viviansen

Ingen af mine tre ( 1 flatcoat og 2 yorkier) har ressource forsvar ift. til mennesker. Nikka har det med bolde eller pinde der bliver kastet og andre hunde. Mht mad er hun utrolig large, selvom hun er ekstremt madglad lader hun glad og gerne de små spise af madskålen sammen med hende, ligesom hun heller ingen problemer har med, at spise ben selvom de er lige ved siden af. My har rigtig meget ressource forsvar ift. til Nikka. Det tror jeg skyldes, at hun dels har et helt andet temperament (terrier) og dels, at hun har erfaringer med, at Nikka snupper hendes ressourcer. Nikka stjæler ikke fra hende men benytter alle kneb for, at få hendes ben, tyggeting eller hvad det nu måtte være. Flytter My sig bare 10 cm så er det ædt:shock: og Nikka er simpelthen verdensmester i, at aflede og narre hende så hun ender ofte med, at få det. My er tilgengæld ret tolerant overfor Maggie hun flytter sig ofte hvis Maggie kommer for, at smage på hendes mad og venter tålmodigt indtil hun er færdig. Får de to små tyggeting er der en del knurren og gøen hvis en kommer for tæt på. I starten var jeg utrolig obs på det og af angst for de skulle "fare i flæsket" på hinanden" blandede jeg mig og så eskalerede tingene og de angreb hinanden. Nu blander jeg mig ikke mere og der er aldrig problemer, de kan ligge op af hinanden og tygge med lejlighedsvise gø og knurren hvis en kommer lidt for tæt men der sker aldrig mere, de styrer det fint selv. Maggie har ressource forsvar overfor My og tillader ikke My kommer for tæt på hende madskål. Både My og Maggie havde en teenager periode da de var 9-10 mdr hvor de havde ressource forsvar ift til mig. Ingen andre hunde skulle komme for tæt på mig når de var i nærheden men det er heldigivs gået over af sig selv. Ingen af mine har noget med sovepladser, de sover glad og gerne sammen og ingen "ejer" de gode steder. Legetøj deles de også om medmindre jeg forsøger, at lege med, så flegner de små ud:cry: så jeg leger kun med dem en af gangen. Jeg tror, at ressource forsvar tildels er er genestisk men jeg oplever også det er en tillært adfærd og, at de ældre hunde er utrolig "large" overfor de yngste, de vil strække sig langt for, at holde fred og fordragelighed i flokken.

Tak for svar! det er lige gået op for mig, at det jo nok er Maggies hormoner der er på spil:stupid:hun har ændret sig rigtig meget her inden for de sidste fjorten dage, og det falder jo sammen med perioden for falsk drægtighed. Men jeg kan fortælle, at det ikke har hjulpet, at sætte hende ned på gulvet, det forstår hun ikke, og hendes "arrigskab" bliver meget værre når jeg blander mig. Når My VIL op i sofaen hopper hun op og knurrer af Maggie også sker der ikke mere, Maggie acceptere hun er der. Jeg har været vant til, at have en helt anden race i mange år, så jeg bliver helt forskrækket når terrier temperamentet folder sig ud:oops:. Jeg vil prøve, at aflede med godbidder, det tror jeg godt kan virke.... Også er en adfærdsbehandler helt sikkert i mine overvejelser, om ikke andet bare for at finde ud af om der er grund til bekymring.

