Retrieveren

Man kan bare ikke rigtig lave en manual, for man kan gøre det på forskellige måder, selvom man klikker. Min søster og jeg har eks. ikke indlært alle vores øvelser ens, selvom vi begge klikkertræner, har gået på samme hold og hundene er jævnaldrene. Men man kan selvfølgelig godt beskrive én fremgangsmåde, men det kan sikkert gøres på flere måder alligevel. Og så kan det være super svært, for hvis man vil klikke (altså sådan som jeg forstår ordet klikkertræne - at alt adfærd har en konsekvens, og at vi arbejder med positiv forstærkning og negativ straf), så kræver det også at man er lidt inde i det, inden det bliver nemt at lave et træningsopsæt. Man skal have styr på sine grundfærdigheder, lave en kriterrie plan osv. (Måske jeg tager fejl og TS allerede kan det og er godt inde i det). JEG vil synes det var svært at komme igang med uden at have en instruktør som kunne hjælpe mig, kigge på lige netop mig og min hund, og hjælpe os igang med det. (Men det kan være der findes andre som er mindre tungnemme ). Til TS: SÅ fedt at du vil bryde med de "gamle" træningsmetoder, og gerne vil noget mere humant for din hund! Fed tråd, jeg synes det er så sejt at du går "imod strømmen" i din klub og viser at der findes bedre måder. Hatten af for det! Så jeg tror det kan være svært at skrive præcis hvad man skal gøre, jeg vil i hvert fald hellere se om man kunne finde en klikkerinstruktør i nærheden som kunne give kyndig vejledning.

Sidder med telefonen så kan ikke lige finde videoer der viser min "påstand". Men har da set op til flere videoer med ipo hunde (maller, schæfere osv) som går fuldstændig klisteret til venstre ben en hel lineføring og kaster bagenden rundt i vendingerne, er præcise og går præcis hvor de skal hele programmet. Det er vel præcis den præsision man vil se i lp? Ang. Racer i andre lande kunne det så ikke også tænkes at der er lidt forskel på hvordan racerne er i dk og i udlandet? Ved godt det måske ikke betyder så meget men linjer betyder jo allgevel noget. Og ellers kan jeg vist ikke tale med - jeg købte nemlig en Golden til agility. Han får svært ved at være hurtig i vendingerne men til mit ambitionsniveau så passer han fint så jeg kunne ikke være mere tilfreds.

Niks - mener endda det er ulovligt! Forældrene SKAL med. Det er jo også i forældrenes hus hunden skal bo de første år, så de skal da selvfølgelig være indstillet på at der flytter en hund ind, selvom den måske ikke direkte bliver deres ansvar.

Kunne jo dårligt være mere enig :klap:

Ja barney ligger på de 29 kg. nu, og er sådan set ved at være som han skal rent muskelmæssigt og han er i perfekt foderstand. Han er dog kun 22 mdr. så han får nok lidt mere brede. Og han er da en stor hund at skal have rundt på banen, selvom han er forholdsvis "let" bygget. For nogle år siden var det en jagt golden der vandt DM i agility. Men det betyder jo ikke at jagt golden er super duper til agility. Der findes jo racer som er langt mere egnet.

Hov hov - nu bliver jeg fornærmet! Nej en golden er bare tungere i det. Min golden er meget høj og spinkelt bygget - alligevel ligger han på 29 kg. når han er optimal. Og han er kun 22 mdr. så det kan være det ændre sig. En border ligger vel i bunden af de 20 kg? Han kommer aldrig til at følge med borderne. Det vidste jeg da jeg valgte hund, og jeg er ovenud tilfreds med min beslutning alligevel Han skal så meget andet end at være på agility banen (hvor han stort set ikke har været endnu men det er så en anden snak), så det gør ikke så meget at han ikke er perfekt til agility. Bare han kan løbe nogle baner og komme med til nogle stævner - det er vores agility mål. Men blandt andet derfor valgte jeg jo udstillingsgolden fra. Jeg synes simpelthen den blev for tung til agility. Og på samme måde vælger andre folk jagt golden fra, fordi den er for tung til det de gerne vil. Men hvis man gerne vil til DM og gerne vil ligge godt placeret, så er det da også lige til højrebenet at tage en hund som er let at "få i mål" så at sige. Det er jo dumt at tage en hund som er mindre egnet og så skulle kæmpe hele vejen mod mål, når man kan gøre det lidt lettere for sig selv, når man nu ved hvad målet er inden man vælger hund. Vi har eks. en gravhund i klubben som er E hund i DcH. (Nu pensioneret). Han gjorde det hammer godt! En sej lille gravhund. Men hvis man ved man gerne vil i E, så vælger man nok ikke lige en gravhund, så er det altså lidt mere oplagt at vælge en lidt større hund. Så fordi én gravhund er sej til det, betyder det jo heller ikke at alle gravhunde er seje til det.

