Retrieveren

Jeg må være en af dem der træner "kedelige" ting med min hund, som ikke skal bruges i det vrkelige liv. Vi træner DcH programmet, og da vi er rykket op i klasserne, er der hele tiden nye øvelser at arbejde på. Herunder spor og eftersøgning. Så træner vi agility og har gået en enkelt rally konkurrence. Vi træner en del på gåturen, med indkald, søg osv. Men det er mest for hyggens skyld. så træner jeg en masse kropslontrol (med hunden, ikke mig ). Dette finder jeg vigtigt for at undgå skader og for at hunden bedst muligt kan udfører øvelserne i konkurrence (både lydighed, agility og rally). Så styrketræner jeg min hund, for at han kan holde til det hele. Så træner jeg en masse fjollede kæder, udelukkende for at finde vores svage punkter, forstærke dem, men også for at gøre min hund meget dygtigere og lærer ham at arbejde koncentreret længere tid. Jeg har forsøgt at bruge ham til det han er avlet til, men på trods af dygtige jagt forældre der både bruges praktisk og i vinderklassen på markprøver, så nægter han at opsamle fugle og kaniner. Han samler alt andet op når vi træner, også nøgler selvom han ikke synes det er så rart. Men ikke vildt. Så vi nøjes nok med lidt dummy træning engang ude i fremtiden. Når jeg har været til en konkurrence går jeg nærmest altid smilende og glad hjem, for det betyder meget for mig at min hund har været sød at have med på dagen og har opført sig pænt på konkurrence pladsen, og det gør han heldigvis altid. Så det er vigtige kompetencer for mig. Jeg bliver aldrig færing med at træne, og min motivation er følelsen det giver når tingene lykkedes. Eller når jeg på forhånd kan sige hvordan mon hund vil løse en given opgave fordi jeg kender ham så godt. Men alt i alt så er det vigtigste for mig at vi hygger os sammen, uanset hvad. Jeg er ikke det store konkurrence menneske, altså jeg går i konkurrencer og synes det er sjovt, men det gør ikke noget at vi ikke vinder. Sidst vi var afsted kom en tilskuer og sagde at hun havde fået tårer i øjnene af at se vores stuedressur. Det gjorde mig virkelig glad og så var alt andet nærmest ligegyldigt for mig. For mig handler det om godt hundearbejde og kan vi vise det, så er jeg glad, uanset point så det vigtigste for mig er at min hund har en god fysik, sim vi arbejder aktivt på, og at han er velfungerende i alle situationer han optræder i.

Jo jeg kan godt dele lidt af mine erfaringer. Min hund fungerer absolut ikke kornfrit. Enten optager han ikke maden, eller også begynder han at kaste op hver dag, bliver sløv osv. Han er en Golden men en mere kræsen en af slagsen så vi var MANGE slags foder igennem før vi fandt det han kan lide. Han vil helst have heste varianten fra kogsmoor. Jeg har nu købt lam og er spændt på om han også er vild med den. Min teori er at hunde, ligesom mennesker, selv kan mærke hvad de har brug for og derfor "vælger" foder efter det. Nogle alt ædende hunde er dog undtagelser hvis jeg mangler en håndfuld godbidder til gåturen, så tager jeg ofte bare en Skive rugbrød i lommen og brækker i små stykker, ligesom han tit får en bid af vores mad når vi spiser, hvilket også betyder at han får brød der. Sådan fungerer han bedst. Jeg tror ikke at man skal vælge foder hvor korn er den største del af ingredienserne. Men jeg tror heller ikke der sker noget ved at korn er en del af foderet. Tværtimod fungerer min hund i hvert fald ikke på foder uden korn. Men kig på din hund og prøv dig frem. Det er så individuelt.