Har to Yorkie tæver Maggie 10 mdr og My på 4 år. De har hidtil levet i fred og fordragelighed. Der kan være knurren og gøen ved ben og mad men det ses også, at de spiser af samme skål hvis det bare er tørkost. Det første halve år fik Maggie sit mad i bur for, at give hende fred til at spise da hun spiser meget langsomt og My fik ben og lækkerier i bur fordi hun kan have meget resource forsvar over for mad. De sidste par måneder har de bare fået deres mad og ben/tyggeting og de finder selv ud af, at finde deres afstand, efter lidt knurren og vov spiser de fredeligt med en eller to meters afstand. De har altid nydt og ligge sammen med mig i sofaen om aften, og lå gerne helt tæt sammen i en klump. Den sidste uge har jeg været hjemme og skrive opgave og har siddet i sofaen med opgave og computer nærmest i døgndrift. My, som er en langt mere aktiv hund end Maggie, har brugt meget tid i haven og tid med og sidde i vinduet og kigge ud. Maggie derimod, har det mest af tiden sovet, tæt op af mig. Og lige pludselig flegner hun fuldstændig ud når My kommer og hopper op i sofaen til os. Hun knurrer og gøer og er rasende og My følger trop og så har vi balladen:cry: Det lyder voldsomt, som om de er ved, at slå hinanden ihjel men jeg skiller dem selvfølge ad med det samme så jeg kan ikke vide om de rent faktisk vil gøre hinanden noget. Min strategi har været og sætte Maggie ned på gulvet med det samme og holde My oppe i sofaen med den anden hånd. Maggie forsøger med det samme, at komme op igen men det giver jeg hende ikke lov til. Idag lykkedes det My og komme ned af sofaen til Maggie og Maggie underkastede sig med det samme og viste maven frem og så var det over. Men jeg er i tvivl om det er den rigtig måde, at håndtere det på og så er jeg rigtig ked af, at jeg kan se My ligger sig andre steder end hos mig:cry: Vil også lige nævne, at Maggie ikke har noget i forhold til min flatcoat Nikka, hun må gerne kom hen og hilse eller op i sofaen, der er Maggie helt ligeglad og overfalder hende faktisk med kærlige slik. Maggie kom i løbetid da hun var knap 7mdr. så hun er altså kønsmoden, My kan være på vej i løbetid.

Det kan selvfølgelig afhænge af det forsikringsselskab man har, men vores dækkede da Nikka sidste år blev opereret for det. Men godt der ikke var noget galt:-D

Jeg tegnede delvis livsforsikring på Maggie samtidig med sygeforsikringen. Jeg har ikke livsforsikring på mine andre hunde, anede faktisk ikke det var en mulighed:oops: Men samme dag, som jeg ringede for, at tegne sygeforsikringen var jeg ved, at miste hende fordi hun fik et tyggeben galt i halsen, så da damen spurgte om jeg ville have livsforsikring med for 170 kr om året(mener jeg det er) så skyndte jeg mig og sige ja tak. Jeg havde jo ikke lige 10000 til en ny hund hvis det værste skulle ske.

My har prøvet det 2 gange. Første gang vejede hun kun kun 1800 gr, det var mælketænder hun fik fjernet. Anden gang vejede hun 2300 g og fik fjernet tandsten. Fordi hun er så lille kan hun ikke få lagt en venflon, de kan simpelthen ikke finde noget at stikke i. Hun er lynhurtig frisk igen efter bedøvelsen, jeg henter hende efter 1 time og der er hun helt sig selv. Modsat min flatter som er påvirket i flere dage efter narkosen og ikke selv kan gå ud til bilen, selvom jeg først henter hende lige inden lukketid kl 5 My er skrækslagen for dyrlæger så jeg er hos hende mens hun bliver bedøvet og mens de gør hende klar, jeg taler med hende imens og går først når de skal til og igang. De ringer efter mig når hun viser de første tegn på opvågning og hun vågner som sagt lynhurtigt så det foregår altid på en fridag. Held og lykke, er sikker på det hele går godt men kan sagtens sætte mig ind i jeres nervøsitet!

Esaybarf er barf i tørfoder form. Det består udelukkende af råt lufttørret kød og naturlige vitaminer og mineraler. Det kan spise som det er, eller spædes op med lidt lunken vand og eller tilsættes lidt råt kød. Det er dyrt men hunden skal ikke have ret meget - en hund på 5 kg skal have 30 gr og en hund på 10 kg skal have 50g. Min meget kræsen My ville overhovedet ikke smage de første 3 dage men nu elsker hun det og æder med velbehag. Jeg har kun brugt det kort, da der er benstykker i som min lille hund på 1500 gr ikke kan knuse og har derfor været bange for, at hun skulle komme i kalkmangel. Så nu bruger jeg det kun ind imellem som variation. Når hundene får esaybarf skider de kun en til to gange om dagen og i meget små mængder.

