Hop til indhold

Retrieveren

Members
  • Antal indlæg

    1.311
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Retrieveren

  1. Det står da bare at hunden villigt skal lede føren ud til figuranten. Plejer du at gå ind til hunden eller stoppper du 5 meter væk når hunden har nået figuranten?
  2. Tak for din forklaring. Mit problem er at selvom jeg holder igen i linen, så synes jeg stadig at han får et lille ryk, fordi jeg simpelthen ikke kan holde ham. Han sætter jo afsted i galop. Og efter det lille ryk, så trækker han jo alt hvad han kan, og der kan jeg ikke gå "normalt" efter ham, og holde naturligt igen, for han er bare SÅ stærk. (Selvom han nu ikke er et skrummel :blink:). Jeg vil så hellere at han traver ud til figuranten med linen på, altså stadig i stram line og stadig så han trækker lidt, men det bliver jo ikke med helt samme iver, og jeg kan bedre holde ham. Men en jeg trænede sammen med, mente at hunden skulle give alt hvad den har for at komme ud til figuranten. Åhh synes det er lidt noget rod. Synes bare ikke at det bliver særlig godt ud mod figuranten med den lange line. Ved godt det har noget med træning at gøre osv. men har simpelthen så svært ved at se øvelsen for mig inde i mit hoved. SPECIELT den del med snor ud til figurant. Kan ikke rigtig se hvordan det kan blive flot og fungere når jeg skal gå og 29 kg. hund skal spæne/trække. Så vil rigtig gerne se en video så jeg får en ide om hvordan det ser ud når andre gør det, og jeg derved kan få nogle ideer og få et billede af hvordan jeg gerne vil have min hund til at gå ud til figuranten.
  3. Det må man jo ikke :-( man SKAL jo gå ud til figuranten, men hunden skal jo helst spæne afsted, og så skal man bare holde igen. Og det er så der filmen knækker for mig, for enten er min hund for stærk, eller også er jeg for svag, men hvis han skal trække alt hvad han kan, så kan jeg altså ikke holde ham og gå lige så stille samtidig :-/ Cs-dumle: har set den, men mener ikke hun har 5 meter line på homer i videoen... er dog lidt i tvivl.
  4. Er der nogen som har nogle videoer liggende af en færdig bringsel øvelse? Synes virkelig ikke jeg kan få momentet til at køre med at hunden har den lange line på, og skal trække ud til figuranten Det bliver noget værre rod, da han er en stor hund, jeg har svært ved at holde ham, han får nærmest et ryk i snoren osv. Vil rigtig gerne se hvad andre gør. Altså fra det punkt hvor linen er sat på, og ud til figuranten.
  5. Den kræver selvfølgelig noget tilvænning præcis ligesom halsbånd og sele gør. Kleo: er enig! Under træningen kan den dog være et godt hjælpemiddel så ikke hunden får succes med at nå derhen hvor den gerne vil.
  6. Jeg brugte den også af og på færgen i sommers, hvor han skulle forbi mange mennesker og andre hunde der skældte ud på ham,på en smal trappe. Det gik nemt og smertefrit, og så snart vi havde fundet os en plads fik han den af. Så færgeturen blev en god oplevelse for os alle
  7. Hehe så sætter du hende bare til at læse bogen Måske kan du evt. prøve at klikke hende for ting hun gør naturligt i løbet af dagen? Så kan hun måske generalisere det ud senere. Det er vigtigt at hunden ikke hver gang får 1. klik for en ting, 2. klik for en anden ting osv. eks. så startede min hund altid med at tilbyde en sit og så en stå. Og jeg klikkede for dem hver gang, og så først på 3. bød han ind med noget andet. Sådan var det i lang tid. Man skal helst prøve at veksle så det ofte er forskelligt hvad hunden får sit klik for. Hvad er der sket når hun er gået i stå? Har du så hjulpet hende til noget? for i så fald er hun jo netop blevet belønnet for at være passiv. Jeg ved godt det er rigtig svært at komme igang. Hmm hvad med håndtarget, potetarget og sådan noget? Kunne det være noget du kunne klikke for? Og ellers så prøv om du kan finde ting hun gør i hverdagen du kan klikke for. Det kan være hvad som helst som hun gør af sig selv. Jeg ved heller ikke om det vil virke for jer, det er bare et forslag. Men det kan være svært at komme igang.