Du kunne evt. Få hende tjekket igennem af en hundefys. Måske går hun med nogle låsninger. Er hendes hjerte tjekket? Hvis ikke der findes nogen fysisk grund kan det jo også være at hun blot er sådan? Jeg tænker dog at hvis hun altid går en time i snor, så er hun jo ikke vant til at være i top fart i længere tid af gangen og så bliver hun måske hurtigere træt når hun så slippes med andre hunde? Er hun tynd og spinkel eller er hun lidt tyk? Ikke at du skal stå til ansvar, men hvis hun er bare lidt for tyk, kan det faktisk gøre en stor forskel. Jeg kan mærke forskel på om min hund vejer et kg. For meget eller ej, og han er altså en hund på 30 kg, så procentdelen er væsentlig mindre end hos en cocker der måske vejer et kg. For meget. Deraf min tankegang om vægten

Og nå ja, så hendes vægt og form. Kan du nemt mærke hendes ribben?

Min første tanke er anaplasmose? Er hun tjekket for det? Og ja ellers lungeorm, er det tjekket? Og har I taget en blodprøve der viser alle hendes værdier på organer? Ved godt du skriver at alt er tjekket, men dette er de første steder jeg ville sætte ind, så vil lige høre ad

Jeg tænker enten en af retrieverne eller en af hyrderne. Jeg har selv retriever, så kan bedst udtale mig herom. Min hund bliver på grunden uanset hvad. Når vi er på camping så bliver han også lige ved campingvognen, og går ikke udenfor vores plads uden snor og hegn. Han kan sagtens springe over lågen ud af haven, men har aldrig gjort det. Er der hegn så respektere han det, uanset størrelse. På gåture har han en lidt stor radius, men bliver hos os, indenfor den radius. Da han var yngre gik han meget på fært og måtte derfor gå i lang Line i lang tid. Han kan gå frit sammen med katte, får, køer, heste og høns, samt vores chinchilla. Han har en forkærlighed for harer og rådyr og kan finde på kortvarigt at løbe efter dem. Tror dog det skyldes at han ser dem så sjældent. Så vi dem tit ville jeg tro at jeg kunne træne mig ud af det, ligesom jeg har gjort med katte og de andre dyr. Altså alt det ovenstående har selvfølgelig krævet træning og tid, og min kunne som unghund ikke løbe frit. Det kan han godt idag. Alt efter hvor meget tid I vil bruge på træningen. Så kan I vælge hund efter det. Min var 2,5 år før han kunne løbe frit med et stabilt indkald og uden at gå på fært. Vælger man labradoren er den typisk tidligere moden. Flatcoated er ofte senere moden, men kunne måske også være et bud. Kender ikke denne race så godt, så der må andre på banen. Med en retriever gør du mange ting let for dig selv. Meget let, for retrieveren (af de rigtige linjer) er en let hund at træne og arbejde med. Siger hende der også har haft en klienter munsterlænder. Jeg håner at nogen ville byde ind med nogle af hyrdehundene, for tænker også at de kunne være et godt bud. Overvej måske pelsmængde og type i forhold til meget sne? Held og lykke med jagten

Hej Ts. Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med valg af race, da jeg ikke kender de to racer nok til at udtale mig, men vil bare sige at jeg synes det er nogle gode overvejelser du gør dig, og det er godt du er ude i meget god tid. Til gengæld har jeg nogle andre tanker til dig. Jeg fik selv hund da jeg var meget ung, men jeg har ikke et øjeblik fortrudt det! Ja fremtiden er usikker, men hvor mange hunde er ikke til salg på gul og gratis, fordi de er blevet til skilsmissehunde? Et par i vores by boede i et fantastisk hus. En dag udbryder der brand, og huset skal renoveres, hvilket vil tage et halvt år. De bor nu et andet sted med deres hund (som heldigvis blev reddet ud af en vaks nabo). Der er ingen garantier her i livet, ej heller hvor man skal bo, og at man er godt etableret er jo ingen garanti. Jeg synes ikke det har været svært at finde steder vi kunne bo med hund, men nu bor vi heller ikke lige midt i storbyen. I dagligdagen har jeg sjældent brug for hjælp til pasning, og synes det fungerer fint, og som du skriver kan din mor eller søster passe hvis du har brug for det. Jeg har ikke oplevet problemer med at have hund, selvom jeg var ung og ikke anede hvor jeg skulle hen i verden, eller hvad jeg skulle lave. Så hvis man prioriterer at have hund, så synes jeg ikke det er så vanskeligt. Og min hund har været mindre alene mens jeg har studeret, end han kommer til, når jeg får fast arbejde. Held og lykke med projektet, jeg håber, at du finder den helt rigtige hund