Er bare lige NØDT til at smide en kommentar her... jeg købte min første helt egen hund da jeg var 16 år. (Havde en genbrugshund i forvejen som jeg havde fået lusket ind af bagdøren). Mine forældre var ikke hundemennesker, vil ikke passe hundene for mig (jo måske en aften hvis jeg skulle noget specielt, men ellers ikke), og ville ikke have hundene boende når jeg flyttede hjemmefra. Jeg kom igennem teenageårene med to hunde, en masse fantastiske oplevelser og jeg fortryder intet den dag idag! Ja jeg sagde tit nej til fester og druk for jeg skulle tideligt op og træne hund i weekenden. Jeg kunne ikke tage med på rejser til udlandet med veninderne (men havde heller ikke behovet). Jeg betalte selv alt (okay mine forældre var tit søde at køre mig til træning så jeg ikke skulle med toget hver gang), og jeg passede selv mine hunde. Jeg havde hund fra jeg var 10 år (delehund med min handicappet farbror, så jeg hjalp ham med at passe hunden), og fik hunden helt da jeg var 14 år. Og da jeg flyttede tog jeg vovserne med Kunne ikke drømme om at efterlade dem hjemme. Så der findes altså unge mennesker som sagtens kan have hund. Ved godt at der selvfølgelig er nogle overvejelser i det, og at risikoen for mistet interesse er der. Men det KAN altså lade sig gøre, og det er altså lykkedes. Jeg bliver bare så ærgelig over at nogle folk (ikke henvendt til dig janni) ikke tror at det overhovedet er muligt at være ung og have hund. Selvfølgelig havde jeg mine forældres opbakning, men dermed ikke sagt at de tog ansvaret for hundene. Det var mit eget. Så det KAN altså lade sig gøre. Jeg ved godt at det er et fåtal, og at mange mister interessen. Men ikke alle. For nogen er det bare lykken. Hundene har i hvert fald fyldt en kæmpe del i mit liv siden jeg var 11 år. Faktisk havde jeg min første hund med i skole flere gange han var med til at optræde i emneuger, hvor han stod på skateboard foran alle forældrene. Og min søster havde begge mine hunde (og lidt mig) med til skolekomedie et år. De var med back stage sammen med alle eleverne og det gik over alt forventning og var et stort hit! Jeg vil i hvert fald ikke have undværet det for noget i verden! Og jeg fik festet rigeligt alligevel...

Du har gjort alt hvad du kunne for dine hunde! Og efter alle dine indlæg tror jeg ikke dine hunde kunne have noget som helst bedre hjem! Der findes hunde som aldrig bliver rettet men som går med skænkedes hele livet! Så klap dig selv på skulderen over at du kom afsted med hende. Og spændende om hun nu ændre adfærd. Jeg vil bare lige skrive at barney ALTID hviler sit hoved på noget og TIT står med det sænket. Og han er fuldstændig perfekt i nakke og der er i intet at komme efter mere. Han fik rettet den øverste "vinge" et par gange og siden har der ikke været noget. Men han står stadig sådan med hovedet. En af hans søskende gør det samme. Og de er altså sunde og raske. Barney er gennemgået fra hoved til halsspids. Så det BEHØVER ikke være fordi der er noget galt at hun hænger lidt med hovedet.