Jeg synes du skal kontakte din dyrlæge. Maggie havde også en overgang dobbelte hjørnetænder men har nu tabt dem selv, hun er 7,5 mdr. Jeg tager hende dog alligevel til tjek hos dyrlægen for da min ældste yorki kom i narkose for, at få fjernet en enkelt hjørnetand viste det sig at hun også havde 6 kindtænder der ikke var faldet ud. De sad stadig oven på de andre og var begyndt, at rådne, så hellere være på den sikre side .....

Tillykke, hvor er han fin:lun:

Iiiiih hvor er de søde sammen:lun: og hvor er hun fin Coco, men det ser da ud til hun er mindre end Rosita selv om hun åbenbart er tykkere:lol: Og hvor er det dejligt Rosita ikke gøer når der kommer nogen måske hun føler sig mere sikker nu de er to til at passe på.......

Tillykkke, det er sørme en dejlig dag:-D og ja to, eller tre som jeg har, er bare endnu flere glæder!

Hvad mener du, er små hunde bare hysteriske, eller er de havnet hos de forkerte ejere? Selv om jeg er ejer af en stor hund (Flatcoat) og to små (Yorkshire terriers) synes jeg faktisk det er svært at svare på My, min ældste yorkie, er sammenlignet med Nikka smæk "hysterisk" men jeg ved ikke om det skyldes race eller størrelse, da jeg aldrig har ejet andet end Retriever og nu yorkshire terriers. Jeg har aldrig oplevet mine Retrievere optræde på en måde der kunne kaldes hysterisk mens My ofte gør det. Og da jeg ejer begge hunde synes jeg ikke helt man kan tilskrive det mig, som ejer da jeg, synes jeg selv, behandler og opdrager begge med forståelses og respekt:engel: My hverken gøer af mennesker eller andre hunde og er i mødet med begge reserveret og uinteresseret. Men hendes adfærd overfor hunde hun kender godt er er meget "opdragende" og med meget lyd og hun går straks ind og irettesætter hvis nogen opføre sig vildt, løber osv. Det eneste tidspunkt hun gøer af mennesker er når vi, hendes familie, kommer hjem så gøer hun af glæde. Jeg har aldrig oplevet hende udvise nogen former for aggression overfor mennesker. Jeg har til gengæld oplevet hende bekræfte alle fordomme om hysteriske små tæppetissere da hun angreb en schæfer og bed den i haserne fordi den gik på hendes fortov:shock: Det var rent held det ikke kostede hende livet, hun vejer 2 kg, men hunden var fuldtændig ligeglad. Det er bestemt ikke noget jeg er stolt af men My var kun 9 mdr da det skete og jeg var simpelthen totalt uforberedt. Hun havde aldrig gjort noget lignende før og var tværtimod tilbageholdende overfor alle andre hunde og mine erfaringere fra mine Retrievere, som begge var/er totalt uden jagt/vagt instinkt gjorde, at jeg var total uforberedt på denne reaktion. Min anden yorkie, som pt er 6 mdr er en helt anden historie. Hun er også usikker på andre hunde men bestemt ikke uinteressert og det resultere i, at hun gøer af andre hunde og hænger helt ude i linen:cry: Vi arbejder rigtig meget med dette, går i hundelegestue og socialiser med venlige hunde og det er også blevet bedre. At hun er sådan er mig en gåde, da hun er vokset op med forskellige hunde hos opdrætter, alle yorkies men altså ikke kun sin mor. Og hun har to voksne hunde som forbilled og ingen af dem gøer, tværtimod elsker Nikka alle. Hun har heller aldrig, mens jeg har haft hende, oplevet noget negativt med andre hunde. Jeg tænker det må skyldes temperament og, at hun er så lille pt vejer hun kun 1300 gr.

