Hop til indhold

Søg på hele sitet

Viser resultater for tags 'shiba'.

  • Søg efter tags

    Skriv tags adskilt af kommaer
  • Søg efter forfatter

Indholdstype.


Debatforum

  • Information
    • Diverse
    • Råd & Tips
  • Hunderacer
    • Alle Hunde Racer
  • Hundehuset
    • Debat
    • Hvalpe
    • Adfærd
    • Træning
    • Sygdomme
    • Pleje
    • Foder
    • Hunde historier
    • Bliv månedens hund
    • Vis os din perle
    • udstillinger, foredrag og kurser
    • Kennel/Hundepension
    • Præsentér dig selv
    • Hanhunde listen
    • Konkurrencer
    • Produkter/leverandører
    • Bogforum
    • Til minde om...
    • Hunde m/Stamtavle
    • Hunde u/Stamtavle
    • Omplaceringshund
    • Hundetræf
  • Hyggehjørnet
    • TV / Film
    • Tips og Tricks om alt

Find resultater i...

Find resultater der...


Dato oprettet

  • Start

    Slut


Senest opdateret

  • Start

    Slut


Filtrer efter antal...

Medlem siden

  • Start

    Slut


Gruppe


Lokation


Interesser


Job


Hundenavn


Køn

Fandt 23 resultater

  1. På vegne af en bekendt: Vi står i den kedelige situation at vi skal af med vores højt elskede shiba, da han har set sig ond på vores anden hund. Han er typisk Shiba, helt sin egen men meget glad og kærlig over for os. Han kan bare IKKE! med andre hanhunde. Det er meget vigtigt for os at han kommer et sted hen hvor familien ved hvad de går ind til, uden andre hunde og små børn. Han er 4 år og ikke kastreret, men kan ikke bruges til avl da den ene kugle ikke er faldet ned. Han vil meget gerne i møbler men man kan sagtens holde ham på gulvet Han har fuld stamtavle fra avler i Norge. Hans træningsniveau er at han kan sætte sig, og til dels gå hen og ligge sig når man beder ham om det. Han går rigtig pænt i snor. Kan aldrig lukkes ud uden indhegning eller gå uden snor da han så stikker af med det samme. Vi bor i hus med have, men han vil sagtens kunne trives i lejlighed med de sædvanlige daglige gåture. Jeg vil understrege at han ikke skal i et hjem med andre hunde eller små børn. Og man skal have god erfaring med lidt besværlige hunde. Men hvis det er på plads ja så kan han blive en alle tiders ven Min mailadresse er [email protected] Skriv e-mail hvis du har lyst til at høre mere om ham. vh. Laila Her er et billede af Tennyo:
  2. Spændende artikel :5up: http://news360.com/article/248378319# More and more new scientific data are beginning to demonstrate just how similar the mental processes are in dogs and people. This is the case, not only for emotional life and problem-solving, but also for complex mental states. For example, for both humans and canines self-control or willpower is a fundamental ability. It allows us to direct our bodies and minds away from immediate temptation and toward other tasks. Psychologists would say that self-control relies on our ability to regulate urges, to juggle competing goals, and to sustain our attention on tasks. Failures in self-control are considered to be one of the central problems in human society and have been implicated in many phenomena including obesity, impulsive spending that may lead to massive personal debt, criminality, and even certain forms of substance abuse. In dogs failure of self-control mechanisms can result in aggression, excessive barking, apparent inability or unwillingness to learn, and failures at problem-solving. Recent data is now suggesting that self-control in both humans and dogs is a limited resource, and if we spend it on one task or problem, we have less of it to spend on tasks or undertakings that come afterwards. Let me give you an example which comes out of a beginner's dog obedience training class. It was around the third lesson in the session when a Dachshund and a mixed breed Terrier had a bit of a confrontation involving barking at each other and lunging. The instructor, who was quite experienced and knowledgeable, decided that the dogs needed a timeout. The Terrier was placed a few steps away from the practice matting, toward the center of the room, and put into a down stay position. The owner was told to make sure that the dog held the down position. The Dachshund and its owner were ushered into a corner and seated with instructions that the dog didn't have to hold any position but had to remain on a loose lead near the owner. The Terrier was having a bit of a hard time holding its down position, and the owner had to re-issue the commands to "Down! Stay!" several times. After about five minutes or so both dogs seemed to have settled down and the owners were signaled to bring them back onto the matted area to continue the class, however they were placed on opposite sides of the room. The Dachshund re-entered the class without any incident, however the Terrier joined the line of students and found itself next to a Shiba Inu which gave it a hard stare. In response to that stare the Terrier responded immediately and began lunging forward and barking and straining at the leash — now at this new target. One might simply observe this situation and decide that the Terrier was aggressive, or fearful, or had a personality disorder, which was why it could no longer control itself when it re-entered the class. However Holly Miller and her team of research associates from the University of Kentucky in Lexington might have a different take on this. Research on human beings shows that if people are required to exert some self-control, such as resisting the temptation to eat some fresh cookies for a period of time, then they will do less well on a broad variety of tasks that follow, such as solving problems, or exerting some control over their impulses immediately afterward. Furthermore, after exerting self-control for a period of time, people become edgier and more likely to respond aggressively. The Kentucky research team has shown that the same thing goes for dogs. In their first study* dogs were shown a transparent plastic toy in which they could see and smell the treats that it contained. They were taught that they could get these treats by tugging on the toy. The dogs were then assigned to one of two conditions. The first was quite simple, namely the dog was placed in a wire kennel crate and left there for 10 minutes with the owner out of sight. The second condition involved some willpower and self-restraint on the part of the dog. In this test condition the dog was placed in a sit-stay position and the owner left the room for 10 minutes. If the dog began to move out of position the owner returned, repeated the sit stay command, and then again disappeared from sight. Afterwards both groups of dogs were again given the toy from which they had learned how to get food, only this time it was set up so that no treats were dispensed regardless of how they tugged at it. The idea was to measure how long the dogs would persist at this impossible task before they gave up. The findings were quite clear — the dogs who had to exert willpower by holding their position in the earlier part of the session rapidly lost their focus on the problem and gave up a lot more quickly. I presume that some of you