Camilse

Hehe, slår jer... En uge til konkurrence :banan:

Jeg kan godt se pointen. Men er det smart med en hund der har trænet en del genstandsspor?

Pjat, det er ikke sent. Cassi fik sit første spor med genstande en gang og det var en uge før konkurrencen. Og det eneste positive der var at sige om hendes spor var at hun fandt begge genstande :blink:

To ting. 1. Har faktisk stykket en fs sammen. Skal man satse på at vejret ikke bliver vildt dårligt så man kan træne det og have det med i marts? Hun kan det hele, skal bare træne det i en sammenhæng. 2. Kæmpe succes. Har lært hunden at spille død. Hun har længe nægtet at skulle ligge i andet en fin løvedæk når vi træner.

Hvordan ville i egentlig håndtere det. Jeg frygter lidt at hvis jeg roser for meget nu Nr hun har den rigtige pind at det så bliver que til at starte indbringningen.

Så lykkedes det at få dem på fjæseren... Fatter ikke hvordan man får dem vist herinde, så må linke... Det første klip der viser blondine Cassi: https://www.facebook.com/photo.php?v=10152122448058954&l=6408707216060269674 Det andet klip hvor det går lidt bedre, men damm hun tygger i den pind! https://www.facebook.com/photo.php?v=10152122426208954&l=1195184862598672719

Sitto, kan det skyldes at de oprindeligt er kommet ind som uønsket mail? Det gjorde det oprindeligt hos mig. Så kom der faneblade på i gmail, og i en periode kom de ind under opdateringer(hvilket var skønt) og nu kommer de pludselig ind som primær mail, hvilket er liiiiidt belastende...

Børnehjemmet... Synes det er dejligt med de der uhyggelige film, der overrasker til sidst, og hvor det hele ikke bare skal være et stort blodbad. Og selvom "heltinden" begår selvmord til sidst, jamen, så er det jo en lykkelig slutning alligevel.

Jeg har filmet to klip på min mobil, og skal lige have et på facebook, så kan I se hvad hun laver. På den første video har hun flere gange fat i den rigtige pind, men kommer hun ind med den. Niks(men hvis hun gør det til prøven, så får jeg vil point for markering af den rigtige pind). På et tidspunkt går hun fra pindene, forsøger lige om hun bliver belønnet for at bakke og går så hen og tager fat i den rigtige pind igen, og jeg vælger så at rose, så vi kommer videre(og hun ikke endnu engang har fat i den rigtige pind og ikke kommer videre). I den anden video synes jeg faktisk at hun viser at hun har fattet at næsen skal bruges. Hun har fat i den rigtige pind fra starten, smider den og tjekker lige de andre og vender så tilbage til den rigtige, og efter lidt pjat kommer hun så ind med den, og hun gør det samme i andet forsøg. Det er så ikke kun næseprøve vi lige har nået at få trænet lineføring, stå, indkald og stillingsskifte. Og hun var bare så fin :hjerte:

Jamen. Vi leger også hvem har den største tålmodighed. Heldigvis er hun ikke frosset fast i mere end måske 5-10 minutter. Og det er pisse belastende for den ligner jo en der er ved at dø for at komme igang:blink:

Hun får ikke hjælp, for det eneste der får hende igang er hvis jeg bevæger mig. Og det synes jeg ikke hun skal lære. Egentlig tror jeg at hun er lidt forvirret og lige skal være helt sikker på hvad jeg vil have hende til. Og det kommer nok til at gå fint så snart hun får et klart billede af hvad hun skal fra starten.

Nå... Det skrider fremad med den næseprøve. Jeg har hende dog mistænkt for at hun vil lave sit glansnummer når vi kommer til Sorø, nemlog at løbe ud til pindene og så glo på mig. Hun skal lige have den lavet en enkelt gang og så kører hun afsted. Men første gang er hun bare så "dum". Måske kommer hun sig over det, hun var også sådan hver gang med feltsøget i starten.

