Fluffykins

Shetland sheepdogs har ry for at være bløde i sindet, reserverede/sky overfor fremmede, let til stress og nervøsitet, og så gør de Og selvfølgelig: Too clever for their own good:cool:

"Er det sådan en mini lassie?" "Hvor gammel er den?", "6 år", "ok, troede det var en hvalp!" "bliver den virkelig ikke størrere?" Og når vi går tur sammen med Tiki (collie på 1 1/2 år) "ej, er det mor og datter?" for en fjantet teenage collie som knapt er ude af hvalpepelsen må jo være ældre end en midaldrende gråmule - den er jo dobbelt så stor!

Jeg forstår godt din frustration, men det er da fantastisk at han fungerer så godt på slankefoderet. Tea har samme problem med omvendt fortegn - hun har perfekt mave på kornfrit foder, men hun er SULTEN, og er helt umulig at holde vægten nede på. På satiety var hun mæt og glad, men hendes ånde stank, og hun sked 4-6 gange om dagen.... + hun fik meget hård mave. Vores dyrlæge anbefalede at vi fulgte vægttabet op med et andet fiberrigt foder (for det er jo det som holder dem mætte, og gætter på det som holder maven på taiki iorden) og anbefalede rc diabetic, da det er light, men ikke decideret slankekost. .... Lang historie kort vi endte på barf, da tea som sagt ikke helt fungerede på alt det fiberkost:mrgreen:

Men er problemet ikke at hundenes funktion ofte bliver overskygget af deres udseende? Jeg mener det hjælper vel ikke ligefrem schæferens funktion som brugshund at have den skæve ryg, og frølår, som udstillingshundene har fået?

Jeg har desuden altid hørt at mavedrejning var en risiko for hunde med en dyb brystkasse - heriblandt i sær mynderne, hvis udseende er opstået mere eller mindre naturligt (ret mig hvis jeg tager fejl her ) Selvfølgelig kan man avle efter en mindre dyb brystkasse, og en anden hundetype i de store racer - men garantien for at det er det som kan løse problemet er imo ikke den samme som hvis man avler næser på fb og eb.

Er det ikke bare noget som siger mere om hvordan opdrætterne har deres hunde? Det er jo ikke sikkert at de hunde som fodres 5 gange om dagen rent faktisk ville få problemer med 1 måltid om dagen - men det siger da lidt om hvor bekymret ejeren er for sygdommen, og, forhåbentligt, tænker over det i sin avl?

Ja, hold lidt øje med om han bliver øm - det sker der i hvert fald ikke noget ved. Kom lige i tanke om at Teas pletter var ret tydeligt slid, da de sad lig midt under trædepuden, og desuden var grå- sort i kanten, og kun den allerinderste plet var lyserød.. Altså, de skiftede fra normalt farvet og blev gradvist lysere indad og atså kun lyserød i en ganske lille plet, der hvor slidet på trædepuden var størst... Giver det mening? Mine forældres hund har lyserøde pigmentpletter under poterne, men her er grænsen mellem lys og mørk hel klar og desuden sidder pletterne tilfældigt, og ikke kun hvor poten bliver slidt mest..

Jo Tea fik pletter på begge forpoter - altså parvist... Mon ikke det bare er lidt pigmentforandringer så? Det hænger jo meget godt sammen med at han forandrer farve på snuden også

Ja det tror jeg. Da vi fik Tea, var hun ikke vandt til at gå så meget på grus og asfalt som hun kom til her - og hun havde pink pletter på trædepuderne en overgang. De forsvandt i løbet af et par måneder, efter hun blev mere vandt til underlaget Men hvis de ændrer sig uden at du har ændret på mængden af motion, underlag eller andet, kan det vel godt skyldes almindelige pigment forandringer:vedikke:

Hmm jeg synes tit jeg kommer i de der situationer, hvor andre mennesker synes at mine valg mht hvad min hund må/ikke må er til debat.. Tror måske det har noget med alderen at gøre? (jeg er også under 30) Nå men, jeg gider ærligt talt ikke forsvare mine holdninger, overfor de fleste af disse mennesker, hvis jeg synes noget skal stoppes, så bliver det det, og så er den ikke længere... Kæresten er begyndt at finde på forskellige sygdomme som Tea lider af; det er ikke fordi hun er løbet flere 100 meter gennem parken, hen til "frolic-manden", mens hun har ignoret indkald, at han ikke må give hende en godbid.... Nææææh det er da fordi hun har allergi:engel: Hun må heller ikke lege med den store, glade bryde lab - ikke fordi hun bliver trykket af 35 kg hoppende hund, nej, hun har sørme ondt i ryggen den gamle pige... Sååå frem med helbredsløgnene! Dem stiller folk som regel ikke så meget spørgsmål ved.

Jeg synes forskellen er ret tydelig... Fx er der en tendens til at sheltier og collier skal have enormt meget pels, for det er jo så smukt. Jeg tror helt sikkert det spiller ind på hundenes livskvalitet når pelsen bliver for overdådig, det er varmt, blade, grene osv sidder fast i den, og den filtrer... Jeg er da personligt meget spændt på hvor storpelsede hundene bliver i fremtiden, og om der er nogen indenfor avlsverdenen som trækker i bremsen inden de to racer bliver pekingeser aktige? Og samme argumenter kan man sikkert finde indenfor en masse andre racer som enten er ekstremavlet på nuværende tidspunkt, eller er på vej til at blive det.. Til hingstekåringerne vejer dyrlægens vurdering af dyrene tungt- og selvom det system langtfra er fejlfrit, synes jeg det kunne være rigtig interessant at få en mere sundhedsmæssig vinkel på hundeavl og udstilling generelt. (jeg tænker mest på eksteriørmæssig sundhed her - altså krav til hvor lang/kort snuden må være etc.)