are thinking that this experimental result involves a problem solving situation and not the kind of aggressive impulses I described earlier, however this team of researchers extended their investigation in a subsequent study involving aggression**. Here the amount of self-restraint required from the dogs would be a little bit more intense. The dogs which didn't have to exercise any willpower were simply placed in a wire kennel crate for 10 minutes with the owner out of sight, while the dogs requiring self-restraint were placed in a sit-stay position for the same amount of time. More willpower was required of the dogs sitting this time because in front of them there was a mechanical hamster in a transparent ball which wandered around the room. Again the owners would come in and reset the dog if it started to move. The dogs in the kennel crate observed the same toy but no self-restraint was required. It is in the second task where aggressive responses become an issue. After the first task the dogs were brought into the room again, only this time they found a wire kennel crate which contained another dog. Since dogs are highly social animals they have a natural impulse to approach other dogs when they meet them. However the dog that they were now presented with was highly aggressive and territorial and tended to respond with barking and growling whenever another dog came close to it. When faced with an aggressive animal the safest course of action for a dog would be to use some self-restraint and resist their normal social impulses. In other words they should choose to not go close enough to the aggressive dog to initiate a confrontation. The dogs that did not have to exert their willpower in the previous task responded appropriately and now had enough self-control left so that they stayed away from the hostile dog. The dogs who had to exert self-restraint in the previous task seemed to respond as though they had spent all of their willpower and impulse control resources in that they were much more likely to approach the hostile dog who was showing aggressive responses. The experimenters describe this as being "To dog tired to avoid danger." Furthermore, studies with humans have shown that after a period of self-restraint requiring a lot of willpower they were more likely to act hostility toward other people, perhaps because they no longer had the mental resources to control aggressive impulses that we normally try to hold in check. The same thing might be going on with the dogs here These results seem to explain the behaviors that I observed in the dog class. The Dachshund required no self-restraint since she could adopt any position she wanted and do anything she wanted as long as she stayed within leash distance of her mistress. The Terrier, who had to exert self-restraint to lie quietly, had spent all of his willpower-related resources in maintaining the down-stay position while the other dogs in the class moved around. This meant that when confronted with what might be considered to be an aggressive stare from the Shiba Inu, the Terrier had no reserve of willpower resources left to control his impulses. Is there anything we can do to restore resources for self-control? There is no canine research on this, however the human research suggests that following the period of self-restraint, if there is a meaningful reward, this seems to change the situation enough so that a good deal of willpower is restored for the next task that follows. There is no published evidence that this will also work on dogs, however the similarities in the mental processes of dogs and humans certainly makes it worth a try. I hope that the team of investigators in Kentucky (or elsewhere) might continue such research and see whether this suggestion will actually also help in dogs.
  3. Taiki rammer snart sin idealvægt og det er jo glimrende. Hvad der dog irriterer mig, er alle de folk der -stadig- kommenterer hans vægt, som de tror er meget for høj. "Er han ikke lidt buttet?" - "Er slankekuren gået i stå?" - "Er han en hvalp, er det hvalpefedt?" osv. Taiki har fået mere talje og er mere adræt, så det er jo dejligt udover de almindelige fordele ved at være normalvægtig. Men han er stadig bamset at se på i overkroppen/ansigtet og jeg elsker ham for det. Alle shibaer er smukke og elegante, men min shiba er vel lidt mere bamset at se på end gennemsnittet. And so what? Alle som møder ham, forelsker sig i ham. Selv vores kebab-mand som ellers er muslim og lidt bange for hunde. Selv ham den 3 årige knægt der tuder hver gang han ser en hund, han elsker vores "røpada" (røde panda). Og når det nu ikke er fordi han hverken kan gå eller løbe, hvorfor SKAL folk så kommentere det hver gang? Jeg lyder som én stor undskyldning og jeg kan nogle gange vitterligt SE, at folk ikke tror mig når jeg siger, at han faktisk snart skal stoppe på sit slankefoder, fordi han ellers bliver undervægtig ifølge dyrlægen. Har andre lignende oplevelser (evt. med andre racehunde end lige shibaen)? Eller måske bare generelt ift. hundens vægt i den ene eller anden retning. Jeg oplever dog tit, at hvis man bare siger det magiske ord "kastreret", så er folk langt mere forstående end hvis man siger "Han er ikke overvægtig, det er bare sådan han ser ud". :damn: Her kommer så lige dellefaren. 14,5 kilo og 45 centimeter over skulderen, og lækker som bare pokker. :hjerte:
  4. Min kæreste og jeg. Har bestemt os for at skulle have en hvalp her til sommer. Men vi kan ikke rigtig finde ud af hvilken hunde race eller blandingen det skal være. Så vi kunne godt tænke os lidt hjælp.?? Vi bor i en lejlighed på 71 km2. På Amager tæt på skov og strand og mange grønne områder. Jeg er selv vokset op med hund, både labrador, tysk hønsehund og en toller. Min kæreste ingen. Men han er rigtig glad for hunde. Jeg er rigtig glad for labrador og toller. Og retvitriver gennaralt. Men desværre mener min kæreste at de er for store til en lejlighed. Jeg har kigget let på en engelsk cocker Spaniel, dansk svensk gårdhund, corgi, japansk spids, shiba , begel, eller Formel 1 labrador. Kan ikke rigtig finde ud af hvad for en hund der ville passe godt til os. Vi er os åben for andre racer. Altså det først års tid skal den næste ikke være alene (jeg studerer hjemme i års tid mere nemlig). Men ellers efter det skal den lærer at kunne være alene i en 4-5 timers tid. Den må meget gerne kunne med andre hund, ( jeg har en del veninder som også har hunde, så den vil blive vant til det med det samme). Men må også gerne kunne med fremmede. Den må gerne være samarbejdes vilje. Vil vil helst have at den kan lærer at kunne gå uden snor. Jeg har tænkt mig at gå til hvalpe træning med den og til lydigheds træning bagefter. Jeg er opvokset med jagt hunde, så kan bare godt lide den type hund, deres sind osv. (Men vores skal ikke med på jagt). Pelspleje er sådan mellem. Vi havde tænkt en lille til mellem hund. Men kun op til ca. 16 kg. Og vi ville gerne have en tæve. Det må også gerne være en familiehund da vi har planer om børn om ca. 4-5 år. Håber nogle kan/vil hjælpe os. Hilsen Caroline.
  5. Gæst

