Hopsa

Jeg må have forklaret mig dårligt, du skal IKKE sætte dig på din hund... Sæt dig på gulvet med strakte ben, spred dem så der bliver plads til hunden imellem dem. Så ligger han der, hvilken vej han har hovedet betyder ikke noget men jeg kan personligt godt lide at kunne se undersiden af neglen når jeg klipper. Jeg mener ikke du skal være hård ved hunden, du skal bare lade være med at fedte for ham og vise ham at du er lisså usikker som han er, for så er det klart han ikke synes du behøver at klippe ham i poterne.

Du kan være helt sikker på at din hund ved mere om hvordan du har det, end du selv gør

Det er ihvertfald hverken første eller sidste gang en hundeejer kan give præcis denne beskrivelse, jeg ved ikke præcis hvad der går galt, men jeg er meget sikker på at det altid bunder i et problem hos hundeejeren eller i relationen mellem hund og ejer. For det er for det meste sådan at denne "helt umulige og hysteriske hund der er umulig at klippe negle på" udemærket kan klare at få klippet dem af et andet menneske. Jeg har gennem tiden klippet negle på rigtig mange af de hvalpe jeg har sendt ud i nye hjem, osse på voksne hunde som ejeren fortæller bliver lagt i narkose hos dyrlægen for at få dem klippet. Nu kræver det selvfølgelig at man ser den enkelte hund i situationen, for at man egentlig kan udtale sig, men jeg vil alligevel vove den påstand at din hund ikke er ved at dø af skræk, men at du (ufrivilligt) har lært ham at det betaler sig at flippe ud. Hvis du har stoppet klipningen de første gange han havde en eller anden form for reaktion, jamen så er han jo ikke dummere end at han tænker fint! Så gør jeg da bare det Jeg har stået med en stor hanhund i en hytte som ejeren ikke havde kunne klippe negle på inden en udstilling og hun bad derfor om min hjælp. Jeg gik igang og han knurrede og vred sig. Jeg bad ejeren om at gå en tur, min veninde hold hovedet på hunden og jeg fortalte ham at han godt kunne pakke sammen, og så fik han klippet neglene hele vejen rundt. Jeg ved at de har samme oplevelse på hundesaloner når hundene skal trimmes eller andet..... Så snart ejeren er væk, så er hunden langt mere medgørlig. Så jeg vil råde dig til, enten at få en anden til at klippe neglene ind til hunden har forstået at det ikke er hans eget valg om de skal klippes eller ej, eller stramme lidt op og færdiggøre projektet når du påbegynder det. Du kan evt. lægge ham på ryggen mellem dine ben når du sidder på gulvet så ikke han kan falde nogen steder, og så få din kæreste til at fodre ham med guffer når han forholder sig i ro, og holde ham stille når han begynder at vride sig. Jeg vil gætte på at du i mange andre situationer ikke accepterer at din hund selv vælger til og fra.. Hvis han begynder på det når han skal have sele på, når han skal undersøges af dyrlægen, når han skal op af nogle trapper osv osv osv. Men fordi det er en situation hvor du er bange for at tilføre hunden smerte ved at klippe for langt, og fordi det ikke er et problem på kort sigt hvis ikke det bliver gjort, så har du undladt at være sikker og konsekvent i din adfærd over for hunden og han har derfor truffet beslutningerne for jer.

Næste weekend, er det om 1½ uge eller nu? Hvis der er 1½ uge til, så ville jeg bestemt drøne afsted til opdrætter med en sæk foder så hvalpen kan blive kørt ind på det mens den er i vante omgivelser. En del hvalpe reagerer på at flytte hjemme fra og mange af dem spiser dårligt i starten. Sammenholdt med risikoen for lidt stressmave, så ville jeg mene det var uhensigsmæssigt at forvente at den både skulle lave et så drastisk foderskift, samtidig med at skifte hjem. Dette er netop en af årsagerne til at jeg ikke selv råfodrer mine hvalpekuld, overgangen fra opdrætter til nyt hjem har rigeligt at byde på og de færreste hvalpekunder er indstillet på at råfodre.

Jeg ved ingen ting om det, derfor spurgte jeg. I min egen race er der farvekoder på hundene, så på hundeweb kan man jo gå lisså langt tilbage som man næsten gider, for at se hvad der ligger i en given hund. Jeg troede der var farvekoder på alle hunde, men jeg ved det jo som sagt ikke. Jeg tænker bare, at hvis man beskæftiger sig med en race der kommer i forskellige farver, så er det vel altid interessant at vide hvilke farver der ligger i den hund man indkøber, hvis man har overvejelser omkring at bruge den i avl. Ift. at være proffesionel opdrætter eller ej, så er det vel egentlig de færreste der er det, kræver den betegnelse ikke at man kan leve af det? Men om man laver sit første eller tiende kuld, så gør man jo hvad man kan for at det produkt der kommer ud i den anden ende er så godt som overhovedet muligt, og det gøres selvfølgelig ved at vide mest muligt om de hunde der indgår i kombinationen man laver

Bruger man ikke farvekoder inden for den race? For så er gentest vel ikke nødvendigt for at vide hvad den enkelte hund er bærer af?