Hør det evt. her. Og synes ikke engang de er slemme dem i videoen

Jeg kiggede meget toller på et tidspunkt, men synes desværre ikke at avlen herhjemme er god nok. (Generelt - siger ikke at der ikke findes gode opdrættere). Det er også ved at være nogle år siden jeg kiggede så måske billedet er ændret. Det jeg oplevede var at man ikke havde bestemt om man vil avle en brugshund eller en udstillingshund, og så avlede man bare lidt imellem. Har også oplevet at de har svinget enormt i størrelser, hvilket MÅSKE også kan tyde på at man ikke helt ved hvad man har avlet efter. Dette er dog min helt egen personlige erfaring og måske er der INTET hold i den. Til gengæld kender jeg en toller fra Sverige. Lækker lækker hund, men den bliver også trænet meget med, og kører høj intensitet. Og så skal man lige være opmærksom på det berømte toller-skrig! det skal man lige overveje om man kan leve med

Det er bare så frustrende! Jeg ved præcis hvordan du har det! Alle de tanker, usikkerheden og uvisheden om hunden nogensinde bliver rask igen. og man bare gerne ville vide hvad det er! Tror du ikke det er på tide at besøge eksperten på Sjælland? Altså ken lindeblad. Hvis du altså kan få en tid. Har oplevet at han ved at kigge på et enkelt billede har opdaget noget som 6 andre dyrlæger ikke har opdaget over 2 år. Han kan virkelig noget, specielt når den er gal med bevæge apparatet. Ved du selv har snakket om Ham før. Nu er det vist tid

Hvis du trykker yderligere beskrivelse kan du læse mere om den og dens virkning.

Du får lige et link. Jeg tror den kan hjælpe lidt til at støtte, men jeg ville helt klart få undersøgt hvad han præcist fejler i leddet. Jeg tror ikke på at den kan løse problemet. KRUUSE Rehab Albuebeskytter str. x-small (279834) - Rehab Training | www.kruuse.com

Troede også at den til hasen bare kunne "vendes" og bruges til albuen men det fungerede slet ikke. Problemet med den til håndledet er at selvom den sidder perfekt så glider den alligevel af. Barney´s sad virkelig godt, men efter en time (hvor han var indendørs) var den gledet ned på benet (hvor den så til gengæld blev pænt siddende det samme sted). Jeg ved at et andet firma laver albue-beskyttere til hunde, men det er ikke BOT. Men måske man kan sætte den der håndleds en ind under og så den anden til at holde den på plads? Den er håndleds en er jo bare sådan et rør ligesom et svedarmbånd, bare lidt længere og stramt. Hvis jeg skulle noget så tror jeg at jeg vil satse på et BOT tæppe (til at ligge på) og et BOT dækken som måske går ned over albuen.