  8. For mig handler det ikke om at hunden ved den ikke må trække. Det handler om at den finder ud af at det ikke kan betale sig, og at det kan betale sig at gå pænt i snoren. Men det må jeg hellere holde min mund med, eftersom det endnu ikke er lykkedes med egen hund
  9. Det her bliver lige mit sidste svar - vil ikke spame rally tråden mere Du kan helt sikkert sagtens have ret i at der er forskel på om hunden er "ren" klikkertrænet, eller ikke. Og jeg siger slet ikke at Amocca skal gøre det på den måde, det var mere fordi vi var kommet ind i snakken, og så vil jeg lige skrive det jeg havde fundet ud af Jeg arbejder efter at hvis hunden laver mere end to fejl, så går jeg tilbage i mine kriterier. Ang. at sende til figurant så arbejder jeg lige nu kun med momenter. Den er slet ikke kædet endnu, der er ikke stimulus på, og han starter ikke fra pladsposition. Vi har blot været ved at forstærke vores svage led, løb til figurant og tag bringslet i munden. Også derfor han bliver klikket og belønnet ved figuranten. og så trækker jeg mig lige, så tråden kan komme tilbage til dens oprindelige emne: rally. (Camilse du skal være velkomme til at sende en PB eller andet, synes bare ikke vi skal stjæle mere at trådens indhold )
  10. Velbekomme Det vigtigste synes jeg er at hunden ikke lader være med at trække fordi det gør ondt at have den på. Barney trækker stadig med den på, han kan bare ikke trække så hårdt at han kan få succes med at nå til dameplet :slem: Hvis hunden lader være med at trække fordi det gør ondt (selvom det har JEG personligt ikke oplevet), så vil jeg lade være med at bruge den. Det skal jo ikke være nogen straf for hunden. Ligesom hundesnoren skal den bare være et hjælpemiddel.
  11. Hvis du gerne vil have mere initiativ så tænker jeg at det kunne være en fordel at styrke hende i den smule initiativ hun selv tager. Altså forstærke hende (klikke eller sige dygtig) for alt hun selv prøver. JEG synes det kan være lettest i starten at have genstande. Noget at træde op på, kigge ned i en kasse, samle noget op, target på musemåtte osv. Bare sørg for at klikke hende for en masse forskelligt. Sådan at hun finder ud af at det faktisk kan betale sig at prøve en masse ting og tage initiativ. Du kan også prøve uden ting, og så bare se om du kan få hende til at tilbyde noget foran dig. Bare sørg for at det er forskellige ting hele tiden, når det er initiativet du gerne vil forstærke. Sørg for i starten at det er nemme ting, så hun hurtigt får succes. Så får hun langsomt mod på flere og flere og sværer opgaver, fordi hun opbygger en selvtillid til sig selv, og en forventning om at hun godt kan løse opgaven. Det kan være lidt svært at komme igang, men ud fra dine videoer, synes jeg du virker dygtig og kreativ, så er slet ikke i tvivl om at du nok skal finde på nogle ting at forstærke hende for. Og det må være ALT mulig du forstærker for. Håber du finder en løsning som passer til jer, og som hjælper hende til at tage mere initiativ