Ganske fordomsfuld og meget lidt konstruktiv, når ikke man ser fornøjelse i debat forstår jeg ikke behovet for at befinde sig på et debatforum. Men velkommen alligevel, fedtmule, sikke en entre

Godt så, det må så være din formulering der forvirrer. Er dine hunde i aktivitet døgnet rundt? Leger de konstant? Jeg kan sagtens forstå at en hund der aldrig er blevet vænnet til at kunne være alene, eller for den sags skyld at kunne holde sig, kan blive frustreret over pludselig at blive efterladt, det er jo heller ikke rimeligt. Dog er det min opfattelse at de fleste hundeejere bruger en del tid på alene-hjemme-træning samt renlighedstræning, inden de på et tidspunkt begynder at lade deres hund være alene i hjemmet en arbejdsdag. Er man ikke indstillet på den form for træning med hunden og ser man ikke et behov for det, jamen så er det da glimrende at der er andre muligheder i det hjem hvor sådan en hund bor. Man må så håbe at en sådan hund aldrig skal videreformidles eller at dens ejer akut bliver indlagt eller andet, så andre bliver nødt til at tage sig af den.

Jamen gør du det da ikke?

Aha, så at man deler holdning med en andren bruger udelukker samtidig at man læser hvad en tredje bruger skriver? Hvis du føler dig misforstået kunne det være du skulle forsøge dig med noget argumentation for din holdning

Det var sørme en trist slutning på et kort liv :-( Jeg forstår dog ikke hvordan dyrlægen har kunne konstatere at der ikke er mere at gøre for hunden når intet (tilsyneladende) er blevet gjort? Er den hverken blevet fotograferet eller scannet? Været forbi en kiropraktor eller specialist i knogler og led? Fik han smertestillende mens han blev holdt i ro?

Fuldstændig enig! Man er jo for pokker ikke fritaget for at indgå i aktivitet med sin hund i hverdagen, blot fordi man stiller en masse plads til rådighed for den, hvis den skulle få lyst til at løbe en tur på egen hånd.

Jeg bor på landet, på en gård, med indhegnet mark og jeg har store hunde. Hvis jeg lukker dem ud når jeg kører hjemmefra, så kan du være helt sikker på jeg er jævnt upopulær når jeg kommer hjem. Ingen af mine vil vælge at stå ude på en mark når de kan ligge i en blød sofa inde i huset De elsker da at være ude og lege en times tid (med mindre det regner) men sgu ikke en hel arbejdsdag, ellers tak!

OK ja det kræver jo ofte at se situationen før man ved hvad der er sandsynligt at virke. Rart at læse en andens observationer og super at der i denne situation er en opdrætter der gider og kan hjælpe og rådgive sine hvalpekunder. Jeg tror du har ret i at der er betydelige raceforskelle, der er helt klart en del racer der som udgangspunkt slet ikke har de flok"problemer" som man ellers tager som en selvfølge når man taler hunde.

Jeg synes at Ida, Morten og Sveinur (hed han det?) alle tre er ret originale og har bevaret deres personlige stil selvom de har været tvunget ud i alt muligt andet. Jeg tror på at de alle sammen vil kunne komme videre som musikere når de hver især er klar til det. Line, tjah hun vinder sgu nok det hele, hun har jo udviklet sig for vildt og har en super stemme og ro over sig på trods af hendes alder, men efter det kommer hun givet vis lisså lang som vinderen af x-factor plejer at komme...

Det gi'r sgu ingen mening, hold nu kæft Morten var god i dag. Ida er dygtig med jævnt kedelig, hun burde gå hjem og vente på at blive gammel nok til at udgive egen tekst og musik, for der skal nok være et publikum til hende. De tre andre havde været rigtig fede i en finale, ævs!

Marie - jeg tænkte nok at det var grundlaget for debatten vi ikke var enige om, mere end selve emnet Jeg er enig med dig, løsningen på hundeproblematikken er ikke at forbyde forskellige racer, men min holdning til hvordan problemet med tåberne der vælger hund på forkert grundlag er heller ikke enormt populær har jeg bemærket :slem: Og igen skal vi huske, den eneste grund til at der er fokus på det rod der er kommet ud af at lave ugennemtænkt avl med fokus på eksteriør frem for interiør, er at det er blevet et problem for befolkningen og ikke kun for hundeejere. Når den samme form for opdræt omhandler mere medgørlige racer, så går det pludselig hen og bliver en ganske acceptabel måde at producere hunde på.