Nu ved jeg ikke hvordan din forsikring er skruet sammen. Min dækker ikke albueledsdysplasi og hofteledsdysplasi. Og er der noget i albuen vil det typisk blive betegnet som albueledsdysplasi (også selvom det ikke er det). Og det dækker min forsikring i hvert fald ikke. Så det er op til forsikringsselskabet. Det KAN VÆRE umuligt for dyrlægen at sige om det er som følge af en skade eller om det er en fejl da hunden har udviklet sig. Med den alder han har, kunne noget tyde på at han har fået gigt i albuen (også når du siger det bliver værre hvis det er koldt). Det får de typisk omkring den alder, hvis ikke ledet er helt i orden. Så vil det nemlig udvikle sig forkert, og hunden får slidgigt (men det ved du sikker mere om end jeg). Det er typisk for albue-hunde at enten opdager man det omkring 6 mdr.´s alderen, eller også opdager man det omkring 4-6 års alderen. Dog ofte først ved 5-6 års alderen, men det kan jo svinge. Her vil symptomerne på gigt nemlig komme, fordi leddet har været belastet forkert. Gigt kan man ikke gøre noget ved, andet end at man kan give tilskud (en god olie og glukosamin), samt at man kan prøve at holde det varmt. Det KAN også være en skade han har fået, som kan behandles, eller som han har udviklet gigt fordi han har gået med den. En helt anden mulighed er at han er ramt af en flåt-båren sygdom. Borelia, anaplasma eller sådan noget. Det kan nemlig give halthed. Barney haltede konsekvent kun på forben i de første mange uger, indtil alle hans led pludselig blev ramt. Han havde en infektion af en art som man aldrig har fundet eller aner hvór kom fra. Så det kan du også være opmærksom på at få tjekket. JEG synes det lyder underligt at han kaster sig efter sin pote hvis det gør ondt i albuen. Typisk vil de slikke meget på det sted det gør ondt. Ømme albuer giver også tit ømt "håndled". Aner ikke hvad det led hedder, men der hvor benet kan bøje lige inden poten. Hunde vil også typisk slikke meget her hvis de har ondt i albuerne. Stella jeg kan tage fejl og det kan være jeg gør et stort nummer ud af ingenting. Jeg kan sige dig præcist hvad jeg gjorde: jeg fik taget alle mulige og umulige tests ved dyrlægen. Blodprøver (flere gange) for at tjekke blodtal, generel blodprofil, anaplasma og borelia (mener der er en mere som jeg ikke kan huske). Så fik han taget led-væske ud af nogle led, for det giver en god indikator af om ledene er generet. Og så var han i CT scanner, og han var meget tæt på at ryge i kikkertoperation (Hurra for en meget kompetent dyrlæge som gjorde sine forundersøgelser ordentligt!). Det ER dyrt når forsikringen ikke dækker hvis han skal opereres (de kan dog ikke operere gigt HVIS det er gigt), men jeg er på SU og jeg fandt de 15.000 til operationen alligevel, selvom det ikke var let. Og det var velvidende at min hund aldrig blev konkurrencehund alligevel (var han købt til), og at han vil få nogle gode år som familie hund, men at vi vil bøvle med gigt tidligt), men jeg synes han fortjente chancen. Og så skal du lige vide at glucosamin og en god olie er hammer-dyrt. (Måske jeg ikke var god nok til at finde gode tilbud). Men det er pengene værd - for hundens skyld. Jeg tror i hvert fald på at det lindre lidt. Sig endelig til hvis der er flere spørgsmål jeg kan besvare. Og så husk på at jeg er ikke led-ekspert, så det er meget muligt at jeg har taget fejl med nogle af de ting jeg har skrevet. Det kan jo også være at han har lavet en midlertidig skade som bare skal have ro i noget tid. Jeg ved ikke helt hvordan det er for jer jo. Men en god ledekspert som kan give en grundig forundersøgelse og evt. røngent og/eller CT scanning. Det vil være mit bedste bud.

Anne: der fåes desværre ikke BOT til albuerne. Jeg undersøgte nøje og ringede ind til firmaet da Barney bøvlede. De anbefaler man køber dem til menneske håndled og sætter på albuen så det gjorde jeg. Men den bliver altså ikke siddende, selvom den er så stram som den kan være (tør ikke give ham en strammere en på). Så tror desværre ikke det er løsningen. Den gled i hvert fald hurtigt ned på barney selvom den så ud til at sidde helt perfekt og godt til da jeg gav ham den på. Også selvom han kun havde den på inde i kort tid af gangen. Stella: Da Barney var syg med albuerne (troede vi det var), henvendte jeg mig til en led-ekspert som fik ham i hænderne. Det synes jeg virkelig at du skal overveje. Og sygforsikringen dækker indtil de har fundet ud af hvad der er galt. Barney fik en CT scanning til ca. 5000 kr. Det kan give dig en ide om hvad der er galt, og om det er noget som kan fikses/gøres noget ved. Ulempen er så at hvis det kan fikses kan forsikringsselskabet nægte at betale hvis ikke dyrlægen skriver at det er en skade (hvis det KAN være opstået under opvækst). En operation i en enkelt albue ligger på små 10.000. I hvert fald ved den dyrlæge jeg kontaktede. Tror det er dyrer alt efter landsdel og dyrlæge. Jeg indstillede Barney til operation, på begge albuer, men heldigvis slap vi med skrækken og har idag en frisk hund. Hvis du har brug for hjælp til at finde en ledekspert i dit område så sig til. Hvad gør dyrlægen så sikker på at det er en skade og ikke en udviklingsfejl i albuen? Hvor gammel er han nu? (Hunden altså - ikke dyrlægen :blink:)