  12. Jeg brugte den i en periode til Barney når vi var på fremmede areal. Jeg har virkelig forsøgt at lære ham at gå pænt i snor, men det er ikke lykkedes mig, til trods for at jeg virkelig har prøvet meget. Så jeg har erkendt at jeg ikke kan finde ud af det, og at jeg jo så må leve med at min hund trækker i snoren. Derfor har han også altid sele på, for han skal ikke bøde for at jeg er et fjols. Jeg brugte haltien da han var i en ung-hunde-alder, var over de 25 kg. og gik lige nøjagtig den vej han vil, for jeg kunne ikke holde ham når først han havde sat sig for at komme derhen hvor eks. en tæve havde tisset. Så for at han ikke skulle få succes med det, brugte jeg den en ganske kort periode, til han havde fundet ud af at man ikke kunne komme hen til stedet ved bare at ligge alle kræfter i. Derefter gik jeg igen tilbage til sele, og kunne så lidt bedre holde igen, fordi han ikke havde fået alle de succer med bare at trække hårdt nok. Så brugte jeg den sidste år på sommerferie. Da var han godt et år, og det var rigtig svært for ham med fremmede områder. Så han fik den af og til på, hvis vi skulle gå steder med mange mennesker, eller på steder hvor det var vigtigt at han var under lidt mere kontrol end i selen, hvor han stadig kunne finde på at springe frem engang imellem. Derudover brugte jeg den i december til vores jule-gåtur. En masse hunde, 1 time i fremmede skov = hund der trækker meget voldsomt! Så alternativet var at han måtte blive hjemme eller komme med i haltien (ja stakkels hund at hans ejer så så inkompetent). Han kom med i haltien og havde en fantastisk tur. Faktisk synes jeg det var mere humant end de hunde som var afsted i et halsbånd og trak i det hele turen. Jeg havde fået en skulderskade, og kunne ganske enkelt ikke holde til at gå med ham, uden han var i haltien + at jeg faktisk var i tvivl om jeg vil kunne holde ham med alle de tisse-pletter vi skulle modstå fristelsen af. Men ellers bruger jeg den aldrig mere. Han er oftest bare i sele, på nær til træning hvor jeg bruger halsbånd. Vores daglige gåture går han nogenlunde. Han kan godt trække lidt, men ikke sådan voldsomt, og jeg hænger ikke efter ham. Fordelen er at hunden ikke får succes med at trække, så den er et super godt træningsredskab hvis man kan have svært ved at holde sin hund. Barney lavede pludselige "udfald" mod noget han gerne vil snuse med, og det kunne jeg ikke stå imod. Ulempen er at den må alt andet lige være mere træls for hunden at have på, end sele og halsbånd. Jeg har dog ikke oplevet at den på nogen måde har virket til at gøre ondt på hunden, og slet ikke at den lukker luftvejene. Hunden kan også sagtens trække alligevel (min kan i hvert fald), men han har bare ikke så mange kræfter i hovedet, så han får ikke succesen. Jeg synes ikke han virker generet af at have den på, men det er klart at den er beregnet til at hunden går stille ved siden af dig, og ikke at hunden skal snuse osv. så synes jeg den er i vejen. Derudover synes jeg man skal bruge en forholdsvis let kabinhage, for ikke at det bliver ubehageligt for hunden. Og så havde jeg ALTID snoren i både selen og i haltien, så ikke alt trækket gik i haltien. Og jeg holdt ALTID kun igen i haltien, jeg trak ALDRIG tilbage i den. Så jeg brugte den som en "stopper" hvis man kan sige det sådan. Og så løser den ikke problemet for dig. Den er bare et redskab til at hjælpe med den træning, man er nødt til at ligge i gå-pænt-træningen. Jeg synes den kan være