LouiVonPoul

Dejligt at hun allerede har det bedre! Det var da også noget af en omgang hun har været igennem.

Avs.. Det må godt nok have gjort ondt, at hun have sådan nogle tænder Vi ved jo hvor ondt det kan gøre i tænderne, men for dælen bette hund. Kom til at tænke hvilke tænder hund har fået fjernet? Om det drejer som fortænder, hjørnetænder eller kindtænder og om det er i over eller undermund?

Det her er Viggo, min dejlige lånehund Når naboungerne leder efter deres bold Den her måtte lige med

Viggo har også tendens til af fare sammen ved høje lyde. Især skammelende lyde som store stykker plastik der blaffer, eller der bliver tabt en cola-flaske. Men det er ikke så slemt mere som det har været, før for han sammen under en stol eller lignende. Jeg har ham ikke hver dag, men når jeg har ham et par dage, så træner vi netop med lyde. Har nogle gode naboer gladelig hjælper mig med at træne og øve med ham. Jeg lader dem stå udenfor huset så Viggo ikke ser dem. Så begynder de med at lave den lyd, når man står med et stort stykke karton og vifter med den (lyden øges selvfølgelig når han bliver bedre til det). Derefter når han reagere på det, smider jeg godbidder rundt på gulvet og lave små sjove øvelser med ham. Personligt synes jeg det hjælper på hans lydfølsomhed at lave små sjove ting med ham. Jeg pylre IKKE om ham, da jeg synes det kan forstærke den adfærd og giver ham en grund til at blive bange.

Molly må være 7 år, vil jeg mene. Jeg skal lige kigge efter. Hvis ikke jeg har, har jeg vist nok et billed af Mollys søster, Chika, hun ligner ikke helt Molly. Melder tilbage når jeg har kigget arkiverne igennem

Collie må han jo så have fået manken af Han er bare flot! Er de andre hundeøre også ej forglemme!

Puha.. Da jeg læste overskriften, tænkte jeg på hundeøre var de nye griseøre. Godmorgen siger jeg bare :stupid: Hold da op, Nissans øre er da bare bare for pjusket! Han ser bare dejlig ud. Min mosters hund er halv schæfer og halv flat coated retriever. Molly ligner godt nok Nissan. Hvad er Nissan for en blanding? Schæfer og..?

Min gamle hund, Ricko en dobermannblanding, elskede bananer. Troede ikke at ville spise det på grund af konsistensen, men for dælen han åd det med velbehag. Det samme med æbleskrog, dem vi havde liggende under æbletræet, åd han også. Vi blev nødt til at fjerne dem, da de pokkers hvepse går i dem. Det samme med gulerødder. Men han ville ikke have clementin, appelsiner og sådan noget. Tror det var konsistensen. Det så så forfærdelig skægt ud da han smagte på en citron første gang. ;D

Din hunds navn: Viggo. Evt. Stambogsnavn:Han har en, tror det er noget med Royal Black eller omvendt. Kælenavn(e): Betterøv, Kampfisken, Viggo-Waggo, Kjælepot, Panik, Tornadoen, Stor Farlig Hanhund. Race/Blanding: Cocker Spaniel. Særlige kendetegn: Den største punkerfrisure og hans hale er sort, men fanen er grålig. Motto: "Kan det spises, la' det spises". Alder: 5, næsten 6 år. Livret: Hjemmebagte oste/peanutbutter muffins og alle bløde guffer. Yndlingslegetøj: Bolde! Bare de kan trille og han kan spurte efter dem. Bedste sovested: Oven på min kugledyne i fodenden af sengen. Tricks du har lært din hund: Alt det med sit og dæk osv, men også vinke, dreje, sove og rulle sig ind i et tæppe, holde en guffer på en udstrækt pote når han sidder og mange flere. Tricks din hund har lært dig: At slappe af og have mere ro i kroppen. Episode hvor din hund var meget dygtig: Han kommer når jeg har brug for ham. Han redder min dag. Episode hvor din hund var meget uartig: Han laver ikke noget uartigt når han er sammen med mig. Ting din hund har ødelagt: Han bor ikke hjemme ved mig, så der har han ikke ikke ødelagt noget. Det din hund er bedst til: Giver mig den ro og selvtillid jeg mangler i hverdagen, når han er hos mig. Ps: Viggo er ikke min hund, men jeg har ham en gang imellem nogle dage, hvor han virkelig er min hund, og ikke sin "mor og fars" hund. Håber det er iorden

Hun ligner en mafia boss med den der tyggestav

Min (låne)hund Viggo, cocker spaniel, traver for det meste med snuden i jorden. Hjemme, når han er ved mig, går han stille og roligt uden den store fart. Bortset fra hvis jeg rejser mig og går og han ikke lige opdager det, kan der godt ske at han komme lidt op skridt/trav indtil han ser mig og smider sig igen. Viggo har den charme at hvis man siger "bettehund-da" går han lidt ned i knæ og "vælter" om på siden. Ellers når han er uden snor, er der kun én vej og det er frem! Det er spurt på højt plan indtil at jeg går den anden vej. Selvfølgelig hvis han har en kammerat på besøg, køre det også bare derudad.

Hold da op der er mange søde og sjove små in-put denne her tråd Jeg ville gerne have lavet "skemaet" om min gamle hund, men han er her desværre ikke mere..

Grim oplevelse du og Barney har haft, ingen tvivl. Jeg har også prøvet det en gang for nylig, hvor jeg var ude med min lånehund Viggo i hundeskoven. Vi kommer ind ad lågen som vi plejer, jeg tjekker lige hvordan det ser ud med hunde, inden jeg slipper løs. Tjekker mest p.g.a at jeg ikke vil risikere at lukke nogle ud, eller de står lige bag Viggo når vi kommer ind. Jeg slipper ham og han smutter hen for at lette ben som det første, man er jo ikke en hanhund for ingenting Der kommer noget susende forbi mig og den her forvokset labradorblanding sidder i flæsket på ham. Viggo går i panik, prøvet at slippe væk, men den bliver ved at gå på ham og det var ikke for sjov. Jeg brøler som bare satan og bryder ind mellem dem. Viggo kommer om bag mig og jeg står og blokere for den anden hund. Ejeren kom så også vadende, ingen grund til hastværk.. Jeg beder ham ret bestemt om at få styr på hans hund. Han kigger på mig og derefter Viggo. "Det kræ der er sgu ikke noget værd, så kan da være for helved lige meget", siger han og peger på Viggo. Så tog han fat i nakken på hans hund og spyttede den største grønhakker efter mig og gik. Der gik klappen ned for mig, at sige sådan noget til mig om min (låne)hund slog mig fuldstændig ud af kurs. Jeg nåede ikke at sige noget mere til ham. Efter jeg havde undersøgt Viggo, det var heldigvis ikke sket noget, og fået ham beroliget lidt var han fit for fight igen. Han spurtede rundt og snuste til alle muldvarpeskudene som han plejede. Vi kommer stadig i hundeskoven og der er ikke noget med Viggo. Han vil ind i den skov og det skal bare være nu! Så jeg vil helt klart give Ascha ret. Det kan ske på en almindelig gåtur eller sågar haven hvis uheldet er ude. Forresten, Viggo er en cocker spaniel

Hvor er de dog dejlige alle de water-dogs. Bare jeg havde billeder af min lånehund Viggo. Han er simpelthen en Cocker Spaniel der hellere vil jage ænder i vand end fugle på land.

Hvor er de smukke. Hvis jeg havde plads, ville jeg gerne tage mig af de smukke tøser. Jeg kender nogle som har sagt farvel til deres border for nogle uger siden. De bor på en gård med kvæg og heste, men kan tøserne magte det, hvis det er? De er udemennesker, meget rolige og har forstand på bordere. De har haft denne race i 25 år efterhånden. De har brugt meget tid med deres forrige hunde og er klar over hvad de har med at gøre. Parret har altid haft to eller tre hunde, så hvis det er bliver pigerne overhovedet ikke skilt fra hinanden. Men det er vigtigt at vide hvordan de reagere på de store dyr.

Hvor er hun da bare en skønhed! Her er et billede af min lånehund, Viggo. Han er kun til at grine af, den lille punker. Vi har lige været i hundeskoven, så frisuren stritter lidt

"Far, far! Far'a! Kom nu, far'a!" :blink: Vil også skyde på opmærksomhed. Især hvis han har fundet ud af, at han får din/jeres opmærksomhed ved at tjatte til dig med poten.

Enig. Det er simpelthen for åndssvagt. Næste gang bliver det vel kampfisk der skal forbydes..

Du har så sandelig ret, uden tvivl. Jeg skal ikke kunne sige præcis hvordan Nikie havde det. Hun havde sat selv i "karantæne", som man kalder det ude på min hjemegn, og det er hun endnu for den sags skyld. Altså kan jeg ikke få nok info omkring Nikie. Det hun ytrede som det første var som sagt om labradorer havde tendens til kræft. Det andet var om engelsk settere også var det. Ved lidt omkring labrador, men ikke om engelsk setter. Moderen var ren labber og faderen var engelsk setter med en 1/3 labrador i sig. Men Birgitta og jer andre ej forglemme, mange tak for jeres indlæg. Jeg vil vise min veninde dette og håbe at det kan skabe mere ro.

Min veninde havde fra starten sagt, at når hun fik hund, skulle den ikke lide, hvis den fik en livstruende sygdom. Nej, jeg ved godt at Nikie ikke ville overleve leverkræften, men det er lidt princippet i det (kan se jeg ikke fik formuleret i tråden, beklager). Det at hun kommer ind til dyrlægen som ikke vil tage en blodprøve, fordi personen ikke mener det er nødvendigt. Det at Nikie måske kunne have sluppet for mere smerte end nødvendigt, plager min veninde grusomt. Fra første besøg til andet besøg gik der ni dage. Medicinen han fik skulle virke inden for 12 dage samtidigt med at han fik skånekost. Han fik det værre og værre så den 9. dag ind til dyrlægen og få taget en blodprøve. Svaret kom dagen efter. Brumbassen Nikie fik sin sidste gåtur i hundeskoven og sov ind samme eftermiddag Veninden ville ikke vide mere da hun fik at vide det var leverkræft.

En god veninde af mig havde en labrador/engelsk setter. Han begyndte med at miste appetitten, men det var ikke noget nyt, når han blev træt af foderet. Derefter mistede han energien, blev slap og havde besvær med at rejse sig. Han havde også problemer med afføringen. Hun tog ham med til dyrlægen og fik tjekket ham på kryds og tværs. Men dyrlægen fandt ikke noget. Nikie fik noget antibiotika og noget mavesaft (mavesyre) neutraliserende. Det hjalp desværre ikke. Men Nikie fik IKKE taget en blodprøve. Mente dyrlægen ikke var nødvendigt! Anden gang fik han en taget en blodprøve, som viste at han havde alt, alt for store levertal. Vidt som jeg kan læse mig til er det omkring de 100. Nikies var 783. Han havde leverkræft, meget fremskreden. Han kunne ikke reddes. Nikie blev 6 år. I dag står min veninde og bebrejder sig selv for at hun ikke insisterede inderligt på den blodprøve. Som jeg kan læse er labradorer også disponeret for kræft. Men er engelsk setter det? Og hvorfor ville dyrlægen ikke tage den blodprøve?