende. Tjah... Vil gå i tænketank og under alle omstændigheder arbejde videre med halsgivningen. Hun fik forresten lov til at prøve kræfter med feltsøg på en stor legeplads(ikke det bedste vi har lavet, for hun forstod ikke helt at hun skulle søge sååååå langt væk), og spor i en park, det gik egentlig OK indtil vi skulle krydse en sti belagt med brosten og det har prinsessen ikke arbejdet med før. Og så fik hun lov til at lave to gange rundering. Nu observerer jeg så og studere hendes måde at bevæge sig på. Og det ser rigtig fornuftigt ud, og der er tydelige tegn på at gabapentinen gør en forskel.

Jeg har ikke trænet deroppe, men har været deroppe til et par konkurrencer.

Jeg vil bare sige at jeg også synes de er rigtig flinke oppe hos Steen og Kisser... Rigtig flinke og behagelige at være sammen med og en dejlig tilgang til det at have hund.

Ehm... Altså, hvis ikke jeg har tillid til den dyrlæge jeg gik til med min hund, så ville der jo ingen idé være i at komme...

Jeg skrev tidligere et svar, men det mente HF ikke lige skulle postes... Noget med at der manglede en overskrift, men det skal man jo slet ikke lave når man laver et hurtigt svar :hmm: Nå, men prøver igen... For mig er stress et negativt lade ord og tilstedeværelsen af stress hæmmer i min verden muligheden for optimal læring. Det gælder for mennesker og måske i endnu højere grad for dyr. Jeg ved godt at der er nogle der taler om der kan være positiv og negativ stress, men sådan er det ikke lige i min verden. For mig opstår stress som resultatet af et for stor psykisk press, hvor man bliver udsat for noget man mentalt har vanskeligt ved at håndtere. Det hører ikke hjemme i min hundetræning. Jeg kan bedre lide ordet intensitet. For engangs skyld, så definere wikipedia det meget godt: En aktivitet eller oplevelse kan føles intens hvis man er særlig koncentreret om den. Så det jeg gerne vil have det er en hund der er topmotiveret og fokuseret på den opgave man lige arbejder med den i lige dette øjeblik. Håber det var til at forstå :blink:

Jeg vil lige sige at Cassi har lige så meget drive på legetøj, som hun har på godbidder. Og hvis jeg går igang med at arbejde med øvelse, så kan jeg ikke(aner ikke lige hvorfor) skifte belønning. Jeg har godt nok følt mig noget dum, når jeg synes den sidste repitition har været ekstra fantastisk, så jeg vil belønne med legetøj i stedet, mens jeg de andre gange har givet en godbid. Så står hun bare og glor på mig, og jeg kan te mig nok så tosset jeg vil med det legetøj. Og hun glor indtil hun får sin godbid Men måske jeg bare har en border der er glad for hvad end den nu får af belønning :blink:

Mht. at få hunden godt tændt på legetøj, så kan jeg helt klart anbefale at læse i Sussan Garrets The Shapping Succes og de forskellige "games" der er beskrevet heri. Faktisk brugte jeg det som en stor del af træningen de første måneder jeg havde Cassi. Og hun er MEGET tændt på legetøj, men det er jo også en helt anden race.

Det er vel mere motivation du ønsker og ikke stress? For mig så er det da nytteløst at arbejde med en hund der er stresset. Jeg tror måske et bedre ord ville have været intensitet i træningen? Jeg ved i hvert fald at hvis Joy er stresset, så kan jeg lige så godt sætte ham i bilen. Det er bl.a. sådan når vi er til træning og træneren vil give os nogle input efter vores løb, så er han så meget oppe at køre(og det er stress) at munden løber afsted på ham. Og så er det bare at få ham dækket af og så skal jeg og træneren gå væk, stå med ryggen til den og så ignorere ham fuldstændigt. Det er i dag meget vanskeligt at arbejde med ham lydighedsmæssigt. Med hensyn til godbidder... har du overvejet svinehjerter i stedet for lever? Det skal kun koges og er meget lettere at have med at gøre end lever(det trevler ikke) og så smager det bedre end lever, hvis man selv skal have det i munden. Min elsker hjerter :slem: Men, nå ja, hendes livret er jo også bare mad Nu er min jo helt naturligt nem at få op i højeste gear, men hvis jeg skal bruge det i lydigheden, så bruger jeg rigtig gerne fjernbelønning. Det gør jeg fordi det absolut bedste for hende er at løbe og bære noget i munden mens hun gør det. Så jeg smider gerne hendes reb og i det øjeblik hun gør det hun skal, så får hun sit værsgo og hun spurter hen og henter sit legetøj. Det at belønningen ligger der og er synlig, giver lige et ekstra kick i intensiteten i det arbejde hun laver. Nogle gange er det måske lige en tand for høj intensitet der kommer ind over min egen lille ballademager, og hvis jeg gerne vil have fx en pæn lige plads ved opbremsninger etc. så er det nok ikke lige den belønningsmetode jeg vælger. Men hvis det er en hurtig dæk, eller en intensiv fri ved fod, så er det altså noget der hjælper.