brugbar i en periode og til træning af en bestemt ting. Jeg synes ikke det er en hunden skal bruge fast over længere tid, ligesom eks. sele. Det bedste vil selvfølgelig være at lære hunden at gå pænt, og jeg forsøger også stadig. Men hvis man ligesom jeg åbenbart er en torsk til det, så kan man få brug for lidt ekstra hjælp i en periode. Og så længe det ikke gør ondt på hunden, lukker luftveje eller hunden lader være med at trække pga. ubehag, så ser jeg ikke noget galt i at bruge den. For mig så virkede den ikke til at hunden lader være med at trække. Men man kan stoppe hunden, og bliver ikke rykket med fremad så den får succes. Håber det giver mening
  13. Så fik jeg undersøgt sagen. Altså der er faktisk en forskel. Ved at bryde så forventer man at hunden prøver noget andet. Og det er vigtigt at gøre i indlæringsperioden. Selvfølgelig skal man ikke bryde hele tiden, men hvis eks. hunden giver sig til at halse, men man prøver at få en anden adfærd frem. Der hvor man kan sige fejl er når hunden eks. har lavet fremadsendelsen rigtig mange gange, og den så prøver om den kan stoppe lidt før tid, for hurtigere at få godbidden. Da kan vi sige fejl, sådan at hunden finder ud af at det ikke kan betale sig at prøve at "snyde", det giver ikke godbidden hurtigere. Snyder hunden igen, må vi tilbage i vores kriterier. Den risiko der er ved at sige fejl i forhold til at bryde, er at fejl er en stimulus, og ofte så bliver det en stimulus for det hunden er i færd med. Vi siger det jo i det hunden laver fejlen, fuldstændig som vi vil sætte stimulus på en adfærd. Eneste forskel er at belønningen udebliver. Eks. så har jeg brugt den da jeg på et tidspunkt lavede løb til figurant og barney vil tage bringslet i munden på vej ud til figuranten. (Han meldte ikke for tidligt, han vil bare lige være klar med den i munden når han kom derud). Der sagde jeg fejl til ham, og kaldte ham hjem. Så han har nu et billede af at fejl betyder "vend om og vend tilbage til fører". Da jeg så holdte min dumme mund lukket, og idet han tog den i munden i løbet, vendte figuranten sig og gik sin vej. Så stoppede han faktisk op og undrede sig over hvad pokker der skete, og hvorfor han ikke kunne få sin belønning. Så han TÆNKTE mere over fejlen ved at adfærden blev brudt, end ved at jeg sagde fejl. Derudover så risikere man at hunden bliver mere passiv hvis man siger fejl, end hvis man bryder. Spørg mig ikke hvorfor, men jeg kan faktisk se det på min egen hund (som jeg nu har fundet ud af at jeg har sagt fejl til alt for meget), og jeg prøvede det på egen krop, og der skete faktisk det at vendte min træner sig om så prøvede jeg videre, hvorimod at hvis han sagde fejl til mig så blev jeg mere passiv (prøvede det inden jeg vidste at det var det der skete ved det). Så der er altså forskel, selvom JEG stadig synes den er lille og det er svært helt at forstå. Men jeg lærer det vel en dag Det mest utrolige er at jeg synes at jeg kan se det i min hunds træning. Godt vi fik denne snak så jeg blev opmærksom på det Og jeg beklager hvis det er dårligt forklaret, synes det er svært at forklare på skrift. Jeg måtte selv prøve det, før jeg fik en ide om forskellen. Er stadig ikke helt sikker på at jeg har 100 % styr på det.