    calve legg perthes og genoptræning

    Kære Alle Selv om jeg helst ville være fri for nogenside at skulle oprette en tråd i denne del af forum, er jeg her nu med ønsker om gode råd og vejledning. I fredags har vi fået at vide, at min vovse lider af calve legg perthes (LCP) - en ganske usandvenlig sygdom for Shiba. Vi troede i første omgang at hans halthed skyltes en forvridning, men han fik det dårligere og dårligere for hver dag, der gik. I sidste uge blev der taget røntgenbilleder af hans hofte og billederne blev også sent til Tyskland for second opinion. Så kom dommen. Den 3. januar er der blevet bestilt tid til en undersøgelse med en kirurg og efter alt at dømme, kommer han nok under kniven allerede samme dag. Der er ikke blevet lavet meget forskning omkring sygdommen og derfor er der ikke vanvittig mange informationer at hente. Jeg har surfet nettet tyndt for forskellige artikler og forumopslag. Der er dog desværre ikke meget om genoptræning og de forskellige former for genoptræning, som kan bruges. Der skal nemlig gode til at Aiko kan få et godt og smertefrit liv med den rette genoptræning. Hvordan har I genoptrænet jeres hunde efter en operation? Hvad er for meget eller for lidt? Skulle jeres hunde holdes helst i ro? Jeg lytter gerne til jeres erfaringer, for det vil give mig en god base for diverse spørgsmål til kirurgen ... og en bedre forståelse for, hvordan man genoptræner en hund. Mange tak Julehilsner Maria PS er stadig rundt på gulvet, for det er aldrig sjovt at se sin lille perle være syg ...
  6. Foranlediget af et indlæg fra Louisen," hvor hun påstår, at ingen andre racer end en shiba ville kunne tænkes i hendes liv". Så hellere slet ingen hundehold. Sådan en udtalelse finder jeg underlig, især fra folk, hvor de ejer den 1 ste hund af en race. Min mening er, at der inden for racer kan være store variationer i temperament og opførsel, selv om racerne naturligt har deres racespecifikke træk i opførsel og ikke kun i udseende. Jeg har da hørt sådanne udtalelser før, mest fra schæferfolk. Jeg har stor forståelse for, at folk synes , at netop den valgte race eller type hund lige er den, de føler, de passer så godt sammen. Jeg har så altid følt, at med sådanne udtaleser kan de nok slet ikke lide hunde, eller kun lige den de nu har af slagsen. Hvordan har i andre det. Det er ikke en kritik af Louisens mening om sit valg, jeg forstår det simpelt bare ikke. Jeg ville kunne elske stort set alle hunde, hvis vi lige passede sammen. Uanset udseende. Men der findes da mange racer, jeg ikke lige ville vælge, af mange forskellige grunde.
  7. Ja, er der nogen som ved, hvor man kan skaffe en hal til ringtræning - evt. leje for en billig penge. Der er tale om måske 5 mindre hunde (shiba) og der er selvf. en ansvarlig for arrangementet. Alle gældende love og regler overholdes, hundene er i snor osv.
  8. Louisen

    OCD much?