Tak for spændende læsning! Hmm jeg synes da nærmere at man får total pres på, for når først målene er sagt højt er man jo nødt til at gøre sit yderste for at de virkelig bliver en realitet :hmm: Men det er da værd at tænke over til en anden gang

Hehe jeg har løbet agility med en hund som liiiige skulle ud i alle teltene og tjekke om der var mad eller andet spændende ja ja, indrømmer at der nok ikke var noget galt med hunden.. det er nu ved at være nogle år siden. Synes ikke som sådan at retrieveren tjekker området for vildt. For min hunds vedkommende skulle han bare tjekke tæve-tisse-pletter eller hen til den hund som blev belønnet med bold lidt derfra, eller bare så sød ud Men jeg skal gerne indrømme at jeg tror flere herinde på forummet kan træne deres hunde til at blive ved dem uden snor fra de er 6 mdr. uden problemer. Også en retriever. Jeg kan ikke, men det betyder jo ikke at der er noget galt med hunden Jeg tror ikke begrebet "well to please", hverken hos retriever eller border, så den kan jeg ikke lige snakke med om. Jeg siger ikke at en border er lettere at lærer det end en retriever. Jeg aner faktisk ikke engang hvornår en border forventes moden? så jeg kan ikke helt sige om eller hvordan der er forskel på dem. Kan forresten lige tilføje at jeg har haft en retriever/spaniel blanding som blev 100 % omkring mig, løb aldrig efter andre, aldrig efter vildt eller andet. Han var 100 % indkaldssikker. Det skyldes ene og alene at han var fuldstændig total madglad og løb jorden rundt for en tør godbid. Derudover var han fuldstændig syg efter at få bolden så den havde højere værdi end alt andet i hele verden. Han gik nærmest altid fri fra han var ca. 1 år. Så det jeg mener er bare at det også kommer lidt an på hvilken en belønning hunden gerne vil have. Hvis man ikke lige har belønningen i lommen kan det være lidt svært. Eller det er svært for mig. Kan ikke udtale mig om hvad andre kan og så synes jeg det har hjulpet at min hund er blevet lidt mere voksen inde i sit lille retriever hoved

Barney var gammel inden jeg tog snoren af til træning. Jeg var sikker på at han ville rende, og den succes skulle han ikke have. Så jeg ventede et godt stykke tid til jeg følte han var moden og startede langt væk. I rally er banen jo tæt på teltene og der er mange forstyrrelser, så det kræver da lidt af hunden. Og så tror jeg bestemt også det kommer an på hvilken en hund man har. Retrieveren er jo typisk lidt sent moden, og det tror jeg også spiller en rolle. Derudover så tror jeg også det kommer an på hundens sind. Min hund er meget social så andre hunde er en stor forstyrrelse for ham. For en mindre social hund vil det være en mindre udfordring. Jeg tænker det i hvert fald lidt sådan at det er ikke altid at den bedste belønning er i lommen. Ved nærmere eftertanke havde jeg nok også snoren på længe for at undgå den intense snusen barney ynder så meget. Så undgik jeg at han fik succes med at belønne sig selv. Så tror det kommer an på racen, hunden og dens personlighed. Samt ejerens eventuelle trust issius (staves?) det handler nemlig også om is i maven og det kan NOGEN (læs: mig!), godt have svært ved.

Barney har prøvet to kornfri produkter. Det ene fik han over dobbelt portion (var stadig meget tynd), og sked 27 gange om dagen! (Overdrivelse fremmer forståelsen ). Det andet mærke han fik, havde jeg en hund som kastede op hver eneste eftermiddag, indtil jeg skiftede foder. Så jeg har HELT droppet kornfrit. Og så læste jeg på et andet forum om en hvis hund gik ud på marken og spiste af kornet lidt komisk synes jeg

Denne hjemmeside handler om det at være sensitiv: sensitiv srligt sensitive mennesker HSP - Lise August - Martin August - hsp godt nok for mennesker, men den er super spændende! Hvis man går ind under "test dig selv" og så "sensitiv profil" kommer der 4 former for sensitivitet frem. Man behøver ikke være sensitiv på alle områderne, men kan godt bare være det på nogle af områderne, og i større eller mindre grad. Jeg har også selv en hund som er sensitiv, og det har jeg egentlig vidst længe. Selv er jeg også lidt sensitiv på nogle områder, men har aldrig anset det som et problem. Jeg læste på et tidspunkt en artikel der beskrev det at være sensitiv. (Har desværre ikke et link til den). Den beskrev hvordan det faktisk blev til en enormt stærk resource at være sensitiv, og hvordan en arbejdsplads kunne have stor glæde af sensitivt personale. Så jeg tror at man skal passe på ikke at undskylde sig bag at man er sensitiv og ikke se det som en sygdom, men se det som en styrke. (Det står også på nævnte hjemmesiden hvordan man kan bruge de forskellige sensitive profiler som styrker). På samme måde tror jeg på at jeg skal lade være med at sige at Barney "fejler" noget fordi han er sensitiv (han er det nok ikke i så voldsom grad som jeg kunne forestille mig andre hunde er det), for jeg tror på at det egentlig har nogle andre fordele, som jeg kan udnytte. Jeg kan ikke rigtig sætte en finger på at lige netop dét og dét er lettere. Men vi matcher bare så godt (måske fordi vi begge er lidt sensitive), at jeg ikke føler jeg kan pege det ud - det er mere en følelse og en fornemmelse. Så det er ikke noget jeg tænker over i det daglige - det er mere bare sådan en følelse og en fornemmelse. For mig bliver det en del af hundens personlighed og måden man er sammen med lige netop den hund, og så kan der være nogle ting man må arbejde lidt ekstra på, som man aldrig havde behøvet med en anden hund. Jeg tror ikke nødvendigvis der er kommet flere af den slags hunde, men vi forventer idag at hundene skal med til dit og dat, skal kunne sammen med mange fremmede hunde og mennesker og kunne arbejde tæt med store forstyrrelser. Det var nok en del mindre hunde man forventede det af for 20-30 år siden. Tror da også folk (inkl. mig selv) tager hunden meget med i byen når man skal til familie, venner osv. så hunden ikke skal være meget alene hjemme osv. Så derfor tror jeg at det kommer mere til udtryk idag, samt at man er blevet mere opmærksom. Vi har jo aldrig kørt så meget til kiropraktor, dyrlæge, specialister osv. som vi gør idag. Og så er der kommet et ord for det. Man har vel heller aldrig set så mange børn der er sensitive, som man gør idag. Men er det ikke bare fordi man har sat fokus og fundet en begegnelse? Jeg har da først indenfor de sidste par år fundet ud af at jeg er sensitiv. Det betyder ikke andet for mig end at jeg nu har et ord at kalde det. Det ændre ikke på at jeg inden jeg var ret gammel, var klar over at jeg reagerede kraftigere på nogle ting end mine venner og mine søskende (som jo var dem jeg kunne måle mig med da jeg var barn). Det er et super spændende emne og jeg håber at lære meget mere om det.

Jeg havde en kleiner munsterlander. Han var selvfølgelig også et særtilfælde, da han ikke var helt rask. Men han blev ikke brugt til jagt. Han blev brugt til lydighed og agility. Derudover gik vi de daglige gåture på ca. 5 km. hvor han kunne snuse, løbe, fik lov at svømme og apportere hver dag. Han virkede vældig tilfreds. Kender flere som har stående hunde som jagthunde. De laver ikke meget til hverdag, men er da med på jagt 10-20 gange om året. Resten af tiden bruger de i hundegård, på at ligge i stuen eller får 20 min. luftetur om dagen. Jeg synes faktisk min ikke-jagt-hund var mere stimuleret. Det jeg synes er vigtigt er at hunden kan komme ud og søge, få lov at apportere og svømme (hvis den gider), og hvad sådan en hund nu ellers synes er fedt. Det betyder i hvert fald noget for mig at jeg kan dyrke hundens naturlige sider, selvom det ikke lige er på jagt. Som tilføjelse kan jeg sige at jeg havde meget svært ved at få fat i en kleiner fordi ingen ville sælge til en ung pige som ikke skulle bruge den til jagt. Så selvom min hund havde en meget aktiv hverdag på minimum 2 timers gåtur/aktivering om dagen (ofte også mere når vi var til stævne eller træning), så kunne jeg ikke blive godkendt til at købe en hvalp.