Sådan har jeg indlært slalom med min nuværende hund idag er det hans yndlingsforhindring og han laver sjældent felt i den. Desuden sætter han altid farten op ved den og bliver mere tændt (og ja han er generelt hverken hurtig eller lader sig presse på banen ). Det tog ham lidt tid at fatte de to sidste porte, men da først han havde forstået det, kunne jeg hurigt sætte flere og flere porte på. Fordelen var at han blev ret selvstændig på forhindringen og han forstod den hurtigt. Klart en metode jeg vil anbefale, i hvert fald hvis hunden er vant til at arbejde med shaping og baglænskædning. Jeg havde forresten en hjælper for enden. Først strategisk ud for den sidste port, men inden eg satte fler porte på, flyttede jeg hjælperen længer og længere til den "forkerte" side. Så selvom det var lettest at løbe direkte til hjælperen, skulle han tage sidste port. Da han kunne det, satte jeg en port mere på. Hjælperen var selvfølgelig den der belønnede. Da han kunne tage flere porte, pillede jeg hjælperen af, og kvalitetssikrede selvfølgelig med hjælperen stående alle mulige steder, samt en bøtte med mad alle mulige steder. Jeg synes metoden er god, og har altså brugt den til en helt ny agility hund med stor succes

Tænker det måske er vigtigt at påpege at hunden jo ikke er en sund og rask hund mere. Det er en hund som er blevet gammel og som ikke længere kan lege bold og gå lange ture. Måske er det netop nu hans liv skal slutte - imens det er gode minder og et aktivt liv at sige farvel til. Personlogt synes jeg at for mange holder liv i deres hunde længe efter livskvaliteten er faldet drastisk. Jeg synes ikke der er skam i at sige farvel til ham nu. Han har haft et godt og langt liv og du giver ham jo en værdig afslutning imens han stadig er nogenlunde frisk. Få ham godt smertestillet og giv ham en god sidste tid, hvad end det handler om en dag, en uge eller en måned. fuld respekt for din beslutning og alt dit hårde arbejde for at give din hund et godt liv.

Man anbefaler vel ikke rigtig svømning mere til skadede hunde, fordi man ikke kan kontrollere deres bevægelser. Der er waterwalken vel mere anvendt? Min hund svømmer fra februar til oktober/november i søen. Ud og hente bold og ind igen. Jeg tror heller ikke svømning i lang tid er sagen, da de bruger mange muskler på det. Specielt i det kolde vand skal hunden bruge meget energi på bare at holde varmen og det er rigtig hårdt for musklerne. Jeg har selvfølgelig ingen faglige kompetencer, men tænker at interval må være det bedste, når musklerne bliver brugt så hårdt som de gør i svømning (og endnu mere hvis vandet er koldt). Sådan har jeg gjort. Ellers er langsom gang op og ned af bakker rigtig god træning. Det giver også lidt til os mennesker