Nej, Carlas debut er blevet udskudt. Jeg blev syg kort før jul, og det blev lidt mere omfattende end jeg først troede. Og efter at vi havde dem med i Ringsted mellem jul og nytår måtte jeg sende hende hjem(jeg kunne ikke engang være uden for i fem minutter uden at jeg havde problemer med at trække vejret og overlevede lige turen til Ringsted, det sker engang i mellem at jeg rammes lidt voldsomt af en forkølelse, dette er dog ikke så slemt for fem år siden hvor der gik knap tre måneder efter snotnæsen var væk til at jeg ikke havde hosteanfald om natten). Og så er der rigtig mange jern i ilden med Cassi. Der er planlagt at hun skal deltage i tre agilitykonkurrencer, to rally, en HTM og en LP inden for de næste to måneder, så det er hende der skal være fokus på. Og så kommer Carla igang samtidigt med jeg starter mit agilitybegynderhold op igen i foråret og så er hun nok med i kl 1 i maj, hvor vi holder konkurrence på hjemmebane...

For mig ligner det en variation af forced front cross, i hvertfaldbhvis hvis vi taler finsk handling. Havde nala taget turen rundt om den anden støtte havde det vist været et lapturn

yes...

Totalt fedt... Der er en fra klubben som også skal til Vallensbæk i februar, så jeg skal ikke afsted alene...

Jeg synes altså også at den Iso jeg har set vente ved startlinjen har virket liiiidt vild... Men skal ikke snakke for højt, min egen opfører sig jo nogle gange som om jeg er ved at slå hende ihjel, fordi hun gerne vil blande sig i det der sker på banen...

Jeg er så en af dem der har en BC'er der er et mix af udstilling og hyrdelinjer(det er i hvertfald det de kloge har fortalt mig:blink:). Jeg er ikke et sekund i tvivl om at beslutningen om at få hende er en af de bedste beslutninger jeg har truffet. Hun har da sine særheder, fx skal printeren helst slås ihjel og hun er ikke synderlig social, når det gælder andre mennesker og hunde. Men det er ikke det vigtige. Det vigtige er at når jeg tager hundetøjet på, så tænder hun og er klar til leg. Ellers er hun bare en rigtig kedelig hund, som sover det meste af dagen. Så lige som de andre er der en tydelig tænd/sluk funktion på hende, og det er til trods for at jeg typisk er væk fra hende ti timer dagligt og pt. Kun kan nå at arbejde med hende max en halv time for ellers er det mørkt. Og jeg ved at hvis jeg nu krævede at hun skulle arbejde ti timer for mig dagligt, så ville hun gøre det. Hun er meget på når hun arbejder, men ikke stresset synes jeg. Der er nok nogle der ville betegne hende som en skør border når vi går på agilitybanen, jeg ser nu mere en urutineret agilityhund, som skal have lov til at vokse med opgaven. Jeg er ikke i tvivl om at jeg gerne vil have en til ud af samme mix. Egentlig havde jeg planer om at skulle have en i år når Cassis halvsøster Sassi skulle have hvalpe, men den skal alligevel ikke have i år. Så må jeg jo gøre op med mig selvom jeg vil vente et år mere end planlagt, eller finde noget andet. Jeg har jo to måneders sommerferie, og det er jo perfekt til at skulle have en hvalp.

Altså, nogle gange så bliver jeg i tvivl om der ikke er en blondine gemt under den brogede pels Cassi render rundt med. Nogle gange så går hun fuldstændig i "jeg fatter bare ikke en bjælde af hvad du vil have mig til"-mode, og så kan vi stå der og glo på hinanden i flere minutter. Det er stadig en hurdle for hende at skulle ud og finde næsepinden i bevoksning, når jeg bare er passiv. Til gengæld så var hun top sej, da hun endelig kom sig over sit blondine trip og lavede nogle fornuftige valg.Jeg har jo smugkigget lidt på Siris hjemmesiden :blink: og det er ikke lige en metode vi har afprøvet endnu, så det har vi gang i. Fordelen for os er at jeg har muligheden for at fejlmelde hende, og det er tydeligt for hende hvad der er galt. Og hun leder da efter pinden med min fært og ignorere bunken med pinde. Hun kan endda finde en hvis den er mindre end en halv meter fra og gemt under græs.Så måske er hun ikke helt blondine...