  14. Tusinde tak fordi I har givet jer tid til at svare. Barney er jo vant til at være meget i bilen, og kan snildt sidde 2 timer mens jeg eks. træner hold, eller i klubben efter træning. Synes det er lidt længe, men han plejer bare at krølle sig sammen og sove. Enten har han et stort bagagerum eller også har han sit store hundebur, og så selvfølgelig sin babydyne :blink: Og når vi træner skiftes vi jo altid til at have hund ude, så i løbet af en time, eller 5 kvarter, er han ude halvdelen af tiden, og i bilen halvdelen af tiden. Ude ca. 10 minutter af gangen, og i bilen 10 minutter af gangen. Når vi er på kursus ligger han også i bilen fra 8.30 - 17.00 hvor han bare er ude når han skal lave noget, eller i de små pauser hvor han lige strækker ben. Men synes det er svært om det er bedst lige at kigge til ham og tage ham ud i 2 minutter, eller om det er bedst at lade ham sove uforstyrret. Tjekker dog altid om han fryser her i vinter, for det har han tendens til. Han efterlades heller aldrig uden dækken her i de kolde måneder. (Måske derfor han nemt fryser, men jeg er en pylder hundeejer ). Kan se at det minder meget om jer andre. Kan bare ikke lade være at få lidt dårlig samvittighed når han har ligget der længe, men det er måske bare noget pjat. Ofte tager jeg ham ikke med når jeg skal træne hold, fordi jeg synes det er synd han bare skal ligge så længe i bilen. Men måske han hellere vil med? han er jo ude og træne lidt inden, og træne lidt efter og så får han lov at snuse hele pladsen af til sidst. Det gør han jo ikke hvis bare han er hjemme. Det skal lige siges at han ikke er ked af at være i bilen. Han gøer lidt i starten (ikke hvis vi holder i byen, kun hvis vi holder et sted med natur - altså med udsigt til gåtur/træning og lignende.) Det ser jeg bare som en ivrighed, og det går som regel over når han har været ude et par pas. Og som regel er det kun lige når man går fra ham, så plejer han at få holdt igen. Og CBK: du må gerne spame min tråd synes faktisk ikke det er spam, men et ganske relevant spørgsmål som fint hører hjemme i den her tråd
  15. Kan kun erklære mig enig
  16. Du har helt ret i at selve det at sige fejl og så det at bryde minder meget om hinanden. Mener bare helt bestemt at der er en forskel. :hmm: nå det vil jeg undersøge nærmere og så vender jeg tilbage. Bliver nemlig selv helt i tvivl nu
  17. Hvor længe synes du maks en hund skal sidde i en bil? Altså vi snakker om at hunden har passende dækken på, så den kan holde varmen. Derudover hvor meget plads skal hunden have? Skal den kunne stå helt oprejst, eller det det nok at den kan ligge behageligt uden at føle sig klemt i bilen/buret i bilen? Tænker bare at på kursusdage, konkurrence dage osv. sidder hunden jo meget i bilen. Ved godt det også er hvad hunden er vant til. Hvor længe synes du en hund kan sidde i en bil (med rette temperatur), uden at det er synd?
  18. Mange tak for dit indlæg Jeg vil også have hunde som nemt kan håndteres af dyrlægen, mærkes igennem på skuer, et barn der kommer tæt på osv. Så kan sagtens forstå dig. Synes det er en vigtig del af omgangen med hunden.
  19. Jeg er uenig med dig i at det er lokning. Men jeg er enig i at det er en hjælp der skal pilles af igen, forholdsvis hurtigt, ligesom alt andet hjælp. Og så synes jeg der er kilometervis forskel på et låg med en godbid, og en person. Jeg bruger det kun i starten til ny-indlæring af slalom, da det her er svært at bruge anden form for target, som jeg ellers gør når jeg laver fremløb. Ang. shaping så kan vi kun være enige. Jeg shaper ikke min slalom, jeg baglænskæder, hvilket er noget helt andet. Så er helt enig med dig. Ja grundfærdighederne er anderledes til agility (eller til DcH programmet), men nogle af dem er jo de samme. Jeg synes bare hun fysisk flytter hunden om på plads, og den LIGNER en der ikke synes det er rart. Dermed ikke sagt at den ikke synes det, videoen kan jo sagtens snyde, og samtidig er jeg slet ikke inde i den træningsform med at være "hård" ved hunden, så derfor bliver jeg nok også lidt snydt Tak for jeres spændende synspunkter og tak for forklaringerne med at være "hård" ved hunden