Man kan passende bruge de stakkels pitbulls der render rundt og ligner labrador grundet for store blafrende ører Ooooohh den lå sgu lige til højrebenet sådan en fredag midt i rengøringen :pift:

Jeg ved ikke om det er min respons du reagerer på, men den er sådan set bare en forklaring på hvorfor mentaltesten ikke er et redskab der kan bruges til at lave "sunde og herlige hunde" - forstået som hunde der stort set alle sammen minder om en retriver i psyken. Hvor vidt en mentalbeskrivelse kan bruges helt konkret i avlssammenhæng er en anden debat.

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår dig, men... Nu tager jeg dobermann fordi det er den race jeg kender. Den har jo ikke været avlet til hundekamp (det går jeg heller ikke ud fra rotten har) så man kan ikke sidestille de racer med pitbull. Dobermann'en er lavet til at arbejde for sin fører, det egner den sig glimrende til. Men lissom med temmelig mange andre racer er der sket en udvanding, netop fordi nogle opdrættere har haft til ønske at have og producere familiehunde i stedet for brugshunde. Her har man stik modsat al fornuft, brugt de mindst driftige hunde i avlen, og står efter en del generationer så med hunde der på det ydre ligner dobermann, men er i total mangel af drive, fokus, udholdenhed, arbejdsevne osv. osv. Man ser det osse hos en del hyrderacer, at nogle opdrættere måske har oplevet at have svært ved at sælge de driftige hunde, måske har hvalpekunderne haft problemer med dem, og der arbejdes så i en anden retning som gør racen mere 'afdæmpet og medgørlig'. Jeg bryder mig virkelig ikke om at der i den grad 'justeres' på gode race der kan det de er lavet til, blot fordi familien brun sovs vil ha' en bestemt hund at klappe på. Der er for pokker 350 forskellige racer, det burde kunne lade sig gøre at finde en med en psyke der passer til ens hverdag så det ikke er nødvendigt at producere brugshunde minus brug. Når man mentaltester forskellige racer, så er formålet ikke at de alle skal gå hen og blive ens. Man har i hver race lavet en ønskeprofil og de er ikke ens. Når man laver en ønskeprofil og efterfølgende beskriver hundene, så kan det være fordi man oplever at en jagtrace mangler drift, at en brugsrace mangler mod, at en selskabsrace er blevet for usikker på fremmede. Mentalbeskrivelsen bruges til at belyse den enkelte hunds egenskaber på forskellige områder, og samlet set for en race kan den bruges til at se på om racen som helhed har et problem som specialklubben bør se nærmere på. I ganske få racer kan hunden dumpe testen (der er så mest tale om nogle af de racer der efterfølgende er blevet ulovliggjort) fordi man har ment at netop specielle racekarakteristika er et problem hvis en hund skal kunne indgå i det danske samfund. Det nytter ikke at en hund æder enhver der forsøger at håndtere den her i landet f.eks. Den type hunde fungerer i stedet glimrende på en bjergskråning hvor den passer en flok får, indtil dens ejer kommer og henter den. Der er jo forskel på hvordan man har hund, personligt har jeg ikke haft et problem med at have en dobermann der ikke lod en fremmed gå ind på min matrikkel og det generer mig heller ikke det mindste at 2 af mine tre hanhunde ikke accepterer andre hanhunde på deres grund. Boede jeg midt inde i byen og var afhængig af at lufte hunde sammen med andre, så havde sig sikkert en anden tilgang til mit hundehold. At man vælger racer fra der ikke er i overensstemmelse med det man skal bruge den til, det er for mig at se det eneste rigtige at gøre. Jeg skal ihvertfald ikke have en hyrdehund, den fravælger jeg, men ikke fordi der er noget galt med den. Jeg ville bare ikke vide hvad jeg skulle bruge den til. Og heldigvis er der da osse en masse mennesker der fravælger granden, fordi den slet ikke egner sig til det de vil bruge deres hund til. Det jeg prøver at sige er, at når en hund opfylder sin racestandard og derfor ikke egner sig som familiehund i gentofte hvor man vil lufte den i bernstorffsparken hver eftermiddag, så er løsningen ikke at ændre på racen men at se sig om efter en race der egner sig til formålet.

Jæs, men alverdens 'socialisering og kærlighed' kan ikke ændre på genetik, vi kan præge, træne og socialisere os hen mod eller væk fra forskellige racekarakteristika, sådan at de bliver mere eller mindre fremtrædende, men vil vi helt konkret ændre på noget, så er det genetikken vi skal igang med at justere på. Alt efter hvor længe en race har været målrettet avlet i en given retning, lisså langt tid (mange generationer) må man forvente at det vil tage at ramme et andet mål.

Marie, hundene er jo ikke avlet til at slå de to-benede ihjel eller slås med dem

Her er mine to yngste

Hej Heidi, det var pænt af dig at tilbyde din hjælp, tak for det. Vi har i midlertid fundet den rigtige opdrætter og går nu bare og håber/venter på at der er held i det næste planlagte kuld, men har du et par favorit-opdrættere du vil anbefale vil jeg selvfølgelig ikke snydes for at høre om dem

Der er kommet ny forhandler af Hurtta, så det er svært at vide om de vil deltage samme steder som tidligere.