    Ikke engang et stykke skinke smurt med leverpostej og rullet til en hunde-maki rulle (sushi), kan få Taiki til at gå tur i en Y-sele. Det skal være en T-sele og ellers kan jeg rende og hoppe. Vi mistænker, at hans pelsmangel på ryggen er pga. metalringen i hans T-sele, men han vil IKKE bruge en Y-sele. Eller andre T-seler. Det skal være Hurtta - eller jeg kan spise mine hunde-maki ruller selv (på trods af, at han ligger i protest på fortovet og SAVLER ved synet af dem. Men gå? NEJ!). Nu har jeg bundet noget snor rundt om "hanken" på T-selen, som fungerer som erstatning for metalringen. Skal have fundet en boltsaks og klippet metalringen af. Jeg prøver at fortælle mig selv, at det handler om tilvænning, men bare at jeg tog fat i Y-selen for at lægge den på plads, gjorde at Taiki forlod sit nye kødben og forsøgte at gemme sig under sofaen, som da han var hvalp. Suk. Næste gang jeg får den idé, at anskaffe mig en shiba - så vær sød at henvise mig til denne tråd. Det er til at få grå hår i hovedet af. OCD-vovse. :damn: Men jeg elsker ham nu stadig.
  9. Hej alle sammen. Fuji, shiba, 15 år, fik konstateret skab (hos dyrlægen efter blodprøve) for ca. 4 mdr. siden. Han fik sprøjter mod skaben, men han fik det meget skidt af sprøjterne, så vi gik over til "Advocate" i stedet. Derudover fik han antibiotika, binyrebarkhormon, kløestillende. Han blev symptom-fri, men efter et par måneder kom problemet igen (slikken/kløen på benene) og dyrlægen mente, at det var skab igen, så samme kur en gang til. Igen fik han det godt, men nu har vi balladen igen. Torsdag opdagede jeg nogle små "skorpe-lignende" sår omkring hans underlæbe og i dag slikker han igen på benene. Pelsen kan pilles af så der er bare pletter helt ind til huden, og der sidder ligesom nogle mørke, tørre sår/skorper for enden af den afpillede pels. Jeg begynder at tvivle lidt på, om det (stadig) er skab, for kan det blive ved med at komme igen på den måde, når han løbende er behandlet med "Advocate"? Jeg har taget et nærbillede af den afpillede pels fra benene. Han har haft det på benene, i den ene armhule og i ansigtet. Synes I at det ligner skab? Eller har I måske et bud på hvad det eller kan være? Vi tager naturligvis til dyrlægen på mandag, men det kunne være skønt at høre jeres bud.
  10. Bølgerne går lidt højt herhjemme for tiden. Taiki har stadig nogle issues med (nogle) andre hunde, især løse hunde. Et eksempel er fra aftenturen, hvor en hund løber tværs over vejen og stopper 2 meter fra os. Da Taiki begynder at knurre og gø vildt af den, og gøre udfald (jeg holder ham selvf. tilbage, så det foregår ud i luften og ikke i hovedet på den anden hund), opfører hunden sig neutralt, begynder at snuse til jorden og gå lidt frem og tilbage, og ignorere Taiki lidt. Alligevel er Taiki stadig sur, selv da ejeren får snor på hunden og går lidt væk. Men her lykkes det mig så, at få ham i plads og gå videre med ham, hvor han forholder sig anspændt/stresset, men ikke længere knurrer/"skælder ud" eller gør udfald. Jeg bliver ked af det og irriteret over episoden, da dagen ellers har været god, hvor Taiki bl.a. har leget med nogle nye, gode hundevenner han har fået, af samme race og type som han selv (shiba, samojed, japansk spids), fordelt på begge køn og spredt over 7 år, ca., med den ene hanhund på Taikis alder, uden problemer! Jeg kan simpelthen ikke lure, hvad problemet er. Er det snoren? Det kan vi ikke rigtig gøre noget ved, da han ellers er over alle bjerge efter damer i løbetid. Og vi bor jo i den mest trafikerede del af København, det ville være aldeles uansvarligt ikke at bruge snoren. Har han smerter? Dr. Dyr siger nej, jeg overvejer at tage Taiki til kiropraktor, men umiddelbart ser alting fint ud. Jeg aner ikke, om det er dominans, aggression eller angst/usikkerhed. Han opfører sig også sådan med min kæreste, men min kæreste er meget direkte over for hundeejere som ikke har styr på deres hunde, hvor jeg nok er mere afventende i håbet om, at det *kunne* være en tæve eller det *kunne* være en af de få hanhunde, som Taiki er okay med. Min kæreste mener ikke, at Taiki har et problem. Han mener, at problemet er alle [indsæt grimt ord om hundeejere] som ikke har styr på deres (løse) hunde og ikke forstår, at det er normalt for intakte hanner, at være lidt konkurrenceprægede når der er så mange tæver i løbetid, på lidt plads. Og det er da sandt, at når vi møder hanhunde i snor som Taiki ikke gider, så er problemet meget mindre, fordi vi kan se på hans gang og hans pels, at han ikke gider den, og så drejer vi af eller afviser at hilse meget tidligt, og så når Taiki slet ikke at blive så ophidset, at han gør, knurrer eller gør udfald. Og han er rolig straks vi er gået forbi, modsat i scenariet med de løse hunde, hvor han er stresset og ophidset et stykke tid efter, og det bedste er at vi hjælper ham med at få det ud af kroppen igennem fysiske aktiviteter. Nå, men jeg får vel svar på disse spørgsmål her i marts, hvor adfærdsterapeuten kommer ud. Vi har jo arbejdet med problemet og det er blevet MEGET bedre, men vi er altså lidt uenige herhjemme om, hvad det sidste her skyldes. Jeg ville gerne høre lidt om, hvad I tænker. Taiki er i øvrigt en intakt shiba-han på 1 år og 3 måneder, og han har været overfaldet af løse (han)hunde to gange, hvor det var slemt og han reagerede på det. Det er det, vi har kæmpet med indtil nu, men det sidste, der nu er tale om, er vi altså ikke enige om herhjemme, hvad skyldes.
  11. Efterlysning: Felix forsvundet i Glamsbjerg - fyens.dk - Assens Øv!
  12. Hej alle Jeg skal til Indien fra den 22/1 - 5/2, og dem der havde lovet at passe vores hund har meldt fra! Så jeg står meget akut og mangler nogen, som kan passe ham i eget hjem! Hovedpersonen er Yoshi, min fantastiske shiba inu på 9 måneder. Han meget social og glad for alle hunde og mennesker. Når han er ude og gå er han meget energisk og legesyg, og når han er hjemme er han meget rolig. Håber rigtig, rigtig, rigtig meget at der er nogen der kan hjælpe mig. Jeg bor i København så det skal helst være i hovedstadsområdet eller på Sjælland. Vi aftaler selvfølgelig en pris. På forhånd tak! Rebekka og Yoshi
  13. Gæst

    Hjælp min hvalp på 7 mdr.