Men indrømme, at denne tråd er lidt af en øjenåbner for mig! jeg har haft hund i 24 år men aldrig har jeg oplevet at mine hunde har dræbt et andet dyr. My har "fanget" en af de der solsorteunger der render rundt og ikke kan flyve men da hun først havde fanget den anede hun ikke hvad hun skulle gøre med den og den kun gå uskadt fra mødet.

Jeg havde en lignende oplevelse her den anden dag med Maggie. Vi kommer gående i rask tempo på fortorvet og i mod os kommer en ung pige med skrig lyserødt hår. Maggie stopper fuldstændigt op og står bare og glor med nakken helt tilbage, hun er en meget lille hund så hovedet var helt tilbage. Pigen kigger på Maggie og på mig og tilbage igen og ingen af os kunne lade være med, at smile for det var bare så tydeligt, at Maggie tænkt what the f... det havde hun alligevel ikke set før;-)

Inden jeg købte Maggie (yorkshire terrier) havde jeg også den tjekkiske rottehund i mine overvejelser og det jeg læste var, at den er reserveret overfor fremmede. Dette fremgår også af racebeskrivelsen:Temperament: Pražský Krysarík har et meget afbalanceret temperament, er kælen og meget nysgerrig. Når den løber, er den meget hurtig, smidig og udholdende. Overfor ejeren er den venlig og tillidsfuld. Overfor fremmede er den mistroisk og reserveret. Den passer til enhver familie, som værdsætter dens naturlige elegance og venlige karakter. Så hendes reaktion er nok "normal" for racen. Min den ene yorkie gider heller ikke snakke med alle mulige fremmede mennesker og jeg er ret kontant når folk spørger og de må hilse på hende. Jeg siger ja, hvis hun vil og så beder jeg dem om, at sætte sig på hug og se om hun er interesseret. Hun gøer aldrig af fremmede hverken ude eller hjemme og det tror jeg til dels skyldes, at jeg er så opmærksom på, at hendes grænser ikke overskrides og hjemme at vi har en flatter, som holder sin egen lille "fest" hver gang et mennesker krydser vores dørtærskel. Så selvom My ikke vil snakke så kan hun dårligt opfatte dem, som farlige når Nikka danser rundt af glæde. En anden ting du skal have med i dine overvejelser er, at din hvalp er i "spøgelsesalderen". Min hvalp på 6 måneder er også begyndt, at gø af mennesker udenfor hvis de f.eks har hat på, bære på poser eller bare fordi.... de muligvis kan være farlige:shock: det er en fase alle hvalpe skal igennem så det kan forstærke hendes gøen. Maggie og jeg bruger lige nu en del tid på, at sidde på en bænk på gågaden og bare kigge mens jeg fodre med godbider.

Det ser ud til at Rosita er fint tilfreds med sin nye taske:lun: og pladsen er ok til den lille prinsesse, det er jo nok ikke tit den skal bruges opdelt men godt og have muligheden. Må nok eje sådan en men har lige bestilt en anden så venter nok lige en månedes tid, bare sådan for det ikke ender i rent fråds:oops:

Glæder mig til billederne:-D hvordan er rummene når tasken er opdelt, er de ok for en lille hund?

Tillykke med familie forøgelsen, du kommer til at elske det:5up: det er så hyggeligt med to små vapser:lun: Og lækker taske, er spændt på hvad du synes om den, jeg leder nemlig også med lys og lygte efter en taske til mine...

SturdiBag Small HOT HUND, HOTHUND | Celltei | Pak-o-Pet classic http://www.alttilhundogkat.dk/transportkasser_i_plast.6?/Generelt/HUNDE/Transportkasser i Plast NY/3981 Transportboks "Capri I" Med sikkerhedsseleholder. 48x32x31 cm. Lysegrå/Grå/&showitem=4991

Jo da;-) PET VIEWER 32X25X19 CM

Jeg har en autostol til min hund. Det er ikke den model du linker til men princippet er det samme bortset fra, at den jeg har fastgøres omkring stoleryggen og nakkestøtten så den kommer op i højden, så en lille hund kan kigge ud af vinduet. Jeg har dog ikke brugt min mere end et par gange da min hund ikke er særlig begejstret for den og desuden synes jeg ikke sikkerhed er særlig optimal. Det er også lidt omstændigt først at iføre hunden sele (skal være en sele der er godkendt til sikkerhedssele f.eks Ezydog selen) og derefter montere autostolen i dens seler. Det er nemmere at putte hunden i et taske eller transportbox der blot sættes fast med bilens sikkerhedssele.