  20. Det skal så også lige siges at selvom det var let engelsk, så er mit engelsk ikke det bedste, så kan også nemt ske at jeg har misforstået noget Men det er måske også bare fordi jeg er vant til at arbejde med maks 2 fejl, og så ned i kriterier. Så det er lidt anderledes at hunden kan prøve mange gange før det bliver rigtigt. Man tak for forklaringen. Og udelukker stadig ikke at det er mig der har misset et eller andet med min mindre gode sprogside
  21. Synes bare at hun sagde på et tidspunkt at det var vigtigt ikke at gå ned i kriterierne. Senere i videoen gør hun det dog, da udfordringen alligevel er blevet for stor. Synes bare hunden får lov at lave utrolig mange fejl INDEN hun går ned i kriterier, og det er jeg ikke helt enig i. Men sådan er vi jo heldigvis så forskellige
  22. Kan desværre ikke lige like, men tak for dit indlæg
  23. Åhh nu kan jeg ikke lige like dit indlæg :-( Tak for det - så giver det bedre mening Ihh hvor bliver jeg klog idag rart at høre hvad der ligger til grund for det hun gør i videoen - godt I kan opdatere mig Jeg laver nemlig den eksplosive start på en lidt anden måde, så havde vist ikke lige hørt om den her måde før
  24. Jeg mener bestemt ikke hun baglænskæder, idet hun både belønner midt i sin kæde, samt sætter led på EFTER hinanden og ikke før hinanden. Men at metoden KAN baglænskædes er en helt anden snak Derudover så har hun legetøjet i hånden og kaster det, før hunden er ude af slalom. Og så står hun ikke stille, samt hun har et go-signal på. Det er ikke det som JEG kalder shaping. Jeg siger ikke det er forkert, men jeg mener ikke at det er at shape, som jeg forstår shaping begrebet. Jeg mener ikke jeg bruger lokning. Godbidderne er ikke synlige, figuranten har aldrig været spændende eller lokket hunden ud til sig. Hunden fandt ved et tilfælde ud af at det kunne betale sig at gå hen til den person der stod der. Det lærte han allerede som hvalp. Fuldstændig som at bruge trækkere i udslagene i løbearbejdet til rundering i A og E. Selvfølgelig har trækkeren belønningen, men hunden er aldrig blevet lokket derud. Og figuranten er jo fuldstændig passiv, indtil hunden har været aktiv. Derfor mener jeg ikke det er lokning, på den måde som jeg forstår lokning. Jeg ser det mere som et target, lidt som musemåtten, men et target som bare er lettere at flytte hurtigt (hvilket er vigtigt i starten af indlæringen på slalom). Man kunne også bruge musemåtte. Hunden må bare helst ikke opdage at target flytter sig en smule for hver gentagelse, derfor er det lettere med en figurant. At tage kontakt til figurant er den 19. grundfærdighed i lydighedstræning i teori og praksis. Læs blandt andet om den på side 433 Jeg er fuldstændig klar over at vi ikke har defineret hvad lokning, target, shaping osv. er. Derfor jeg blot skriver hvad JEG tænker når jeg bruger de begreber.
  25. Ok mange tak for svar Er bare ikke helt sikker på at jeg forstår hvorfor man ikke må gå ned i kriterierne. Man er jo lynhurtigt tilbage ved hvor det gik galt, hvis bare man repetere et par gange, der hvor det gik godt, og så får hunden succes, frekvensen er høj, og motivationen må alt andet lige være højere ved hunden tænker jeg. Men det kan da være jeg tager fejl Men mange tak for svar, dejligt at I gider give jer tid til at svare herinde. Og tak for en spændende snak og rigtig dejligt at høre om erfaringer fra nogen der selv har prøvet det. Står ikke selv og skal bruge det lige nu, men alligevel spændende at høre Det eneste jeg ikke håber der er nogen som kopiere direkte fra videoen er hendes håndtering af den unge border collie, på bare 14 måneder. Da hun skal have den om på siden af sig (mest i starten af videoen), flytter hun den (meget voldsomt, synes jeg) fysisk derom. (Og så undre hun sig over at den ikke så gerne vil aflevere legetøjet til hende ), og resten af videoen bruger hun meget at starte hunden i halsbåndet. Ved godt at det kan tænde nogle hunde, men synes det ser lidt voldsomt ud i videoen. Men måske er jeg bare meget sart på det område. Er der andre der har tænkt over det?
×
×
  • Tilføj...