    Hej alle sammen, Jeg er virkelig dybt frustreret og jeg håber i kan hjælpe mig. Min hvalp på 7 mdr. er en Shiba Inu, og han lider af kronisk diarré. Siden vi fik ham har Baiko haft stort set kronisk diarré - de sidste 2-3 måneder har han ikke haft en eneste fast afføring Vi har været til dyrelægen MANGE MANGE MANGE gange. Vi har også prøvet at gå til 2 andre dyrelæger, men ingen af dem siger de ved hvad det er. Han har ikke: Lagermide allergi Ingen betændelse i tarmen Ingen virus i blodet Ingen bakterier som skulle være skyld i diarrén I forgårs kastede han op 3 gange og var rigtig skidt, men igår og idag har han haft det godt. Han virker umiddelbart ikke "syg", da han normalt springer rundt og vil lege osv. Næste skridt bliver så at han får lavet endoskopi får at se på tarmen og tage tarmprøver direkte fra tarmen. Baiko har altid været sky for mennesker og det træder langt over hans grænser at folk står og roder og rager på ham - han bliver meget lille. Jeg har så ondt af ham. Han er nu også begyndt at skulle meget mere på toilettet, omkriong 4 gange på en dag skal han ned og lave "stort" - men det er rent vand der løber ud af ham. Han har den sidste måned fået Hypo-allergiker kost fra HILLS - men det er faktisk kun blevet værre efter vi er skiftet til det. Jeg skal til dyrelægen igen i dag med ham hvor hun vil tjekke hans bihuller og lave en blodprøve som kan se om han fordøjer maden rigtigt?? Det er første gang jeg har haft hund og jeg er ærgelig talt et nervevrag på to ben der går rundt og ANER ikke hvad jeg skal stille op. Har i nogle råd & ideer?? Mvh Baikos' fortvivlede ejer.
  14. Ja jeg er netop vendt hjem fra en skøn Kinatur og vi var blandt andet i Beijing, Xian, Guilin og Shanghai. Jeg er meget positiv overrasket over hundene og deres generelle tilstand, som jeg egentlig havde forventet var temlig ringe. Jeg så også gadehunde ude i de små fatige landsbyer, som spiste af skraldespande, men ingen havde dårlig pels, mider og andet, men var tynde. Jeg så ingen mennesker være onde ved hundene. I de små byer, hvor jeg så de hjemløse hunde, spiste de foran hjemmet af det skrald der var og det fik de lov til, samt sove i familiernes skrald. I byerne gik stort set alle hunde løse, og var meget velopdragne og pæne og i god stand. Jeg så helt vildt mange pudler og pudelblandinger og poms lignende hunde, en enkelt Shiba der gik løs midt i Beijingsgader Jeg fik ikke taget så mange billeder, da jeg havde travlt med at glo, men generelt blev jeg positivt overrasket. Især om eftermiddagen, hvor der skulle luftes hunde, så gik folk i parker og stier i byerne og hundene løb rundt og legede og hyggede sig, det så virkeligt hyggeligt ud og jeg var vildt imponeret over alle de velopdragne hunde Lidt få billeder fra min telefon: Golden der blev luftet fra Scooter midt i Shanghai En lille fis der stod vildt stabilt bag på en knallert midt i gaderne på Shanghai, men han kørte rundt En lidt fimset fyr der luftede 2 totalt velplejet poms/pudelblandinger med blinggear: Lille hund der havde fået ben ude foran en forretning: Lille tyk pinscher der blev luftet midt i Beijing: Og så så vi en sjov fuglehobby i den lokale park. Det var en herrehobby, hvor mænd går rundt med deres fugle i små bure, som er dækket til, de skal luftes hver dag, på sådan et specielt stativ, der minder lidt om en bøjle. Så skal de gå tur i parken og svinge dem blidt rundt mindst 600 gange, så det er en god lang tur. Efter turen hænger de funglene op i træerne stadig i burene og fjerner dækkenet over buret og så synger funglene de smukkeste sange. Hvis fuglene ikke synger, så har man været for doven og skal gå endnu en tur Han var meget stolt manden og ville gerne vise os hans fugle, de kan blive op til 4 år gamle og koster 9.000,- pr. stk. I denne park, som i øvrigt var 272 ha stor (fuldstændig vildt) var det i øvrigt forbudt at lufte hund i snor, kun uden snor måtte man lufte hund i parken, hvilket var anført med skilt ude foran indgangene
  15. Gæst

    Mine "lånebørn"