Jeg er nok ikke helt nok inde i det der avl til at kunne have en veldokumenteret mening. Nu har jeg selv det man kalder en jagt Golden og derfor er jeg mest inde i opdelingen her. Jeg synes det er en skam med opdelingen, for synes at alt det der gør Golden til en god jagthund, også er det der gør den til en god familiehund. Så når man piller dele af jagten væk, risikere man også at miste de gode familie hunde egenskaber. Og mig bekendt kræver en jagt Golden ikke mere end en udstillingsmodel - nogle gange tvært imod. Synes desværre udstilligsmodellen tit bliver lidt for stor og for pelset. Hører om så mange der bøvler med at deres hund fælder konstant og med mega meget pels. Et problem jeg aldrig har (jo jo han fælder da, men ikke så voldsomt og med hans begrænset pels er det jo begrænset). Derudover synes jeg udstillingshundene lidt mister den der tænd/sluk funktion der er så typisk retrieveren (selvfølgelig ikke alle af udstilligslinjer, men desværre mange), Samt har tendens til uhensigtsmæssig stress eller gøen. Så faktisk ender vi i, at jeg synes jagt Golden er bedre egnet til livet som en god familie hund. Det skal dog siges at jeg stadig mener man bør være aktiv med sin retriever (også selvom den vil affinde sig med mindre). Jeg så hellere at jagt Golden blev bedømt på udstilling, ud fra at de skal ligne retrievere samt være bygget til jagt i det terræn de er tiltænkt at arbejde i. Desværre synes jeg også der er en tendens til at udstillingshundene skal være fede, hvilket jeg synes er unfair overfor hunden. 2-5 kg. Ekstra på en retirerer er altså en stor procentdel overvægtig. Da min var på et skue, fik jeg at vide han var for smal og skulle tage minimum et par kg. På. Det er jeg dybt uenig i, eftersom han var/er i god form og lige tilpas. Men dette er blot mine observationer og meninger og måske er det kun den halve sandhed. Jeg er selvfølgelig også farvet af at have valgt jagt modellen. Så mine tanker er jo ikke mere rigtige end alle andres, og måske er jef uoplyst på nogle punkter.

Kan lige tilføje at jeg mest har mødt schæfere i dch, så hvordan de er i schæfer klubberne kan jeg ikke udtale mig om.

Altså mht. Socialiseringen så ved jeg ikke hvad det er der sker. Har bare set flere eksempler på schæfere der ellers er godt socialiseret men som er udfordret på adfærd i forhold til andre hunde. Måske ikke nødvendigvis sådan at de fare ud og er aggressive, men at de har svært ved at have andre hunde tæt på, samt ikke er gode med andre hunde når de er løse. Og måske er man ligeglad med den faktor, og så er det jo fint. Jeg tænker bare at man skal gøre sig bevidst om dette. Jeg siger selvfølgelig ikke at det altid er sådan, men synes desværre det er mere reglen end undtagelsen (ret mig endelig hvis jeg tager fejl!) Nogle folk ser det som en mindre væsentlig faktor, mens den for andre vil være altoverskyggende. Så det skal jo ikke afholde en fra racen, men synes bare man skal være bevidst om det. Men hey, nu har jeg selv retriever som jo er i en helt anden boldgade, så måske det også bare er fordi det er meget anderledes end det jeg er vant til

Med risiko for at træde nogle over tæerne, tænker jeg at du skal være opmærksom på at de fleste schæfere har det svært med andre hunde. Måske det er lidt en generalisering, men synes at mange schæfere har lidt svært ved andre hunde, trods god socialisering. Siger ikke at det altid er sådan, men det er en risiko som jeg synes man skal kende til. Og måske er du ligeglad, fordi det ikke er så væsentligt i forhold til det du skal bruge den til, og så er det jo rigtig fint Og så skal man huske at en schæfer har utrolig meget lyd og mange forskellige lyde. De snakker en del. Nogen elsker det, andre er knap så begejstret for deres lyde. Igen er det jo en smagssag kan desværre ikke hjælpe dig med linjer.

Jeg har ofte trænet det med belønningen synlig ved genstanden. Enten bolden, en skål med leverpostej eller lignende. Ja hunden har mulighed for selvbelønning, men er det indlært så gør hunden det ikke. Min hund tror nemlig at belønningen forsvinder hvis han kommer for tæt på så han skal nok lade være at tage det. Men igen, et sprøgsmål om indlæring. Jeg træner også ofte uden belønning ved genstanden for at være sikker på at han tager genstanden selvom den ikke indeholder belønning. I konkurrence vil hans fantastiske næse jo hurtigt afsløre at genstanden er "Tom" for belønning. Så går jeg bare ud og belønner ham ved genstanden. Man kunne godt køre afstandsbelønnning på. Dette kunne have sin fordel ved hunde der enten går tæt på genstanden (måske) eller ved hunde der tænder på at løbe. Jeg tror dog at jeg i de fleste tilfælde vil belønne ude ved genstanden så det giver værdi for hunden at være tæt ved denne. Strategisk belønning kan man jo kalde det

Carina vil du ikke skrive hvad det ender med når du ved det? og enig med alfen - det er nok et spørgsmål om smag og behag.