Nu du siger lejlighed - har du have? Der er jo lidt forskel på om din hund får gåture + almindelig aktiv legetid i haven, eller den om den kun kommer ud når i går tur;-) Jeg har ikke selv have, og er ude med min voksne hund mellem 2 1/2 - 5 timer dagligt... Dvs vi har dage hvor der ikke sker en skid, og dage hvor vi tager på laange ture. Hvis hun var ung, ville jeg fokusere mere på legetid, alm træning og aktivering udendørs. Jeg ville droppe cykelturene, og korte de daglige ture ned. Derudover vil du kun gøre dig selv en tjeneste ved at lære din hund at slappe af, også selvom den ikke er fysisk træt. En voksen schæfer kan jo blive ved, og ved, og ved.... Og jo mere du motionere jo mere motion kræver den at få..

...... Hvis din hund tager på, så sæt foderet ned. Vær opmærksom på at en ung hund i god form sjældent selv siger stop til motion - det er op til dig at sørge for at den ikke bliver overbelastet.

En lille diode lygte i selen, (bare sådan en til cykler) og så er der refleksstriber på selen.

Tea er en rigtig nyse hund! Hun nyser typisk når vi kommer hjem, skal ud at gå, hun vil lege eller generelt er opkørt. Det ser super sjovt ud, men vi skal passe lidt på ikke at få hende for godt i gang, for så slår hun snudeskaftet i jorden! :stupid:Hun har faktisk en enkelt gang givet sig selv blodige fortænder

Uha ja det lyder som lidt af et job. Tea har aldrig vist interesse for bærrene før, tror måske det var fordi de var blæst ned, og lå på jorden:vedikke:

Jo det synes jeg bestemt der er! Men er det ikke netop kernen i spørgsmålet? Altså at det er individuelt hvor man sætter grænsen for hvilke problemer man er villig til at leve med. Personligt har jeg det rigtig svært ved at se mine venners franske bulldog gispe efter luft, og lide i sommervarmen. Men de ser jo ikke det, men derimod alle hans klovnerier, og hvor god han er med deres to årige søn.

Haha ja sæt igang! Eller... Mon man ikke kunne få mythbusters til at tage den op?:hmm: Og mange tak :blink:

Uha sikke en diskution du tager hul på, men må indrømme at jeg også er nysgerrig lige på det punkt. For mit eget vedkommende synes jeg jo egentligt at der er meget få racer som bare er kernesunde hele vejen igennnem, så det handler vel om at overveje fordele og ulemper ved hver race. Fx tror jeg ikke jeg kommer til at eje en gravhund. Mine forældre har opdrættet dem, og de er fantastiske. Men en fik en diskusprolaps, og jeg synes ikke man kan byde sine dyr en øget risiko for den sygdom, pga en avlsstandard der kræver en lang ryg.

I den grad! :blink: Hmm æblekerner, tomater og nødder indeholder vidst alle nogle stoffer som er giftigei store mængder. Hvor meget cykelslange mon man skal indtage for at mængden bliver toksisk? :hmm: Lige en opdatering på Tea, hun har det godt, spiser, leger og hygger som hun plejer, så vi slap vidst med skrækken denne gang:lol:

Tak for svarene - har lige talt med dyrlægen også, og symptomerne er opkast og sløvhed, som opstår indenfor et par timer. At hun har kastet op allerede er super godt, forhåbentlig er hun kommet af med selve bærrene:pray: Nu skal hun forkæles med små portioner skånekost resten af dagen, så vi kan holde øje med om hun holder det i sig, og stadigt har appetit. Generelt sagde de at snebær ikke er særligt giftige overfor hunde, og det er sjældent det giver de store komplikationer at de spiser få af dem, hvis ellers hunden kaster op indenfor den første time.

Jeg er lige kommet hjem fra en gåtur med Tea, og af en eller anden mærkelig grund syntes hun, at hun skulle smage på alle de snebær, som lå overalt på stierne, hvor vi gik. Jeg prøvede så vidt muligt at forhindre hende i at sluge dem, men bærrene var seriøst overalt, så der røg altså et par stykker ned:???: (jeg gætter på 5-10 bær, ikke mere) Hvor giftige er de for hunde? Og hvad er synptomerne på forgiftning? Det skal siges, at vi gik tur på tom mave (vi fodrer en gang i døgnet), så jeg gav hende en tyggesnack, så snart vi kom ind for at få noget i maven.. Hun har lige kastet op, men virker ellers hel normal indtil videre.

Tak for linket, det var en rigtig interressant artikel. Jeg synes meget tankevækkende at læse at antallet af bidskader i usa er steget målbart efter milan blev populær. ... Og var jeg den eneste som fandt frem til husky klippet? Det er sgu da dyremishandling på åben skærm:evil:

Det lyder rigtig dejligt! Bliver helt nysgerrigt efter hvad det er for et foder? Og hvordan er det anderledes end de kornfrie fodertyper de har fået før?