    Hej allesammen. Jeg må altså lige vise mine små, bedårende låne-børn frem! Når man nu ikke har mulighed for at have sin egen hund endnu, så må man jo knuse-elske nogle andres, så det er dejligt at få lov at passe! Den første er Herbie. Hun er en Shiba Inu på 8 mdr (på de føste af af billederne er hun dog en del yngre). Hun er en lille ballademager, med en kæmpe selvtillid og en masse tossestreger. På stranden i sommers Slagtet en legetøjs-gris og spredt fyldet omhyggeligt. De næste to er mine søde. små border terrier piger Frida og Flora. Frida er 7 år og mor til Flora på 5. Frida er den blideste, roligste grå-mule. Hun viser altid enormt stor omsorg og beskyttertrang overfor lille Flora. Så til trods for at hun ellers er den mest rolige, adstadige hund jeg kender, så skælder hun grundigt ud på alle ting der gør Flora bange. Flora er en særlig lille pige. Da hun blev født var hun et lille skravl der var fuldstændigt livløs, men deres ejer fik pustet liv i hende. Hun var dog frygteligt syg i månedsvis, en sygdom der bl.a. gjorde hende lam i bagbenene i 8 uger. Hun overlevede, men med nogle skader på hjernen og kroppen. Dertil er hun jo gået glip af megen vigtig socialisering da hun var hvalp. Så den dag idag er hun en følsom lille sjæl. Hun er lidt nervøst anlagt, rædselsslagen for andre hunde (undtagen hendes moar), bliver let stresset og hun ryster voldsomt når hun er nervøs eller opstemt. Hun er også en forsigtig lille pige overfor mennesker hun ikke kender. Dertil har hun fået grå stær og ser relativt dårligt, så hvis man ikke passer på vader hun direkte ind i parkerede cykler, skvatter over kantstene og sådan. Men hende og jeg udviklede hurtigt et helt særligt forhold. Det var kærlighed ved første blik, og den lille mus kan udtrykke følelser på et niveau jeg aldrig har set hos en hund før! Hun holder sig ellers sædvanligvis på afstand af mennesker, men hun kravler altid op til mig og putter sig under min arm ("put armen om mig!") eller putter forpoterne på mine skuldre, og putte hovedet ind til min hals/slikker mig på kinden og kigger mig i øjnene med et blik så fuldt af kærlighed jeg aldrig har set noget lignende! Det er virkelig noget helt særligt og jeg er helt rørt over at det lille væsen mener jeg er værd sådan en endegyldig tillid og hunde-kælighed som hun ellers ikke sådan rutter med. Jeg tror hende og jeg forstår hinanden på en særlig måde! Anyway, det her er smukke, grå Frida: Og vores lille hjertebarn Flora: Til slut er der vores feriebørn, de to cairn terriere Simba og Baloo. De er her ikke på hvedage, men kommer af og til på ferie i længere tid ad gangen: Simba er 4 år, Baloo 2. Baloo. Her som kanin Baloo til venstre, Simba til højre Baloo elsker at ligge i vindueskarmen og holde øje med hvad der sker ude på gaden (under opsyn naturligvis) Søde vovser alle fem ikk
  16. Min kæreste og jeg bor i lejlighed, lige ved siden af en park. vi er ude efter en aktiv spidshund, som er langhåret (dog uden det bliver for plys agtig) vi har kigget en masse på volpino italiano,hollandsk keeshond, nordbottenspits, shiba, alaskan klee klai, pomeranian og papillon. vi er dog nået frem til at Papillon bliver for lille og skrøbelig. Vi er f.eks. vild med en Shibas kraftfulde bagben, og ønsker en hund som besidder dette. vi vil meget gerne høre fra jer, hvis i har nogen gode råd eller er villige til at hjælpe, da vi efterhånden ønsker en hund rigtig meget, men blot ikke har bestemt os, da vi ikke vil træffe nogen forhastede beslutninger. mvh. Sofie og Michael
  17. Taiki på 12 uger er sgu lidt luren på dem. Først en mops, som han bare sad og gloede på, og man kunne se at han ikke rigtig forstod, at det var en anden hund. Her til aften to små franske bulldogs, som han først blev lidt bange for fordi de fnyste og pustede og gryntede (som den slags nu gør). Men efter at have set dem an i 20 minutter, turde han godt lege med dem. Han skulle bare lige lure, at den lyd de sagde ikke var knurren, men grynt. Han er jo en shiba og har derfor ikke nogen tidligere erfaring med de fladsnudede racer. Man kan godt mærke, at han ikke helt ved, om det nu ER hunde eller hvad, og ikke forstår sig på de mærkelige lyde. Hvad med jeres?
  18. Jeg har en shiba på 8 mdr., intakt han, som har gode instinkter. Han har allerede formået at dræbe en mus, en mindre rotte og en skade. Fremgangsmåden er at tage dem i nakken og ruske dem, til nakken knækker. Det går hurtigt og smertefrit, jeg har tjekket hver gang. Det er ikke noget han normalt får lov til, men nogle gange når vi går tur i parken med græs og buske, når man ikke at se hvad der foregår, før dyret er stendødt. Vi går ofte tur på den nærliggende kirkegård, fordi der er mere patruljering af politiet, hvorfor folk er mere flinke til at have deres hunde i snor (som er påbudt ved skiltning alle steder). Men flere gange er jeg på mine ture med Taiki stødt på en chihuahua. Jeg ved ikke om den er trimmet på en særlig måde eller bare ser sådan ud, men den har stort set ikke noget hår på kroppen, men meget store, pelsede ører og en meget busket hale. Og så er den meget rød. Den ligner et stort egern. Hvis det nu bare var mig som tænkte sådan, var det jo ligemeget. Men Taiki er helt enig med mig i, at det ikke er nogen hund; det er et egern eller en rotte. En enkelt gang gjorde chihuahuaen udfald (for sjov, i leg? Den virkede ikke sur). Taiki var i snor og gjorde udfald tilbage, han stod lige ved siden af mig i kort snor. Han fik fat i en græstot, der lå hvor chihuahuaen havde været 2 sekunder forinden - og han ruskede den. Andre gange vi har mødt den, begynder han at snige sig ind på den ligesom katte gør; det gør han også med skader, egern, rotter og... andre ting, som skal dø fordi de er byttedyr iflg. Taiki. Jeg har bremset ham hver gang og sagde "Nej", men han bliver bare forvirret. Mit problem er, at denne chihuahua ofte er løs og ejeren har ikke sit indkald i orden. Og selvom jeg har Taiki i kort snor lige ved min side, kan han godt kaste sig fremad med sådan en kraft, at han lige kan komme 30 cm. længere frem; og når chihuahuaen cirkler om os og driller, mens ejeren ikke kan få fat i den, så kan det være nok til, at han en dag slår den ihjel. Hvilket selvfølgelig ville være meget slemt. Jeg tilføjer, at Taiki fint har mødt og leget med andre chihuahuaer og mindre hunde. Det her er den ENESTE hund EVER, han har reageret sådan på; til gengæld er det så også konsekvent. Mit spørgsmål lyder: 1) Idéer til træning? Udover "Nej" og kort snor og distraktion/fokus øvelse? 2) Er det her så alvorligt, at jeg skal have en adfærdsterapeut indover? Som sagt handler det i mine øjne ikke om aggression imod hunden, men om at han tror hunden er et egern eller lign. 3) Andre tiltag jeg kan gøre? Jeg har ikke haft lejlighed til at sige det før, da det går så hurtigt når vi møder den hund og jeg har nok i, at sørge for at Taiki ikke hopper på den. Men næste gang vil jeg altså fortælle damen, præcis HVAD det er min hund har gang i /ønsker at gøre, i håbet om at hun så tager sin hund i snor fremover. For hun har ikke styr på den og den løber bare rundt og rundt. Sidste gang måtte hun endda låne en godbid af mig, da hun efter fem minutter (!!!) stadig ikke havde indfanget den (og den nægtede at gå videre sammen med hende, den blev bare ved med at cirkle og drille Taiki).
  19. Jeg er bare SÅ stolt af Eris i dag, så jeg kan bare ikke andet end at dele min oplevelse! Hun skulle til dyrlægen og have sin vaccine, og det gik bare fantastisk! Først blev hun tjekket i hovede og røøev. Bogstaveligt talt :slem: Hun var så stille og rolig og opførte sig så eksemplarisk! Ingen bølle i dag. Hun lod bare dyrlægen tjekke hende, selvom hun ikke rigtigt er trænet i det. Der var bare ingenting, da hun fik sin vaccine Hun gnaskede bare løs på dyrlægens godbidder Dyrlægen var bare fantastisk i forhold til det andre steder vi har været. Han var så rolig, og det smittede bare af på hende Andre stedet bliver hun bare kørt helt op. Hun fik lov at snuse til ALT inden han brugte det. Både sprøjte og teteskop! Hun var da også ved at give ham et ordentligt shibakys, men han trak sig hurtigt væk. Hun vejer godt nok under shiba idealvægten (8-10kg), men hun er bare tip top! 7,2kg. Da vi så ville gå, blev hun lidt bøllet Vi plejer, når vi går gennem døre, at hun skal kigge os i øjnene før vi går videre. Men hun ville andet! :damn: Da vi så gik hjem, skulle kæresten lige ind i Netto. Så parkerede jeg mig og Eris på fortovet. Hun lagde sig bare ned og slappede helt af! Det har hun meget svært ved, når der sker så mange spændende ting udenfor. Hun blev endda liggende, da der kom en anden hund forbi, der rigtig gerne ville have kontakt. Heeeelt fantastisk! Hun blev bare rost til skyerne! Årh er bare så glad i dag, og SÅ stolt af min elskede Eris. :lun: <3
  20. Gæst

