Alt der er opslået af Hopsa
-
Inde eller ude hund.
Ja præcis, der er forskel på hunde..... Selvom en grande havde pels som en berner ville den stadig vælge det sociale liv med dens familie, det har intet at gøre med om den kan holde varmen.
-
Inde eller ude hund.
Jeg har en stald med hestebokse, jeg kunne nemt smide alle 5 grand danois der ud og lukke døren ind til min varme stue. Så kunne jeg skrive at en grand danois kan man sagtens ha' som gårdhund for det har jeg.... Men ville hundene mon have det godt med det?
-
Inde eller ude hund.
Det er glimrende alt sammen, men lissom man ikke køber en selvstændig vogterrace hvis man ønsker sig en skødehund i sin 1.v, lissom man ikke køber en cavalier king charles hvis man vil træne IPO, ja så køber man ikke en grand danois hvis ikke man ønsker at have den som en del af familien inde i huset (hvor den selvfølgelig har bløde omgivelser at slænge sig i).
-
Inde eller ude hund.
Det er ihvertfald synd at holde grand danois på den måde - andre racer der er opdrættet med andre formål vil befinde sig anderledes godt i et liv som udehund. Jeg vil mene det i højere grad afhænger af racen. Ej, en grande på 5½ år er ikke gammel. De grand danois der dør i den alder dør jo ikke af alderdom, de dør af kræft, dårligt hjerte eller mavedrejning (som oftest). Alderdomstegnene begynder at vise sig i 7 års alderen. En grand danois har gennem mange, mange år været opdrættet i gruppe 9, det er en selskabsrace! Det er en race der absolut nyder at kunne drive rundt på en stor matrikel og udvælge sig ynglings-solpladser (her må der gerne ligge en pude eller madras) og den skal sørme osse nok fortælle forbipasserende at de bare skal se at komme videre - men det der er helt grundlæggende for racen er det sociale liv med dens familie. En grand danois der afskæres fra den øvrige familie er ikke er glad grand danois. Man køber ikke en grand danois for at have en gårdhund der vogter matriklen og bor i stalden, man har ikke den race for sin egen skyld, man har den lisså meget for dens skyld.
-
Nabo skyder hund
De er simpelthen så drama-liderlige på TV2 - igen sidder jeg og er fint tilfreds med mit fravalg af den kanal..
-
Nabo skyder hund
Hvor i alverden skulle jeg vide det fra?
-
Nabo skyder hund
Hvorfor er det ene mere drastisk end det andet?
-
Nabo skyder hund
Øhm, hvis ikke manden havde været jæger/haft jagttegn, så havde han vel ikke lovligt kunne være i besiddelse af et våben?
-
Nabo skyder hund
Om hunden har befundet sig i haven eller på marken er vel underordnet. Hvis hunden har strejfet og befundet sig på hans private grund, ja så har han retten på hans side. Hans argument er at hunden har generet det ynglende vildt, så jeg kan ikke tro der er tale om en indhegnet have.
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Jeg tænker ikke at det nødvendigvis er foldere der skal deles ud, men tv/radio-indslag eller i den stil hvor informationen ikke kræver noget af modtageren. Det her tror jeg du har ganske ret i.
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Oplysning burde være vejen frem, og det er min generelle holdning at det osse er tilfældet. Vi skal bare huske at der findes uhensigtsmæssigt mange mennesker der ikke vil oplyses. Se da bare på alle dem der efter gentagne advarsler på et forum som dette, alligevel henter den planlagte hvalp, for den er jo så sød, for efterfølgende at måtte erkende at alt hvad der var advaret om nu kommer frem i lys lue. Hvis ikke folk havde så skide travl med at få en hvalp lige NU fordi nu er ferien jo planlagt, eller nu har de jo set hvor søde hvalpene er, eller fordi det jo er den sidste hvalp og den er billig, jamen så så situationen sikkert ganske anderledes ud.