Jeg er så en af dem der ikke synes det er særlig krævende, at have en lille hund (jeg har yorkies) ift. til en stor hund. Og jeg tror ikke en yorkshire terrier er mindre krævende end en chihuahua. Jeg har største delen af mit liv haft store hunde (labrador og flatcoat) og har nu en flatcoat og to yorkier. Og jeg synes der er en verden til forskel, er det dårlig vejr så gider de små overhovedet ikke uden for en dør mens der i Nikkas verden ikke findes dårlig vejr. Nikka kræver hver dag sine gåture og fodersøg, gnaveben og ture til strand og skov i weekenden og hun er nu en ældre dame på 9 med en masse skavanker. De små kan sagtens gå en laaang tur i skoven og de elsker det, men er det dårligt vejr så gider de ikke gå og kan fint nøjes med, at putte i sofaen og være med i bilen mens der hentes børn fra diverse fritids aktiviteter. De kræver bestemt også aktivtet men det er meget nemmere og aktivere en 2 kilos hund indenfor end en 30 kilos hund. De render jo altid i hælene på deres mennesker og det giver en masse motion og det er meget nemmere, at træne lidt indenfor i stuen og lave lidt fodersøg med dem end med Nikka, aportering bliver hurtig lidt kedeligt på 30 kvadratmeter. Så hvis du ved du ikker gider gå et par timer hver dag i alt slags vejr året rundt, så tænker jeg du er på rette vej med en Chihuahua eller en anden race af selskabs hundene. Her skal du dog være opmærksom på, at disse hunde har rigtig meget brug for selskab/kontakt og derfor ikke trives med ret meget alene tid og, at renlighedstræning og socialisering kræver en ekstra stor indsats med de små. Dette er min personlig erfaring med de hunde jeg har/har haft, andre kan selvfølgelig have andre erfaringer.

Jeg har ikke rigtig nogle råd til dig, men oplevede nøjagtig det samme med min gamle hund da vores datter var baby. Vores hund var egentlig ikke særlig interesseret i den lille, hun fik et slik i ny og næ men elles så accepterede han bare hun var der. Situationen ændrede sig da hun blev kravlebarn og han blev usikker på hvad det var for en mærkelig skabning og en dag de "stødte" sammen i et hjørne knurrede han og snappede ud efter hende. Hans reaktioner over for hende minder meget om den måde min nuværende hund reagere på når vi har fået en ny hvalp i huset, usikkerhed og forbehold. Vi gjorde så det det, at vi gjorde vores datter til en "fest" opsøgte han os når vi sad med den lille fik han ros, nus og lækre godbidder og så sørgede vi selvfølgelig for, at de aldrig nogensinde var samme alene. Det der virkelig gjorde udslaget var da han fandt ud af, at baby var = med mad. Der var altid mad der hvor hun sad og spiste og hvergang hun fik en gulerod eller kiks så fodrede hun selvfølgelig hunden:lol: Nu er det efterhånden længe siden men mener ikke der gik mere en end månedes tid før de var gode venner og vi var trygge ved de to samme. Og da vi fik barn nr to var der overhovedet ingen problemer, han lå limet fast under hendes trip trap stol fra hun 4 mdr gammel startede med babymos, han huskede godt det var der der faldt noget af:mrgreen:

´Skønne, skønne billeder af smukke hunde i deres helt rette element:lun:

Min hvalp (nu 14 uger) var panisk angst når jeg skulle spænde selen i nakken. Jeg er helt sikkker på, at hun forbandt det der skete i nakken med noget virkelig ubehageligt (vacination og chipning) men vha masser af godbider og små skridt, bare lægge selen på ryggen osv går det helt smertefrit nu:-D