    Vægt

    Taiki tror jeg snart vejer omkring de 13 kilo, han skal vejes her i april når vi tager ham til et alm. dyrlægetjek. Han bliver ½ år den 7. april og racestandarden for voksne shibaer er på 8-10 kilo. Men han er ikke bare chubby, vi mødte en voksen black and tan shiba i dag, en tæve på 16 måneder, og Taiki var også højere end hende i skulderen... Jeg tror bare, at han er en stor basse, alle i hans kuld er ret store og Taiki var højere end sin bror, da vi var på udstilling. Så det er vist bare et stort kuld, hvor Taiki så er bulderbassen. Han svinger meget i sit udseende, nogle gange ser han helt tynd og shiba-slank ud, som en ræv. Så går der en uge og så er han pludselig plump i det. Så er benene laaaaange - og så ser de pludselig korte ud ift. resten af kroppen. Jo jo, han vokser helt vildt. Her er et billede. Håber ikke at han er chubby!! Skal snakke med dyrlægen om det. Uanset hvad kommer han ikke på diæt før han er 1 år, så længe han stadig kan lege og bevæge sig frit. Så må vi bare begrænse godbidderne. PS. Pelsen er lidt uldet fordi han er begyndt at fælde til forårs-dress.
  21. Eris

    Er meget meget tynd..

    Her på det sidste har vores dejlige lille tæve været MEGET tynd. Hun var falsk drægtig for noget tid siden, og smed alt sin underuld, som hun også gjorde sidste gang. :damn: Hun skal ihvertfald steriliseres. Jeg undrer mig bare lidt over, at hendes underuld ikke er begyndt at vokse ud endnu. Aner ikke om det er derfor hun "virker" så tynd.. Man kan se ribbenene hele tiden, har også følt efter og jeg kan NEMT mærke imellem ribbenene. Da hun var falsk drægtig spiste hun næsten ingenting, men det gør hun til gengæld nu. Ikke at hun overspiser eller noget, men spiser lidt mere end hun gjorde FØR hun blev FD. Hun er blevet gladere for mad, efter vi skiftede foder. Men ellers er alt helt normalt. Der er ingen ændring i adfærd eller energi. Hun er bare glad Jeg får simpelthen bare gys af at røre ved hende, fordi hun er så tynd. Hun ligner slet ikke en shiba med dén "pels" hun render rundt med. Spørgsmålet er bare, om vi skal se tiden lidt mere an og vente til starten af næste månede med, at gå til dyrlæge (der skal hun vaccineres osv), eller om det er en haste sag? Ville selvfølgelig gå til dyrlæge, hvis hun ændrede adfærd. Er der andre der har haft samme problemer? Eller nogen der kan råde mig til, hvordan vi kan få lidt mere sul på kroppen af hende? Eller måske der er nogen, der har forslag til hvad, der kunne være i vejen? Hilsen den tykke og den tynde.
  22. Gæst