Cassi og jeg er meldt til hundeførerweekend på agilityholdet(håber vi får plads)... Glæder mig...

Anette det kan du vel også?

Min træner stort set aldrig dæk, når det gælder B-fremadsendelsen, måske en enkelt gang af og til for at se om hun kan huske at hun skal dække når kommandoen gives. For mig skal hun have et billede der siger "jeg skal fandme bare løbe lige ud for fuld drøn indtil jeg får andet at vide" og ikke et billede der slutter med at hun skal dække. Min ved hvad det vil sige at targettræne, men jeg har endnu ikke fundet en øvelse hvor det giver god mening for min hund at lære det. Da hun skulle lære almindeligt fremløb havde jeg hende ved siden af mig og så de to pinde, som en DcH-fremadsendelse starter med altid, og når hun så gloede i mellem de pinde blev der kastet et legetøj fremad i løbsretningen, som så automatisk fik hende til at løbe fremad. Kravet bliver så øget til at hun skulle tage et skridt frem mod pindene, derefter når hun løb gennem pindene og så kom der mere afstand på. Stoppede hun op og kiggede efter bolden, blev hun fejlmeldt og vi startede forfra. Først da vi havde en afstand på der var så lang at jeg ikke kunne kaste præcis nok(der havde hun næsten længden på til sin fremadsendelse) måtte jeg finde på andre måde at belønne. Og så kom stenen ud at ligge, så den først kunne ses når hun kom ud på den længde hun normalt ville løbe til. Og for hende betyder stenen at der er en godbid(den er grå og derfor ret neutral i græsset, og hun kan ikke begynde at lege med sin sten som med et plastiklåg). Det er en øvelse vi trænede ret intenst i efteråret sidste år, og så ellers kun har haft oppe ved lejlighed, og hun laver den perfekt hver gang. Af og til bliver der kastet en bold til hende, enkelte gange er der en sten med godbid, men hun elsker at løbe, så det er tit belønning nok i sig selv ikke at skulle blive dækket af. Grunden til jeg ikke har dæk på altid(for hendes øvelse i rally skal hun desuden altid stå inden hun dækker), er at jeg ikke vil have en hund som er afventende, og sætter farten ned når den rammer baglinjen, for den ved at nu skal den snart dække. Men da feltet i LP er en helt anden øvelse(hunden skal løbe ud til et markeret område) synes jeg ikke man kan gribe de to øvelser an på samme måde. Samtidigt synes jeg det er fuldstændigt unødvendigt at blande et target ind i træningen, når hunden reelt set har et target, nemlig feltet. Egentlig er det jo bare det samme som når man skal lære hunden at løbe ind i en hulahopring, eller for den sags skyld en papkasse. Det er tydeligt hvor hunden den skal hen, så brug dog det som rammen for det den skal foretage sig. Desuden tror jeg ikke det at belønne mange forskellige steder er nær så vigtigt som at få lavet så mange forskellige variationer af øvelsen som muligt. Susan Garret fortæller i sin Succes with one jump om et kursus hun har haft med lydighedshunde, hvor hun lavede et eksperiment. Hun delte kursisterne i to. Det ene hold skulle lave arbejdet som man ville se det til en konkurrence, men se hvor stor afstand de kunne få på. Det andet hold hele tiden variere hvordan de sendte hunden ind til feltet, det kunne være forskellige vinkler, men det kunne også være at de selv dansede mens hunden blev sendt afsted. I sidste ende viste det sig at de hunde med størst intensitet når de løb ud kom fra hold to, og ikke nok med det, det var også hundene herfra som kunne løbe til feltet på størst afstand selvom man ikke målrettet havde trænet på det. Så det har jeg med i baghovedet når jeg træner at hunden skal løbe ud til noget. Lige så snart der er en forståelse for opgaven, så varieres øvelsen.

Hun kom da også over balancen igen, tøvede ikke, men ikke med samme tempo som før.

Ufatteligt nok virker hun helt ok... Håber på at hun ikke er øm i morgen. Heldigvis er hun en ret sej lille hund, men det betyder jo også at hun kan finde på at arbejde for fuld fart selvom hun har ondt

Jeg har fået at vide at det er fundet :blink: