kennel-lowchen

Han sagde da ikke ret meget Jeg kan nu godt lide snuseren

:hjerte::blink:

Hun er 3 farvet... Der er en regler for farver hos de løver.. Pludselig opdager man en ny farve

Men han er jo en hanhund... Du må hellere vente til der kommer en tæve i den farve

:hmm: jeg siger jo de løver overtager verden.. :slem:

Det er jo det jeg gør

Og så lidt af Shakira og Medina..Det er ikkej ordens letteste job at tage billeder på 5 min.

Her er lidt af stritøreren og atticus

Schyyyyyyy ikke et ord om den hund..Den ender med at blive min død.. Enhver kan jo se at det er en chi-blanding :shock: altså bortset fra at pelsen ikke burde blive rigtig :slem:

Men de her 2 mennesker er over 30 år gamle og har i forvejen en datter på 11 år Jeg kan forstå hvis en baby overrumpler et ung menneske..Men "gamle" mennesker som ovenikøbet har et barn i forvejen Men lad os nu se, måske er hunden meget værre end jeg tror..måske ender jeg med at gå fra hus og hjem og sætte alle mine andre hunde til afhentning her på HF :slem:

Jeg vil give MK ret.. En god udstillingshund er en hund der har x-factor... Det vil være den der vinder de fleste gange.. Jeg har set virkelig flotte racetypiske hunde uden show-gen blive slået af udseendemæssigt meget dårligere hunde med show-gen.. For mig vil en god udstillingshund være en der forstår at showe sig selv.. Og de hvalpe der kan det kan man pille ud af kuldet når de er 4-5 uger gamle.. Og det behøver som sagt ikke nødvendigvis være den mest racetypiske i kuldet.. Langt de fleste "fejl" vil du kunne træne hunden til at skjule i ringen. Nu skriver du godt nok at superhandlerne leger og pjatter med hunden i ringen mens dommeren kigger? Jeg kan fortælle hvad vi gør.. Jeg er ingen super hanlder, men jeg er supertræner..Isabella er ingen supertræner, men hun er superhandler.. Jeg leger alt ind i hunden.. Med mig får de signalet hop og springer op i luften.. Vi galoperer i ringen, og jeg "smækker" røv på dem i ringen.. Så snart Isabella overtager snoren er der seriøsitet hele vejen igennem.. og det ved hunden. Den erkendelse kommer for de fleste lige omkring skiftet til juniorklasse, og de har allesammen fattet det inden de bliver :hmm: 1 år (kom lige til at tænke på olymphia ) Vores race er en aktiv race så vi bruger meget bevægelse i ringen,,også når de skal stå stille.. I ringen er det så Isabellas job at holde øje med dommeren hele tiden.. Kigger han på hende så står hunden perfekt... Men så snart obs er væk så bevæger hun hunden.. Den skal ikke et øjeblik tabe koncentrationen om hvad vi laver.. Hver gang dommeren kigger skal hunden, ikke ligne en statue, men en som er på... og undervurder endelig ikke bevægelse i ringen.. Bevægelsen er den der fanger når du bemærker det ud af øjenkrogen.. Og står dommeren fast i valget mellem 2 hunde kan det sagtens være den hund der hele tiden fanger hans øje der vinder. Og som sagt kan du lære en hund ALT.. Bobo fx glider altid en lille smule frem i stå..så vinklingen bliver perfekt.. Han får halen op i perfekt position på signal..og drejer hovedet og logrer med halen når dommeren kommer hen til ham (selvom han faktisk er en ret reserveret løve).. Han retter forben ind på kropssignal.. Og min mening er at når hunden er så opmærksom på dig at den ser din mindste bevægelse og reagerer på den, i det øjeblik går den fra at være en hund i en udstillingsring, til en UDSTILLINGSHUND.. men det får du ikke forærende

Hvor gammel må man max være hvis man er ung?

Du har nemlig ret.. Ejerskabet er forresten stadig mit.. De har ALDRIG fået ham omregistreret, til trods for at jeg har rykket flere gange.. Jeg skal selvfølgelig nok holde jer orienteret om ham løbende Nej han har ikke set mig siden han blev hentet... han skal nok genkende mig jeg har et dirty trick som altid virker..jeg råber babi, babi, biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiisss...Det kan kan alle hvalpe huske fra de var hvalpe her..virkelig mærkeligt

Jeg råber ikke dårlige ejere.. Den eneste virkelige taber her er hunden.. Vi mennesker forstår jo hvad der sker.. Vi kan snakke om det og blive enige om hvad der er bedst for hunden..Eller hvad vi synes er bedst for hunden... Jeg har fuld forståelse for at man ikke kan magte en hund.. Og vil af med den... Men hunden? Han ved ikke at fra på lørdag er hans normale liv slut.. Der bliver han hentet og skal ind i en flok.

Men de ville vel også tage sig af ham da de fik ham.. Men vores liv ændrer sig efterhånden og pludselig er nogen ting pludselig i vejen... En hund tager meget tid..Og det gør en baby også..Hvis man skal prioritere er det vel nødvendigvis hunden der må ryge? Uanset hvor meget hundemennesker vi er så beholder vi da vores baby og smider hunden ud, ikk??

Du har fuldstændig ret i at det kan være svært..Men det jeg undrer mig over er at jeg først hører om det når det er helt ude i tovene..Hvorfor holder man ikke kontakten? Hvorfor slutter man problemmailene med at fortælle at alt går godt og så ikke melder tilbage når det ikke går så godt?Og hvorfor skriver man en mail om at man har de her problemer, kan du evt omplacere ham? ja jeg kan godt omplacere en hund som har alene hjemme problemer... jeg kontakter en dame som jeg ved vil have en hund. Og venter på en lidt ældre herfra..Hun er ikke helt vild med tanken om en hund som har været andre steder, men hvis du siger god for den JAnni.. Pludselig får jeg en kopi af den mail hun har sendt til adfærdsdamen og i mine øjne er hunden ikke i stand til at blive omplaceret hvis de problemer virkelig er rigtige. Og jeg ved godt at hun MÅSKE har overdrevet overfor adfærdsdamen, og MÅSKE har underdrevet overfor mig... Men jeg skal VIDE med 100 % sikkerhed hvad en hund har af problemer hvis jeg skal finde et hjem til den. Jeg tør sq ikke satse mit navn på en hund leveret videre med alene-hjemme problemer og så viser det sig at den måske bider alle eller pisser i alle møblerne.. Folk har krav på ærlighed så de kan har alle prblemer at vælge ud fra.

Stimuleringen tænkte jeg også på..Jeg bor jo på landet, så jeg ved ikke hvad der er rimelig luftetid for en hund i en lejlighed..Han bliver luftet 3 x 30 min hver dag. Altid i snor fordi han jo stikker af. Ingen træning da han er utrænbar..Og ingen legetøj fordi han boller bamser.

Ja rigtig meget øv.. og jeg er spændt at se hvor tosset han er

JA det ender med du skal ansættes i reklameafdelingen Hende kender jeg godt... Hun er af en eller anden besynderlig grund meget glad for mig

På lørdag henter jeg en hund hjem fra en familie som lige har fået en baby... De har ikke overskud til ham mere, selvom han elsker baby og baby ham.. Historien er lang..Hunden 2½ år gammel..og menneskene voksne.. For 2½ år siden hentede hans nye forældre ham heroppe 10 uger gammel. begge studerede og havde 2 måneder fri før skolen startede igen. Som altid gav jeg dem en cd med hvor der også står om alene-hjemme træning. Og sagde husk nu at træne hunden selvom I har ferie hele sommeren.. En fredag i august fik jeg pludselig en mail "vi har glemt at alene-træne..kan han lære det til på mandag?".. Det måtte jeg jo sige at han ikke kunne nå.. I må tage ham med, få en til at passe ham etc. Et par måneder gik og jeg hørte ingenting... Fik fat i dem og alt var fint, men han gøede en del når han var alene.. Prøv at tænde radione sagde jeg..I er sikre på han har lært at være alene? Jo det var de.. Pludselig fik jeg en mail om at det ikke gik..han gøede og hylede..Naboerne klagede.. Hvad gør vi hurtigt? jeg sagde kontakt en adfærdskonsulent og få det trænet rigtigt denne gang.. De spurgte om jeg kendte en god en? jo da..prøv Irene Liljequist.. De kontaktede hende men hun skulle jo have penge for at komme ud :shock: Det var virkeligt alt for dyrt.. De ville tænke over det.. Jeg skrev i ny og næ en mail og spurgte hvordan det gik..JEg vidste jo at de havde fravalgt Irene.. Så en dag læste jeg på hundegalleriet at de havde haft besøg af en adfærdskons. som havde sagt han ikke måtte ligge i sengen/sofaen..Ikke måtte spise før eller samtidig med dem.. At han skulle ignoreres døgnet rundt og kun have kontakt af dem 15 minutter om dagen..Når DE ønskede det.. Jeg skrev igen til dem, men fik ingen svar..Det var jo sådan set også deres hund. Forleden dag fik jeg så en mail med et billede af ham sammen med en lille baby.. Kærligheden lyste nærmest ud af ham :hjerte: En lang mail om hvor træls han var og de havde opgivet ham.. Der var ikke plads til ham hos dem mere.. Han kunne (stadig) ikke være alene, han kan ikke lide gæster, han stikker af når de kalder, kommer aldrig på sit navn, boller sine bamser (selvom han er kastreret), er utrænbar. Jeg fik et chok! Jeg skrev at så måtte han jo tilbage hertil hvis andet ikke er muligt... Hvad ville jeg give for ham?? Ingenting.. ihvertfald ikke før jeg ved om han kan omplaceres.. Ingen penge?? ok de ville lige finde ud af noget andet..Hendes veninde kendte en der ville kigge på ham gratis..En som var ved at uddanne sig.. Næste dag fik jeg en kopi af hvad hun havde skrevet til adfærdsdamen..Og fik et endnu større chok... Hvis bare det halve af det passer så er den hund bedre tjent med en aflivning... Adfærdsdamen ville da hellere ikke kigge på ham gratis, og bad dem også samtidig om at få ham tjekket hos dyrlægen og kiropraktor.. Nej tak ikke flere udgifter på ham... Hvad så? JEg skrev at jeg stadig gerne vil tage ham tilbage, han skal hvertfald ikke sættes i den blå avis... Jeg henter ham på lørdag, og så må vi tage den derfra...

Nånånånå..jeg skal se om jeg kan få taget nogle senere i dag..Sådan helt nye.. Hvad siger Lille Louie??? :slem:

Hvor er han bare dygtig!! Jeg forudser mange flere løver sendt til Åbybro det næste år..HAn er en god repræsentant for racen

Nu er det jo ikke allle der straks går grassat med en sakss :damn::damn: snai snap og så var det skæg væk, snip snap så røg pandehåret :stupid: Skam dig, Sonja

Jeg synes ikke du er pylret.. Jeg ville under ingen omstændigheder aflevere mit dyr og hente det igen senere... Jeg fravalgte en supersød dyrlæge fordi han sagde at jeg ikke kunne være til stede under operationen. Jeg kunne aflevere hunden om morgenen kl 8 og hente ham midt på eftermiddagen. Så ringede jeg rundt til områdets andre dyrlæger og fandt en som sagde at hvis jeg ikke dejsede om kunne jeg godt være der og kæle hunden. Hun mente nu ikke det havde nogen betydning for hunden. Den mening har hun efterfølgende ændret. Ingen af hundene har haft problemer med dyrlægen efter operation (heller ikke ham der vågnede midt under kastrationen) og det er hun nu sikker på har noget at gøre med at jeg er der. Og jeg er aldrig dejset om Tænker tit på hvad den anden dyrlæge efterfølgende har tænkt.. Det år lagde jeg ca 100.000 kr hos dr. dyr, og næste år var jeg flyttet over til konkurrenten. Så jeg synes bestemt du skal holde fast i at du som minimum skal være der mens h*n bliver bedøvet