    Louise og Taiki siger hej

    Ja, så er det vist på tide lige at præsentere sig. Der ligger en tråd om Taiki i "Vis din perle"-forummet. Jeg hedder Louise, jeg er 25½ år gammel og et stort legebarn. Derfor falder det ret naturligt, at jeg her fra februar skal læse til pædagog. Jeg har været lang tid om at nosse mig sammen til at få gjort en studentereksamen færdig og så skulle jeg lige runde sygeplejerskestudiet, inden jeg nu har lagt mig fast på pædagogstudiet. Jeg har mange års erfaring fra børneområdet, så hvorfor jeg ikke er gået i gang for længe siden aner jeg faktisk ikke. Min kæreste er 37 år og arbejder på et asylcenter, så det er vel grundlæggende ved os begge to, at vi godt kan lide at arbejde med mennesker. Taiki (han) er 12 uger og af racen shiba inu. En lidt speciel og halvsjælden race her i DK (desværre), men det bliver da bedre og bedre. Jeg (vi - kæresten og jeg bor sammen, og Taiki er fælles) valgte denne race, fordi jeg har erfaring med den fra min tidligere svigerfamilie. Det er den eneste hunderace hvor jeg virkelig har brudt mig om stort set ALLE hunde jeg har mødt, hvor det ellers med andre racer er kommet an på personligheden (f.eks. labradorer, kan jeg måske lide hver 4. jeg møder, resten føler jeg intet specielt for/med). Derfor har jeg ikke tidligere overvejet tanken om hund, da det er lidt for stort et sats hvis man ikke på forhånd har en føling med, at man kan lide de generelle personlighedstræk ved racen. Min kæreste kan bare godt lide hunde generelt og så har jeg hjernevasket ham lidt, så han nu også er forelsket. :blink: Måske er det fordi, jeg selv matcher beskrivelsen af en shibas sind, at den race passer mig så godt. Og så er det en smuk hund, selvom det bestemt ikke er udseendet det kommer an på. Her er lidt billeder af os - og hej til jer alle derude.
  23. Vi har haft Eris i 1.5 år, en dejlig lille Shiba tæve, og hun keder sig gevaldigt over sin mad Vi skiftede til BARF for 8 måneder siden, og hun var helt vild med det! Hun begyndte så at tabe en masse pels på maven, så vi styrtede til dyrlægen og var angste for, at hun havde fået skab. Heldigvis var det ikke tilfældet. Dyrlægen fortalte os, at det helt sikkert var pga hendes foder, at hun netop ikke kunne tåle det. De foreslog så at vi købte en pose allergifoder.. 15kg. Efter et par dage lagde vi så mærke til en ændring i hendes adfærd. Hun puttede med sit yndlingstøjdyr og gik rundt og pev. Efter en hurtig tur på google fandt vi så ud af, at hun var blevet falsk-drægtig :damn:og at det netop IKKE havde noget med foderet at gøre. Så vi var meget skuffet over vore dyrelæge besøg, da falsk drægtighed burde være nemt at opdage.. Efter det har vi så prøvet at opbruge posen, og nu er den næsten færdig. Problemet med Eris er, at hun ikke er den mest madglade hund. Men hun er glad og tilfreds med mad, hvis hun får noget forskelligt. Hun er undervægtig i forhold til hendes racebeskrivelse, så vi kunne egentligt godt tænke os, at hun kunne få noget forskelligt I meget lang tid har vi prøvet at stille hendes mad frem i 15min og så tage det væk igen 2 gange dagligt. Men det ender bare med at hun spiser 2-5 piller og går igen. (Selv med lakseolie..)vi var opsatte på at blive ved, og også gjorde det i lang tid, så var det bare ikke løsningen i længden.. Så vi endte med at lade maden stå fremme. Det har hjulpet en smule, idet hun spiser mere. Men vi har så efterhånden købt lidt forskelligt billigt i brugsen. Vådfoder. Men vi er bare ikke vilde med, at give hende mad med alle mulige tilsætningsstoffer i. Når vi besøger min kærestes forældre, så spiser hun HELT vildt, fordi de har 2 hunde. Og hun ELSKER deres mad. Men det er nok bare mest konkurrence Så den bedste løsning ville nok være at få en hund til haha Men den går desværre ikke lige nu Hun var som sagt meget glad for BARF Men hun kunne til tider også hurtigt blive træt af det. Så jeg har overvejet at rotere mellem foder, for at gøre det mere lækkert, sjovt og nyt at spise Hun får næsten aldrig dårlig mave, når vi giver hende nye ting. Vi er meget obs på hendes afføring og hendes trivsel. Hun er en meget aktiv hund Vi går, cykler og leget meget med hende Jeg har ledt længe på internettet om forskellig slags foder. Bl.a så Orijen ud til at være rigtig godt. Indtil jeg læste på et Shiba forum, at ALLE deres shibaer fik masser af luft i maven, og gik rundt og pruttede Så det gik jeg hurtigt fra igen. What is that smell? - The Shiba Inu Forum Jeg har indtil videre fundet 2 mærker, jeg godt kunne tænke mig at prøve Ingen majs eller korn, og meget narturlige ting i må man sige Og så er der masser af forskellige smage. (Og skulle efter sigende være velsmagende) Nemlig WolfsBlut eller Taste of the Wild. Kb WolfsBlut Wild Pacific hundefoder, 2 kg Taste of the Wild High Prairie - Bison & Vildt - 2,27 kg Men jeg er ikke helt sikker på, hvilken af de to typer jeg vil starte med Derfor kunne jeg godt tænke mig, at høre om jeres erfaringer med de to mærker? Og evt hvilket af de to produkter der var bedst i forhold til indholdet. Jeg er ingen ekspert, men jeg synes selv, at indholdsmæssigt, der hælder jeg mest mod WolfsBlut Men min plan er så, at prøve at rotere mellem dem (hvis hun kan lide det selvfølgelig) og så rå BARF Så hun får en god og sund rotation af mad Med god smag i, så hun forhåbentligt får svært ved at blive træt af det. Mht dengang vi prøvede BARF, nåede vi aldrig at se forskellen i hendes pels (da hun tabte den), men vi så en stor forskel i hendes energi niveau og hendes livsglæde Og hun brugte lang tid på at spise sin mad, og hun NØD den. Har I andre prøvet at rotere med mad? Og hvad synes I om det? Og så en sidste lille ting. Hun er begyndt at blive falsk drægtig igen :damn:Så hun fælder egentligt 4 gange om året, hvilket jeg synes er så synd for hende Så hun skal steriliseres! Har I andre prøvet at sterilisere jeres hund? Hvilken forskel gjorde det? Er det rigtigt, at de får mere pels? Undskyld for det utrolige lange indlæg Det var egentligt ikke meningen Men når det kommer til min hund, og hvad den spiser, så betyder det bare utrolig meget for mig, at det er noget ordentligt og noget der er velsmagende
×
×
  • Tilføj...