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Fuldstændig enig (nok ingen overraskelse). Der er en lille gruppe useriøse opdrættere der producerer hvalpe efter laveste fællesnævner, de har altid været der og dette kommer ikke til at gøre en forskel for dem. Så er der en ganske stor gruppe opdrættere der heller ikke bliver berørt af de nye omstændigheder, for de gør i forvejen lidt ekstra og vil blive ved at stræbe efter at nå deres mål på samme vis som altid. Og så er der den mulighed at en gruppe hundeejere uden for klubben, vil tænke at nu er det måske osse muligt for dem at lave hvalpe med tavle på, og ja det er det så. Lissom med meget andet foreligger der så den mulighed at disse hundeejere vil opleve hvad andre opdrættere gør og herefter vil forsøge at gøre det samme fordi de kan se det virker. Der er ingen der ved om disse hundeejere vil bidrage med rent lort eller om de vil bidrage med en eller anden kvalitet der rent faktisk vil gavne deres race generelt. Til syvende og sidst er det op til DKK at stille brugbar information til rådighed for de kommende hvalpekunder, sådan at de bliver i stand til at vælge til og fra.
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Det er i virkeligheden underordnet, er der en profil for racen kan den beskrives, det er det eneste der er relevant for den enkelte hundeejer
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Hmm det er ikke helt rigtigt at der skal bruges x antal hunde til at lave profilen... Profilen laves på papiret (i vores klub var det en opdrætter, et bestyrelsesmedlem og en racekender med noget instruktøruddannelse) og man møder så ind hos DKK hvor man gennemgår punkterne og forklarer hvorfor man ønsker som man gør for racen. Da det er en ønskeprofil tager man ikke som sådan udgangspunkt i racen som den er, men som man ønsker den skal være. F.eks. hvis man oplever lav pirringstærskel, men ikke ønsker den skal være lav, ja så sætter man sit kryds ved den reaktion man ønsker hunden skal have, sådan at man i skemaet for en testet hund kan se hvor det er den har en anden reaktion end den man ønsker. Men det er rigtigt at der skal beskrives 50 hunde før man kan se på om ønskeprofilen behøver justering. Jeg synes du skal snakke med din specialklub og bede dem indstille racen til ønskeprofil og tilbyde at lave profilen med hjælp fra dem der måtte have interesse i det.
-
Afhentning af hvalp - Hvordan?
Jøsses altså..... Jeg synes du skal sende det antal halsbånd der er hvalpe over til den opdrætter så de alle sammen kan vænne sig til at have det på inden de bliver afhentet. Opdrætteren kan tydeligvis ikke overkomme at indkøbe halsbåndene selv.
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Hvordan forholder klubben og de øvrige opdrættere sig til mentalbeskrivelse af racen? I min race har der bestemt ikke været opbakning til emnet, vi er nogle ganske få medlemmer der har forsøgt at få det igennem. I 2009 lykkedes det, jeg fremlagde mine synspunkter på GF og spurgte hvad grunden var til at min klub ville fratage mig retten til at teste min hund for mere end der er krav om. For jeg må jo godt HD og AD fotografere mine hunde selv om der ikke er krav her om, og sørme om jeg ikke osse må udstille mine hunde gang på gang efter de er blevet avlsgodkendt. Min race er en stor udstillingsrace og klubbens medlemmer går generelt meget op i resultater, titler og point, så den sammenligning kunne de åbenbart godt forholde sig til. Samme år fik vi lavet en ønskeprofil og i 2010 blev de første hunde i racen beskrevet Der er stadig ringe opbakning fra klubben, men nu kan jeg da selv vælge og behøver ikke klubben til at afholde noget, jeg kan bare melde mig til hos andre klubber der ikke har fået fyldt pladserne med egen race. Men ved du i øvrigt om de tester din race i Sverige? Jeg mener det har været brugt af en del danske hunde der ikke kunne beskrives her hjemme.
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Heldigvis har hele PR situationen osse været til debat, og som jeg har kunne forstå det, så er der planer om/forventninger til at DKK i fremtiden vil gøre en indsats for at markedsføre sig på en måde der når anderledes bredt ud. Jeg håber meget på at min klub begynder at arbejde for at fremme mit opdræt, lissom mit opdræt fremmer DKK.