Kære trådstarter. Først vil jeg sige at det gør mig ondt at høre med jeres forrige hund. Jeg har selv måtte aflive en hund pga. adfærd, da han simpelthen havde en brist i hjernen. Jeg turde ikke længere at stole på ham, hverken overfor mennesker, børn eller andre hunde og dyr. Så derfor fik han fred. Jeg følte ikke at jeg kunne være bekendt at give ham til en ny familie, da jeg følte at jeg kendte ham rigtig godt og havde gjort alt hvad der var muligt for ham. Han fik alle de chancer han skulle have, og jeg synes faktisk ikke han havde et værdigt liv til sidst. Så hatten af for jeres beslutning! Det er en SÅ svær beslutning når det er adfærd, for hvornår er nok nok, hvornår skal man sige stop? Hvad kan man forsvare, og hvordan har hunden det egentlig. Så jeg har stor respekt for jeres beslutning. Og jeg ved hvor svært det kan være at skulle undskylde sig, forsvare sig og forklare sig overfor udefrakommende. Jeg er også blevet beskyldt for ikke at have gjort nok for min hund, og det bliver jeg faktisk rigtig ked af, for han fik ALLE de chancer han skulle have. Faktisk fik han nok et par chancer for meget. Så det er rigtig svært når det er pga. adfærd, men hatten af for jeres beslutning. Han lyder i mine ører ikke som en hund der var helt sund og rask, og han fik nogle gode år ved jer, og det synes jeg I skal være stolte af. Og flot at I ikke gav problemet videre til nogle andre, men i stedet valgte at give ham fred. Ang. jeres nye hund så er der kommet mange gode råd. Kan lige tilføje at hvis man er vant til at se golden som tangere mere over i jagtlinjerne så vil man se en helt anden bygning, og de vil ligne hunde som har længere ben. Udstillingsgolden kommer til at ligne at de har lidt korte ben, fordi de er meget anderledes bygget. Du skriver at hun har anmærkninger på albuerne. Det vil jeg personligt være en smule obs på. Du skriver ikke om det er albueledsdysplasi, men få evt. en grundig snak med dyrlægen omkring sygdommen. Det KAN betyde at hun ikke bliver så gammel som hun kunne være blevet, da hun måske vil udvikle slidgigt i en lidt tidligere alder end ellers, fordi leddet ikke kan bruges helt optimalt hvis der er albueledsdysplasi. Så hvis jeg var jer vil jeg undersøge lidt nærmere hvad det egentlig handler om med de albuer og hvilke forholdsregler i skal tage. Tilskud kan være en rigtig god ide hvis der er en "fejl" i leddet. Det er ofte lige så dyrt som foder hver måned. (Jeg gav min glukosamin og en god fiskeolie da jeg troede han havde dårlige albuer). Men det er altså ret dyrt. Nu skal du ikke gå helt i panik - hun kan sagtens have noget på albuerne så hun bare ikke kan bruges i avl, men ellers er sund og rask. Det KAN dog også være en grim sygdom som man skal være opmærksom på, og hvor det er godt at give foder specielt til led, samt tilskud. Det er ret dyrt, men det er godt givet ud hvis leddene er dårlige. Så jeg vil personligt spørge lidt mere ind til de albuer, og snakke med nogle fagfolk. Evt. kontakte den dyrlæge som har taget billederne. Rigtig meget held og lykke med hende. Jeg håber I får en rigtig god og dejlig hund ud af hende, og at hun lever op til jeres forventninger.

Og så lige en sidste tilføjelse. Jeg har altså hørt nogen sige at en border kræver mindre end en golden. Men det må der være nogle andre der bedre kan be/afkræfte

og ja - billederne er fra et skue - og nej, vi fik ikke nogen særlig god kritik, altså lige ud over at dommeren elskede barney og hans sind :blink: så tænker du udstilling så skal du ikke vælge en "Barney".