Nej er bestemt enig med dig i at det går begge veje. Men jeg tror uanset om det er til den positive eller negative side, at hunden handler af ganske egoistiske årsager. Synes bare nemt udtrykket bliver misforstået i forhold til hvordan jeg tænker det.

Ja det er ganske rigtig canis, men det er jo ganske almindelig indlæringsteori? Ikke noget hokus pokus. Og det ligger da ikke op til at alle skal trænes ens? Det siger bare at hunden kun arbejder for at opnå eller undgå noget. Det siger da intet om hvad belønningen er? Er enig i at en Golden bør være følsom og nemt påvirkelig. Men jeg er stadig uenig i at den gør det for at please sin ejer. Jeg tror tværtimod at adfærden er total egoistisk og feks. Reagere meget negativt på dårlig stemning/hævet stemme osv. Hvilket betyder at retrieveren vil undgå at gøre ejeren sur. Ikke for ejerens skyld men for sin egen skyld fordi den synes det er ubehageligt. Og sådan bør en retriever være (mener så ikke man bør behandle sin retriever sådan), men så følsom skal retrieveren være. Jeg tror bare ikke på at den gør det for menneskenes skyld - jeg tror på at adfærden er egoistisk. Jeg har svært ved at finde en eneste situation hvor min hund ikke har handlet af udelukkende egoistiske årsager.

Fordi jeg ikke tror på at nogle hunde er "willing to please". Jeg tror tilgengæld på at de er "willing to eat og to play". Ganske enkelt tror jeg ikke på at en hund kan gøre noget for at gøre os glade. Den kan gøre noget for at undgå straf (og her er retrieveren så blød at hvis man råber af den, anser den det som en straf). Når den gang på gang apporterer uden belønning skyldes det at den enten for skældud (eller andet straf) for ikke at gøre det, eller at den elsker selve apporterings arbejdet. Men at den gør det for at please os - det tror jeg ikke på. At nogle retrievere så er vanskelige at træne tror jeg mere skyldes dårlig avl, stress osv. For en Golden bør være let at træne og fungere nemt i mange situationer. Men det er min overbevisning at den gør det der kan betale sig for den - ikke det der gør ejeren glad. Så jeg er enig med jer i de vigtige egenskaber retrieveren bør besidd, men tanken bag egenskaberne er jeg uenig i.

Synes racestandarden er lidt forskellig alt efter hvor man kigger. Men en ting jeg altid krummer tæer over er sætningen: en pleasende hund der gerne vil gøre sin ejer tilfreds. Er særdeles uenig her. Hov skal måske lige nævne at jeg snakker om Golden retriever

Hehe af samme grund bruger jeg navn og back i stedet for men nu er jeg selvfølgelig heller aldrig ret langt fra min hund

Mega flot! Men den bliver jo stadig "styret". Hehe tænker nu jeg var faret vild i alt det højre venstre - specielt når hunden vender "forkert" i forhold til mig

Lad os nu lige se dig løbe ag først selv en hurtig hund kommer ikke igennem banen alene

Løb selv agility med min kleiner munsterlander og jeg ved godt det er en stående hund, men den bruges da også til apportør arbejdet. Kender flere munsterlander der bruges på andejagt? sindsmæssigt synes jeg desværre ofte de bliver lidt mere skarpe end retrieveren, men hvis man godt kan lide det.

Det er også en mulighed at kigge på kleiner munsterlander tror jeg (her kunne nogle jagt folk måske komme på banen?) men den er da hurtig men som sagt - kom tto Midtjylland og mød en Golden, så er det måske lettere at beslutte sig efterfølgende