-
Indadvendt øjenlåg!
Ja, det er ihvertfald noget der kan komme med tiden og det generer selvfølgelig så øjet løber i vand. Min første hund fik det som voksen og fik dem skrabet væk og havde ikke siden problemer i den retning.
-
Indadvendt øjenlåg!
Hmm jeg var ellers sikker på det var medfødt. Hvis det generer hunden forstår jeg ikke at der ikke skal gøres noget. Er du sikker på det ikke er indadvendte øjenvipper eller nogle af de der små knopper (husker ikke hvad de kaldes)? Jeg ville personligt besøge en øjenspecialist hvis der er tvivl hos din egen dyrlæge. Hunden er næppe enig
-
Indadvendt øjenlåg!
Aaarh kan han ikke bare lade være at bruge dem til noget? Det undrer mig at det først er opdaget nu, det må næsten være så lidt at dyrlægen ikke vil operere for det? Hvad anbefalede han/hun at der blev gjort?
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Jeg er helt enig med dig - DKKs krav har blot været et minimum. Min generelle holdning er at en klub tegnes af dens medlemmer, vi får sat nogle rammer til rådighed og det er så langt hen ad vejen vores eget ansvar hvad der skal befinde sig inden for disse rammer. En stor del af problematikken ligger osse i signalværdien af den brede information om diverse sygdomme. Vores racehunde fremstår som mere syge end bastarderne fordi vi oplyser! Som opdrættere har vi et ganske stort ansvar for hvordan vi oplyser og hvordan vi bidrager, og som det ses i Korvis' race, min egen race og mange andre, så trækker det andre opdrættere i positiv retning når nogle vælger at stræbe den vej. Der har altid været og vil altid være opdrættere der lisså godt kunne lave tavleløse hvalpe, men når nu der er tavle på dyrene, så er det i det mindste ikke en hemmelighed hvad de foretager sig, og det er derfor muligt at fravælge dem på det grundlag.
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Trådt over tæerne? Ikke det mindste, jeg gør blot opmærksom på at der findes helt almindelige hundeejere der fremover vil gøre tingene lissom de gør nu og at jeg derved ikke ser grund til at overbevise nogle om noget.
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Jeg har en race der intet skal før avl, tidligere skulle hunden udstilles og modtage en 2. præmie men ingen sundhedsmæssige undersøgelser. Mine hvalpe er altid solgt til "den almindelig hvalpekøber", folk som har en forventning til at jeg som DKK-opdrætter yder en indsats for at lave gode familiehunde og at jeg kan og vil støtte og vejlede dem efter de har hentet hvalpen. Det er heldigvis ikke alle hundeinteresserede der befinder sig på diverse hundefora hvor de i den grad vil blive skæmt fra vid og sans af hundeejere der mener sig bedre oplyst end kennelklub, specialklub og opdrættere med langt større erfaringsgrundlag.
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Ja det er alternativet... Det er jo ikke for underholdningens skyld at DKK handler som de gør lige nu, det er redningskransen der er blevet kastet i vandet. Så hvis man ellers er af den grundlæggende overbevisning at det giver mening at have en kennelklub til de seriøse opdrættere, så disse har adgang til brugbare og uundværlige værktøjer i deres stræben efter at lave mentalt og fysisk sunde hunde med et ydre i overensstemmelse med racestandarden, ja så er det altså nu man støtter op!
-
Nye sundhedsrestriktioner på HD og AD
Selvfølgelig vil det frem over være muligt at købe sig en god DKK-hund. Som jeg har skrevet tidligere, lad nu være at tro det værste om jeres medmennesker. For rigtig mange opdrættere vil denne slækning af regler ikke komme til at betyde det mindste, de vil køre deres opdræt videre på samme samvittighedsfulde måde som hid til. Hvis alternativet er at vi om x antal år ingen kennelklub har, så mener jeg bestemt dette er at foretrække.